Smerter, aktivitet og hvile
![]() |
Erfaringer viser, at mennesker med kroniske smerter har stor gavn og lindrende effekt af et afbalanceret, aktivt liv. Men når man har ondt, vil man have en naturlig tendens til at reducere aktivitetsniveauet og begrænse bevægeligheden i de områder, smerten stammer fra. Det er en medfødt overlevelsesstrategi, som sikrer, at vi handler hensigtsmæssigt i farefulde situationer.
I akutte faser af sygdomme og skader tjener smertesignaler en livsvigtig funktion og sikrer, at vi tilpasser vores adfærd. Smerten får os f.eks. til at aflaste, hæve og afkøle vores forstuvede fod. Men når den kroniske smerte har tabt sin signalværdi, opretholder vi alligevel ofte en adfærd, der har til sigte at beskytte kroppen.
Det er vigtigt at skelne mellem, hvornår kroppens smertesignaler tjener en funktion, og hvornår der er tale om den type kroniske smerter, der ikke længere tjener en funktion, og som derfor ikke længere er relevante at handle på.
Læs også om smerter og dagligdagen
Sidst opdateret 22-02-2012







