Velgørenhedsfrimærke 2011
![]() |
Overprisen på velgørenhedsfrimærket er 50 øre, og de vil ubeskåret gå til Gigtforeningens arbejde til gavn for de mange mennesker, der er berørt af sygdomme i led, ryg og muskler.
Motivet på velgørenhedsfrimærket afspejler, at 1 ud af 8 har gigt.
Det nye velgørenhedsfrimærke fra Post Danmark vil i hele 2011 støtte Gigtforeningens sag. Hver gang man køber et velgørenhedsfrimærke, hjælper man Gigtforeningen med at hjælpe andre.
De mange ekstra 50-ører, som hvert frimærke repræsenterer, kan gøre en forskel, der bogstavelig talt er til at mærke.
Næsten alle gigtsygdomme er kroniske, men det er en myte, at man ikke kan gøre noget ved dem. Mange gigtsygdomme kan i dag behandles, og de smerter, der følger med, kan ofte både lindres og forebygges. Det er bare ikke noget, der sker af sig selv.
Det kræver tre ting:
- Man skal vide, hvad der virker,
- man skal have viljen til selv at gøre en indsats, og
- man skal have mulighed for at handle.
Netop disse tre ting er, hvad overskuddet fra velgørenhedsfrimærket vil gå til: Gennem mere støtte til forskningen vil vi nemlig skaffe ny viden om, hvordan sygdomme i led, ryg og muskler kan forebygges. Vi vil sikre, at den nye viden når ud til de mange mennesker, der har gavn af den - og vi vil gøre det lettere for det enkelte menneske at omsætte den gode vilje til handling.

D. 6. januar 2011 sendte Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder det første brev med det nye frimærke.
Modtageren var formanden for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Anny Winther, Rebild (V). Budskabet fra ministeren, er at landets kommuner skal bidrage positivt til samarbejdet med Gigtforeningen til gavn for gigtpatienterne.
Læs Bertel Haarders brev til kommunerne (pdf)
Bertel Haarder udtalte ligeledes "Jeg glæder mig over at Post Danmark har valgt Gigtforeningen som samarbejdspartner i forbindelse med årets velgørenhedsfrimærke. Det giver foreningen mulighed for at komme tæt på alle danskere med det vigtige budskab: Hjælp os med at gøre godt, hvor det gør ondt, understreger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder."

Frimærkechef i Post Danmark Lene Reupuert, Gigtforeningens direktør Lene Witte og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder
Køb frimærket i Post Danmarks netbutik
6. januar 2011 - Haarder sendte første brev med årets velgørenhedsfrimærke
6. januar 2011 - Bertel Haarder sender det første brev med årets velgørenhedsfrimærke til fordel for Gigtforeningen - udsendt fra Post Danmark (pdf)
5. januar 2011 - Bertel Haarder starter en bevægelse
8. december 2010 - Nyt velgørenhedsfrimærke støtter Gigtforeningen







