Oprettelse af testamente

Myndige personer kan oprette testamente (og umyndige i helt særlige tilfælde).

Det mest almindelige og anbefalelsesværdige er notartestamentet, som skal oprettes skriftligt og underskrives/vedkendes af en notar.

En notar er en medarbejder fra dommerkontoret/Skifteretten, som sikrer:

testators identitet,
at formkravene overholdes, og
at testator er ved sin fornufts fulde brug.

Notaren skal i fremtiden notere, hvem der er til stede ved notarialforretningen.

Testamentet skal underskrives i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar opbevares i notarialkontorets arkiv. Derved sikres, at testamentet kommer frem – også selvom originalen skulle være bortkommet. Genparten har samme gyldighed som originalen.

Det koster 300 kr. i afgift at oprette et notartestamente. Hvis man er dårligt gående eller på anden måde indisponeret, kan man aftale, at notaren kommer til én. I så fald betales for kørsel efter statens takster.

Et vidnetestamente er et skriftligt testamente, som underskrives af testator under samtidig tilstedeværelse af to vidner. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal vide, at det er et testamente, de bevidner – men de skal ikke nødvendigvis kende indholdet.

Vidnerne skal være myndige, de eller andre af deres nærtstående må ikke selv være begunstiget i testamentet og af vidnepåtegningen bør vidnerne afgive erklæring:

om deres stilling og bopæl,
om tid og sted for deres underskrift på testamentet,
om, at de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været samtidig til stede som testamentsvidner efter testators ønske,
om, at testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, og
om andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentets gyldighed.

Hvis der efter testators død opstår tvivl om testamentets gyldighed og indhold, vil et notartestamente altid blive lagt til grund – også selvom der foreligger oplysninger, der sandsynliggør, at afdøde ville noget andet - mens et vidnetestamente vil blive tilsidesat. Af bevismæssige grunde bør man derfor altid oprette et testamente for notaren.

Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette notar- eller vidnetestamente, kan på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente.

Disse testamenter bortfalder, hvis der ikke er oprettet et korrekt testamente inden for tre måneder efter, at det var muligt at oprette et nyt og anvendes således kun i helt særlige tilfælde.

Som noget nyt kan testator uden at oprette et egentligt testamente bestemme, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter. Testator kan ensidigt oprette en skriftlig erklæring, som skal underskrives og dateres.

Hvad der er sædvanligt indbo vil afhænge af en konkret vurdering, bl.a. under henvisning til boets størrelse og afdødes forhold. Også sædvanligt indbo af betydelig økonomisk værdi kan være omfattet.

Tilbage

Sidst opdateret 20-07-2010

Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.

Find os på Facebook

Brugerbetingelser

Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen

Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen

		Indtast søgeord søg
		Kontakt Nyhedsbrev Kalender Debat Rådgivning Butik
		Print
Viden om gigt Et godt liv med gigt Ondt i ryggen Smerter Øvelser Forskning Lokale aktiviteter Om Gigtforeningens arbejde Center for Sundhed og Træning Gigthospitalet i Gråsten Støt os Lotterier Indsamlinger Gavebrev Arv og testamente Slægtninges arveret Testamente Oprettelse Tilbagekaldelse - ophør af testamente Testamentets indhold Ugifte samlevendes arveretlige stilling Advokat - rådgivning og udfærdigelse af testamente Boafgift Arv til almennyttige og velgørende organisationer - og slægten Træk din støtte fra i skat Goddag, det er fra Gigtforeningen Bliv medlem Medlemsbladet LedSager For kommuner For pressen Nyheder	Forside Støt os Arv og testamente Testamente Oprettelse Oprettelse af testamente Myndige personer kan oprette testamente (og umyndige i helt særlige tilfælde). Det mest almindelige og anbefalelsesværdige er notartestamentet, som skal oprettes skriftligt og underskrives/vedkendes af en notar. En notar er en medarbejder fra dommerkontoret/Skifteretten, som sikrer: testators identitet, at formkravene overholdes, og at testator er ved sin fornufts fulde brug. Notaren skal i fremtiden notere, hvem der er til stede ved notarialforretningen. Testamentet skal underskrives i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar opbevares i notarialkontorets arkiv. Derved sikres, at testamentet kommer frem – også selvom originalen skulle være bortkommet. Genparten har samme gyldighed som originalen. Det koster 300 kr. i afgift at oprette et notartestamente. Hvis man er dårligt gående eller på anden måde indisponeret, kan man aftale, at notaren kommer til én. I så fald betales for kørsel efter statens takster. Et vidnetestamente er et skriftligt testamente, som underskrives af testator under samtidig tilstedeværelse af to vidner. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal vide, at det er et testamente, de bevidner – men de skal ikke nødvendigvis kende indholdet. Vidnerne skal være myndige, de eller andre af deres nærtstående må ikke selv være begunstiget i testamentet og af vidnepåtegningen bør vidnerne afgive erklæring: om deres stilling og bopæl, om tid og sted for deres underskrift på testamentet, om, at de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været samtidig til stede som testamentsvidner efter testators ønske, om, at testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, og om andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentets gyldighed. Hvis der efter testators død opstår tvivl om testamentets gyldighed og indhold, vil et notartestamente altid blive lagt til grund – også selvom der foreligger oplysninger, der sandsynliggør, at afdøde ville noget andet - mens et vidnetestamente vil blive tilsidesat. Af bevismæssige grunde bør man derfor altid oprette et testamente for notaren. Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette notar- eller vidnetestamente, kan på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente. Disse testamenter bortfalder, hvis der ikke er oprettet et korrekt testamente inden for tre måneder efter, at det var muligt at oprette et nyt og anvendes således kun i helt særlige tilfælde. Som noget nyt kan testator uden at oprette et egentligt testamente bestemme, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter. Testator kan ensidigt oprette en skriftlig erklæring, som skal underskrives og dateres. Hvad der er sædvanligt indbo vil afhænge af en konkret vurdering, bl.a. under henvisning til boets størrelse og afdødes forhold. Også sædvanligt indbo af betydelig økonomisk værdi kan være omfattet. Tilbage Sidst opdateret 20-07-2010
Gigtforeningen er ... en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler. Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt. Find os på Facebook Brugerbetingelser Gigtforeningen Gentoftegade 118 2820 Gentofte Telefon 39 77 80 00 Man-tor 9-16, fre 10-15 Mail til Gigtforeningen			Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd: Ring 39 77 80 80 Man-tor 9-16, fre 10-15 Skriv til brevkassen