Patientsikkerhed - en mærkesag

Sundhedslovens kapitel 61 handler om patientsikkerhed
Ifølge loven forpligtes al sundhedspersonale til at rapportere utilsigtede hændelser samt sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen til at handle på rapporteringerne. Hensigten er at skabe læring, så mængden af utilsigtede hændelser kan reduceres.

I 2011 har også patienter og pårørende fået mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser.


Antal af utilsigtede hændelser
Af en undersøgelse af 1100 patientjournaler fremgår det, at 9% af de udskrevne patienter havde været udsat for en utilsigtet hændelse, som i gennemsnit havde kostet syv dages ekstra indlæggelse.

Af disse utilsigtede hændelser blev 40% rubriceret som fejl, mens 60% dækkede over komplikationer. Undersøgelsen var dog ikke omfattende nok til at afgøre antallet af dødsfald som et resultat af utilsigtede hændelser.
Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside


LUP afslører positive tal for patienter med gigt
Langt de fleste patienter med gigt betragter mødet med sundhedsvæsenet som positivt eller meget positivt, både når det gælder ambulant behandling og indlæggelse.

Det viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for 2010, der blev offentliggjort maj 2010.

De reumatologiske patienter føler sig generelt godt modtaget på afdelingerne, inddraget i beslutningerne og er trygge ved at tage hjem. Og hele 94 procent mener, at tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet er god.

Dog ser næsten en tredjedel af gigtpatienterne ikke en sammenhæng mellem livsstil og helbred. Tallet er bemærkelsesværdigt højt, da livsstilen – særligt motion, kost og rygning – har stor betydning for de fleste gigtsygdomme.

Hele undersøgelsen kan læses her


Mange utilsigtede hændelser i hjemmesygeplejen kan forebygges
DSI Institut for Sundhedsvæsen har gennemført en undersøgelse, hvor en gennemgang af 600 journaler fra hjemmesygeplejen i to kommuner har vist, at der over en seksmåneders periode kunne identificeres 671 utilsigtede hændelser, hvor hændelsen fik følger. Over en tredjedel af borgerne havde oplevet en utilsigtet hændelse i løbet af de seks måneder. For bedre at kunne forebygge utilsigtede hændelser er det vigtigt, at de registreres og indgår i en læringsproces for personalet. Et skridt på vejen vil være indførelse af systematisk rapportering i hjemmesygeplejen, i stil med den vi kender fra sygehusene.
Læs mere om undersøgelsen her (pdf)


Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv.
I 2010 udgav Dansk Sundhedsinstitut (DSI) rapporten ”Er der styr på mig?”, som er en undersøgelse (kvalitativ) af patienters oplevelser af sammenhæng – eller mangel på samme - i forbindelse med behandling på sygehuse. Rapporten indeholder eksempler på patienters oplevelser af indlæggelser bl.a.:

• usammenhængende forløb
• med manglende koordination mellem personale og forskellige afdelinger
• fejl/utilsigtede hændelser som medfører utryghed hos patienterne
• personalets manglende vilje til at lytte til patienterne  og erkende fejl
• patienternes mestringsteknikker, når de selv forsøger at skabe tryghed og sammenhæng

Læs mere om rapporten


Gigtforeningens patientsikkerhedsundersøgelse
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Forskningscenter Risø og Reumatologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Der blev uddelt 240 spørgeskemaer til patienter på reumatologisk ambulatorium på Hvidovre Hospital i perioden 15. april – 1. august 2004. Datamaterialet omfatter 170 besvarelser.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Forskningscenter Risø og Reumatologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Der blev uddelt 240 spørgeskemaer til patienter på reumatologisk ambulatorium på Hvidovre Hospital i perioden 15. april – 1. august 2004. Datamaterialet omfatter 170 besvarelser.

Fra undersøgelsen skal fremhæves, at

• Ca. 25 % af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de anser risikoen for bivirkninger ved deres gigtmedicin for så alvorlig, at de er tilbageholdende med at tage denne type medicin.
• Der er generelt stor uvidenhed om, hvilke faktorer der er medvirkende til at øge risikoen for bivirkninger ved brug af NSAID.
• Over halvdelen af respondenterne er f.eks. ikke klar over, at risikoen for bivirkninger stiger ved samtidig brug af NSAID og Kodimagnyl/Magnyl/Aspirin/Albyl/Treo.
• Der er en forøget sandsynlighed for, at en person, som er uvidende om denne sammenhæng, også er uvidende om, at Panodil/Pamol/Pinex ikke giver samme forøgede risiko.
• Generelt har respondenterne stor tillid til den viden, de modtager fra sundhedsvæsenet. 
• Patienterne bruger indlægssedler og læger på gigtklinikker stort set lige meget, når de skal indhente viden om bivirkninger, men tilliden til lægerne er væsentlig højere.

Du kan læse hele undersøgelsen her (pdf)

Patientrapportering på Gråsten Gigthospital
I marts 2007 afsluttede Kong Christian d. X's Gigthospital i Gråsten et projekt om patientrapportering af utilsigtede hændelser og fejl. I forløbet kom patienterne med gode input omkring oplevede risici og fejl vedrørende emner som kommunikation, fysiske rammer, medicinhåndtering og organisering af indlæggelsen.

Resultaterne af projektet er samlet i
en kort version (pdf)
 
og en

detaljeret evalueringsrapport (pdf)

I 2008 modtog Gråsten Gigthospital 21 patient rapporterede hændelser ud af i alt 79 utilsigtede hændelser. Indhold i hændelserne er ikke kommet frem gennem de personalerapporterede hændelser. Indhold overvejende omkring kommunikation. I et patientsikkerhedsperspektiv er det interessant at patienterne scorer (VAS scala) hændelserne relativt høj i alvorlighed , trods det, at der oftest  er fulgt op på hændelserne i umiddelbar tilknytning til begivenheden. 

Patientambassadører
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i samarbejde med WHO uddannet et korps af patienter og pårørende til at blive patientambassadører. Alle har været udsat for fejl eller involveret i en utilsigtet hændelse under behandling på hospital. Patientambassadørerne arbejder aktivt for at forbedre patientsikkerheden, f.eks. gennem at holde foredrag. Du kan læse mere om patientambassadørerne på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside.

Rapportering af utilsigtede hændelser
Arbejdet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed førte i 2003 til, at Folketinget vedtog en banebrydende lov – også internationalt set. 1. januar 2004 fik al sundhedsfagligt personale pligt til at rapportere utilsigtede hændelser som følge af en behandling på landets sygehuse. Målet med loven er ikke at hænge nogen ud, men at skabe læring af de indberettede hændelser, så man kan undgå, at hændelserne sker igen.

Loven er udvidet til i 2010 også at omfatte utilsigtede hændelser i primærsektoren. Fra efteråret 2011 vil også patienter og pårørende få mulighed for at rapportere.

Evaluering af lov om patientsikkerhed og status
I september 2006 blev lov om patientsikkerhed evalueret. Af pressemeddelelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår det, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i den kommende tid vil vurdere, "hvordan patientsikkerhedsordningen også kan udbredes til den primære sundhedssektor, bl.a. de praktiserende læger, og til patienter og pårørende".
Konklusionerne i evalueringen er følgende:

• Der er behov for grundig information til patienter og pårørende også for at sikre, at der kommer fokus på læringsaspektet og sanktionsfriheden.
• Ordningen bør så vidt mulig være elektronisk.
• Det kræver professionelle vejledere, som kan hjælpe patienter og pårørende med vejledning og rapportering.
• Udvidelsen af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren og patienter/pårørende bør ske todelt, hvor udvidelsen af ordningen til primærsektoren kan ske med det samme, men det kræver grundigere overvejelser at udvide ordningen til at gælde patienter og pårørende. Det vil være hensigtsmæssigt først at inddrage erfaringerne fra udvidelsen til primærsektoren før udvidelsen til patienter/pårørende igangsættes. Vurderingen afhænger dog af de tidsmæssige perspektiver for en udvidelse til primærsektor. Hvis det tænkes, at en sådan udvidelse skal foretages inden for en periode på 3-5 år, er det ikke urealistisk også at inddrage patienter/pårørende i denne periode.

Du kan læse hele evalueringsrapporten her (pdf)

Sundhedsloven blev i 2010 udvidet til, ud over at omfatte sekundærsektoren (sygehussektoren), også at omfatte primærsektoren (praktiserende læger mv.). Patienter/pårørende får  mulighed for at rapportere senest ultimo 2011.

Patientrapportering - Patienternes oplevelser skal med
Gigtforeningen har haft et samarbejde med Lægehuset Nørre Farimagsgade i København og it-virksomheden Titania omkring patienters rapportering i mødet med egen læge. Projektet har siden foråret 2006 givet Lægehusets patienter mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser og uhensigtsmæssigheder via et elektronisk system, som er tilgængeligt via Lægehusets hjemmeside. Projektet har vist et behov hos patienterne for denne mulighed for at rapportere. Men Lægehuset har også lært af rapporterne, der blandt andet har medført ændret praksis på områder som receptfornyelse og tidsbestilling ligesom det har ført til, at Lægehuset har fået øget fokus på patientsikkerhed generelt og Lægehuset har nu indført månedlige møder, hvor rapporterne diskuteres. Projektet er nu evalueret.
Du kan læse hele rapporten om projektet her (pdf)

10 gode råd om patientsikkerhed
Gigtforeningen har været med til at udarbejde 10 gode råd om patientsikkerhed. Gigthospitalet i Gråsten var med i afprøvningen. De 10 gode råd bliver nu implementeret til patienterne på alle landets sygehuse. Rådene har til formål at gøre patienterne bevidste om, hvad de selv kan gøre for at øge patientsikkerheden.
Læs de 10 gode råd her (pdf)

Du kan hente forskelligt materiale om rådene via SikkerPatient

Methotrexat – undgå forgiftningsskader
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed er der et overordnet projekt, der går ud på at anvende tidligere erfaringer – også internationale - i patientsikkerhedsarbejdet. I den forbindelse havde Gigtforeningen en repræsentant med i en arbejdsgruppe i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der så på de patientsikkerhedsmæssige aspekter af gigtmedicinen methotrexat (MTX). MTX er kendt for at kunne medføre meget alvorlige komplikationer eller forgiftninger, hvis medicinen tages forkert. Formålet med arbejdsgruppen var at udarbejde retningslinjer og procedurer for, hvordan disse fejl kan undgås. Arbejdet er bl.a. udmundet i et ny patientinformation til personer, der skal begynde i MTX-behandling. Folderen er godkendt af Dansk Reumatologisk Selskab. Folderen er distribueret til alle reumatologiske afdelinger. Der er også blevet lavet ugedagsklistermærker, som du vil kunne få på apoteket, når du køber MTX.
Du kan læse folderen om MTX her (pdf) 

Patientens Bog - en guide til et sikkert patientforløb
Patientens Bog er tænkt som en hjælp til patienter til at holde styr på de mange informationer og spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med et sygdoms- og behandlingsforløb. Målgruppen for Patientens Bog er voksne, somatiske patienter samt pårørende til patienter, der ikke selv magter at bruge bogen. Bogen kan anvendes fra patientens første møde med sundhedsvæsenets og til afsluttet behandling. Patientens Bog giver konkret information om forhold, der har betydning for patienters sikkerhed.

Patienter, som har testet bogen i forbindelse med dens udarbejdelse, har bl.a. udtrykt, at:

• Patientens Bog er relevant og dækker et stort udækket behov for patienter og pårørende
• Patientens Bog legitimerer patienters ret til og giver dem mod til at spørge om deres sygdom og behandling

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden har i samarbejde udviklet Patientens Bog, som kan downloades eller bestilles gratis på SikkerPatient

• At redde yderligere 3000 liv.
• At tre ud af fire sygehuse er tilmeldt kampagnen.
• At alle fem regioner i Danmark er repræsenteret.

Målene skulle opnås ved at indføre seks “pakker” på de danske sygehuse. Den ene pakke er pakken vedrørende medicinafstemning. De fem øvrige pakker er relateret til akut/kritisk sygdom.

• Løbende ændringer i medicindosis og skift i præparater - afhængig af medicinens effekt og eventuelle bivirkninger.
• Vanskeligheder med at bevare overblik over egen behandling og med at sikre sig, at medicinen er korrekt, idet loven forpligter apotekerne til at udlevere det billigste præparat.
• Tilknytning til flere behandlere (som egen læge, reumatologer og evt. ortopædkirurger) samt flere indlæggelsesperioder som en del at sygdomsforløbet, hvor hver kontakt indebærer vurdering og stillingtagen til videre behandling.
• Brug af kosttilskud og evt. alternativ behandling som supplement til den medicinske behandling.

Medicinpakken, som gigthospitalet i Gråsten arbejder med, sikrer, at medicinoplysninger videregives korrekt i forbindelse med indlæggelse, overflytning og udskrivelse. Dette er meget relevant, idet 34% af utilsigtede hændelser indberettet af sygehusene i 2008 var relateret til medicinering.

Typisk opstår fejlene i overgangene i patienternes forløb i sundhedsvæsnet, dvs. i forbindelse med indlæggelse på sygehus, overflytning mellem sygehusafdelinger, eller ved udskrivelse igen fra sygehuset. Her får man ikke taget højde for den medicin, som patienten anvendte før indlæggelsen samt utilstrækkelige journalnotater ved overflytninger. Desuden får patienten og patientens egen læge ikke samme besked ved udskrivelsen. Endelig hænder det, at man ikke får taget højde for medicin, som patienten evt. har holdt pause med under indlæggelsen, men som kan være aktuel igen efter udskrivelsen.

Stikprøvekontrol af journaler
Gigthospitalet udfører med faste intervaller stikprøvekontrol af journalerne i forhold administration og dokumentation af medicinske ordinationer. Stikprøvekontrollerne i 2007 viste, at hospitalslægens udskrivningsbrev til patientens egen læge og den medicinliste, som patienten fik med hjem, ikke altid stemte overens. Derfor blev der inden deltagelsen i Operation Life indført en rød huskeliste. Listen sikrer, at patient og læge sammen gennemgår medicinordinationerne, ligesom lægen kvitterer på patientens medicinliste, at oplysningerne er korrekte og gennemgået med patienten inden udskrivelsen. Efterfølgende kontroller viste hurtigt tydelige forbedringer.

Medicinpakken i Operation Life
I april 2007 tilmeldte Kong Chr. X´s Gigthospital sig til Operation Life. Pakken om medicinafstemning er relevant for hospitalet. Medicinpakken indeholder tre elementer, der alle sigter mod, at medicinoplysninger videregives korrekt i forbindelse med indlæggelse, overflytning og udskrivelse. Dermed forebygges ordinationsfejl ved overgange i patienters forløb i sundhedsvæsnet.

De tre elementer:

• Medicinanamnese ved indlæggelsen (registrering af den medicin, som patienten har fået op til indlæggelsen).
• Medicinafstemning ved indlæggelsen.
• Medicinafstemning ved udskrivelsen.

Tiltag på baggrund af medicinpakken
Gigthospitalet har i første omgang arbejdet med medicinafstemning ved udskrivelsen. Hospitalet har udarbejdet nye retningslinjer for udskrivningsbrev til egen læge med krav om medicinafstemning og dokumentation heraf. På den måde får egen læge en korrekt medicinstatus og kan vejlede patienten fremover. Hospitalets medicinhåndteringsudvalg introducerer nye læger og sygeplejersker til opgaven vedr. medicinafstemning.

Desuden udføres der hver måned stikprøvekontroller på 10 journaler. Operation Life har åbnet mulighed for at indtaste kontrolresultaterne i en national database, så udviklingen kan følges løbende.

Hvorfor Operation Life?
Gigthospitalet havde sandsynligvis nået de samme resultater uden Operation Life, idet der i forvejen var fokus på problematikken omkring medicinhåndtering gennem hospitalets kvalitetsarbejde – men Operation Life indeholder også udviklingstilbud som netværksdannelser og kurser - senest har Gigthospitalet fulgt et forløb omkring statistisk proceskontrol. Endelig sikrer Operation Life, at mange redskaber, gode ideer og resultater fra hele landet er tilgængelige på projektets hjemmeside.

Det stopper ikke her
Sygeplejerskerne på hospitalets sengeenhed har erfaret, at den første samtale mellem sygeplejerske og patient afslører uklarheder mellem den behandling, patienten har fået op til indlæggelsen og den behandling, der nu er ordineret. Derfor vil Gigthospitalet i 2009 udvikle medicinafstemning ved indlæggelse, desuden er planen at opnå en mere ensartet håndtering af medicinændringer i forbindelse med ambulatoriebesøg.

Læs mere om Operation Life

Læs mere om Kong Chr. X´s Gigthospital i Gråsten