Rehabilitering - en mærkesag

Rehabiliteringsbegrebet har i en længere årrække været drøftet og prioriteret blandt en række patientforeninger og blandt politikere. I 2004 blev Hvidbogen "Rehabilitering i Danmark" præsenteret, og har siden været en fælles referenceramme for rehabiliteringsbegrebet i Danmark. På samme tidspunkt blev Rehabiliteringsforum Danmark dannet med Danske Handicaporganisationer som en af hovedaktørerne.

I Hvidbogen er rehabilitering defineret således:

"Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats".

Rehabiliteringsforum Danmark var primus motor for Hvidbogen fra 2004 og er ligeledes tovholder for en kommende Hvidbog ll ”Fra rehabiliteringsbegreb til rehabilitering i praksis”, der forventes færdig i 2012.

I maj 2009 har Danske Regioner, KL og sundhedsministeriet meldt fælles ud, at parterne er enige om en styrkelse af rehabiliteringsområdet. Det skal først og fremmest ske gennem en mere effektiv identifikation af patienternes behov og en styrket koordinering af indsatsen, hvor den rækker på tværs af myndigheder og sektorer. Dernæst skal der ske en mere systematisk vidensspredning og identifikation af "best practice". Parterne vil iværksætte en række tiltag til at formidle best practice på området og fremadrettet følge op på indsatsen.

Forslag om ret til rehabiliteringsplan
På det politiske område blev der i november 2010 stillet et forslag af S og SF om en lovfæstet ret til rehabilitering i kraft af en ret til rehabiliteringsplaner således, at patienterne fremover i stedet for ret til genoptræningsplaner jf. sundhedsloven skal have ret til en rehabiliteringsplan. Et forslag der bakkes op af Danske Patienter. Danske Patienter har i øvrigt udformet et politikpapir om rehabilitering, som uddyber Danske Patienters holdning på området.

En del af elementerne fra rehabiliteringsbegrebet indgår i den generiske model i arbejdet med forløbsprogrammer, og i forbindelse med udmøntningen af kronikerpuljen til bl.a. forløbsprogrammer, er en del midler tildelt rehabiliteringsområdet

Dertil kommer, at vi ved, der er et potentiale for store samfundsmæssige og individuelle gevinster ved en sammenhængende rehabiliteringsindsats . Der er således en del initiativer i gang på rehabiliteringsområdet, der betyder, at det er relevant for Gigtforeningen at sætte fokus på den reumatologiske rehabilitering.

Lovgivningen
Rehabilitering anvendes ikke som begreb i den danske lovgivning. Det går på tværs af forskellige lovgivninger og derfor har Sundhedsministeriet i samarbejde med social-, beskæftigelses og undervisningsministeriet i 2011 udsendt en vejledning samt et idékatalog om rehabiliteringsmuligheder indenfor de forskellige lovgivninger.

Læs Vejledning om kommunal rehabilitering 2011 (pdf)

Læs Idékatalog om rehabilitering (pdf)

I Sundhedsloven tales alene om genoptræning, og ifølge loven skal patienten tilbydes en genoptræningsplan ved udskrivelse fra sygehus, hvis der er lægefagligt begrundet behov for det. Endvidere bestemmer sundhedsloven, at kommunerne skal tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der har en lægefaglig begrundet genoptræningsplan efter udskrivning. Ifølge bekendtgørelsen til loven skelnes der mellem to former for genoptræning: Specialiseret genoptræning og almindelig genoptræning.

Rehabiliteringsbehov i forhold til sygdomsfaser
Reumatologiske sygdomme er karakteriseret ved en række faser, som stiller forskellige krav til rehabiliteringsindsatsen.

Se tabel. Rehabiliteringsbehov i forhold til sygdomsfaser (jpg)



Gigtsygdomme
Gigtsygdomme omfatter sygdomme i led, ryg og muskler. Fælles for gigtsygdomme er smerter, træthed og nedsat funktionsevne. Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme.

Gigt er den mest almindelige kroniske sygdom i Danmark med omkring 700.000 berørte. Nogle gigtsygdomme er sjældne, mens andre er meget almindelige. I forhold til rehabilitering er det relevant at kende de forskellige forløb, som gigtsygdomme har.

Fremadskridende gigtsygdomme
Visse gigtsygdomme er karakteriseret ved at have et svingende, progredierende forløb (fx leddegigt og autoimmune bindevævssygdomme), og der vil således være behov for, at disse patienter starter forfra i rehabiliteringsfaserne, såfremt der sker en forværring af sygdommen.

Gigtsygdomme med stabile, kroniske forløb
Der findes andre store grupper af gigtsygdomme, som er karakteriseret ved et mere stabilt kronisk forløb. Det gælder fx folkesygdommen slidgigt, kroniske rygsmerter og fibromyalgi. Disse sygdomme kan godt variere i intensitet fra dag til dag, og vil for en dels vedkommende forværres i forbindelse med aldring, men generelt har de et mere stabilt kronisk forløb.

Reversible gigtsygdomme
Endelig er der en del gigtsygdomme, som er reversible. Det gælder fx diskusprolaps og lettere overbelastningsskader. Disse vil derfor kun have behov for en tidsbegrænset rehabiliteringsindsats og kun nå til den tidlige rehabiliteringsfase.

Læs også rapporten "Rehabilitering af mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv", 2009 (pdf)

Sammentænkning og koordinering af sundheds-, social- og beskæftigelsesfaglige indsatser
En bred rehabiliteringsindsats skal sigte efter, at de nuværende indsatser overfor patienter med muskel- skeletsygdomme i langt højere grad sammentænkes med den sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser. Det sikrer et forløb, der omfatter hele patientens samlede situation, hvor der sker en koordineret og sammenhængende indsats sektorerne imellem. 

Læs også notatet "Rehabilitering af mennesker med muskel- og skeletsygdomme – hvad kan der spares på de offentlige udgifter?" (pdf)

Læs også inspirationskataloget "Tværfaglig rehabilitering - veje frem når du skal tilbage"
 
Læs også om sundhedspolitik - en mærkesag for Gigtforeningen

Rehabilitering og genoptræning
Rehabiliteringsbegrebet dækker en bredere indsats end genoptræning. Selv om sundhedsmyndighederne har påpeget, at genoptræning defineres bredt og omfatter både fysisk, psykisk og social funktionsevne, er der i udformningen af genoptræningsplaner i praksis fokus på den fysiske funktionsevne. Dermed sker der ikke en systematisk vurdering af fx patientens psykosociale problemstillinger og tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om disse problemer er velkendte.

Begrebet "genoptræning" i lovgivningen bør erstattes af det bredere begreb "rehabilitering", som ud over en sundhedsmæssig indsats omfatter indsatsen også den beskæftigelsesmæssige og sociale indsats.

Læs mere om genoptræning
 
Forholdet til forløbsprogrammer
I forhold til kompleksiteten af indsatsen, herunder tværfaglighed, indsats på tværs af sektorer, sygdommenes udvikling over over tid m.m. kan en model med forløbsprogrammer, som kendes fra andre kroniske sygdomme, være med til at skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløbet.

Forløbsprogrammer udgør en samlet plan eller forløbsbeskrivelse, som beskriver de forskellige typer af interventioner og de organisatoriske rammer. Sundhedsstyrelsen definerer et forløbsprogram som en multidisciplinær tilgang, som koordinerer den samlede indsats gennem hele sygdomsforløbet på tværs af sundhedsvæsenet. Når vi taler rehabilitering for muskel- og skeletsygdomme skal forløbsprogrammerne suppleres med den social og beskæftigelsesmæssige indsats.

Det skal derfor sikres, at den reumatologiske rehabilitering cementeres i de aktuelle og kommende forløbsprogrammer for muskel- og skeletsygdomme.

Læs mere om forløbsprogrammer

Graduering af rehabiliteringsindsatsen
Rehabiliteringsindsatsen skal foregå på det rette niveau med en tværfaglig og tværsektoriel behandling. Dette er illustreret i nedenstående stratificeringspyramide

Figur. Stratificeringspyramide, der viser specialiseringsniveauet i indsatsen (jpg)




Pyramidens fire niveauer:

Niveau 1. Kommuner og praksissektor
Under kommuner hører bl.a. jobcentre og sundhedscentre. Praksissektoren er en betegnelse, der anvendes i forhold til de almene praktiserende læger og praktiserende speciallæger, psykologer, tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter og fysioterapeuter. På dette niveau foregår individuel behandling hos egen læge/speciallæge, kommunal genoptræning og øvrig rehabilitering på kommunale sundhedscentre, hjælpemidler, patientuddannelse, forebyggelse (KRAM), vederlagsfri fysioterapi mv.

Niveau 2. Reumatologiske afdelinger, rygcentre, smertecentre
På dette niveau afklares og igangsættes rehabiliteringsmæssige tiltag i tillæg til medicinske problemstillinger. Individuelle tilbud og holdtilbud samt sygdomsspecifik patientuddannelse.

Niveau 3. Rehabiliteringsinstitutioner
På dette niveau er der tale om intensive rehabiliteringsophold, hvor der arbejdes tværfagligt både individuelt og på hold.

Niveau 4. Specialiseret rehabilitering på højt specialiseret niveau
Helhedsorienteret, målrettet, tværfagligt og tværsektorielt rehabiliteringstilbud til patienter med svær fremskreden sygdom og/eller psykosociale problemstillinger. Individuelt tilbud. Det findes ikke på voksenområdet i dag, men det findes på børneområdet på Skejby og Rigshospitalet. 

For at fremme den reumatologiske rehabilitering vil Gigtforeningen arbejde for:

• At patienter med behov for langvarige og sammensatte rehabiliteringsydelser skal have ret til en rehabiliteringsplan, og at ansvaret herfor sikres entydigt.

• Udvikling og implementering af en tværfaglig model (evt. med udgangspunkt i ICF-metoden), der beskriver en rehabiliteringsplan, som kan bruges som redskab på tværs af sektorer. Modellen skal målrettes patienter med behov for langvarige og sammensatte rehabiliteringsydelser. En sådan model er udviklet i Norge.

• At rehabilitering indarbejdes i forløbsprogrammer for muskel- og skeletsygdomme med udgangspunkt i en stratificeret indsats.

• At der afsættes midler til fortsat forskning og udvikling af reumatologisk rehabilitering. Viden skal samles i et videns- og forskningscenter for reumatologisk rehabilitering.

• At reumatologisk rehabilitering indgår i relevante uddannelsesforløb.

• At der på sygehusniveau etableres en højtspecialiseret funktion for reumatologisk rehabilitering.