Print
Forstør teksten Læs teksten op

Gode råd til dig med DePuy hofter eller andre metalhofter (metal-mod-metal hofteproteser)

DR afslørede d. 24. januar 2012, at 540 danskere har fået indopereret hofteproteser (mærket Depuy), der viser sig at kunne ødelægge væv og muskler og udlede tungmetaller til blodet. Efterfølgende er fokus rettet generelt mod ”metal mod metal” hofteproteser.

Gigtforeningen har i denne anledning gjort opmærksom på, at øget behov for godkendelse og overvågning af medicinsk udstyr, herunder ledproteser, er påkrævet.

Vi har opfordret de sundhedsovervågende myndigheder - Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen - til at meddele retningslinjer med henblik på håndtering af den aktuelle hofteprotesesag både til befolkningen som helhed og til de behandlende ortopædkirurger.

Hvad skal du gøre?
Her er link til de fem regioners hjemmesider, hvor det er beskrevet, hvad du som patient skal gøre:

Region Syddanmark 

Region Hovedstaden 

Region Sjælland 

Region Nordjylland 

Region Midtjylland 

Generelt vil Gigtforeningen opfordre til, at du som patient henvender dig til den ortopædkirurgiske afdeling, der har udført operationen, så du kan få oplysninger om forholdsregler. Vi forventer, at man her i første omgang vil vurdere din symptombeskrivelse, udføre en lægeundersøgelse - og på dette grundlag tage stilling til behov for blodprøver og billeddiagnostik (røntgen/ skanning).

Gigtforeningens Rådgivning
Du er velkommen til at kontakte Gigtforeningens Rådgivning for råd og vejledning på telefon 39 77 80 80.

På Patientforsikringens hjemmeside er der mulighed for at anmelde sin sag 

Har du brug for juridisk rådgivning i forhold til f.eks. anmeldelse af en sag til Patientforsikringen, er du velkommen til at kontakte Lise van Brugge, der er advokat i Gigtforeningens Rådgivning. Advokaten træffes torsdage ml. 9.00 – 16.00 på telefon 39 77 80 97.

Læs Gigtforeningens pressemeddelelser og nyheder om hofteproteser:

"Danske læger stopper med at bruge metalhofter"

"Gigtforeningen advarede mod proteser og implantater i 2003"

"Danmark skal sætte farlige proteser på EU's dagsorden"

"Tid til selvransagelse i hofteskandale"

Sidst opdateret 10-04-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen