Gavebrev
Et gavebrev er en aftale med Gigtforeningen om at give et fast årligt bidrag til Gigtforeningen i minimum 10 år.
Gavebrevsydelser er fradragsberettigede efter Ligningslovens § 12 stk. 3. Der er ingen minimumsgrænse for størrelsen af det årlige bidrag, mens der er to typer af maksimumsgrænse. For langt de fleste gavebreves vedkommende vil hele den årlige ydelse dog i praksis som oftest være fuldt fradragsberettiget.
Maksimumsgrænse for fradrag
Maksimumsgrænserne for hvor stort et fradrag du kan opnå ved at oprette en gavebrevsaftale:
- Fradraget kan højst udgøre 15 % af din indkomst. Det vil sige, at hvis du f.eks. tjener 300.000 kr. om året, er det maksimale fradrag 45.000 kr.
- Hvis gavebrevets årlige ydelse ikke overstiger 15.000 kr., har du dog ret til fuldt fradrag. Det vil sige, at selvom ydelsen måtte svare til mere end 15 % af din årsindkomst, har du stadig ret til fradrag for hele beløbet.
Samlevende ægtefæller kan hver især få fradrag for deres gaver. De ovennævnte beløbsgrænser gælder for hver ægtefælles gave.
Sådan tegner du et gavebrev
Du kan downloade en blanket til oprettelse af en gavebrevsaftale med Gigtforeningen her.
Download blanket til gavebrevsaftale (pdf)
Når du har udfyldt og underskrevet blanketten, sender du den til Gigtforeningen, Gentoftegade 118, 2820 Gentofte. Herefter underskriver Gigtforeningens direktør blanketten, og vi sender en kopi retur til dig sammen med et giroindbetalingskort.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om gavebreve og om, hvad dine bidrag bliver brugt til, i Gigtforeningens folder.
Download folder om gavebrev (pdf)
Du kan også få personlig vejledning om, hvordan du opnår skattefordele, når du opretter et gavebrev til Gigtforeningen. Ring til Gigtforeningens advokat, Lise van Brugge, på telefon 39 77 80 97 (torsdag kl. 9-16) eller skriv til brevkassen via www.gigtforeningen.dk/rådgivningen.





