Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle - livsarvinger

Hvis ægtefællerne efterlader sig livsarvinger og har længstlevende ægtefælle benyttet sin ret til suppleringsarv (enten ved at udtage hele boet eller ved at supplere sin arvelod op til 650.000 kr. (2011)), deles boet efter længstlevende ægtefælle, jfr. dog pkt. 1-3 under Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle – barnløse ægtefæller, på følgende måde:

• Hvis begge ægtefæller efterlader sig livsarvinger, deles boet med 1/2 til hver ægtefælles livsarvinger.
• Er der kun livsarvinger efter den længstlevende, arver disse alene, idet førstafdødes slægt intet arver.
• Er der kun livsarvinger efter den førstafdøde, deles boet med 1/2 til førstafdødes livsarvinger og 1/2 til sidstafdødes slægt.

(Vær opmærksom på, at der ikke er symmetri i de to nævnte situationer: længstlevendes slægt arver tillige, når førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger, mens det omvendte ikke er tilfældet; eller førstafdødes slægt arver intet, hvis længstlevende efterlader sig livsarvinger.)

Arv, som førstafdødes særlivsarving (ikke fælles) har modtaget ved førstafdøde ægtefælles død, fradrages i den arv, som vedkommende modtager efter den længstlevende i medfør af ovennævnte. Arvens værdi ved modtagelsen lægges til grund ved fradraget.

• Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger alene.

Førstafdødes livs– og slægtsarvinger gøres til legale arvinger efter sidstafdøde. Førstafdødes slægtsarvinger arver intet, hvis sidstafdøde efterlader sig livsarvinger, og længstlevende ægtefælle har fri testationskompetence, medmindre parterne har taget stilling hertil i et fælles testamente.