Print
Forstør teksten Læs teksten op

Ryggen - kroppens centrum

Menneskets rygsøjle er en kompliceret konstruktion. Man kan sige, at den er kroppens centrum - den virker nemlig som udgangspunkt for de fleste af kroppens bevægelser.

Rygsøjlen er ikke stiv og ubevægelig, men tværtimod en meget fleksibel og bøjelig "stav". Rygsøjlen er samtidig beskyttet af det såkaldte muskelkorset, der er et bælte af muskler, der ligger omkring taljen og omfatter mave-, side- og rygmuskler.

Her kan du læse mere om, hvordan ryggen er opbygget:


Rygsøjle
Rygsøjlen består af i alt 24 knoglehvirvler, som danner led med hinanden. Mellem hvirvlerne er der bruskskiver (diskus), som fungerer som en slags støddæmper og giver mulighed for bevægelse.

Knoglehvirvlerne er mindst i nakken og størst i lænden, hvor de skal bære størst vægt.

Du kan betragte din rygsøjle som en fjedrende stav, der er opbygget af syv halshvirvler, 12 brysthvirvler og fem lændehvirvler. Alle hviler på korsbenet, som er den bagerste del af bækkenringen.

Rygsøjlen opdeles i tre dele:

  • Halsdelen
  • Brystdelen
  • Lændedelen



 


De enkelte hvirvler er fortil ved bruskskiverne, og bagtil er de i kontakt ved små bueled. Bueleddene styrer rygsøjlens bevægelser, mens bruskskiverne mellem hvirvellegemerne virker som støddæmpere, når du bevæger dig.

Set bagfra er din rygsøjle stort set lige. Men set fra siden krummer den som et S - med et svaj i nakken, og en krumning over brystdelen, efterfulgt af et svaj i lænden.

Krumningen er medvirkende til, at rygsøjlen kan fjedre. Spænder du muskulaturen i mave og ryg under bevægelse, vil din krop bedre kunne absorbere stød, uden at ryggen og hovedet tager skade.

Mellem hver hvirvel ligger den stødabsorberende bruskskive, som er cylinderformet og har en blød, vandholdig kerne. Når du belaster rygsøjlen, bliver bruskskiven trykket sammen - og retter sig ud igen, når du stopper belastningen eller tager tyngden af rygsøjlen - for eksempel, når du lægger dig ned.
 
Bruskskiven ændrer også form efter din rygsøjles stilling. Når din ryg er S-formet, bliver trykket jævnt fordelt over hele skiven, men når du bøjer dig forover, vil bruskskiven blive klemt sammen på forsiden af rygsøjlen og strakt på bagsiden, hvor den er relativt svag. Belastning på bagsiden af bruskskiven er ofte stor, og det kan medføre skader.

Bevægelse er afgørende for bruskskivernes ernæring. Der er ingen blodårer i bruskskiverne. De får de nødvendige næringsstoffer gennem den væske, der trækkes ud og ind af dem, når du belaster kroppen ved forskellige bevægelser.

Bagtil i din rygsøjle findes en kanal, der giver plads til de nerver, der udgår fra og til hjernen. Ud for hvert led i rygsøjlen går der nerver til og fra bestemte dele af din krop. I nakken går nerverne ud til armene, i brystdelen til kroppen og i lænden til benene. Nervegrenene ligger tæt på rygsøjlens led og bruskskiver.

På begge sider af din rygsøjle er der ledbånd, der holder hvirvlerne sammen og stabiliserer din ryg. Ledbåndene har følenerver, som sender signaler til din hjerne om leddets stilling og om den bevægelse, ryggen udfører.

Du bevæger din ryg ved hjælp af de muskler, der sidder på begge sider af rygsøjlen og mavemusklerne.

Når du spænder musklerne bag rygsøjlen, bøjer rygsøjlen bagud. Spænder du mavemusklerne foran rygsøjlen, bøjer rygsøjlen fremad.

Dine muskler arbejder hele tiden. Både når du holder ryggen fast i en stilling, når du løfter noget, står op eller sidder ned.

Sidst opdateret 20-07-2010
Gigtforeningen er …
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem videndeling, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen

Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Eller skriv til brevkassen