Termoterapi

Dokumentation for virkning ved leddegigt
Forskere fra det anerkendte Cochrane Center har foretaget en systematisk vurdering af virkningen af hhv. varme- og kuldebehandling på symptomer relateret til leddegigt. Det konkluderes, at kuldeterapi og varme fugtige pakninger kan anvendes som et lindrende middel og supplerende behandling ved leddegigt. Paraffin-pakninger kombineret med håndøvelser kan anbefales ved leddegigt i hænder som et middel til symptomatisk behandling. Med symptomatisk menes, at den gunstige virkning paraffin-pakninger kombineret med håndøvelser har på leddegigt i hænder har vist sig kortvarig. 

En tilsvarende konklusion drages i en dansk MTV (Medicinsk teknologi Vurdering) rapport udarbejdet af en ekspertgruppe for Statens Institut for Medicinsk teknologivurdering. Her vurderer de danske eksperter, at lokal varme- og kuldebehandling kan anvendes som symptomatisk behandling ved leddegigt, idet der kan opnås en kortvarig smertelindring samt en forbedring af virkningen af efterfølgende håndøvelser.

Cochrane-forskerne konkluderer tillige, at der mangler yderligere forskning førend den optimale behandling ved termoterapi ved forskellige led med leddegigt kan bestemmes. Der mangler bl.a. oplysninger om den optimale temperatur, varighed af behandling og den bedst egnede metode til hhv. kulde- og varmebehandling.

Dokumentation for virkning ved slidgigt
Virkningen af hhv. kulde- og varmebehandlinger på smerter relateret til slidgigt i knæ er blevet undersøgt af forskere fra det anerkendte Cochrane Center. I denne systematiske vurdering slutter eksperterne, at der endnu ikke kan drages endelige konklusioner vedrørende virkningen af hverken varme- eller kuldebehandling på slidgigt i knæ, idet der mangler undersøgelser af god videnskabelig kvalitet. Ud fra de foreliggende undersøgelser konkluderes dog, at is-massage måske kan anvendes som supplement til smertelindring ved slidgigt i knæ. Endvidere tyder de forhåndenværende resultater på, at kolde omslag måske kan anvendes til at mindske hævelser (ødemer) ved slidgigt i knæ. Ud fra den eksisterende viden, tyder det ikke på, at varme omslag har nogen gunstig virkning ved slidgigt i knæ.

Bivirkninger ved kuldeterapi
Bivirkninger ved behandling med kulde er sjældent forekommende. Der er dog risiko for forfrysning, som kan undgås ved at anbringe et klæde mellem isposen og huden samt at overholde nedkølingstiderne (se ovenfor).

Endvidere er der risiko for en stikkende, prikkende og sovende fornemmelse (nerve palsy) over det område, der er behandlet med is. Det første tegn på en sådan nerve palsy er nedsat bevægefunktion neden under det område, der behandles med is. I sådanne situationer bør behandlingen stoppes øjeblikkelig. For at undgå nerve palsy bør man ikke behandle med is i mere end 20-30 minutter.

Bivirkninger ved varmeterapi
Bivirkninger ved behandling med varme er sjældent forekommende. Der er dog risiko for forbrænding af huden.

Advarsler ved kuldeterapi

Nedsat følesans
Personer med manglende eller nedsat kuldefølsomhed (sensibilitet) i huden må ikke behandles med kuldeterapi.

Nedsat blodomløb
Man bør ikke benytte kuldebehandling over områder med dårlig cirkulation (blodomløb) hos personer med karlidelser. Ved kuldebehandling trækker blodkarrene sig sammen, hvorved der strømmer mindre blod ud i det pågældende væv. Ved brug af kuldebehandling hos personer med karlidelser og deraf følgende dårlig cirkulation risikeres en forværrelse af en i forvejen dårlig situation. 

Raynauds syndrom
Personer med Raynauds syndrom må ikke behandles med kuldeterapi, idet blodkarrene ved kuldebehandling trækker sig sammen, hvorved der strømmer mindre blod ud i det pågældende væv. Man risikerer således, at forværre en i forvejen dårlig situation.

Forhøjet blodtryk
Der bør udvises forsigtighed ved brug af kuldeterapi hos personer med forhøjet blodtryk, idet kulde kan medføre stigning i både systolisk (det høje) og diastolisk (det lave) blodtryk.

Sår
Da nedsat temperatur hæmmer sårhelingen, bør man undgå brug af kuldebehandling direkte over sår i de første 1-3 uger af helingstiden.

Øget følsomhed i huden (Hypersensitivitet)
Nogle personer vil pga. en øget følsomhed i huden opleve kuldebehandling som meget ubehagelig. Man bør således overveje, hvorvidt behandling med kulde bør anvendes til sådanne personer. Øget følsomhed i huden kan bl.a. ses hos personer med kuldeallergi (eksempelvis kulde urticaria) samt ved sygdomme som lupus/SLE, reumatiske sygdomme og sklerose, og man bør således udvise større opmærksomhed på et potentielt problem i disse tilfælde.

Advarsler ved varmeterapi

Nedsat følesans
Personer med nedsat følesans må ikke behandles med varme, idet sådanne personer kan have vanskeligt ved at føle, om varmen er for stærk. Der kan derfor være risiko for forbrænding. 

Nedsat cirkulation
Personer med en karlidelse, som medfører nedsat cirkulation må ikke behandles med varme, idet den nedsatte cirkulation kan medføre at varme-befordringen mindskes. Endvidere vil varmen stimulere stofskiftet på stedet og kræve større iltforsyning til vævene, hvilket ikke kan honoreres på grund af den nedsatte blodgennemstrømning.

Kræftsygdomme
Der må ikke behandles med varme over områder med kræft.

Akutte inflammationer og infektioner
Ved akutte inflammationer (betændelse) i muskel og/eller skelet bør varmebehandling undgås for ikke at forstærke ødemdannelse (væskeansamling) og blødning.

Kommunikationsevne
Der bør udvises forsigtighed ved varmebehandling af personer, der pga. mentale eller fysiske årsager ikke er i stand til at angive, hvis tolerancegrænsen for varme er nået.

Forbrænding
Der må ikke varmebehandles over et område, der er forbrændt.

Blødning
Da varmebehandling øger blodtilstrømningen bør der ikke behandles med varme ved blødning.

Leddegigt og dyb varme (diatermi)
Ved brug af dyb varme (diatermi) bør man udvise forsigtighed ved behandling af personer med leddegigt. Kortbølge og ultralyd giver en dybtgående varmebehandling, og det er fornuftigt at undgå disse behandlingsformer ved leddegigt.

1. Robinson V, Brosseau L, Casimiro L, Judd M, Shea B, Wells G, Tugwell P. Thermotherapy for treating rheumatoid arthirits (Cocrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2004. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd. (Artiklen kan findes ved at søge direkte fra Det Nordiske Cochrane Center på www.cochrane.dk eller via hjemmesiden www.vifab.dk).
2. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Leddegigt – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4(2). Rapporten kan downloades via dette link
3. Brosseau L, Yonge KA, Robinson V, Marchand S, Judd M, Wells G, Tugwell P. Thermotherapy for treatment of osteoarthirits (Cocrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2004. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd. (Artiklen kan findes ved at søge direkte fra Det Nordiske Cochrane Center på www.cochrane.dk eller via hjemmesiden www.vifab.dk).
4. Sjöberg NE. Termoterapi. In: Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter 2002. Edited by: Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K. Munksgaard Danmark; 1. udgave, 1. oplag: 349-353. (Dette er et kapitel i en fagbog).
5. Bissell JH. Clinical Perspectives. Therapeutic Modalities in hand Surgery. J Hand Surg 1999; 24(3): 435-48. (Abstract (resumé) af artiklen kan læses via dette link)
6. Ciolek JJ. Cryotherapy. Review of physiological effects and clinical application. Cleve Clin Q 1985; 52(2): 193-201. (Abstract (resumé) af artiklen er ikke tilgængeligt on-line).
7. Swenson C, Swärd L, Karlsson J. Cryotherapy in sports medicine. Scand J Med Sci Sports 1996; 6(4): 193-200. (Abstract (resumé) af artiklen kan læses via dette link)