Generelt om alternativ behandling
Hvad er alternativ behandling?
Der eksisterer ingen klar definition af begrebet alternativ behandling. Groft set dækker begrebet alternativ behandling over en bred vifte af forskellige fysiske behandlingsformer og naturmediciner, som sjældent vil anvendes indenfor den konventionelle sundhedssektor. Endvidere ses alternativ behandling ofte defineret som:
- Behandlinger, der ikke undervises i på universitetet
- Behandlinger, der ikke er omfattet af den offentlige sygesikring
- Behandlinger, der ikke er videnskabeligt dokumenterede.
- Behandlinger, der udføres af ikke-uddannet sundhedsfagligt personale
Pjece til patienter om alternativ behandling som fx kosttilskud og naturlægemidler (pdf) - læs om, hvor vigtigt det er, at du får talt med din læge om alternativ behandling.
Pjece til læger om alternativ behandling som fx kosttilskud og naturlægemidler (pdf) - læs om, hvor vigtigt det er, at du spørger til dine patienters brug af alternativ behandling.
Pjecerne er udgivet i samarbejde med Lægeforeningen, Forbrugerrådet og en række patientforeninger, herunder Gigtforeningen.
Du kan også læse om alternativ behandling hos:
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
Grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage
Hvad der opfattes som alternativ behandling er ofte kulturelt betinget, og vil variere fra land til land. Endvidere vil opfattelsen af, hvad der er alternativt og hvad der er konventionel behandling ofte ændre sig med tiden.
Fx blev Glukosamin tidligere betragtet som et tilsætningsstof i Danmark, hvor stoffet i dag er godkendt som håndkøbslægemiddel af Lægemiddelstyrelsen. Det vil sige, at Glukosamin er et eksempel på et præparat, der har rykket sig fra den alternative til den etablerede behandling.
Endvidere har en fysisk behandlingsform som akupunktur vundet indpas i det konventionelle behandlingssystem, idet denne behandling også udføres af autoriseret sundhedspersonale.
Generelt kan der opstå forvirring omkring begreber så som ”naturmedicin” og ”urtemedicin”, der i daglig tale bruges om naturligt forekommende stoffer. Der er dog tale om en meget unøjagtig betegnelse for en gruppe af forskellige kategorier af naturpræparater.
I Danmark skelnes lovgivningsmæssigt mellem hhv. naturlægemidler, stærke vitamin- og mineralpræparater og kosttilskud, og man sondrer mellem lægemidler og mad. Naturlægemidler samt stærke vitamin og mineralpræparater betragtes som lægemidler, der skal godkendes og registreres af Lægemiddelstyrelsen, før de må forhandles.
Til forskel herfra er kosttilskud produkter, der sælges som tilskud til den sædvanlige kost; uden at være en almindelig fødevare. De administreres under Fødevareloven, og reguleres af Fødevarestyrelsen.
Alternativ behandling kaldes også ofte for supplerende eller komplementær behandling. Disse betegnelser kan være at foretrække, idet de signalerer, at der er tale om behandling, der kan supplere den konventionelle behandling, hvorimod ”alternativ behandling” signalerer, at der er tale om et alternativ til den konventionelle behandling. Som udgangspunkt bør man anvende de alternative behandlinger og præparater som supplement til den lægelige behandling, og ikke i stedet for.
Gode råd til brug af alternativ behandling
Tal med lægen. Alternative behandlingsmetoder kan være et supplement til den behandling, der bliver tilbudt inden for det etablerede sundhedssystem. Det er en god ide at fortælle lægen om, hvilke midler og behandlinger, du bruger for at få det bedre. Nogle læger har interesse for og erfaring med alternative metoder og kan derfor rådgive om, hvad du skal gøre. Men samtidig er der læger, som ikke interesserer og beskæftiger sig med det. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du orienterer din læge, fordi visse alternative midler kan påvirke effekten af dén medicin, du tager med din gigt.
Vær velinformeret om behandlingen
Det er en god ide at søge information, inden du prøver alternativ behandling. Du bør dog være kritisk, fordi afsenderen kan have en økonomisk interesse i, at et produkt eller en behandling får en positiv omtale. Hvis afsenderen udelukkende baserer sin dokumentation for behandlingens effekt på solstråleannoncer i annoncer og husstandsomdelte magasiner, bør du tage budskabet med et gran salt. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det ofte "for godt til at være sandt".
Vær kritisk
Gigtforeningen advarer mod alternative behandlere, som foreslår, at du ophører med at tage lægeordineret medicin samt alternative behandlere, der fortæller, at de kan kurere gigt. Dette er ikke troværdigt. I dag findes der ikke nogen hemmeligholdte behandlinger, der virker, så hvis en alternativ behandling er meget effektiv, vil lægen som regel have hørt om det. Med hensyn til kosten kan det medføre fejlernæring, hvis du følger en meget ensidig kostplan. Du bør derfor konsultere en diætist, hvis du vil prøve en kostplan, hvor man ikke må spise ret mange almindelige madvarer.
Afprøv de alternative metoder
Hvis du vil finde ud af, om du har glæde af en bestemt form for alternativ behandling, anbefaler Gigtforeningen, at du afprøver én ting ad gangen på følgende måde:
1) Start med at skrive ned, hvordan symptomerne og dit generelle velvære er. Det skal skrives systematisk ned, så du senere kan lave en sammenligning og vurdere, om du har fået det værre eller bedre. Vælg det mest relevante ud fra følgende:
- Smerter vurderet på en skala fra 1 til 10
- Varigheden af morgenstivheden
- Vurdering af ændringer i ledhævelse
- Evnen til at gribe om blyant eller en fyldt mælkekarton på en skala fra 1 til 10
- Måling af gangdistancen
- Vurdering af nattesøvnen på en skala fra 1 til 10
- Vurdering af træthed på en skala fra 1 til 10
2) Mens du prøver den pågældende behandlingsform, kan du løbende vurdere effekten. Skriv ned, hvordan symptomerne ændrer sig efter første gang (hvis det er tilfældet) og notér dig, hvor lang tid effekten eventuelt varer. Herefter kan du sammenligne disse notater med din tilstand, før du startede med behandlingen (f. eks. efter hver tredje eller femte gang, du bruger den). Hvis du bruger alternative midler, der skal spises, kan der gå op til 10 uger, før du mærker en effekt. Hvis det drejer sig om midler, som du bruger udvortes, kan du vurdere effekten umiddelbart efter brugen.
3) Du kan løbende vurdere om behandlingen er god for dig eller ej. Hvis du oplever bivirkninger, bør du endvidere stoppe behandlingen. Bivirkninger i forbindelse med brug af naturlægemidler eller stærke vitamin- og mineralpræparater kan indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Din læge kan hjælpe dig med dette.
Vi har opstillet en oversigt, der viser forskellen på naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer. Se den evt. her, inden du læser videre.
Oversigt over naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer
Visse naturlægemidler er registreret til brug mod symptomer relateret til forskellige gigtsygdomme. Det være sig uro i benene, hævelser i benene, kolde hænder og fødder, tørre næseslimhinder, ledsmerter, muskelsmerter, og træthed.
Det er vigtigt at notere sig, at naturlægemidlerne kan dæmpe og lindre symptomerne uden at behandle den egentlige gigtsygdom.
Naturlægemidler er godkendt og registreret
Naturlægemidler skal godkendes og registreres af Lægemiddelstyrelsen, før de må forhandles. Godkendelsesproceduren omfatter, at der stilles krav til fremstillingen, til kvaliteten, til sikkerheden og til virkningen af præparatet.
En liste over godkendte naturlægemidler findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Der stilles dog ikke de samme høje krav om dokumentation for virkning, som det er tilfældet med almindelige lægemidler. Producenter af egentlige lægemidler skal dokumentere medicinens virkning ved at indlevere resultater fra videnskabelige undersøgelser vedrørende det pågældende præparat. Til forskel herfra skal producenter af naturlægemidler blot dokumentere virkningen af præparatet ved at henvise til publiceret litteratur vedrørende indholdsstoffets egenskaber - generelt set. Dette betyder, at man i praksis ikke kan antage, at et naturlægemiddel virker, blot fordi det er registreret.
Oplysninger om indhold og terapeutiske indikationer for hvert enkelt godkendt naturlægemiddel findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her.
Mærkning
Til forskel fra kosttilskud, må producenter af naturlægemidler gerne fortælle, hvilket symptom eller hvilken sygdom, præparatet virker forebyggende eller behandlende på. Der kan være tale om lettere symptomer eller sygdomme, som man normalt ikke vil søge læge for. Vær opmærksom på, at selv lettere symptomer kan skyldes mere alvorlige sygdomme. Hvis man er i tvivl, bør man altid konsultere sin læge, der således kan udelukke andre årsager til symptomerne.
Naturlige stoffer kan også have bivirkninger
Naturlægemidler indeholder eksempelvis udtræk fra planter, pulveriserede plantedele eller dyr. Det kan for eksempel være hestekastanje, djævleklo-rod og fiskeolie. Det vil sige, at de virksomme stoffer i præparaterne er naturligt forekommende. Mange har den opfattelse, at stoffer, der forefindes i naturen, og således ikke er syntetisk fremstillet, er ganske harmløse, og ikke indebærer nogen skadelige virkninger. Dette er dog ikke tilfældet. Også naturligt forekommende stoffer kan have bivirkninger og udvise andre uønskede virkninger: Som for eksempel at påvirke andre lægemidler. I visse tilfælde frarådes det særlige grupper af personer at anvende specifikke naturlægemidler eller stoppe brugen for en periode. Det kan eksempelvis være:
- Børn
- Gravide og ammende
- Personer, der står overfor en operation (pga. risiko for eks. øget blødningstendens)
- Personer, der lider af en bestemt sygdom (eks. for højt blodtryk)
- Personer, der bliver behandlet med bestemte lægemidler, der ikke er forenelige med det pågældende naturlægemiddel (eks. blodfortyndende medicin)
Der kan endvidere være tale om, at visse naturlægemidler ikke må anvendes i en længere periode af gangen uden pause. Læs altid indlægssedlen på det pågældende præparat grundigt igennem inden brug, og/eller konsulter din læge ved tvivlstilfælde. Hvis man skal opereres eller skal have udskrevet medicin fra sin læge, er det vigtigt at informere sin læge, hvis man anvender, eller har planer om at anvende naturlægemidler. Det er ligeledes en god ide at tage sin læge med på råd, førend man påbegynder anvendelse af naturlægemidler, hvis man er gravid eller ammende eller påtænker at give det til børn.
Naturlægemidler som supplement – ikke erstatning af lægemidler
I visse tilfælde kan naturlægemidler mindske behovet for egentlig medicin. Der er dog ikke tale om, at man kan bruge naturlægemidler i stedet for de egentlige lægemidler. Exempelvis kan nævnes personer med leddegigt, der kan opleve nedsat behov for gigtmedicin ved supplering af fiskeolie.
Køb af naturlægemidler
Godkendte naturlægemidler kan købes på apoteker, i helsekostbutikker, hos materialister, i supermarkeder, på internettet og hos visse behandlere.
Man kan godt komme ud for at finde flere præparater på markedet, der indeholder det samme planteudtræk. Disse præparater sælges som kosttilskud, og adskiller sig fra de præparater, der er godkendt som naturlægemidler.
Fx vil det sædvanligvis ikke fremgå af pakningen på et kosttilskud, hvad det virker mod, hvornår man ikke må anvende præparatet, hvorvidt præparatet kan give problemer sammen med anden medicin, og generel information om mulige bivirkninger.
Hvis man ønsker at købe kosttilskud fra internettet eller med hjem fra udlandet, skal man være opmærksom på, at det sker på egen risiko. Producenter eller myndigheder i Danmark kan ikke stilles ansvarlig. Man kan fx komme ud for, at præparaterne indeholder så små mængder af det virksomme planteudtræk, at præparatet ikke har nogen effekt. Det er ej heller givet, at der er kontrol med præparatet, og det hænder, at der ikke er de indholdsstoffer i, som lovet.
Man bør endvidere være opmærksom på, at visse præparater, der sælges som kosttilskud i udlandet, bliver betragtet som lægemidler i Danmark. Ved indførsel af sådanne præparater, kan man i værste fald, risikere at blive straffet med en bøde. Yderligere er det værd at notere sig, at visse præparater indeholder stoffer, der er ulovlige i Danmark, og er således forbudt.
Medierne er fulde af historier om diverse mirakelkure og banebrydende behandlinger. Mange mennesker tager kosttilskud i håbet om, at det vil dæmpe og lindre de, ofte smertefulde, symptomer relateret til gigt. Mennesker med kroniske sygdomme, såsom gigt, kan således udgøre et stort marked for producenterne af kosttilskud. Som almindelig forbruger kan det være svært at skelne mellem hvad der er videnskab, og hvad der er markedsføring.
Kosttilskud er et supplement til den sædvanlige kost
Kosttilskud er produkter, der sælges som tilskud til den sædvanlige kost, og hører som sådan ind under fødevareloven. Kosttilskud kan indeholde vitaminer og mineraler og/eller være lavet af udtræk fra planter eller dyr med en ernæringsmæssig og/eller fysiologisk virkning. Da naturlægemidler kan indeholde lignende udtræk fra planter eller dyr, og siden vitaminer og mineraler, kan fås i forskellige mængder som hhv. kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater, kan der opstå en del forvirring omkring dette brogede marked.
I visse tilfælde kan kosttilskud mindske behovet for egentlig medicin. Der er dog ikke tale om, at man kan bruge kosttilskud i stedet for de egentlige lægemidler. Eksempelvis kan nævnes personer med leddegigt, der kan opleve nedsat behov for gigtmedicin ved supplering af fiskeolie.
Udtræk af planter eller dyr: Kosttilskud eller naturlægemiddel
Det kan være svært at se forskel på kosttilskud og naturlægemidler. Udtræk af planter eller dyr, der markedsføres som kosttilskud, kan tillige markedsføres som naturlægemidler. Eksempelvis kan præparater med udtræk af hhv. ginkgo biloba, ginseng og fiskeolie, både markedsføres som kosttilskud og som naturlægemidler. Kosttilskud omfattes af fødevareloven, og administreres af Fødevarestyrelsen, mens naturlægemidler hører under lægemiddelloven, og reguleres af Lægemiddelstyrelsen.
Fødevarestyrelsen skal primært sikre, at kosttilskuddet ikke indeholder farlige og giftige stoffer. Der stilles ikke de samme krav om kvalitet og virkning for kosttilskud, som det er tilfældet med naturlægemidler.
Vitaminer og mineraler: Kosttilskud eller lægemidler
Vitaminer og mineraler kan markedsføres som både kosttilskud og som stærke vitamin- og mineralpræparater. Sidstnævnte indeholder så høje doser af vitaminer og mineraler, at det ikke betragtes som et tilskud til kosten, men som lægemidler; tænkt som at forebygge og helbrede egentlige mangelsygdomme. Disse stærke vitamin—og mineralpræparater er omfattet af lægemiddelloven, og reguleres af Lægemiddelstyrelsen. Hvorvidt et præparat med indhold af vitaminer og mineraler kategoriseres som kosttilskud eller som såkaldte stærke vitaminer og mineraler, afhænger af dosis. I stærke vitamin- og mineralpræparater er der tale om mængder, der langt overstiger det normale daglige behov hos voksne mennesker. Der er fastsat en præcist defineret grænse for døgndosis, der afgør, hvorvidt præparatet skal betragtes som et kosttilskud eller en form for lægemiddel.
Generelt om vitaminer og mineraler
Mange mennesker kan have gavn af at tage en almindelig multivitamintablet. Men ligesom i mange andre af livets aspekter, er den gyldne middelvej at foretrække. Der er en verden til forskel mellem at anvende vitaminer og mineraler som kosttilskud i almindelige vitaminpille mængder, og så at indtage vitaminer i doser, som er væsentlig højere, end det er muligt at indtage ved en almindelig kost. I mindre doser, dækkes menneskets fysiologiske behov for disse stoffer, mens der ved større mængder, er set bivirkninger; ofte af mere alvorlig karakter. Dobbelt så meget er således ikke nødvendigvis dobbelt så godt. Behandling med større doser, bør derfor kun ske under lægelig vejledning.
Har man behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler
De fleste raske mennesker får dækket deres behov for vitaminer og mineraler igennem kosten. Mange kan således helt undvære ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Er man i tvivl, kan man spise en almindelig multivitamin- og mineralpille om dagen. Dette er dels billigere, men også sikrere end at anvende flere forskellige slags kosttilskud. Der er dog visse grupper, der har ekstra behov.
Anprisninger
Modsat naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater, må producenter af kosttilskud ikke give informationer om, hvilke tilstande tilskuddet kan anvendes mod. Som forbruger, kan man ofte stå overfor det problem, at man ikke ved, hvad kosttilskuddet virker mod. Og hvad værre er; ofte står det ikke anført på produktet, hvorvidt der er bivirkninger ved at anvende produktet, og hvorvidt der er visse grupper af mennesker, der ikke må anvende det.
Bivirkninger
Kosttilskud kan indeholde udtræk fra planter eller dyr, eller vitaminer og mineraler. Det vil sige, at de virksomme stoffer i præparaterne er naturligt forekommende. Mange har den opfattelse, at stoffer, der forefindes i naturen, og således ikke er syntetisk fremstillet, er ganske harmløse, og ikke indebærer nogen skadelige virkninger. Dette er dog ikke tilfældet. Også naturligt forekommende stoffer kan have bivirkninger og udvise andre uønskede virkninger: Som for eksempel at påvirke lægemidler.
Det vil sædvanligvis ikke fremgå af pakningen på et kosttilskud, hvad det virker mod, hvornår man ikke må anvende præparatet, hvorvidt præparatet kan give problemer sammen med anden medicin, og generel information om mulige bivirkninger. Det er således en god ide altid at konsultere sin læge, inden man bruger kosttilskud. Følgende grupper skal være særligt opmærksomme, inden de anvender kosttilskud:
- Børn
- Gravide og ammende
- Personer, der står over for en operation (pga. risiko for eks. øget blødningstendens)
- Personer, der lider af en bestemt sygdom (eks. for højt blodtryk)
- Personer, der bliver behandlet med bestemte lægemidler, der ikke er forenelige med det pågældende naturlægemiddel (eks. blodfortyndende medicin)
Hvis man skal opereres eller skal have udskrevet medicin fra sin læge, er det vigtigt at informere lægen, hvis man anvender, eller har planer om at anvende kosttilskud. Det er ligeledes en god ide at tage sin læge med på råd, førend man påbegynder anvendelse af kosttilskud, hvis man er gravid eller ammende eller påtænker at give det til børn.
Personer med en kronisk sygdom, der behandles af flere forskellige behandlere, og således kan modtage flere forskellige former for behandling, samt eventuelt samtidig forsøger sig med selvbehandling/selvmedicinering, bør være særdeles opmærksomme på, at den medicin de modtager, kan påvirkes af både håndkøbsmedicin, naturlægemidler og kosttilskud på kompleks vis.
Det er vigtigt, at gøre sin læge bekendt med samtlige medikamenter og præparater, man end måtte indtage. Det kan være risikabelt at forsøge sig med selvbehandling og/eller uautoriseret behandling. Eksempelvis kan nævnes, at man ikke må tage tilskud af vitamin K, hvis man behandles med blodfortyndende medicin. Da vitamin K modvirker effekten af blodfortyndende medicin er der i værste fald risiko for blodpropper. Modsat vil fiskeolie fortynde blodet, og man bør tale med sin læge, inden man tager dette præparat sammen med blodfortyndende medicin. I forbindelse med en operation bør man stoppe med at tage fiskeolie omkring 2 uger før operationen. Et andet eksempel er, at tilskud af jern kun bør tages i samråd med læge efter at have fået målt sin jernstatus (serumferritin), og konstateret jernmangel eller små jerndepoter. Hvis behovet for jerntilskud ikke er til stede, kan der være bivirkninger forbundet med indtag af ekstra jern. Der er bl.a. mistanke om, men ikke bevis for, at overskud af jern i kroppen giver øget risiko for hjerte-karsygdom og cancer. Hos mindre børn kan for højt indtag af jern forårsage forgiftning, som i værste fald kan være dødelig. Et højt indtag af B vitaminet folat kan i visse tilfælde skjule mangel på vitamin B12, hvilket kan resultere i skader på nervesystemet. Yderligere er Beta-Caroten i høje doser mistænkt for at øge risikoen for lungekræft og blodpropper hos rygere. Alt sammen konkrete eksempler på, at også naturlige stoffer kan have bivirkninger.
Indkøb
Kosttilskud kan købes på apoteker, i helsekostbutikker, hos materialister, i supermarkeder, på internettet og hos visse behandlere.
Hvis man ønsker at købe kosttilskud fra internettet eller med hjem fra udlandet, skal man være opmærksom på, at det sker på egen risiko. Producenter eller myndigheder i Danmark kan ikke stilles ansvarlig. Man kan for eksempel komme ud for, at præparaterne indeholder så små mængder af det virksomme planteudtræk, at præparatet ikke har nogen effekt. Det er ej heller givet, at der er kontrol med præparatet, og det hænder, at der ikke er de indholdsstoffer i, som lovet.
Man bør endvidere være opmærksom på, at visse præparater, der sælges som kosttilskud i udlandet, bliver betragtet som lægemidler i Danmark. Ved indførsel af sådanne præparater, kan man i værste fald, risikere at blive straffet med en bøde. Yderligere er det værd at notere sig, at visse præparater indeholder stoffer, der er ulovlige i Danmark, og er således forbudt.
Stærke vitamin- og mineralpræparater er betegnelsen for en gruppe af lægemidler. Disse præparater indeholder udelukkende vitaminer og/eller mineraler, men i så store mængder, at de langt overstiger det normale daglige behov hos voksne mennesker.
Stærke vitamin- og mineralpræparater skal godkendes og registreres
Stærke vitamin- og mineralpræparater må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Ved godkendelsen stiller Lægemiddelstyrelsen de samme krav til fremstilling, kvalitet og dokumentation for sikkerhed, som til naturlægemidler. Stærke vitamin- og mineralpræparater kan kun godkendes til at forebygge eller afhjælpe vitamin- og mineralmangel.
Vitaminer og mineraler: Stærke vitamin- og mineralpræparater eller kosttilskud
Man kan ligeledes få vitaminer og mineraler som kosttilskud. Hvorvidt et præparat med indhold af vitaminer og mineraler kategoriseres som kosttilskud eller som såkaldte stærke vitaminer og mineraler, afhænger af dosis. Der er fastsat en præcist defineret grænse for døgndosis, der afgør, hvorvidt præparatet skal betragtes som et kosttilskud eller en form for lægemiddel.
Tilsættes en højere mængde af vitaminer og mineraler end disse grænseværdier, er produktet ikke længere et kosttilskud, men et lægemiddel.
Generelt om vitaminer og mineraler
Mange mennesker kan have gavn af at tage en almindelig multivitamintablet (kosttilskud). Men ligesom i mange andre af livets aspekter, er den gyldne middelvej at foretrække. Der er en verden til forskel mellem at anvende vitaminer og mineraler som kosttilskud i almindelige vitaminpille mængder, og så at indtage vitaminer i doser, som er væsentlig højere, end det er muligt at indtage ved en almindelig kost. I mindre doser, dækkes menneskets fysiologiske behov for disse stoffer, mens der ved større mængder, er set bivirkninger; ofte af mere alvorlig karakter. Dobbelt så meget er således ikke nødvendigvis dobbelt så godt. Behandling med større doser, bør derfor kun ske under lægelig vejledning.
Har man behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler
De fleste raske mennesker får dækket deres behov for vitaminer og mineraler igennem kosten. Mange kan således helt undvære ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Er man i tvivl, kan man spise en almindelig multivitamin- og mineralpille om dagen. Dette er dels billigere, men også sikrere end at anvende flere forskellige slags kosttilskud. Der er dog visse grupper, der har ekstra behov.
Eksempler på bivirkninger
Det er vigtigt, at gøre sin læge bekendt med samtlige medikamenter og præparater, man end måtte indtage. Det kan være risikabelt at forsøge sig med selvbehandling og/eller uautoriseret behandling. Eksempelvis kan nævnes, at man ikke må tage tilskud af vitamin K, hvis man behandles med blodfortyndende medicin. Da vitamin K modvirker effekten af blodfortyndende medicin er der i værste fald risiko for blodpropper. Modsat vil fiskeolie fortynde blodet, og man bør tale med sin læge, inden man tager dette præparat sammen med blodfortyndende medicin. I forbindelse med en operation bør man stoppe med at tage fiskeolie omkring 2 uger før operationen. Et andet eksempel er, at tilskud af jern kun bør tages i samråd med læge efter at have fået målt sin jernstatus (serumferritin), og konstateret jernmangel eller små jerndepoter. Hvis behovet for jerntilskud ikke er til stede, kan der være bivirkninger forbundet med indtag af ekstra jern. Der er bl.a. mistanke om, men ikke bevis for, at overskud af jern i kroppen giver øget risiko for hjerte-karsygdom og cancer. Hos mindre børn kan for højt indtag af jern forårsage forgiftning, som i værste fald kan være dødelig. Et højt indtag af B vitaminet folat kan i visse tilfælde skjule mangel på vitamin B12, hvilket kan resultere i skader på nervesystemet. Yderligere er Beta-Caroten i høje doser mistænkt for at øge risikoen for lungekræft og blodpropper hos rygere. Alt sammen konkrete eksempler på, at også naturlige stoffer kan have bivirkninger.
Indkøb
Stærke vitamin- og mineralpræparater kan købes på apoteker, i helsekostbutikker, hos materialister, i supermarkeder, på internettet og hos visse behandlere.
Spontan bedring, snyde-virkning eller virksom behandling?
Personer der modtager en eller anden form for behandling kan opleve en bedring af deres situation. Dette kan til tider være misledende, da mange sygdomme og lidelser kan forsvinde spontant. Selv kroniske sygdomme og lidelser kan have symptomer, der kommer og går. Tendensen til at gigtsymptomer kan komme og gå, kan få det til at synes, at terapien virker. Hvis man modtager en eller anden form for behandling, og opdager at ens led er mindre smertefulde og stive, kan man stille spørgsmålet: Var det behandlingen, der hjalp eller var der tale om en spontan bedring? Hvilket i sidstnævnte tilfælde vil sige, at ens led blot tilfældigvis fik det bedre; uafhængig af behandlingen.
Derudover kan blot det at modtage en behandling forårsage en bedring via den såkaldte placebo effekt eller snydeeffekten. Sommetider vil blot troen på, at terapien gavner, medføre en vis grad af lindring.
Det er derfor vigtigt, at der foreligger videnskabelig dokumentation for, at behandlingen rent faktisk virker, og er sikker at anvende. Mange alternative fysiske behandlingsformer er dog indtil videre sparsomt undersøgt på videnskabelig vis. Undersøgelserne kan være for få, eller af ringe videnskabelig kvalitet. Dette er ensbetydende med, at der i mange tilfælde ikke kan drages endelige konklusioner. Det er således ikke altid muligt, at hverken anbefale eller afvise de enkelte behandlingsformer som værende gavnlige for personer med gigt.
Bivirkninger og risici ved fysiske behandlinger
Mange mennesker er af den opfattelse, at alternative behandlingsformer er bivirkningsfrie og ikke indebærer nogen risici. Der kan dog være bivirkninger forbundet ved brug af alternativ behandling samt tilstande, hvor man ikke bør anvende den pågældende behandling. Endvidere kan behandlerens kompetence være afgørende for sikkerheden af behandlingen. Dette gør sig eksempelvis gældende indenfor akupunktur.
Endvidere kan der forefindes risici af sekundær karakter ved brug af alternativ behandling; dvs. indirekte bivirkninger. Man bør være opmærksom på, at selv lettere symptomer kan skyldes mere alvorlige sygdomme. Hvis man er i tvivl, bør man altid konsultere sin læge, der således kan udelukke andre årsager til symptomerne. Det kræver grundige medicinske og fysiologiske kundskaber at diagnosticere. Der kan være risiko for at få stillet en forkert diagnose hos en alternativ behandler. Hvis patienten vælger at gå direkte til alternativ behandler uden først at opsøge konventionel behandler i det etablerede behandlingssystem, kan der endvidere være risiko for, at en uvirksom alternativ terapi afskærer patienten fra at blive effektivt behandlet. For en patient med udiagnosticeret alvorlig sygdom kan dette have fatale følger. Det alternative valg kræver omtanke, og det er vigtigt at man som alternativ forbruger forholder sig kritisk.
Hvis man både modtager behandling indenfor det etablerede system og hos en alternativ behandler, er det vigtigt at informere både sin læge og den alternative behandler om, hvilke terapier man benytter.
Registreringsordning
Fra d. 1. juni 2004 har alternative behandlere, der opfylder visse krav til uddannelse indenfor deres disciplin kunne blive registreret under titlen RAB (registreret alternativ behandler). Ordningen administreres af de alternatives egne brancheorganisationer. Det er således de alternative behandleres egen brancheorganisation, der skal udarbejde de konkrete krav til uddannelse.
Sundhedsstyrelsen skal godkende de alternative brancheorganisationer, og der bl.a. er krav om, at foreningen har en klageinstans. Endvidere stilles krav til foreningerne om offentliggørelse af de krav, de stiller til uddannelse og god klinisk praksis.
Der kan læses mere om krav til de alternative behandlere, der ønsker registrering, foreninger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere m.m. på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
At der stilles krav til uddannelsen er dog ikke ensbetydende med, at den anvendte behandlingsmetode kan fremvise dokumenteret effekt. Registrering af alternative behandlere må ikke forveksles med en blåstempling. Det nye tiltag er en registreringsordning af alternative behandlere og må ikke forveksles med en autorisation af behandlerne eller en blåstempling af selve behandlingen. At behandlerne er registrerede og overholder visse krav om uddannelse er ikke ensbetydende med, at den anvendte behandlingsmetode har en dokumenteret effekt og således opnået videnskabens blå stempel.
Alternative behandlere autoriseres ikke i Danmark. Forskellen på en autoriseret og en eksamineret behandler er forklaret på VIFABs hjemmeside.
Klageordning
Registreringsordningen giver brugerne af alternativ behandling mulighed for at klage. Ordningen danner mulighed for at klage til den brancheorganisation, der har registreret behandleren. Denne instans skal tillige danne mulighed for at give en RAB´er en påtale, bøde eller inddragelse af sin registrering.
- Få stillet en diagnose og vælg behandling herefter. Vær opmærksom på, at der er tale om symptombehandling – ikke helbredelse
- Fravælg aldrig den konventionelle behandling
- Vær opmærksom på, at selv lettere symptomer kan skyldes mere alvorlige sygdomme. Hvis man er i tvivl, bør man altid konsultere sin læge, der således kan udelukke andre årsager til symptomerne
- Prøv blot ét præparat eller én behandling ad gangen. Ellers kan det være svært, at finde frem til det, der rent faktisk virker
- Tal med din læge. Spørg bl.a. ind til, hvorvidt den alternative behandling kan påvirke din sygdom eller den medicin, du tager. Brugen af naturmedicin bør endvidere drøftes med den læge, der vejleder i forbindelse med en operation. Medbring i alle tilfælde præparaterne i original emballage
- Vær opmærksom på bivirkninger. Stop med brugen, hvis du registrerer en uønsket virkning. Ved bivirkninger oplevet i forbindelse med brug af hhv. naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparat bør disse rapporteres til Lægemiddelstyrelsen. Fortæl din læge om dine oplevelser. Lægen kan hjælpe dig med at rapportere en uønsket bivirkning, eller du kan gøre det selv på www.meldenbivirkning.dk
- Ved naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater er der vedlagt en indlægsseddel. Denne bør altid læses grundigt igennem før brug
- Undersøg om der er dokumentation for virkning og sikkerhed ved brugen
Brugerbetingelser