Smerter forandrer og forandres

Den kroniske smerte er mere kompleks og dynamisk end den akutte smerte.

Vores nervesystem ændrer sig ved i takt med sin egen aktivitet, og der kan opstå forstyrrelser i det smerteledende system. Vores hjerne og nervebaner, som ændrer sig gennem hele livet, ændrer sig også, når de påvirkes af smerte og skal formidle smerte. Det betyder, at smertesignaler, der til at begynde med var advarselssignaler om konkret skade, kan fortsætte deres signaler selvom skaden er forsvundet.

Hjernen husker smerten
Vores erfaringer med smerte bliver lagret som et ”minde” i centralnervesystemet, fordi smerteimpulserne bringes videre til hjernens hukommelsescenter. Det betyder, at blot vores forventning om at opleve smerte kan gøre, at vi oplever smerte i situationer, som vi tidligere har erfaret er smertefulde. Meget tyder på, at overførslen af smerteimpulser til hjernen kan starte og forstærkes før påvirkningen rent faktisk har fundet sted.

Endvidere kan smerten i sig selv medføre, at vi bliver følsomme for smerter andre steder i kroppen. Mange mennesker kan opleve, at deres kroniske smerter måske startede et helt andet afgrænset sted, men med tiden har smerten bredt sig eller flyttet sig fra det oprindelige område.

Hjernen husker smerten, og den kan derfor fortsætte med at sende ”tomme” advarselssignaler. Det kaldes for hypersensibilisering – en slags overfølsomhedsreaktion eller forstyrrelse i nervesystemets aktivitet.

Derfor kan smerter ikke kun forklares ud fra et såkaldt ”sensorisk system”, hvor smertemodtagere ude i legemet sender nerveimpulser til hjernen, som tolkes i vores bevidsthed som smerte. Kroniske smerter kan derimod opstå og påvirkes ud fra forskellige sammenhænge, hvor både fysiske, psykiske og sociale forhold spiller en rolle:

• Skade kan finde sted, uden at man føler smerte, ligesom man kan opleve smerte, selvom der ikke kan påvises synlige skader. Eksempler herpå kan være ”falske” smerter under hypnose og fantomsmerter i amputerede legemsdele. 
• Vores psykologiske tilstand påvirker i høj grad, hvor store medicindoser, der skal til for at lindre smerte. Studier har vist, at mennesker, der afventer en planlagt operation på hospitalet, oplever deres smerter mere intenst end soldater, der indlægges efter akutte krigsskader. Dette illustrerer, at vores psykiske tilstand, og de rammer vi er i, påvirker vores smerteoplevelse. 
• Mennesker fra forskellige kulturer og forskellige sociale forhold, reagerer på og oplever deres smerter forskelligt. Nogle udtrykker deres smerte tydeligt til deres omgivelser, hvorimod andre holder deres smerteoplevelse skjult. Undersøgelser viser, at smertepåvirkede personer, oplever deres smerte som værende mindre intens, når de er sammen med andre, i forhold til personer, der oplever deres smerte, mens de er alene. 
• Vores tidligere erfaringer med smerte, og vores oplevelse af mening og kontrol i situationen, påvirker også vores smerteoplevelse. Alene forventningen om at skulle opleve smerte kan aktivere nervesystemer til at formidle smerteoplevelse inden, smertepåvirkningen har fundet sted.

Helhedsorienteret behandling
Kroniske smerter er således en kompleks, personlig oplevelse, som er baseret på både fysiske faktorer samt tanker og følelser i samspil med omgivelserne. Uanset hvilken sygdom eller årsag, der ligger - eller ikke ligger - til grund for de smerter, man lever med her og nu, så både påvirkes vi af smerter og har mulighed for at påvirke smerterne selv.

Det er denne gensidige dynamik af påvirkelighed, der danner udgangspunktet og argumentet for en helhedsorienteret behandling af smerter, hvor både de fysiske, psykiske og sociale faktorer medinddrages.

Smertecentre bruger en tværfaglig indsats, hvor alle dimensioner inddrages i smertebehandlingen.

Læs mere om smertecentre

Læs mere om behandling af kroniske smerter