TENS

Dokumentation for virkning ved leddegigt
Forskere fra den anerkendte Cochrane organisation har foretaget en systematisk vurdering af videnskabelige undersøgelser, der har studeret virkningen af TENS på leddegigt i hænder i form af smertelindring. Forskerne konkluderer, at TENS måske kan anvendes som smertelindring efter behov af mennesker med leddegigt i hænderne. De nuværende undersøgelser tyder på, at især akupunktur-lignende TENS har en gavnlig virkning. For at drage endelige konklusioner bør der dog foretages flere videnskabelige studier af bedre kvalitet med bl.a. flere forsøgspersoner.

Dokumentation for virkning ved slidgigt
Forskere fra den velansete Cochrane organisation har foretaget en systematisk vurdering af virkningen af TENS på slidgigt i knæ. Cochrane-analysen viser en smertelindrende virkning i det slidgigtramte knæ ved behandling med både konventionel og akupunktur-lignende TENS. De foreliggende oplysninger tyder på, at behandlingen med TENS bør være á minimum 4 ugers varighed for at have en sådan symptomlindrende virkning ved slidgigt. Forskerne konkluderer, at TENS måske kan anvendes som et alternativ til smertelindrende behandling ved slidgigt i knæet. Dog bør der foretages flere videnskabelige undersøgelser af bedre kvalitet samt af længere varighed for endeligt at konkludere virkningen af TENS i behandlingen af slidgigt i knæ. 

Dokumentation for virkning ved lændesmerter
Den velansete Cochrane organisation har foretaget en systematisk analyse af virkningen af TENS på kroniske lændesmerter (varighed >12 uger). Brugen af elektro-akupunktur, hvor den elektriske stimulation finder sted igennem akupunktur-nåle, er ikke inddraget i vurderingen.

Cochrane-analysen viser, at TENS ikke giver anledning til en gavnlig effekt hos personer med kroniske lændesmerter i form af eksempelvis mindsket smerte og forbedret funktionalitet. De klinisk kontrollerede undersøgelser, der ligger til grund for denne samlede analyse, understøtter således ikke brugen af TENS i behandlingen af kroniske lændesmerter. På denne baggrund slutter forskerne, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for brugen af TENS i behandlingen af kroniske lændesmerter. Eksperterne konkluderer dog tillige, at der er behov for yderligere forskning, og at virkningen af TENS bør undersøges nærmere i mere systematiske videnskabelige undersøgelser. Der mangler bl.a. data om: Den optimale frekvens og intensitet, varighed af behandling samt lokalitet af det hudområde, hvorpå elektroderne placeres.

En tilsvarende konklusion drages i endnu en systematisk analyse af virkningen af TENS på kroniske lændesmerter. Her slutter forskerne tillige at TENS ikke er effektiv i forhold til at reducere smerter og forbedre funktionalitet m.m. hos personer med kroniske lændesmerter. Disse forskere konkluderer ligeledes, at der bør foretages flere videnskabelige undersøgelser af god kvalitet for endeligt at afgøre, hvorvidt behandling med TENS kan anbefales eller frarådes ved behandling af kroniske lændesmerter.

I en MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) rapport, udarbejdet af en ekspertgruppe for Statens Institut for Medicinsk teknologivurdering, konkluderes at transkutan elektrisk nerve stimulation ikke generelt kan anbefales som behandling mod lændesmerter. De danske eksperter vurderer dog, at TENS kan overvejes i udvalgte patienttilfælde med henblik på kronisk smertelindring.

Dokumentation for virkning ved kroniske smerter
Den velansete Cochrane organisation har foretaget en samlet vurdering af videnskabelige studier, der har undersøgt virkningen af TENS på kroniske smerter. Smertetilstanden var af mindst 3 måneders varighed og stammede fra tilstande med kroniske smerter som eksempelvis leddegigt, slidgigt og lændesmerter m.m. Mange af studierne var af ringe videnskabelig kvalitet, og forskerne konkluderer, at den videnskabelige dokumentation endnu er for utilstrækkelig til at vurdere, hvorvidt TENS virker på kroniske smerter eller ej. Der skal gennemføres flere videnskabelige undersøgelser af bedre kvalitet for at kunne drage endelige konklusioner.

Behandlere, der udøver behandling med TENS bør udvise forsigtighed ved behandling af visse grupper af patienter. Af sikkerhedsmæssige hensyn angives således i den videnskabelige litteratur, at TENS ikke må benyttes i følgende situationer:

Pacemaker
Personer med pacemaker må ikke behandles med TENS. Dette for at undgå, at den elektriske stimulering skal påvirke hjerterytmen. Dette gør sig især gældende ved stimulering i området omkring brystkassen (thorax) hos patienter med en såkaldt ”on demand pacemaker”. I en dansk klaringsrapport omhandlende retningslinier ved brug af pacemaker angives, at transkutan elektrisk nerve stimulation kan påvirke pacemakeren, og det anbefales således, at en sådan behandling i givet fald først bør udføres under ekg-optagelse for at vurdere, om hæmning af pacemakeren forekommer.

Andre hjerteproblemer
En TENS behandler, der ønsker at anvende TENS på en person med hjerteproblemer, skal altid konsultere en kardiolog (hjertespecialist).

Epilepsi
Personer med epilepsi må ikke behandles med TENS. Erfaringer har vist, at personer med epilepsi kan få gentagne epileptiske anfald i forbindelse med TENS behandling.

Udiagnosticerede smerter
TENS må ikke anvendes hos personer med udiagnosticerede smerter.

Graviditet
TENS må ikke anvendes til gravide kvinder under det første trimester af graviditeten. Dette er ud fra et forsigtighedsprincip, idet man endnu ikke kender effekten af TENS på fosterets udvikling. For at mindske risikoen for fremprovokering af fødsel må TENS ikke anvendes over en gravid livmoder (stimulering med TENS kan dog anvendes på ryggen af en gravid kvinde for at lindre smerter under fødslen).

Indvortes brug samt ødelagt eller beskadiget hud
TENS må ikke anvendes indvortes (mund) eller på områder med ødelagt eller beskadiget hud.

Følsomhed i hud
Behandlere, der udfører behandling med TENS skal sikre sig, at patienten har en normal følsomhed i huden; vel at mærke FØR behandlingen finder sted. Nedsat følsomhed i et hudområde kan resultere i, at der benyttes for høj intensitet, med hudirritation eller mindre forbrændinger til følge.

Hoved, hals og nakke
Stimulering med TENS må ikke forekomme over hoved, hals og nakke. På hver halspulsåre sidder et lille område (sinus caroticus), der kan påvirke hjerterytmen. Ved stimulering af dette punkt kan man risikere, at blodtrykket falder med bl.a. bleghed og koldsved til følge (vasovagal refleks). Endvidere er der risiko for, at nerverne omkring luftrøret stimuleres, hvorved der er fare for, at luftrøret trækker sig sammen (laryngeal spasme) så man får svært ved at trække vejret.

1. Brosseau L, Yonge KA, Robinson V, Marchand S, Judd M, Wells G, Tugwell P. Transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) for the treatment of rheumatoid arthritis in the hand (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2004. Chichester , UK: John Wiley & Sons, Ltd. (Artiklen kan findes ved at søge direkte fra Det Nordiske Cochrane Center på www.cochrane.dk eller via hjemmesiden www.vifab.dk).
2. Osiri M, Welch V, Brosseau L, Shea B, McGowan J, Tugwell P, Wells G. Transcutaneous electrical nerve stimulation for knee osteoarthritis (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2004. Chichester UK: John Wiley & Sons, Ltd. Artiklen kan findes ved at søge direkte fra Det Nordiske Cochrane Center på www.cochrane.dk eller via hjemmesiden www.vifab.dk).
3. Milne S, Welch V, Brosseau L, Saginur M, Shea B, Tugwell P, Wells G. Transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) for chronic low back pain (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2004. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd. (Artiklen kan findes ved at søge direkte fra Det Nordiske Cochrane Center på www.cochrane.dk eller via hjemmesiden www.vifab.dk).
4. Brosseau L, Milne S, Robinson V, Marchand S, Shea B, Wells G, Tugwell P. Efficacy of the Transcutaneous Electrical nerve Stimulation for the Treatment of Chronic Low Back Pain. A Meta-Analysis. Spine 2002; 27(6): 596-603. (Abstract (resumé) af artiklen kan læses via dette link)
5. Statens Institut for medicinsk teknologivurdering. Ondt i ryggen: Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Medicinsk Teknologivurdering Serie B 1999; 1(1). Rapporten kan læses via dette link
6. Carroll D, Moore RA, McQuay HJ, Fairman F, Tramér M, Leijon G. Transcutaneous electrical nerve stimulation for chronic pain (Cochrane Review). In: The Cochrane library, Issue 1, 2004. Chichester, UK: John Wiley & Sons, ltd. (Artiklen kan findes ved at søge direkte fra Det Nordiske Cochrane Center på www.cochrane.dk eller via hjemmesiden www.vifab.dk).
7. Johnson M. Transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS). In: Electrotherapy 2001. Edited by: Kitchen S. Churchill Livingstone; 11th edition: 259-286. Dette er et kapitel i en bog. Det pågældende kapitel kan læses via dette link
8. Møller M, Asklund M, Egstrup K, Mortensen PT, Pietersen AH, Rasmussen S, Svendsen TL, Thomsen PEB, Vesterlund T. Klaringsrapport. Behandling med pacemaker og inplanterbar defibrillator. Nr. 3 1999.