Søg legat hos Gigtforeningen

Hos Gigtforeningen kan du søge forskellige legater digitalt. Til legaterne er der nogle krav, du skal opfylde, før du kan søge. Under det enkelte legat kan du læse mere om hvem, der kan søge, og hvordan du gør. Behandlingstiden er 2-3 måneder. Du får et skriftligt svar – uanset om du får tildelt et legat eller ej.

Søg legat digitalt

Gigtforeningen modtager hvert år mange ansøgninger, og det er derfor desværre ikke muligt at give legater til alle ansøgere. Så selvom du opfylder kriterierne for at få tildelt et legat, er der ingen garanti for at få det.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til Gigtforeningens legatafdeling på tlf. 39 77 80 70 hverdage mellem kl. 10 og 14 – lukket onsdag – eller skrive til legat@gigtforeningen.dk

Læs Gigtforeningens privatlivspolitik

Midlerne til Gigtforeningens legatuddelinger stammer bl.a. fra tre selvstændige legater, som vi bestyrer: Karen Margrethe Munch Friis Legat til støtte for gigtramte, Fælleslegat til støtte for bekæmpelsen af de rheumatiske sygdomme og deres følger samt Oldermand, slagtermester Peter Ryholts Legat. Når du modtager et legat, kan du derfor opleve, at legatet har en af de tre som afsender eller bliver udbetalt fra en af de tre fonde.

  • Træningsophold på Sano

    Det er nu muligt at søge om et træningsophold på et af Gigtforeningens Sanocentre.

    Der skal ansøges via det digitale ansøgningsskema, som er tilgængeligt her fra siden. Det er ikke muligt at ansøge pr. brev eller e-mail.

    Træningsophold på Sano – afholdes på Sano i Middelfart, Skælskør og Aarhus i uge 25 2024.

    Ansøgningsfristen er onsdag den 3. april.

    Legatets formål

    Legatet dækker et træningsophold på Sano inklusive forplejning og logi, men ikke transportomkostninger til og fra opholdet. Opholder omfatter ikke læge- eller sygeplejefaglig assistance.

    Sano forestår den faglige visitation på baggrund af dine oplysninger. Alle ansøgninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

    Krav

    • Du har bopæl i Danmark
    • Du har en eller flere gigtdiagnoser
    • Du er mindst 18 år gammel
    • Du er selvhjulpen, evt. med hjælp fra din personlige hjælper. Du har en god forståelse for det danske sprog eller har en hjælper med, der kan bistå som tolk. Hvis der er brug for at få en personlig hjælper, så koster det 4.937 kr. (prisen inkluderer overnatning i eget værelse og helpension)

    Du må ikke have

    • Alkohol-, medicin- og/eller stofmisbrug.
    • Alvorlige hjerte-/lungelidelser, neurologiske lidelser eller demens.

    Hvis du er enlig, må din årlige skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 450.000 kr. og din samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 60.000 kr.

    Hvis du er gift eller samlevende, må husstandens samlede skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 600.000 kr. og jeres samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 100.000 kr.

    Er der hjemmeboende børn under 18 år i familien, forhøjes indkomstloftet med 25.000 kr. pr. barn. Dvs. er du f.eks. enlig med 2 hjemmeboende børn under 18 år, må din årsindkomst være 500.000 kr.

    Dokumentation

    Når du ansøger om legatet, skal du uploade følgende dokumenter:

    • Dokumentation for din gigtsygdom i form af udskrift/kopi af journal, f.eks. fra sundhed.dk (Sundhedsjournalen), eller skriftlig erklæring fra læge (lægeattest).
    • Seneste årsopgørelse, inklusive evt. ægtefælles/samlevers.

    Vejledning

    Download vejledning til ansøgning om træningslegat (pdf)

  • Julelegat

    Du søger Gigtforeningens julelegat via det digitale ansøgningsskema. Det er ikke længere muligt at ansøge pr. brev eller e-mail.

    Selvom julen er hjerternes fest, er den også forbundet med mange udgifter. Der skal købes gaver og julemad, og måske skal du besøge familie eller venner, der bor i den anden ende af landet. Gigtforeningens julehjælp er for dig, der har brug for en økonomisk håndsrækning i julemåneden.

    Gigtforeningens julelegat er på 2.000 kroner og er fritaget for beskatning. Ansøgningsfristen er den 15. oktober.

    Krav

    • Du skal have gigt og være bosiddende i Danmark, Grønland eller Færøerne.
    • Hvis du er enlig, må din årlige skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 250.000 kroner og din samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 60.000 kroner.
    • Hvis du er gift eller samlevende, må husstandens samlede skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 400.000 kroner og jeres samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 100.000 kroner.
    • Er der hjemmeboende børn under 18 år i familien, forhøjes indkomstloftet med 25.000 kroner pr. barn. Dvs. er du f.eks. enlig med 2 hjemmeboende børn under 18 år, må din årsindkomst være 300.000 kroner.

    Dokumentation

    Når du søger, skal du uploade følgende dokumenter:

    • Dokumentation for din gigtsygdom i form af udskrift/kopi af journal, f.eks. fra sundhed.dk (Sundhedsjournalen), eller skriftlig erklæring fra læge (lægeattest).
    • Seneste årsopgørelse, inklusive evt. ægtefælles/samlevers.

    Udbetaling

    Vi overfører beløbet til din NemKonto. Vær derfor opmærksom på, at du oplyser det korrekte CPR-nummer.

    Vejledning

    Download vejledning til ansøgning om legat (pdf)

  • Udvidet legat

    Du søger Gigtforeningens udvidede legat via det digitale ansøgningsskema. Det er ikke længere muligt at ansøge pr. brev eller e-mail.

    Gigtforeningens udvidede legat er på op til 15.200 kroner, og er fritaget for beskatning. Du kan søge legatet hvert tredje år, og der er ingen ansøgningsfrist.

    Det kan du søge støtte til

    Du kan søge legatet til en konkret udgift eller anskaffelse, der vil gøre en forskel i forhold til din gigtsygdom. Formålet skal være en hjælp til dig i forbindelse med sygdommen eller være et led i behandlingen af den. Du kan f.eks. søge til anskaffelse af en hvilestol, el-cykel, seng, et særligt hjælpemiddel, behandling eller til en uges træningsophold på Sano.

    Udgifterne må ikke kunne dækkes af det offentlige, og det ansøgte må ikke være anskaffet eller indkøbt på bevillingstidspunktet – med andre ord gives der ikke legat til allerede afholdte udgifter.

    Krav

    • Du skal have gigt og være bosiddende i Danmark, Grønland eller Færøerne.
    • Hvis du er enlig, må din årlige skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 250.000 kroner og din samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 60.000 kroner.
    • Hvis du er gift eller samlevende, må husstandens samlede skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 400.000 kroner og jeres samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 100.000 kroner.
    • Er der hjemmeboende børn under 18 år i familien, forhøjes indkomstloftet med 25.000 kroner pr. barn. Dvs. er du f.eks. enlig med 2 hjemmeboende børn under 18 år, må din årsindkomst være 300.000 kroner.

    Dokumentation

    Når du søger, skal du uploade følgende:

    • Dokumentation for din gigtsygdom, i form af udskrift/kopi af journal, f.eks. fra sundhed.dk (Sundhedsjournalen), eller skriftlig erklæring fra læge (lægeattest), som er højst 6 måneder gammel.
    • Seneste årsopgørelse, inklusive evt. ægtefælles/samlevers.
    • Tilbud på det ansøgte fra forhandler, hjemmeside el.lign.
    • Evt. anbefalingsskrivelse (se vejledningen).

    Udbetaling

    For at få udbetalt legatet, skal du enten

    1. Bede forhandler sende faktura til legat@gigtforeningen.dk
    2. Uploade en kvittering på det indkøbte under din ansøgning i det digitale ansøgningssystem.

    Derefter overfører vi pengene enten til forhandler eller til din NemKonto.

    Vejledning

    Download vejledning til ansøgning om udvidet legat (pdf)

  • Almindeligt legat

    Årets ansøgningsrunde åbner medio august, hvor det digitale ansøgningsskema er tilgængeligt her fra siden. Det er ikke længere muligt at ansøge pr. brev eller e-mail.

    Gigtforeningens almindelige legat er på 2.000 kroner og er fritaget for beskatning. Du kan søge legatet hvert andet år, og ansøgningsfristen er den 1. oktober.

    Krav

    • Du skal have gigt og være bosiddende i Danmark, Grønland eller Færøerne.
    • Hvis du er enlig, må din årlige skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 250.000 kroner og din samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 60.000 kroner.
    • Hvis du er gift eller samlevende, må husstandens samlede skattepligtige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 400.000 kroner og jeres samlede formue i pengeinstitut eller værdipapirer højst 100.000 kroner.
    • Er der hjemmeboende børn under 18 år i familien, forhøjes indkomstloftet med 25.000 kroner pr. barn. Dvs. er du f.eks. enlig med 2 hjemmeboende børn under 18 år, må din årsindkomst være 300.000 kroner.

    Dokumentation

    Når du søger, skal du uploade følgende dokumenter:

    • Dokumentation for din gigtsygdom i form af udskrift/kopi af journal, f.eks. fra sundhed.dk (Sundhedsjournalen), eller skriftlig erklæring fra læge (lægeattest).
    • Seneste årsopgørelse, inklusive evt. ægtefælles/samlevers.

    Udbetaling

    Vi overfører beløbet til din NemKonto. Vær derfor opmærksom på, at du oplyser det korrekte CPR-nummer.

    Vejledning

    Download vejledning til ansøgning om legat (pdf)

  • Legat til børn og unge under 25 år

    Årets ansøgningsrunde åbner medio august, hvor det digitale ansøgningsskema vil være tilgængeligt her fra siden. Det er ikke længere muligt at ansøge pr. brev eller e-mail.

    Gigtforeningens legat til børn og unge under 25 år er et legat på 2.000 kroner og er fritaget for beskatning. Du kan søge legatet én gang om året, og ansøgningsfristen er den 1. oktober.

    Krav

    • Du skal have gigt og være bosiddende i Danmark, Grønland eller Færøerne.

    Dokumentation

    Når du søger, skal du uploade følgende dokumenter:

    • Dokumentation for din gigtsygdom i form af udskrift/kopi af journal, f.eks. fra sundhed.dk (Sundhedsjournalen), eller skriftlig erklæring fra læge (lægeattest).

    Udbetaling

    Beløbet vil blive overført til ansøgers NemKonto. Vær derfor opmærksom på, at du oplyser det korrekte CPR-nummer.

    Vejledning

    Download vejledning til ansøgning om legat til børn og unge (pdf)

Senest opdateret 12.02.2024