Hvordan reagerer man på en manglende diagnose?
Langt de fleste, der har rygsmerter og ikke kan få en forklaring på smerterne, oplever stor frustration. Når man går til lægen pga. rygsmerter, forventer man, at lægerne kan finde en årsag, hvis de undersøger tingene grundigt nok.
Når der alligevel ikke kan findes nogen årsag - trods talrige undersøgelser og billedoptagelser - kan man begynde at stille spørgsmålstegn til sin egen evne til at tolke kroppens signaler. Man kan måske ligefrem begynde at overveje, om smerterne er noget, man bilder sig selv ind. Måske er det noget, der skabes i tankerne? Det er en helt normal reaktion.
Vi reagerer sådan, fordi vi er afhængige af, at vores egen forståelse af verden og os selv bliver bekræftet af omgivelserne. Når vi modtager tilbagemeldinger, der ikke passer med vores egne forståelser, udfordres vi på vores opfattelse.
Vi jagter en forklaring
Når vi møder modstand mod vores forståelser, søger vi typisk supplerende, nye oplysninger, der kan bekræfte vores forståelse. Derfor er det normalt, hvis du ønsker yderligere undersøgelser, der kan give en forklaring på symptomerne, hvis du forventer, at lægevidenskabelige undersøgelser altid kan finde en forklaring. For det må da være muligt at få en forklaring?
Dette kan gøre, at vi starter en urealistisk jagt efter svar, og et længerevarende udredningsforløb, der kan give gentagne skuffelser over manglende forklaringer.
Når man igen og igen er blevet konfronteret med, at virkeligheden ikke passer sammen med sine egne forventninger, bliver man nødt til at ændre dem. Måske kommer man frem til, at lægevidenskaben alligevel ikke kan forklare alt, som man forventede. Eller man kommer frem til, at smerterne så må være noget, der skabes i ens egne tanker, når smerterne ikke kan forklares ud fra de talrige undersøgelser.
Til trods for at man ikke kan finde en objektiv forklaring, understreger vores viden om smerter i dag et meget vigtig budskab: Smerter er uanset årsag eller ej reelle!
Læs om, hvordan smerter altid er reelle
Få flere gode råd om håndtering af smerter

Sidst opdateret 22-02-2012