Print
Forstør teksten Læs teksten op

Indsamlinger

Rolf Pedersen med sin datter Freja
Gigtforeningen blev 75 år den 17. november 2011. I de 75 år har vi været med til at skabe fremskridt, som har fået betydning for tusindvis af mennesker. Derfor gik vores jubilæumsindsamling også til forskning i ny og bedre smertebehandling.

Vi erklærer smerterne krig!
For mange mennesker er smerte det første, de møder, når de vågner om morgenen - og det sidste de mærker, når de går i seng om aftenen. Men i de senere år har forskningen givet ny og overraskende viden om kroniske smerter - hvorfor de opstår, og hvordan de kan behandles.

En jubilæumsgave, der lindrer og letter

Støt vores jubilæumsindsamling. Dit bidrag vil være en investering i et bedre liv for tusindvis af smerteplagede mennesker. Og uanset hvilket beløb, du vælger at give - stort eller lille - gør du en forskel.

Støt med 100 kroner ved at ringe til 90 56 57 57 eller send en sms med teksten GIGT til 1241.

Rolfs historie
En af dem, der kender meget til smerter, er Rolf. På billedet øverst ser du Rolf og hans lille datter, Freja. Vi har spurgt Rolf, om han vil fortælle om sin kamp for at lære at acceptere smerterne:

Jeg hedder Rolf og er 33 år gammel. I mange år har jeg haft dårlig ryg, så jeg er gået fra den ene læge til den anden. Men ingen har kunnet fortælle mig, hvad der var galt. I begyndelsen spurgte jeg lægerne, om det kunne være en diskusprolaps. Men fik et negativt svar. For jeg havde ikke den ’"rigtige" stråling ned i benet.

Så gik jeg til et privathospital og betalte selv for en skanning. Her kunne man se et sammenfald i de to nederste ryghvirvler. Lægerne besluttede at operere den ene af hvirvlerne, men desværre hjalp det ikke. Resultatet var et halvt år i sengen med morfin og genoptræning til ingen nytte.

Det er altid svært at leve med smerter. Men med min unge alder havde jeg også svært ved at acceptere, at jeg ikke kunne arbejde, som jeg gerne ville, ikke kunnne løfte min lille datter etc.

Jeg var desperat og gik på nettet i håb om at finde noget, der kunne hjælpe. Til sidst fandt jeg et sted i München, der gav et bud på, hvad der måske kunne være galt. Og for egen regning postede jeg 180.000 kr. i en operation. Men heller ikke det hjalp.

Mindfulness
Der var aldrig nogen i behandlingssystemet, der talte med mig om den mentale smerte. Den del, der får smerterne til næsten at fylde hele ens liv.

Jeg havde hørt, at et kursus i Mindfulness måske kunne hjælpe mig til at komme videre med mit liv. Så jeg gik igen på nettet og søgte. Og her opdagde jeg, at Gigtforeningen tilbød et forløb i Mindfulness.

Jeg meldte mig straks. Og det har hjulpet mig i forsøget på at leve med mit smertehelvede. For det har fået mig til at tænke anderledes.

Nu arbejder jeg på at acceptere smerten i stedet for at bekæmpe den. For det gør forskellen på at overleve og at leve. Jeg siger ikke, det er let. Men jeg øver mig. Hver dag. Og drømmer om den dag, hvor forskningen har fundet frem til, hvad netop jeg fejler, så de kan kurere mig.

Rolf Pedersen


Gigtforeningens cd "Mindfulness meditation"
Lær at leve med dine smerter - prøv Mindfulness meditation
Prøv Gigtforeningens cd med meditationsøvelser, som træner din evne til at være mindful - til stede i nuet. Hvis du har kroniske smerter, kan dette være et værktøj til at leve dit liv på trods af smerter og ikke i trods med smerter.

Bestil cd'en Mindfulness meditation

Sidst opdateret 05-01-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen