Første arveklasse - livsarvingerne

Begrebet børn omfatter børn født inden for og uden for ægteskab samt adoptivbørn. Sådan har det heller ikke altid været.

Børn født uden for ægteskab, som blev født før den 1. januar 1938, havde ikke arveret efter deres far, og de gamle regler er for sådanne børn fortsat gældende.

Børn, som er født udenfor ægteskab før den 1. januar 1938, har derfor som udgangspunkt ikke legal arveret efter deres far eller efter faderens slægt. Tilsvarende har faderen og dennes slægt ikke legal arveret efter barnet.

For børn, som efter datidens forhold havde en særlig tilknytning til faderen, kunne der være arveret, hvis der var tale om:

a. trolovelsesbørn, dvs. børn af forældre, som officielt var trolovet,
b. børn som var kuldlyst, dvs. hvor faderen havde ladet børnene tinglyse som sine,
c. børn, som ved kgl. bevilling var legitimeret som arveberettigede eller,
d. arveret ved legitimation gennem indgåelse af ægteskab i medfør af DL 5-2-32.

Disse regler blev først ændret i 1964.

Efter den nye arvelov har børn født uden for ægteskab arveret efter faderen, hvis faderskabet er godtgjort, dvs.

a. anerkendt overfor Statsforvaltningen (tidligere Overpræsidiet/Statsamtet),
b. anerkendt til retsbogen,
c. godtgjort ved dom.

Med hensyn til adoptivbørn følger det af arveloven, at adoption begrunder samme arveretlige stilling som virkeligt slægtskab, med mindre andet følger af adoptionslovgivningen.

Arveretten afhænger således af det tidspunkt, barnet er adopteret på, og indholdet af adoptionsbevillingen.

Adoptivbørn fik først fuld arveretlig status som andre børn efter adoptionsloven (ADL) af 1956, og ældre adoptioner har som hovedregel bevaret deres oprindelige arveretlige virkning.

Der er to spørgsmål, som skal afklares:

1. Spørgsmålet om, i hvilket omfang adoptivbarnet og dettes livsarvinger får legal arveret efter og arves af adoptanten og dennes slægt.

2. Spørgsmålet om, i hvilket omfang adoptivbarnet og dettes livsarvinger arver og arves legalt af barnets virkelige slægt.

Adoptioner omfattet af ADL af 1972
a. Dvs. adoptioner fra og med 01.10.1972.
b. Adoptioner iflg. bevillinger fra og med 01.01.1957 – til og med 30.09.1972, når der ikke i bevillingen er taget arveretsforbehold.
c. Adoptioner ved bevillinger udstedt før 01.01.1957, hvor der senere er blevet tillagt bevillingen retsvirkninger efter ADL-1956.
d. Adoptioner ved bevillinger udstedt før 01.01.1957, når der efter ADL-1972 senere er tillagt bevillingen retsvirkninger efter ADL-1972.

Svar:
1. Adoptivbarnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn. ADL-1972, § 16.

2. Forholdet til adoptivbarnets virkelige slægt afbrydes i arveretlig henseende fuldstændigt i begge retninger. Der er ikke mulighed for forbehold om at bevare adoptivbarnets ar¬veret efter den virkelige slægt.

Adoptioner omfattet af 1956-loven (01.01.1957 – 30.09.1972) med arveretsforbehold

Svar:
1. Som ovenfor, idet der efter anmodning kunne tages et arveretsforbehold, hvorefter arveretten efter den virkelige slægt bevaredes (meget få tilfælde, typisk stedbørns-adoptioner) ADL-1956 § 37.

Hvis der er taget arveretsforbehold, bevarer adoptivbarnet, men ikke dettes livsarvin¬ger eller andre arvinger, arveretten efter den virkelige slægt.

2. Hvis der er taget arveretsforbehold, har slægten ingen arveret efter adoptivbar¬net.

Adoptioner omfattet af 1923-loven (01.04.1923 – 31.12-1956)

Svar:
1. Hvis adoptionsbevillingen ikke er blevet tillagt nye retsvirkninger efter ADL-1956 eller ADL-1972, gælder, at adoptivbarnet får arveret efter adoptanten som ægtebarn, med mindre der på begæring i bevillingen er taget forbehold om, at der ikke ved adoptionen skete nogen indskrænkning i adoptantens testationsret. Det samme gælder for adoptivbarnets livsarvinger (testationsforbehold blev taget i ca. 75 % af bevillingerne).

Hvis der ikke er taget testationsforbehold, er adoptivbarnet og dets livsarvinger legale arvinger – og tvangsarvinger – efter adoptanten, men ikke efter adoptantens slægt og således f.eks. ikke efter adoptantens forældre eller øvrige børn.

Adoptanten har som hovedregel ikke legal arveret efter adoptivbarnet. Der er kun legal arveret, hvis adoptivbarnet ikke efterlader sig livs- eller slægtsarvinger. Adoptanten har med få undtagelser heller ikke arveret efter adoptantens livsarvinger.

Adoptantens slægt har aldrig legal arveret efter adoptivbarnet eller dets livsarvinger.

2. Adoption medfører ingen begrænsninger i adoptivbarnets og dettes livsarvingers arveret – herunder tvangsarveret – efter den virkelige slægt. Den virkelige slægt arver adoptivbarnet og dets livsarvinger (enkelte undtagelser: tilbagefaldsret).

Adoptioner før 1923-loven (før 01.04. 1923)
Hvis adoptionsbevillingen ikke er tillagt nye retsvirkninger efter senere lovgivning, er bevillingens indhold afgørende for de arveretlige forhold. Adoptivbarnet har kun arveret efter adop¬tanten, hvis bevillingen udtrykkeligt indeholder bestemmelser herom. (I de fleste tilfælde er der fastsat arveretlige virkninger, der i hovedtræk svarer til 1923-lovens; dog er adoptivbarnets livsarvinger oftest ikke tillagt legal arveret efter adoptanten).

Børn og børnebørn er tvangsarvinger, dvs. deres tvangsarveret kan ikke fratages ved testamente.

Efter den tidligere arvelov var tvangsarven til livsarvingerne 1/2 af den arv, som arveladeren efterlod sig, men den nye arvelov har reduceret livsarvingernes tvangsarv fra 1/2 til 1/4 af den legale arv:

Livsarvingers tvangsarv - ny arvelov

Den nye arvelov reducerer livsarvingernes tvangsarv fra 1/2 til 1/4 af den legale arv. Mulighed for beløbsmæssig begrænsning til 1 mio. kr.

Hvis ikke arveladeren efterlader sig en ægtefælle, arver livsarvingerne fortsat det hele.

Arveladeren kan som noget nyt ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til 1.080.000,- mio. kr. (2011 niveau). Beløbet reguleres hvert år. Dette vil have virkning også for børnebørnene, hvis ikke andet fremgår af testamentet.

Formålet med bestemmelsen er navnlig at lette gennemførelse af generationsskifte i erhvervsvirksomheder. For meget store boer vil reglen kunne få en væsentlig betydning for tilrettelæggelse af et hensigtsmæssigt generationsskifte.

Bestemmelsen giver også mulighed for i højere grad gennem et testamente at ligestille sammenbragte børn i arveretlig henseende (se under Ægtefælle, registreret partner).

Desuden tilhører ægtefællen/registrerede partner 1. arveklasse.

Ægtefællen er som børnene tvangsarving. Efter den tidligere arvelov var tvangsarven til ægtefællen 1/2, men den nye arvelov har reduceret ægtefællens tvangsarv fra 1/2 til 1/4:
 
Ægtefællens tvangsarv - ny arvelov

Den nye arvelov reducerer ægtefællens tvangsarv fra 1/2 til 1/4 af den legale arv.

Hvis ikke ægtefællerne efterlader sig livsarvinger, arver ægtefællen som tidligere det hele.

Hvis arveladeren efterlader sig ægtefælle og livsarvinger, var reglerne i den tidligere arvelov således, at ægtefællens legale arvebrøk var 1/3 af afdødes ejendele, mens livsarvingerne modtog 2/3 af afdødes ejendele.

Den nye arvelov begunstiger i højere grad ægtefællen, idet ægtefællens legale arvebrøk forhøjes fra 1/3 til 1/2 og livsarvingernes legale arvebrøk nedsættes fra 2/3 til 1/2.

Hvis arveladeren således efterlader sig både ægtefælle og livsarvinger, vil ægtefællen og livsarvingerne hver arve 1/2 af afdødes formue:

Ægtefælles og livsarvingers arveret - ny arvelov

Ægtefællens legale arvebrøk forhøjes fra 1/3 til 1/2 Livsarvingernes legale arvebrøk nedsættes fra 2/3 til 1/2

Tidligere kunne arveladeren testere over ½ af sin formue, hvis vedkommende efterlod sig tvangsarvinger, men da der med den nye lov er foretaget ændringer i ægtefællens og livsarvingernes legale arvebrøk, er der også tilsvarende foretaget ændringer i testations¬kompetencen, idet

• 1/4 af livsarvingernes arvelod er tvangsarv, dvs. 1/8 af boet.
• 1/4 af ægtefællens arvelod er tvangsarv, dvs. 1/8 af boet.

Det betyder, at den enkelte arveladers testationskompetence er forøget fra 1/2 til 3/4, eller 75 % af arveladerens formue:

Testationskompetence - ny arvelov

1/4 af livsarvingernes arvelod er tvangsarv, dvs. 1/8 af arven 1/4 af ægtefællens arvelod er tvangsarv, dvs. 1/8 af arven Testationskompe-tence 3/4

 
Ægtefæller med formuefællesskab og fælles livsarvinger
Den legale formueordning i Danmark er fælleseje. Det betyder, at alle aktiver indgår i et formuefællesskab. Det modsatte er naturligvis særeje.

Den grundlæggende forskel mellem fælleseje og særeje er, at fælleseje – modsat særeje - skal deles ved et skifte, dvs. ved separation/skilsmisse eller ved dødsfald.

Ægtefæller, som har sædvanligt formuefællesskab og efterlader sig fælles livsarvinger, vil udtage 1/2 af boet som deres egen boslod og arve 1/2 af den arv, som afdøde efterlader sig (eller 1/4 af det samlede bo) og således udtage 3/4 af det samlede bo.


Ægtefællen udtager således med den nye arvelov 75 % af boet (mod tidligere
66,67 %), når ægtefællerne ikke har oprettet testamente:
 
Ægtefælles og livsarvingers arveret - ny arvelov

Ægtefæller med fælleseje Fælles livsarvinger udtager 1/4 af det samlede bo Ægtefælle udtager 3/4 af det samlede bo

De nye regler i arveloven ændrer ikke på længstlevende ægtefælles ret til at overtage førstafdødes bo til hensidden i uskiftet bo med fællesbørn. Et uskiftet bo indebærer, at selve skiftet udskydes, og at arven til børnene ikke skal udredes, før længstlevende ægtefælle bestemmer sig for det eller afgår ved døden.

En ægtefælle har ikke ret til at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn, medmindre de er myndige og har givet samtykke hertil.

En ægtefælle, der overtager sin afdøde ægtefælles bo til hensidden i uskiftet bo, hæfter for afdødes gæld og skal være solvent.

Længstlevende har fri rådighed over formuen, men må ikke på utilbørlig vis misbruge sin rådighed ved væsentligt at forringe boet. Det kan være ved et urimeligt højt forbrug, eller ved at give gaver, der står i misforhold til boets formue. Arvingerne kan i så fald kræve, at boet skiftes.

Ægtefællen skal skifte det uskiftede bo ved indgåelse af nyt ægteskab. Livsarvingerne kan ikke give afkald på skifte af det uskiftede bo og samtidig bevare deres arveret.

Ægtefællen har forlods udtagelsesret til genstande til personligt brug. Desuden kan ægtefællen udtage genstande, som er erhvervet til mindreårige børns brug. Der er tale om en egentlig tvangsarveret, der ikke kan fratages ved testamente. Det kan f.eks. være tøj, smykker, hobbyudstyr, invalidebil mv. Værdien heraf må blot ikke stå i misforhold til ægtefællernes formueforhold.

Ægtefællen har endvidere ret til inden for sin bos- og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje i dødsboet, til vurderingsbeløbet. Ægtefællen har således en kvalitativ fortrinsret.

Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen fortrinsret. En særlivsarving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, hvis dette har særlig erindringsværdi for den pågældende, medmindre der er tale om:

1. Genstande, som tjener ægtefællen til personligt brug eller er erhvervet til mindreårige børns brug.
2. Fast ejendom mv., der tjener til familiens bolig mv.
3. Indbo i det fælles hjem.
4. Længstlevende ægtefællens arbejdsredskaber, eller
5. En bil (eller andet motorkøretøj), der har været anvendt af længstlevende ægtefælle.

Overstiger værdien af det aktiv, som den længstlevende ægtefælle ønsker at overtage, bos- og arvelodden, kan ægtefællen overtage aktivet mod at betale det overskydende beløb kontant til boet. Stort set samme regler gælder for længstlevendes ret til at overtage aktiver til vurderingsbeløbet af afdødes særeje.

Ægtefællens suppleringsarv er forøget fra 210.000 kr. (2007) til 650.000 kr. (2011). Reglen har afgørende betydning for mindre boer, hvor det kan være en stor belastning for længstlevende ægtefælle at skulle udbetale arv til førstafdødes livsarvinger. Hvis formuen således er mindre end 650.000 kr. (2011), udtager længstlevende ægtefælle det hele.

Der er tale om en social beskyttelsesregel, der sikrer ægtefællen mulighed for at opretholde sit hjem og sikre sin forsørgelse. Der er også tale om en tvangsarv, som ikke kan fratages ved testamente.

I det nævnte beløb indgår udbetalinger fra afdødes og længstlevendes livsforsikringer, pensionsydelser, rate- og kapitalpensioner og lignende ydelser, ulykkesforsikringssummer samt forsørgertabserstatning, der kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet.

Længstlevendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig karakter (lov om ægteskabets retsvirkninger § 15, stk. 2) f.eks. ophavsrettigheder, invaliditetserstatninger (godtgørelse for personskade, arbejdsskade, erhvervsevnetab) indgår ikke ved beregningen af retten til suppleringsarv.

Endelig giver den nye arvelov ægtefællen udvidet ret til arvehenstand. Skifteretten kan give en ægtefælle henstand med udbetaling af arven eller en del heraf til en livsarving efter den førstafdøde ægtefælle, hvis arven ikke kan udbetales uden afhændelse af fast ejendom, løsøre eller andre aktiver, som er nødvendige for, at ægtefællen kan opretholde hjemmet eller sit erhverv.

Arvehenstand gives for fem år med mulighed for forlængelse. Der skal stilles fuld sikkerhed for henstandsarv.