Arbejdsmiljø - en mærkesag

Muskel- og skeletbesvær er udbredt på arbejdspladserne. Ca. halvdelen af de arbejdende danskere oplever inden for et år besvær med led, ryg og muskler - hyppigere hos kvinder end mænd. Fælles er smerter, stivhed eller ømhed i led, ryg og muskler - med deraf følgende begrænsning i funktionsevnen.

Muskel- og skeletbesvær kan opstå pludseligt og uden forklaring i forbindelse med sygdom eller som direkte følge af store og/eller langvarige belastninger. Påvirkninger, der er pludselige eller uventede, indebærer en særligt stor risiko.

Lettere gener i led, ryg og muskler i forbindelse med arbejde er ofte reversible - dvs. forsvinder igen. Det er en advarsel om, at man ikke bruger kroppen hensigtsmæssigt i arbejdet. Hvis advarslen ignoreres, og generne fortsætter, vil besværet ofte udvikle sig til længerevarende og mere alvorlige tilstande med risiko for tab af arbejdsevne.

Hvis muskel- og skeletbesværet optræder i forbindelse med arbejdet, f.eks. ved udførelse af bestemte arbejdsopgaver, og aftager i ferier - er det sandsynligvis arbejdsrelateret.

Om man får muskel- og skeletbesvær - og især om og hvor hurtigt man kommer sig - er afhængig af kroppens generelle tilstand. F.eks. træningstilstand. Men også personlige og psykosociale faktorer har betydning. Og tidligere besvær øget risikoen for at få besvær igen.

Kilde: At-VEJLEDNING. Arbejdets udførelse – D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær. Maj 2005.

Både forhold på arbejdspladsen og individuelle forhold har betydning for, om man udvikler muskel- og skeletbesvær.

Når det gælder arbejdspladsen, findes der en række kendte risikofaktorer, som øger risikoen for muskel- og skeletbesvær: Belastende arbejdsstillinger og bevægelser, ringe indflydelse og anerkendelse, tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde, ingen brug af hjælpemidler, kulde og træk, helkropsvibrationer, tidspres og stress.

Når det gælder de individuelle forhold kan der være tale om f.eks. alder, køn, genetik, vægt, anden sygdom, fysisk form, psyke og sociale forhold og livsstil.

Ondt i ryggen - hvad slider?

• Tunge løft, træk, skub og pludselige ryk
• Fysisk anstrengende arbejde
• Arbejde med ryggen bøjet/vredet
• Gentagne bøjninger og vrid
• Helkropsvibrationer (f.eks. chauffører)
• Dårligt psykisk arbejdsmiljø
• Ulykker/fald

Ondt i nakke og skulder - hvad slider?

• arbejde hvor armene er over skulderhøjde
• arbejde hvor hænderne er langt fra kroppen
• hovedet låst fast i samme stilling – frem, tilbage eller til siden
• høje krav til syn og præcision
• Ensidigt, gentaget arbejde
• Manuel håndtering (løft, træk, skub)
• Dårligt psykisk arbejdsmiljø (stress, ringe indflydelse)

Hænder og arme - hvad slider?

• mange gentagelser
• stor kraftanstrengelse
• stillinger og bevægelser i yderstillinger
• lokal afkøling
• dårligt psykisk arbejdsmiljø

Hofter og knæ - hvad slider?

• Arbejde på knæ eller siddende på hug
• Arbejde med helkropsvibrationer
• Arbejde med nedspring f.eks. fra lastbil
• Stående og gående arbejde
• Arbejde på ustabilt, hårdt, ujævnt underlag

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du læse mere om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær. Her findes vejledninger om f.eks. løft, ensidigt gentaget arbejde, arbejde ved skærme, stress m.m. samt vejledninger for de enkelte brancher.

Læs mere om ergonomi og få gode råd

Arbejdsskader
Begrebet arbejdsskader dækker over to typer skader i forbindelse med dit arbejde – en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk hændelse, der er sket pludseligt eller inden for en periode på fem dage. En erhvervssygdom er en sygdom, du har fået på grund af påvirkninger fra dit arbejde over kortere eller længere tid.

Det er oftest din arbejdsgiver eller læge, der anmelder din skade til Arbejdsskadestyrelsen. Herefter vurderer Arbejdsskadestyrelsen, om skaden skal behandles som en ulykke eller erhvervssygdom.

Skaden skal anerkendes som en arbejdsskade med baggrund i arbejdsskadeloven, før du kan tilkendes erstatning eller få tildelt andre ydelser.

Bestemte påvirkninger eller hændelser i dit arbejde kan medføre sygdomme eller gener i bevægeapparatet, der kan anerkendes som en arbejdsskade. Årligt anmeldes ca. 20.000 arbejdsulykker, hvoraf ca. 75 pct. anerkendes som en arbejdsskade. En stor del af ulykkerne rammer bevægeapparatet. Vedrørende mistanker om erhvervssygdom anmeldes ca. 18.000 om året. Heraf er 50-60 pct. sygdomme i bevægeapparatet eller muskel- og skeletbesvær. Af disse anerkendes ca. 10 pct. som erhvervssygdom.

På Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside kan du dels læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du har anmeldt en arbejdsskade, og dels se erhvervssygdomsfortegnelsen. Her fremgår det, hvilke muskel- og skeletsygdomme der efter individuel vurdering kan anerkendes som erhvervssygdomme.

Sygefravær og førtidspension
Sygefravær
Der findes ikke detaljeret sygefraværsstatistik opgjort på diagnoser. Men Socialforskningsinstituttet har gennemført en undersøgelse af de langtidssygemeldte, dvs. personer med sygefravær over 9 uger. Undersøgelsen viser, at den største årsag til langvarigt sygefravær er sygdomme i bevægeapparatet. Således udgør sygdomme i bevægeapparatet 25 pct. af de langvarige sygemeldte, mens psykiske lidelser udgør 24 pct. Gruppen med sygdomme i bevægeapparatet består af sygemeldte med ryglidelser (13 pct.), slidgigt og andre ledsygdomme (6 pct.) og sygdomme i muskler og led (5 pct.).

Socialforskningsinstituttets undersøgelse viser desuden, at personer med sygdomme i bevægeapparatet er en af de diagnosegrupper, hvor færrest kommer i arbejde igen efter en langvarig sygdomsperiode. Kun 45 pct. af sygemeldte med sygdomme i bevægeapparatet kommer i arbejde igen.

I modsætning hertil kommer f.eks. 80 pct. af de sygemeldte med kræft og med psykiske lidelser (f.eks. stress) i arbejde igen.

Kilde: Socialforskningsinstituttet. Effekter af ændringer i sygedagpengeloven 2008.

Førtidspensionsstatistik
Ankestyrelsens årsstatistik 2009 i relation til bevægeapparatsygdomme:

• I 2009 blev der tilkendt 17.075 førtidspensioner. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008.
• Bevægeapparatssygdomme er den næststørste hoveddiagnose i relation til nydiagnosticerede (kun overgået af psykiske lidelser).
• I langt hovedparten - 98 pct. - af tilkendelserne indgik helbredet som det centrale element, der blev vægtet ved afgørelsen om førtidspension.
• 17 pct. af de nye førtidspensionister i 2009 kom fra branchegruppen Offentlig administration, undervisning og sundhed.
• 19 pct. af ansøgerne, som fik tilkendt en førtidspension i 2009, havde en bevægeapparatsygdom som den mest centrale i det samlede sygdomsbillede (ansøgerne har ofte mere en én sygdom). Det var kun overgået af antallet med psykiske lidelser, som udgjorde 51 pct.
• Gennemsnitsalderen for ansøgerne var 45,8 år. Den største aldersgruppe er de 40-59-årige, som udgør 65 pct.
• I 2009 havde 16 pct. af de mandlige og 22 pct. af de kvindelige ansøgere til en førtidspension en bevægeapparatsygdom.

Kilde: Førtidspensioner: Årsstatistik 2009, Ankestyrelsen

Forebyggelse
Muskel- og skeletbesvær kan forebygges ved en satsning på:

• Et godt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk
• God fysisk form og passende kropsvægt
• Fysisk aktivitet i jobbet

Læs mere om forebyggelse af smerter i muskler og led i forbindelse med arbejde på Videncenter for arbejdsmiljøs hjemmeside
 
Læs mere om træning og find øvelser her på Gigtforeningens hjemmeside

Læs mere om hjælpemidler her på Gigtforeningens hjemmeside

Et øget politisk fokus på arbejdsmiljøområdet vil bidrage til at nedbringe antallet af muskel- og skeletsygdomme - og dermed også sygefraværet og antallet af førtidspensioner. Der er mange komplekse sammenhænge, og derfor er det afgørende vigtigt, at sektorer og faggrupper samarbejder på tværs.

Når vi taler sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladserne, er tiden inde til at gøre op med "frivillighedstilgangen". Gigtforeningen mener, at sundhedsfremme og forebyggelse på virksomheder skal sikres via lovgivningen, så virksomhederne forpligtes.

Samspillet mellem sundhedssektoren, socialsektoren og beskæftigelsessektoren skal i fokus. Systemet skal sætte tidligt og tværfagligt ind, når en person bliver sygemeldt, der skal være en bedre opfølgning og dialog med den sygemeldte under sygefraværet, og der skal være fokus på at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det forudsætter en bred rehabiliteringsindsats, som omfatter hele borgerens samlede situation med en koordineret og sammenhængende indsats sektorerne imellem.

Forskning

Gigtforeningen har støttet følgende forsknings- og/eller udviklingsprojekter på arbejdsmiljøområdet, som du kan læse mere om på vores side med forskningsresultater

Træning til forebyggelse af muskelskader
Lektor Pascal Max Madeleine, Institut for Sundhedsvidenskab, Aalborg Universitet

Hvordan påvirker muskel- og ledsmerte den måde mennesket bevæger sig på?
Forskningsfysioterapeut Marius Henriksen, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital

Undersøgelse af årsager til muskelømhed hos personer med nakke og skuldersmerter
Ph.d.-studerende Helle Andersen, Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI), Aalborg Universitet

Knælidelser blandt gulvlæggere
Læge, ph.d.-studerende Søren Rytter, Arbejdsmedicinsk klinik Skive, Sygehus Viborg

Kan arbejdsbetingede smerter behandles med fysisk aktivitet?
Professor, lic.scient., dr.med. Gisela Sjøgaard, Arbejdsmiljøinstituttet
Læs mere om projektet på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside

Udtrætning af muskler under forskellige arbejdsopgaver
Ingeniør Lars Vincents Jørgensen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense

Nedbringelse af bevægeapparatsbetinget sygefravær hos DSB togpersonale
Projektchef Ove Gaardboe, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet

Priser
Gigtforeningen uddeler hvert år 'Mobileprisen' til en eller flere personer, der har gjort en ekstraordinær synlig indsats for at forbedre forholdene for mennesker med gigt. Prisen gik i 2009 til Jørgen Kiilsgård, kiropraktor, MPH. KiaPro, der har været primus motor i projektet 'Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse' (KIA).
Læs mere om Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse (pdf)

Projekter, partnerskaber og samarbejde
Samarbejde med PensionDanmark
Gigtforeningen og PensionDanmark indgik i 2010 en samarbejdsaftale, som skal sikre målrettet hjælp til PensionDanmarks medlemmer med muskel- og skeletproblemer. PensionDanmark administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 570.000 medlemmer i 25.000 private og offentlige virksomheder.
Læs mere om samarbejdet

Projekt Sund i Odense
Odense Kommune, Gigtforeningen, DGI, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen gennemfører i perioden 2009 – 2011 projektet 'Sundt Liv Odense', der skal fremme sundheden blandt borgere i Odense via sundhedstilbud til virksomheder.
Læs mere om Sundt Liv Odense
 
Kampagne om forebyggelse af muskel- og skeletsygdomme
Videncenter for Arbejdsmiljø står bag indholdet på kampagnesiden www. jobogkrop.dk. Siden er første trin i en flerårig informationsindsats om forebyggelse af muskel- og skeletsygdomme på offentlige arbejdspladser, der startede i 2010. Den styrkede indsats skal indsamle og formidle forskningsfaglig viden og god praksis. Desuden har VFA etableret et rejsehold, som formidler viden til arbejdspladser. Gigtforeningen har et samarbejde med VFA i forbindelse med kampagnen. VFA er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Projekt om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær hos pædagogisk personale
Gigtforeningen gennemførte i 2003-2005 projektet: Forebyggelse af besvær i led, ryg og muskler hos pædagogisk personale i daginstitutioner, i samarbejde med BUPL og Ribe Kommune.

Gigtforeningens Center for Sundhed og Træning
Gigtforeningens Center for Sundhed og Træning beliggende i Skælskør, Middelfart og Aarhus har udviklet en række produkter om forebyggelse af muskel- og skeletsygdomme til virksomheder (f.eks. foredrag, træning på arbejdspladsen, ergonomi m.m.).
Læs mere om Center for Sundhed og Træning

Konferencer, temadage m.m.

Halvdagsmøde om Rehabilitering af mennesker med gigt, 2010

Halvdagsmøde om forløbsprogrammer på muskel- og skeletområdet, 2009

Temadage om fremtidens smertebehandling, 2010