Print
Forstør teksten Læs teksten op

Fodbold - Spil gigten af banen


Gigtforeningen har i samarbejde med DGI og Fagforum for Idrætsfysioterapi lavet folderen "Spil gigten af banen - undgå skader". Folderen giver fodboldtrænere og forældre tip til øvelser, der kan lægges ind som en del af børnenes normale fodboldtræning.
Gigtforeningen har i samarbejde med DGI og Fagforum for Idrætsfysioterapi lavet 
folderen "Spil gigten af banen - undgå skader". Folderen giver fodboldtrænere og forældre tip til øvelser, der kan lægges ind som en del af børnenes normale fodboldtræning.

Undgå skader med forebyggende træning
Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold som for piger og drenge. Ud over at gøre den enkelte spiller ukampdygtig i en periode, stiger risikoen for, at spilleren udvikler slidgigt i leddene i en alt for ung alder.

Slidgigt gør, at dagligdagsaktiviteter bliver både smertefulde og besværlige. Men som træner og forælder kan du gøre en positiv forskel ved at fokusere på den forebyggende træning i hverdagen.

En dygtig spiller er kendetegnet ved at have en god balance, styrke og koordination - altså evne til at styre og bevæge knæ og ankel. Forskning viser, at træning, som forbedrer netop de tre faktorer, kan forebygge ledskader. Udover færre skader vil spillerne opleve at blive stærkere og bedre til at koordinere, så deres præstationer på banen også bliver bedre.

Hvad skal du gøre?
Forebyggelse af skader inden for fodbold er en stor udfordring, og vi har brug for din hjælp til at klare den. Som træner er du den centrale person, der kan motivere spillerne, så de dels forstår, hvorfor det er vigtigt at træne forebyggende, dels har lyst til at bruge øvelserne aktivt.

Målet er, at balance-, styrke- og koordinationsøvelser bliver en integreret og naturlig del af et sundt og aktivt fodboldliv.

Se folderen med alle øvelserne (pdf)

Læs om at forebygge knæskader ved håndbold

Læs om at forbygge skulderskader ved håndbold

Sidst opdateret 18-07-2010
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen