Tilgængelighed - en mærkesag
 |
Fakta om fysisk tilgængelighed
Danske Handicaporganisationer har samlet relevant viden og regler omkring den fysiske tilgængelighed til bygninger, udearealer m.m. på www.handicap.dk/tilgaengelighed/fakta. Hvis man arbejder med tilgængelighed, kan man her finde den nødvendige viden, som man skal bruge, hvis man skal påvirke eksempelvis arkitekter, ingeniører m.fl. til at etablere godt og tilgængeligt byggeri for alle. På hjemmesiden finder man både oplysninger om byggelovgivningen, standarder for tilgængeligt byggeri, klagemuligheder m.m.
FN-konvention om handicappedes rettigheder
I december 2006 vedtog FN's generalforsamling konventionen om handicappedes rettigheder. I løbet af foråret 2007 skal medlemslandene ratificere konventionen, hvorved de forpligter sig til at ændre i deres lovgivning og vedtage nye love, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering. I konventionen omtales blandt andet tilgængelighed til offentlige arealer og bygninger, transport, information og kommunikation. Du kan læse mere på Danske Handicaporganisationers hjemmeside på www.handicap.dk/rettigheder/fn-konventionen
Danske Handicaporganisationer har samlet relevant viden og regler omkring den fysiske tilgængelighed til bygninger, udearealer m.m. på www.handicap.dk/tilgaengelighed/fakta. Hvis man arbejder med tilgængelighed, kan man her finde den nødvendige viden, som man skal bruge, hvis man skal påvirke eksempelvis arkitekter, ingeniører m.fl. til at etablere godt og tilgængeligt byggeri for alle. På hjemmesiden finder man både oplysninger om byggelovgivningen, standarder for tilgængeligt byggeri, klagemuligheder m.m.
FN-konvention om handicappedes rettigheder
I december 2006 vedtog FN's generalforsamling konventionen om handicappedes rettigheder. I løbet af foråret 2007 skal medlemslandene ratificere konventionen, hvorved de forpligter sig til at ændre i deres lovgivning og vedtage nye love, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering. I konventionen omtales blandt andet tilgængelighed til offentlige arealer og bygninger, transport, information og kommunikation. Du kan læse mere på Danske Handicaporganisationers hjemmeside på www.handicap.dk/rettigheder/fn-konventionen
Gigtforeningen mener, at udendørs ramper altid skal suppleres med trin. Vi har i den forbindelse skrevet brev til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Du kan læse brevet her (pdf)
Du kan læse brevet her (pdf)
Alrummet - rummet for alle
Lone Storgaard og Design Concern har udarbejdet en forskningsrapport med titlen "Alrummet - rummet for alle". Heraf fremgår det blandt andet, at mange mennesker vælger hjælpemidler fra blot på grund af, at de er grimme. Forskningsprojektet er støttet af Gigtforeningens udviklingsråd med 75.000 kr.
Læs hele rapporten (pdf)
Pengeinstitutternes Handicapudvalg
Gigtforeningen er repræsenteret i Pengeinstitutternes Handicapudvalg (P.H.U.), der løbende drøfter problematikker i forhold mellem pengeinstitutter og kunder med funktionsnedsættelse.
Hvilke behov har mennesker med gigt til f.eks. betalingsautomater?
Gigtforeningen har længe vidst, at mennesker med gigt har særlige behov til udformningen af f.eks. dankortautomater, selvbetjeningsautomater m.m. Hænder, fingre og arme med gigt kan have svært ved at trykke hårdt på små taster, holde hånden i bestemte vinkler osv. Men hvilke krav dette specifikt har til udformningen af anlæggene har været svært at gennemskue. Dansk Center for Tilgængelighed har lavet et faktaark med krav og anbefalinger til udformningen af konstruktioner og anlæg for mennesker med funktionsnedsættelse og dermed også for mennesker med gigt. Faktaarket blev udført på foranledning af Erhvervs- og Byggestyrelsen og It- og Telestyrelsen. Faktaarket vurderer de enkelte områder ud fra, om der er tale om lovkrav, niveau 1 eller niveau 2 anbefaling.
Læs faktaarket (pdf)
Lone Storgaard og Design Concern har udarbejdet en forskningsrapport med titlen "Alrummet - rummet for alle". Heraf fremgår det blandt andet, at mange mennesker vælger hjælpemidler fra blot på grund af, at de er grimme. Forskningsprojektet er støttet af Gigtforeningens udviklingsråd med 75.000 kr.
Læs hele rapporten (pdf)
Pengeinstitutternes Handicapudvalg
Gigtforeningen er repræsenteret i Pengeinstitutternes Handicapudvalg (P.H.U.), der løbende drøfter problematikker i forhold mellem pengeinstitutter og kunder med funktionsnedsættelse.
Hvilke behov har mennesker med gigt til f.eks. betalingsautomater?
Gigtforeningen har længe vidst, at mennesker med gigt har særlige behov til udformningen af f.eks. dankortautomater, selvbetjeningsautomater m.m. Hænder, fingre og arme med gigt kan have svært ved at trykke hårdt på små taster, holde hånden i bestemte vinkler osv. Men hvilke krav dette specifikt har til udformningen af anlæggene har været svært at gennemskue. Dansk Center for Tilgængelighed har lavet et faktaark med krav og anbefalinger til udformningen af konstruktioner og anlæg for mennesker med funktionsnedsættelse og dermed også for mennesker med gigt. Faktaarket blev udført på foranledning af Erhvervs- og Byggestyrelsen og It- og Telestyrelsen. Faktaarket vurderer de enkelte områder ud fra, om der er tale om lovkrav, niveau 1 eller niveau 2 anbefaling.
Læs faktaarket (pdf)
Sidst opdateret 29-11-2011
Brugerbetingelser