Urinsyregigt og podagra

Vi har alle en vis mængde urinsyre i blodet. Det er et restprodukt, som opstår under den normale nedbrydning af kroppens celler. Urinsyren udskilles via nyrerne og skylles ud af kroppen sammen med urinen.

Men hos nogle mennesker ophobes større mængder urinsyre end normalt. Disse mennesker har en forhøjet risiko for at få urinsyregigt, men af endnu ukendte årsager udløser denne tilstand kun urinsyregigt hos rundt regnet hver femte i risikogruppen.

Nogle patienter oplever kun et enkelt eller få anfald af urinsyregigt, andre vil få dem med jævne mellemrum.

Urinsyrekrystaller i leddene
Tager man lidt væske ud af det syge led, kan man i et mikroskop se urinsyrekrystallerne, der har form som små nåle. Aflejringen af krystallerne kan man normalt ikke selv mærke, men hvis der kommer urinsyrekrystaller i selve leddene, vil det medføre en kraftig og smertefuld betændelsesreaktion. Der er ikke tale om en infektion, men en reaktion fra kroppen, som på denne måde forsøger at fjerne de generende urinsyrekrystaller: Hvide blodlegemer strømmer til det syge led, og ledhulen fyldes hurtigt med væske og betændelsesceller.

Betændelsesreaktionen fjerner ikke de urinsyrekrystaller, der ligger aflejret i kroppen. Derfor vil anfaldene som regel komme igen, typisk mere mindre og mindre mellemrum.

Gullig-hvide knuder (tofi) omkring leddene
Hos mange aflejres så meget urinsyrekrystal, at det kan ses gennem huden som gullig-hvide knuder omkring leddene, f.eks. på hænderne. Knuderne kaldes tofi, og tilstanden betegnes som toføs urinsyregigt.

Nyrerne kan blive påvirket
Urinsyrekrystallerne kan aflejres i nyrerne, hvor de vil forårsage dannelse af nyresten og nedsat nyrefunktion.

Blandt de flere end 200 forskellige gigtsygdomme er urinsyregigt en af de mest udbredte - og flere og flere mennesker får urinsyregigt. 

Ifølge nogle opgørelser vil 1 ud af 100 voksne på et eller andet tidspunkt i deres liv få et eller flere anfald. Andre anslår, at udbredelsen er større – eller mindre.

Tidligere var 19 ud af 20 patienter mænd, men i de senere år har andelen af kvinder været stigende, så hver femte patient med urinsyregigt i dag er kvinde.

Årsagen til, at urinsyregigt for det meste rammer mænd, er bl.a., at kvinder indtil overgangsalderen producerer kvindelige kønshormoner, som har en gavnlig virkning på nyrernes evne til at udskille urinsyre. Efter overgangsalderen nedsættes produktionen af kvindelige kønshormoner, og risikoen vokser herefter.

Akutte anfald
Får du pludselig smerter i et enkelt eller nogle få led, kan der være tale om urinsyregigt – især hvis de ømme led også er hævede, varme og har en rødlig farve.

Et anfald kan komme uventet eller fremprovokeres af fysisk anstrengelse efter et større måltid med rigelige mængder kød eller fisk og alkohol eller i forbindelse med sygdom – f.eks. influenza. Det første anfald kan vare fra nogle få dage til et par uger, men som hovedregel går det forholdsvist hurtigt over.

Smerter og ømhed
Uanset hvilket led urinsyregigten angriber, medfører anfaldet ofte voldsomme smerter. Leddet hæver, og i mange tilfælde får huden den karakteristiske skinnende røde farve. Det ramte område bliver så ømt, at selv et lagen eller et let sengetæppes berøring kan være særdeles smertefuld.

Anfald kan give varige skader
Koncentrationen af urinsyre i kroppen ændrer sig ikke i forbindelse med et anfald, og de, der får anfald, har i reglen haft forhøjet urinsyre i blodet gennem flere år. Enkelte får kun ganske få anfald resten af livet – de fleste oplever, at de kommer hyppigere og bliver voldsommere.

Hvis du er plaget af hyppige anfald, og sygdommen ikke bliver behandlet korrekt, vil du med tiden kunne udvikle varige skader i de berørte led. I enkelte tilfælde kommer der ligefrem kroniske ledsymptomer, som kan minde om leddegigt. Den alvorligste følge af urinsyregigt kan forekomme i nyrerne. Her vil aflejringer af urinsyre nemlig medføre, at nyrefunktionen forringes. Heldigvis sker det i dag yderst sjældent, hvis sygdommen bliver behandlet i tide.

Av, min storetå! - podagra
Den mest udbredte form for urinsyregigt er podagra. Lidelsen angriber storetåens grundled hos midaldrende og ældre mennesker.

At netop storetåen er særligt udsat, kan skyldes begyndende slidgigtforandringer, som ofte rammer leddene omkring storetåen. Når det slidte led bliver belastet – f.eks. ved gang eller løb – dannes der væske (vand med urinsyre) i leddet. Men da vand forsvinder fra ledhulen dobbelt så hurtigt som urinsyre, øges koncentrationen af urinsyre lidt efter lidt, indtil urinsyren udfældes som krystaller, og så er et podagra-anfald en kendsgerning.

Nogle tilfælde af slidgigt i storetåens led kan forveksles med podagra. Derfor kræver en sikker diagnose, at man ved mikroskopi af ledvæsken kan se urinsyrekrystaller.

Læs mere om smerter og få masser af gode råd!

Hvis dit blod indeholder mere urinsyre end normalt, kan det skyldes, at du enten danner for meget urinsyre eller udskiller for lidt gennem nyrerne. Bliver mængden af urinsyre i blodet for høj, vil den udkrystallisere og aflejres som urinsyrekrystaller i kroppen. Disse krystaller dannes for det meste i og omkring leddene i ben og arme, hvor de kan medføre en smertefuld gigtbetændelse.

Denne betændelse er kroppens måde at reagere på i forsøget på at fjerne de generende urinsyrekrystaller fra leddene.

Kroppen udskiller for lidt urinsyre
Hos de fleste mennesker med for meget urinsyre i blodet er årsagen, at kroppen ikke udskiller nok urinsyre gennem nyrerne. Det skyldes enten, at man har arvet en nedsat evne til at udskille urinsyren, eller at der er en ubalance mellem produktionen af urinsyre og kroppens evne til at udskille den. I meget sjældne tilfælde kan der være tale om sygdom i nyrerne.

Blodtrykssænkende og anden medicin
Blodtrykssænkende medicin, som tages mod bl.a. hjertesygdom, kan øge risikoen for anfald hos patienter med urinsyregigt.

En stor engelsk database-undersøgelse af knap 25.000 patienter med urinsyregigt har imidlertid vist, at nogle typer blodtrykssænkende medicin giver mindre risiko for at fremprovokere anfald end andre. Konkret viste studiet, at medicin af typen Ca-blokkere (f.eks. amlodipin og losartan) er forbundet med lavere risiko for urinsyregigtanfald end andre blodtrykssænkende lægemidler – herunder vanddrivende præparater (f.eks. thiazid) og beta-blokkere, som er forbundet med en øget risiko for anfald.

Studiet taler derfor for, at den mest hensigtsmæssige blodtrykssænkende behandling overvejes hos patienter, der samtidig har urinsyregigt, så risikoen for anfald nedsættes.

Risikoen for anfald øges også, hvis du tager visse former for medicin, bl.a. blodfortyndende tabletter med acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), fordi det nedsætter udskillelsen af urinsyre. Spørg din læge, om det er bedst at fortsætte med medicinen.

Mad, drikke og vægten
Ud over den urinsyre, som stammer fra din krops normale nedbrydning af celler, tilføres kroppen urinsyre via celler fra den mad, du spiser. I afsnittet ”Hvad kan du selv gøre?” nederst på siden kan du læse mere om de fødevarer, du bør være tilbageholdende med at spise.

Overvægt
Overvægt øger også risikoen for urinsyregigt. Overvægt i 35-års alderen giver to til fire gange højere risiko for at udvikle urinsyregigt. Andre forhold kan også påvirke din krops evne til at udskille urinsyre: Hvis du på grund af sygdom eller i forbindelse med en slankekur taber dig hurtigt, øges ophobningen af urinsyre i blodet.

Vejer du for meget? - tjek det her med Gigtforeningens BMI-test

Alkohol
Har du et stort forbrug af alkohol, især øl og spiritus, vil du også forøge risikoen for at få urinsyregigt. Alkohol øger dannelsen og hæmmer udskillelsen af urinsyre. Desuden indeholder alkohol forholdsvis mange kalorier.

Hold derfor igen med både kalorierig mad og alkohol, især hvis du tilhører risikogruppen.

Pludselige anstrengelser
Hård fysisk belastning øger dannelsen af mælkesyre og kan i praksis have samme skadelige virkning som hvis du drikker for meget alkohol. Blodets indhold af urinsyre ryger nemlig i vejret efter fysisk anstrengelse. 

Andre risikofaktorer
Derudover ser man ofte urinsyregigtanfald hos mennesker med øget celleomsætning, f.eks. hos patienter med psoriasis, kroniske blodsygdomme og patienter, der starter i kemoterapi.

Hvis du har symptomer på urinsyregigt eller oplever et anfald, er det vigtigt, at du bliver grundigt undersøgt af en læge.

Typisk stiller lægen diagnosen ud fra det kliniske billede, altså efter hvordan leddet ser ud. Er det rødligt, hævet og voldsomt ømt? Smerter ved urinsyregigt er ofte markante og karakteristiske, men kan også vise sig på en mere snigende og ukarakteristisk måde.

Undersøgelse af ledvæsken
Lægen vil lave en såkaldt ledpunktur, for at kunne stille diagnosen med sikkerhed. Med en kanyle trækkes ledvæske ud af et af de ømme led. Undersøgelsen af ledvæsken sker i et mikroskop, hvor lægen kan se, om væsken indeholder de karakteristiske, nåleformede urinsyrekrystaller.

Blodprøve
På samme måde kan en blodprøve vise, om koncentrationen af urinsyre i blodet er højere end normalt. Forhøjet urinsyrekoncentration kan imidlertid også ses hos mennesker, som aldrig får symptomer på urinsyregigt. Blodprøven er derfor kun et supplement til ledvæskeanalysen og den fysiske undersøgelse.

Knuder?
Hvis du får nogle gullig-hvide knuder på kroppen, kan der være tale om aflejringer af urinsyre (såkaldte tofi). Knuderne sidder hyppigt på fingrene, bagsiden af albuen og på øreflippen. Ved toføs urinsyregigt prikker lægen med en nål hul på knuden og suger væsken ud. Herefter undersøges væsken i et mikroskop, som vil afsløre, om den indeholder urinsyrekrystaller.

Andre sygdomme?
Når lægen er omhyggelig med at undersøge væsken for indhold af urinsyrekrystaller, er det for at udelukke andre sygdomme. Et rødt, smertende og hævet led kan også skyldes en infektion i leddet, som kræver en anden behandling.

Slidgigt
Ved mistanke om urinsyregigt må man overveje, om det i stedet kunne være slidgigt. Ved slidgigt i f.eks. et af storetåens led eller et knæled kan symptomerne i nogle tilfælde minde om urinsyregigt.

Læs mere om slidgigt

Pyrofosfatgigt
En anden sygdom, der kan minde om urinsyregigt, er den sjældnere sygdom pyrofosfatgigt. Den medfører også aflejringer af krystaller, pyrofosfatkrystaller, som er firkantede i modsætning til de nåleformede urinsyrekrystaller. Også denne form for gigt skal behandles på en anden måde end urinsyregigt.

Udgangspunktet for al behandling af urinsyregigt er, at hver patient skal behandles individuelt. Det vil sige, at to patienter med de samme symptomer kan have behov for forskellige behandlinger. Når lægen ordinerer behandlingen, sker det nemlig på baggrund af det samlede sygdomsbillede.

Akutte anfald
Ved akutte anfald handler det først om at dulme smerterne og stoppe anfaldet.

Kuldebehandling
En pose med is indpakket i et frottéhåndklæde kan lindre smerterne og dæmpe hævelsen. Behandlingen må dog højst vare 10 minutter og må ikke resultere i forfrysninger.

Gigtmedicin
Herudover bruges i mange tilfælde almindelig gigtmedicin, f.eks. midler i NSAID-gruppen. Disse lægemidler lindrer smerterne og formindsker hævelsen.

Binyrebarkhormon
Det kan også være nødvendigt at bekæmpe hævelsen med indsprøjtning af binyrebarkhormon – i meget svære tilfælde gives binyrebarkhormon som tabletter.

Kolkicin
Kolkicintabletter er også meget effektive til behandling af akutte anfald af urinsyregigt. Man vil oftest anbefale 1-3 tabletter à 0,5 mg dagligt efter lægens anvisninger. Pillerne er på recept, men der er ikke automatisk tilskud fra sygesikringen. Det kan din læge søge om.

Aflastning
I behandlingsperioden bør de berørte led aflastes for at mindske smerterne.

Forebyggende behandling
Hvis du efter flere anfald har fået stillet diagnosen urinsyregigt, vil du som regel blive tilbudt en forebyggende behandling. Denne medicinske behandling skal sænke urinsyreniveauet i blodet:

Allopurinol
Et stof som allopurinol bruges ofte, fordi det hæmmer de enzymsystemer i organismen, der styrer dannelsen af urinsyre.

Allopurinol hæmmer dannelsen af urinsyre, men behandlingen kan i de første måneder fremprovokere nye anfald. Årsagen er, at stoffet får blodets indhold af urinsyre til at falde. Det kan frigøre den urinsyre, som er aflejret i kroppen.

For at bekæmpe symptomerne i starten af behandlingen med allopurinol, kombineres ofte forbigående med et smerte- og/eller betændelsesdæmpende middel (NSAID eller kolkicin).

Når en behandling med allopurinol er påbegyndt, bør den fortsætte i lang tid. For de fleste vil det ikke være nogen væsentlig ulempe, og behandlingen betyder, at du ikke behøver at holde en streng diæt – bortset fra, at det fortsat er en god idé at undgå overvægt ved at spise fornuftigt.

Bivirkninger
Nogle få vil opleve bivirkninger, der som regel er harmløse, i form af let kvalme, diarré eller let kløe i huden. I meget sjældne tilfælde kan der optræde overfølsomhed over for medicinen med feber, udslæt og hudreaktion. Hvis du oplever bivirkninger ved allopurinol-behandlingen, findes der i dag andre midler med tilsvarende virkning. Disse midler kan efter særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen udskrives af speciallæger med særlig erfaring i behandling af urinsyregigt.

Vanddrivende midler
Brug af vanddrivende lægemidler er en hyppig årsag til, at indholdet af urinsyre i blodet stiger. Ved urinsyregigt kan det øge risikoen for anfald. Får du vanddrivende medicin – f.eks. på grund af forhøjet blodtryk – kan du eventuelt tale med din læge om, hvilke muligheder der er for at erstatte den med en anden type behandling. Lægen vil tage udgangspunkt i det samlede sygdomsbillede, og den behandling, du tilbydes, vil altid være resultatet af en individuel vurdering.

Kosten
Justering af kosten indgår også som en del af behandlingen.

Urinsyregigt er i dag den mest udbredte inflammatoriske (betændelsesagtige) gigtsygdom. Det skyldes blandt andet vores livsstil, kost og stigende levealder.

Fra gammel tid har urinsyregigt været kædet sammen med overdådig levevis – for meget fedt kød, fisk og alkohol.

Det er rigtigt, at kostens sammensætning kan have betydning for udviklingen af urinsyregigt, og en velafbalanceret, sund og varieret kost anbefales. Men også andre forhold spiller ind.

Gode råd om livsstil
Selvom behandling med allopurinol regulerer urinsyreproduktionen, er det under alle omstændigheder klogt at spise sundt og begrænse indtagelsen af alkohol. Men streng diæt og totalt stop for alkohol er ikke nødvendigt. 

Lægerne har tidligere fokuseret meget på, at patienterne skulle undgå en purinrig kost. Virkningen af en konsekvent purinfattig diæt er imidlertid meget begrænset - og meget uhensigtsmæssig i længden - da den kan være svær at følge samtidig med, at man forsøger at spise sundt og varieret. Til gengæld har andre ændringer i kosten vist sig effektive i forhold til at sænke urinsyreindholdet i blodet og mindske nye anfald.

Disse råd til forebyggelse af urinsyregigt er baseret på videnskabelige studier:

Overvægt
Tommelfingerreglen er i dag, at du bør spise sundt og kaloriefattigt - overvægt er nemlig en betydelig risikofaktor. Så undgå overvægt og vægtøgning - og påbegynd et langsomt vægttab, hvis du er overvægtig.

Drikkelse

• Drik rigeligt med vand - gerne 6-8 store glas om dagen svarende til et par liter. Det nedsætter risikoen for urinsyresten i nyrerne.
• Drik gerne kaffe og fedtfattig mælk.
• Hold igen med alkohol, særligt øl og spiritus, som dels hæmmer udskillelsen af urinsyre og dels indeholder forholdsvist mange kalorier. 
• Hold også igen med sukkersødede drikke og juice.
• Det er neutralt at drikke te og light-produkter.

Frugt og grønt
Spis masser af grøntsager – også dem, der er kendt for at have et højt indhold af puriner (f.eks. linser, ærter, bønner og blomkål). Spis også gerne frugt.

Animalske produkter

• Hold igen med store mængder af kød – især fra de firbenede dyr som okse, lam og svin.
• Torskerogn og indmad som lever, hjerte og nyrer bør kun spises i små mængder. Det er muligvis bedre at spise fisk.
• Spis gerne fedtfattige mælkeprodukter.

Sukker 
Hold igen med sukker, uanset om det er almindeligt sukker fra kager, slik, sodavand og saft – eller fruktose/frugtsukker i f.eks. juice. Sukker øger nemlig dannelsen af urinsyre og indeholder tomme kalorier. Det er i orden at drikke light-sodavand og -saft.

Læs mere om kost og gigt

Fysisk aktivitet
Hold dig i god fysisk form. Få tips og inspiration til motion