Medicin - en mærkesag

• 14 % af alle mænd og 18 % af samtlige kvinder er i behandling med gigtmedicin (NSAID). Hertil kommer den gigtmedicin, der købes i håndkøb. Den udgør 20 % af det samlede salg.
• Der er forhøjet risiko for mavesår og blodpropper, når man tager NSAID præparater.
• Biologisk medicin udgør et stort fremskridt i behandlingen af visse gigtsygdomme, f.eks. leddegigt, Morbus Bechterew og psoreasisgigt. Siden 2000 har antallet af gigtpatienter, der er i behandling med biologisk medicin været støt stigende. I 2010 var knap 4.000 leddegigtpatienter, 1200 patienter med Morbus Bechterew og knap 1.000 patienter med psoreasisgigt i behandling med biologisk medicin. Der er dog store geografiske variationer i antallet af patienter, der behandles med biologisk medicin. Det kan man læse i årsrapporten fra DANBIO, der er en landsdækkende kvalitetsdatabase, som overvåger behandlingen med biologiske lægemidler (Resume af DANBIO’s årsrapport fra 2010 (pdf))

• Sundhedsmyndighederne bør afsætte midler til i højere at sikre uafhængig forskning i længerevarende brug af lægemidler. På trods af at de mest udbredte gigtlægemidler, de såkaldte NSAID (NonSteroid Antiinflammatorisk Drug), har været markedsført i årtier, er det først for nyligt blevet kendt, at lægemidlerne indebærer øget risiko for blodpropper ved længerevarende brug.
• Lægemiddelindustrien står i en svær interessekonflikt mellem ønsket om øget indtjening på den ene side og ønsket om at levere en retvisende dokumentation for virkning af lægemidler på den anden side. Det må altid være patientsikkerheden, der kommer i første række.
• Alle patienter skal sikres lige adgang til alle behandlingsformer. Behandlingsformerne skal tilbydes ud fra et lægefagligt skøn. Aldrig alene af hensyn til sundhedsøkonomi.

Sammenhæng mellem brug af NSAID og mavesår
Da mange patienter med gigt behandles med NSAID, er det en mærkesag for Gigtforeningen, at oplyse om risikoen forbundet med at tage denne medicin. Derfor har Gigtforeningen analyseret hvor mange af de patienter, der indlægges med mavesår, der har taget NSAID.

Analysen viser, at

• 25 % af alle der blev indlagt akut med blødende mavesår og
• 29 % af alle der blev indlagt akut med perforeret mavesæk

var i behandling med NSAID.

Begge tilstande er alvorlige, da en stor del af patienterne dør under indlæggelsen. Disse resultater illustrerer den alvorlige risiko gigtpatienter, der tager NSAID, udsættes for

Læs hele analysen af mavesår og NSAID (pdf)

Hvis man tidligere har haft mavesår, eller hvis man har forøget risiko for mavesår anbefales det generelt sammen med NSAID-behandling, at man får medicin, der kan forbygge mavesår - en såkaldt protonpumpehæmmer (PPI), fx tablet Omeprazol.

Du kan læse mere om forholdsregler i forbindelse med NSAID og bivirkninger

Biologisk medicin og samfundsøkonomien
Der er sket et betydeligt fremskridt i behandlingen af patienter med leddegigt efter fremkomsten af de nye biologiske lægemidler. Men samtidig er behandlingsomkostningerne øget væsentligt. Som for andre dyre behandlinger rejser behandling med biologisk medicin derfor spørgsmålet, om omkostningerne står i et rimeligt forhold til effekten. Dette kan man undersøge ved at gennemføre en såkaldt samfundsøkonomisk analyse.

Gigtforeningen har sammenfattet de samfundsøkonomiske analyser, der er lavet om behandling med biologisk medicin. Sammenfatningen viser, at nok er biologiske lægemidler dyre, men de modsvares i vidt omfang af besparelser andre steder i samfundet, f.eks. i form af at patienter, der behandles med biologisk medicin, har færre behandlinger andre steder i sundhedsvæsenet, og i form af at patienter, der behandles med biologisk medicin, har færre sygedage. Derfor må det konkluderes, at omkostningerne ved behandling med biologisk medicin står mål med effekten

Læs hele sammenfatningen om biologisk medicin og samfundøkonomi (pdf)