Merudgifter - en mærkesag

Efter servicelovens §100 yder kommunen dækning af nødvendige merudgifter til den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år, såfremt der er tale om et betydeligt nedsat funktionsniveau.

For at komme i betragtning til §100-ydelsen skal funktionsevnen være så nedsat, at man har brug for betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Det kan være svært at vide, om man selv har brug for "betydelige hjælpeforanstaltninger", men hvis man er afhængig af medicin for at kunne fungere i dagligdagen, så er der tale om en betydelig hjælpeforanstaltning. Hvis medicinen gør, at man kan leve et rimelig normalt og ugeneret liv, så er det værd at bemærke, at det er tilstanden uden denne medicin, der afgør, om funktionsevnen er nedsat. Der er gennem de senere år strammet betydeligt op på praksis inden for området - se afsnittet "Gigtforeningen mener".

Funktionsevnemetoden
Når kommunen skal vurdere, om en person har nedsat funktionsevne, bruger de den såkaldte "funktionsevnemetode".
Man kan ikke komme i betragtning til ydelsen, hvis man er blevet tilkendt en førtidspension efter de gamle regler (indtil 1. januar 2003) - med mindre man også har fået bevilliget en hjælperordning efter servicelovens §96.

§100-ydelsen dækker sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsevnenedsættelsen. Som det er tilfældet med de "betydelige hjælpeforanstaltninger", så er det svært at tolke, hvad der menes med "sandsynliggjorte merudgifter". Men følgende skal som et minimum være opfyldt:

• Der skal være tale om udgifter, som ikke kan dækkes af andre tilskudsordninger.
• Der skal, som navnet indikerer, være tale om merudgifter, hvilket vil sige udgifter, som man ikke ville have haft, hvis man ikke havde den varige sygdom. 
• Merudgifterne skal være nødvendige, så det hjælper at have dokumentation fra fx læge, i form af kvitteringer eller lignende.

Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse der fastslår, at man ikke skal være omfattet af personkredsen for hver enkelt sygdom for at kunne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. For personer med flere sygdomme lægges den samlede vurdering af nedsættelsen af funktionsevnen til grund ved spørgsmålet om personkreds og merudgifter. Det er dog en forudsætning, at de enkelte sygdomme og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen er varige, og at merudgifterne skal være en følge af den nedsatte funktionsevne og være nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
Du kan læse afgørelsen her.

Her er en række eksempler på merudgifter, som kan være omfattet af ordningen. Eksemplerne er hentet fra mennesker med gigt. Listen er langt fra udtømmende, men den kan være en rettesnor.

• Egenbetalingen ved lægeordineret medicin (tilskud fra sygesikringen – herunder kronikertilskud og evt. tilskud fra sygeforsikringen ”danmark” fratrækkes forinden).

• Udgifter til fodbehandling
  Dette er relevant for patienter med leddegigt med dårlig håndfunktion og dårlig sårheling på fødder.

• Ekstra transportudgifter
  For eksempel til arbejde eller fritidsaktiviteter som følge af nedsat mobilitet.

• Hjælp til huslige opgaver
  For eksempel rengøring, snerydning og havearbejde. Vær dog opmærksom på, at det forventes, at en eventuel rask ægtefælle udfører opgaverne 

For at blive en del af ordningen skal der foreligge sandsynliggjorte merudgifter på mindst 500 kroner om måneden - eller mindst 6.000 kroner årligt. Hvis nedsættelsen af funktionsevnen giver sandsynliggjorte merudgifter ud over 500 kroner månedligt, eller mindst 6.000 kroner årligt, udløser det et basisbeløb på 1.500 kroner om måneden. Har man på grund af nedsættelsen af funktionsevnen har merudgifter ud over basisbeløbet på 1.500 kroner, kan yderligere beløb udbetales i trin på 500 kroner om måneden.

Skema for udløsning af (basisbeløb) merudgiftsydelse: