Forskningskilder

Daglige smerter dominerer
En international undersøgelse af kvinder med leddegigt rapporterer, at daglige smerter er det altovervejende problem for kvindernes fysiske og psykiske funktion. Tre ud af fire angav daglige smerter, på trods af at hovedparten var i smertestillende behandling. Undersøgelsen understreger behovet for fortsat øget fokus på behandling af smerter, så patienternes sociale liv og arbejdsevne forbedres.

Kilde: Strand V et al. The impact of rheumatoid arthritis on women: focus on pain, productivity and relationships. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):748

Urinsyregigt – øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
Proteinstoffet homocystein øger risikoen for udvikling af hjerte-kar- sygdomme, blandt andet fordi det beskadiger celler på den indvendige side af arterierne. En dansk undersøgelse af patienter med urinsyregigt sammenlignet med andre gigtpatienter fandt en sammenhæng mellem øget homocystein og øget urinsyre i blodet. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at kunne afgøre betydningen heraf – herunder om behandling, der sænker urinsyreniveauet, også kan nedsætte forekomsten af homocystein og dermed mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Kilde: Slot O et al. P-homocysteine is elevated in gout and correlated to s-urate. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):611

Det påvirker at være pårørende
En engelsk undersøgelse af leddegigtpatienters samlevere afslører, at samleveren ofte er følelsesmæssigt stærkt påvirket af diagnosen. Dette understreger behovet for at inddrage familien i behandlerkontakten, således at også de nærmeste kan støttes bedst muligt.

Kilde: Taylor J. ’There must be something that can be done’: exploring the needs of partners of newly diagnosed rheumatoid arthritis patients. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):727

Øget risiko for blodprop i hjertet ved leddegigt
Et dansk studie støttet af Gigtforeningen har vist, at risikoen for blodprop i hjertet hos leddegigtpatienter er lige så stor som hos diabetespatienter. Blandt kvinder under 50 år med leddegigt er risikoen seks gange højere, end i resten af befolkningen. Det svarer til risikoen blandt jævnaldrende kvinder med diabetes. Resultatet understreger behovet for tidlig undersøgelse for og behandling af faktorer, der øger risikoen for hjerte-kar- sygdomme – herunder betændelsestegn.

Kilde: Lindhardsen J et al. The risk of myocardial infarction is similar in rheumatoid arthritis and diabetes – a nationwide cohort study. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):109

Gigt påvirker sexlivet
Leddegigt og SLE/lupus påvirker sexlivet – det viser to undersøgelser fra henholdsvis Frankrig og Brasilien. I den franske undersøgelse oplyser 66 procent af leddegigtpatienterne, at deres seksuelle aktivitet er nedsat, og 40 procent angiver deres sygdom som den eneste årsag. Blandt de seksuelt aktive angiver halvdelen nedsat eller manglende lyst og en fjerdedel fysiske begrænsninger på grund af ledsmerter og stivhed. Patienterne har tilsyneladende ofte svært ved at tale om seksuelle problemer – det understreger behovet for, at lægen er opsøgende og åben for samtale om emnet med henblik på information og støtte.

Kilde: Kobelt G et al. Sexuality and relationship in patients with rheumatoid arthritis in France. Ann Rheum Dis 2010;69(suppl3):358

Også bivirkninger ved smertestillende cremer
Det er ikke kun smertestillende NSAID-præparater i pilleform, der kan give bivirkninger. Det gælder også NSAID-cremer til lokalbehandling (fx håndkøbspræparater Ibutop, Ibumetin, Felden, Voltaren gel eller creme). Det viser et amerikansk studie af bivirkningerne hos ældre mennesker med slidgigt. NSAID til lokalbehandling med creme er generelt sikrere end NSAID i pilleform, bl.a. er der langt mindre risiko for maveblødning. Men i studiet angav ældre behandlet med lokal NSAID mod slidgigt op til 39,3 procent lokale bivirkninger (fx udslæt) og overraskende hele 17,5 procent systemiske bivirkninger i kroppen (herunder 1, som udløste maveblødning).

Kilde: Makris UE et al: Adverse effects of topical nonsteroidal antiinflammatoru drugs in older adults with osteoarthritis: a systematic literature review. J Rheumatol 2010, april 1 (epub ahead og print).

Gruppesamtaler viser lovende resultater ved lændesmerter
Gruppesamtaler med såkaldt kognitiv adfærdsterapi ser ud til at have en positiv effekt ved kroniske rygsmerter. Det viser et engelsk studie med 701 deltagere med længerevarende lændesmerter. Blandt de patienter, der deltog i kognitiv adfærdsterapi, fik 60 procent det bedre, hvorimod der i kontrolgruppen, der alene modtog gængs behandlingsrådgivning hos den praktiserende læge, kun blev rapporteret bedring hos 31 procent. Selv om resultatet er spændende og lovende, er yderligere undersøgelser påkrævet for at belyse omkostninger og effekt af denne type behandling hos patienter med længerevarende rygsmerter, som ikke kan behandles ved operation.

Kilde: Lamb SE et al: Group cognitive behavioural treatment for low-back pain in primary care: a randomised controlled trial and cost-effectiveness analysis. Lancet 2010: 375: 916-23.

Mangel på D-vitamin gav dårligere resultat af operation
En engelsk undersøgelse har sammenlignet D-vitaminniveauet i patienter, der skulle gennemgå en hofteoperation med resultatet af operationen. Det viste, at patienter med lavt D-vitaminniveau havde dårligere operationsresultat end patienter med normalt niveau. Denne lille pilotundersøgelse med 62 deltagere peger dermed på, at det kan være væsentligt at behandle patienter med D-vitaminmangel før hofteprotese-operation, men yderligere større undersøgelser er påkrævet for at belyse dette tilstrækkeligt.

Kilde: Nawabi DH et al: Vitamin D deficiency in patients with osteoarthritis undergoing total hip replacement. A cause for concern? J Bone Joint Surg (Br) 2010: 92-B: 362-6.

Træning hjælper mod fibromyalgi-symptomer
Patienter med fibromyalgi fik bedre funktion og færre smerter efter tre måneders motion efter eget valg, viser et amerikansk studie. 84 fibromyalgi-patienter, der før studiet lavede minimal fysisk aktivitet blev delt i to grupper. Den ene gruppe skulle lave 30 minutters almindelig øget fysisk aktivitet efter eget valg 5-7 dage ugentligt (fx gåture, trappegang, havearbejde). Den anden gruppe modtog alene information om sygdommen og støtte som hidtil. Efter 12 uger angav gruppen, der havde øget deres fysiske aktivitet en bedre funktion og færre smerter sammenlignet med gruppen, der ikke lavede fysisk aktivitet. Den aktive gruppe havde ved måling et 54 procent øget antal skridt dagligt. Ved fibromyalgi er træningsøvelser ønskeligt, men mange er forhindret i øvelser på grund af forværring i fibromyalgisymptomer. Undersøgelsen tyder på, at selv en mindre øgning af selvvalgt øget daglig fysisk aktivitet kan forbedre funktion og smerter hos mennesker med fibromyalgi med forudgående minimal fysisk aktivitet.

Kilde: Fontaine KR et al: Effects of lifestyle physical activite on perceived symptoms and physical function in adults with fibromyalgia: results of a randomized trial. Arthritis Research & Therapy 2010: 12: R55 (open access).

Øget risiko for blodprop i hjertet hos kvinder med urinsyregigt
Undersøgelser har vist, at mænd med urinsur gigt har øget risiko for blodprop i hjertet, hvorimod risikoen hos kvinder hidtil har været utilstrækkeligt belyst. Et amerikansk/canadisk studie viser, at forekomsten af blodpropper var øget hos både mænd og kvinder med urinsur gigt sammenlignet med kontrolgruppen – og graden af øget risiko for blodprop i hjertet var højere hos kvinder end hos mænd med urinsur gigt. Undersøgelsen blev foretaget på kvinder over 65 år, og peger på, at risikofaktorer for hjerte/karsygdom (fx forhøjet blodtryk, overvægt, manglende motion) skal behandles hos kvinder og mænd med urinsur gigt.

Kilde: De Vera MA et al: Independent impact of gout on the risk of acute myocardial infarction among elderly women: a population-based study. Annals of the Reumatic Diseases, 2010: online first, published on February 7, 2010 as 10.1136/ard.2009.122770.

Gigtforeningen gav 11 millioner
I 2009 har Gigtforeningens Forskningsråd og Udviklingsråd uddelt ca. 11 millioner kroner til både små og store projekter. Ved seneste uddeling i december blev der bl.a. givet et to-årigt seniorstipendium på 675.000 kr. pr. år til overlæge Anne Voss, Reumatologisk Afdeling, modtog til at se nærmere på lupus-patienters risiko for at udvikle hjerte-karsygdom.

Reservelæge Søren Glud Skousgaard, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik modtog et forskningsstipendium på 640.000 kr. til en tvillingundersøgelse, der skal påvise, i hvilken grad slidgigt i knæ og hofte er arvelige sygdomme eller livsstilssygdomme. Generelt er pengene givet til et bredt udvalg af gigtprojekter indenfor bl.a. medicinsk behandling, operation, kost, træning, genetik og smerter.

Methotrexat mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt
En engelsk forskergruppe har foretaget en systematisk gennemgang af undersøgelser, der belyser, om methotrexat har en effekt over for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt. Samlet set tyder disse studier på, at methotrexat reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt. Methotrexats hæmmende effekt på gigtbetændelsen (inflammation) ved leddegigt synes således også at kunne reducere risikoen for andre betændelsesudløste forandringer som åreforkalkning hos leddegigtramte. Methotrexat er det mest brugte lægemiddel til behandling af leddegigt.

Kilde: Rheumatology 2010 49(2):295-307; doi:10.1093/rheumatology/kep366. The effect of methotrexate on cardiovascular disease in patients with rheumatoid arthritis: a systematic literature review. Sarah L. Westlake, Alexandra N. Colebatch, Janis Baird, Patrick Kiely, Mark Quinn, Ernest Choy, Andrew J. K. Ostor and Christopher J. Edwards

Forskel på biologiske lægemidler
En dansk forskergruppe har sammenlignet 3 hyppigt anvendte biologiske lægemidler af typen TNF-hæmmere ved behandling af leddegigt.
Studiet viser, at behandlingseffekten generelt var dårligst hos patienter, der i forvejen havde et lavt funktionsniveau, hos ældre patienter og hos patienter, der samtidig var i behandling med binyrebarkhormon. Som noget nyt viste studiet, at Infliximab (Remicade) havde en lidt lavere behandlingseffekt sammenlignet med adalimumab (Humira) og etanercept (Enbrel). Data er fra den landsdækkende database DANBIO, hvortil behandlingseffekt og bivirkninger løbende indrapporterers.

Kilde: ARTHRITIS & RHEUMATISM Vol. 62, No. 1, January 2010, pp 22–32, DOI 10.1002/art.27227. Direct Comparison of Treatment Responses, Remission Rates, and Drug Adherence in Patients With Rheumatoid Arthritis Treated With Adalimumab, Etanercept, or Infliximab. Results From Eight Years of Surveillance of Clinical Practice in the Nationwide Danish DANBIO Registry. Merete Lund Hetland, Ib Jarle Christensen, Ulrik Tarp, Lene Dreyer, Annette Hansen, Ib Tønder Hansen, Gina Kollerup, Louise Linde, Hanne M. Lindegaard, Uta Engling Poulsen, Annette Schlemmer, Dorte Vendelbo Jensen, Signe Jensen, Gisela Hostenkamp, and Mikkel Østergaard on Behalf of All Departments of Rheumatology in Denmark

Mulig behandling af sklerodermi
Sklerodermi er en sjælden bindevævssygdom i gigtfamilien, som er karakteriseret ved vekslende grader af fortykkelse af bindevæv i huden og indre organer, herunder lungerne. Der har hidtil været begrænsede behandlingsmuligheder.

I en lille undersøgelse af 14 sklerodermi-patienter viser en græsk forskergruppe nu, at der synes at kunne opnås en bedring af hud- og lungeforandringerne ved behandling med det Rituximab – et biologisk præparat, der også bruges ved behandling af leddegigt. Undersøgelsesresultaterne er lovende, men yderligere større kontrollerede undersøgelser er nødvendige, før denne behandling vil kunne anbefales.

Kilde: Rheumatology 2010;49:271–280, doi:10.1093/rheumatology/kep093. Experience with rituximab in scleroderma: results from a 1-year, proof-of-principle study. Dimitrios Daoussis, Stamatis-Nick C. Liossis, Athanassios C. Tsamandas, Christina Kalogeropoulou, Alexandra Kazantzi, Chaido Sirinian, Maria Karampetsou, Georgios Yiannopoulos and Andrew P. Andonopoulos

TENS-behandling duer ikke til kroniske lændesmerter
Det amerikanske faglige neurologiske selskab (American Academy of Neurology) har udsendt en vurdering af ’transkutan elektrisk nervestimulation’, kaldet TENS eller TNS, der er i anvendelse som smertebehandling ved fx kroniske lændesmerter. Ved en systematisk gennemgang af de foreliggende undersøgelser er vurderingen entydig: At denne type behandling ikke er effektiv til behandling af kroniske lændesmerter og derfor ikke kan anbefales.

Kilde: Neurology 2010;74:173–176. Assessment: Efficacy of transcutaneous electric nerve stimulation in the treatment of pain in neurologic disorders (an evidence-based review). Report of the Therapeutics and Technology Assessment Subcommittee of the American Academy of Neurology. Richard M. Dubinsky, Janis Miyasaki.

Ældre med leddegigt har lige så meget gavn af methotrexat og biologisk medicin som yngre
To store kontrollerede studier har set på behandlingsresultatet af methotrexat og biologisk medicin hos leddegigtpatienter i forskellige aldersgrupper (18-41, 42-50, 51-60, 61-82 år). Patienterne, der var i tidlig fase af leddegigt, havde den samme effekt i alle aldersgrupper – også patienter helt op til 80 år. Dette gjaldt både for patienter, der fik methotrexat alene og patienter, der fik methotrexat i kombination med biologisk medicin (TNF-hæmmer - Humira og Remicade) opgjort efter 1 år målt på bedring af sygdomsaktivitet og mindskning af leddestruktioner. Effekten af methotrexat i kombination med biologisk medicin var mere udtalt end ved methotrexat givet alene.

Kilde: Köller MD et al: Response of elderly patients with rheumatoid arthritis to methotrexate or TNF inhibitors compared with younger patients. Rheumatology 2009, published online 7.10.2009

D-vitamin tilskud kan forebygge faldulykker hos ældre
I en analyse af otte kontrollerede undersøgelser af tilskud med D-vitamin til ældre fra 65 år blev fundet en 19 procent nedsat forekomst af fald og dermed knoglebrud. Denne reduktion i antal af fald blev konstateret, når patienterne fik doser på over 700 IE (17,5 mikrogram) D-vitamin daglig og blev ikke konstateret ved lavere doser. D-vitamin har betydning for muskelstyrke og dermed faldrisiko. Muskelsvækkelse er fremtrædende ved alvorlig mangel på D-vitamin – hvilket kan korrigeres ved D-vitamin tilskud. I alt 2426 personer indgik i de analyserede undersøgelser.

Kilde: Bischoff-Ferrari HA: Fall prevention with supplemental and active forms of vitamin D: a meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2009: 339:b3692 doi:10.1136/bmj.b3692

Seksuallivet bliver væsentligt påvirket ved rygsøjlegigt (Bechterews sygdom)
En ny engelsk spørgeskema-undersøgelse af 1000 Bechterew-patienter har sat fokus på seksuallivet med sygdommen. En stor gruppe (38 procent) angav moderat til ekstrem påvirkning af seksuelle relationer. Faktorer som nedsat fysisk funktion, depression, større grader af sygdomsaktivitet, arbejdsløshed og lavt selvværd havde indflydelse på seksuallivet. Studiet viser, at behandlingen af Bechterews sygdom også bør omfatte bedømmelse af psykiske forhold.

Desværre omfattede undersøgelsen ikke en vurdering af lægemiddelbehandlings mulige gunstige effekt på seksuallivet hos Bechterew patienter (især biologisk medicin), hvilket oplagt bør bedømmes i fremtidige studier. 612 patienter - overvejende mænd i gennemsnitsalderen 50 år med mangeårig sygdomsvarighed - besvarede spørgeskemaet.

Kilde: Healy EL et al: Ankylosing spondylitis and its impact on sexual relationships. Rheumatology 2009;48:1378–1381

Risiko for hjerte-kar-sygdom bør vurderes individuelt hos patienter med leddegigt, psoriasisgigt og Bechterews sygdom
På baggrund af den stigende erkendelse af øget risiko for hjertekarsygdom hos patienter med leddegigt og andre kroniske betændelses-gigtsygdomme, har det europæiske reumatologiske fagselskab (EULAR) nyligt publiceret anbefalinger, der tilsigter risiko-reduktion. Vigtige punkter i anbefalingen er, at den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom bedømmes hos den enkelte patient og imødegås ved effektiv behandling af gigtbetændelsen. Særlig opmærksomhed bør rettes mod højrisiko-patienter med sygdomsvarighed over 10 år, positiv reumafaktor og/eller anti-CCP. Øvrige risikofaktorer for hjertekarsygdom som fx forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk, rygning, overvægt bør vurderes og så vidt muligt elimineres. Anbefalingerne forventes i højere grad end hidtil at rette fokus mod risikovurdering og bedre forebyggelse af hjertekarsygdom hos denne store gruppe patienter.

Kilde: Ann Rheum Dis. Published online 2.9.2009

Folk med leddegigt gør, som lægen siger
En undersøgelse støttet med 70.000 kroner af Gigtforeningen viser, at leddegigtpatienter, der får methotrexat, tager medicinen efter anvisningerne.
Methotrexat er det mest udbredte præparat mod leddegigt, som 80 procent af patienterne får enten alene eller i kombination med et andet præparat. Undersøgelsen udsprang af en bekymring for, om patienter på methotrexat tog mindre doser end anvist eller på eget initiativ stoppede med medicinen i perioder.

Studiet baseret på 1000 patienter viser, at patienterne ikke holder unødige pauser med medicinen, og at de generelt tager methotrexat som anvist af lægen. Samtidig viser en anden del af studiet, at et flertal af patienterne ser methotrexat som en nødvendighed i behandlingen af deres sygdom.

(Upubliceret - studie støttet af Gigtforeningen)

Smerter ved slidgigt i knæ kan ses på røntgenbilledet
I tidligere studier har man ikke fundet en klar sammenhæng mellem smerter hos slidgigtpatienter og de slidgigtforandringer, man kunne konstatere på et røntgenbillede af patienten.

I et stort anlagt amerikansk studium af godt 1000 knæ-slidgigtpatienter har man nu fundet en stærk sammenhæng mellem slidgigtforandringer i knæet set på et røntgenbillede og smerter. Forskerne har vurderet patienter med smerter i kun det ene knæ. Herved er variation i smerteopfattelse på baggrund af andre faktorer (arvelige, psykiske og andre) mellem patienter minimeret som fejlkilde i bedømmelsen.

Studiet peger dermed på, at fokus i fremtidige studier af smertemekanismer bør rettes mod de strukturelle forandringer i knæleddet.

Kilde: Neogi T et al. Association between radiographic features of knee osteoarthritis and pain: results from two cort studies. BMJ 2009:339:b2844 (online først)

Styrketræning af lårmusklerne hjælper overvægtige mennesker med knæsmerter
I en engelsk undersøgelse af 339 mænd og kvinder over 45 med overvægt (BMI>28) er effekten af et simpelt selvtræningsprogram af lårmusklen netop undersøgt.

Undersøgelsen viser, at disse selvtræningsøvelser over en 2-årig periode kan mindske knæsmerter og give en bedre knæfunktion hos denne gruppe mennesker. Knæsmerter er en hyppig årsag til funktionsnedsættelse hos ældre over 50 år – ofte forårsaget af slidgigt. Undersøgelsens resultat understreger, at råd om muskelstyrketræning ved knæsmerter hos overvægtige er velbegrundet.

Kilde: Jenkinson CM et al: Effects of dietary intervention and quadriceps strengthening exercises on pain and function in overweight people with knee pain: randomized controlled trial. BMJ 2009:339:b3170 (online først)

Vejret spiller måske en rolle for ledsmerter hos patienter med leddegigt
Det ser ud til, at klimaet har en effekt på genoptræning af mennesker med leddegigt, viser to forskellige norske studier.

Det ene studie har sammenlignet langtidseffekten af fire ugers genoptræning i et varmt klima med fire ugers genoptræning i et koldt klima. Resultatet blev, at den gruppe, der havde trænet i varmt klima oplevede bedre fysisk funktionsniveau, mindre sygdomsaktivitet og færre symptomer også et halvt år efter genoptræningsforløbet. Den gruppe, der trænede i koldt klima, havde også effekt af genoptræningen, men ikke samme langtidseffekt.

Et andet mindre norsk studie har fulgt leddegigtpatienter i 84 dage, hvor en række vejmæssige faktorer dagligt blev registreret (herunder, temperatur, luftfugtighed og antal sol-timer). De undersøgte patienter registrerede deres smerter, men var ikke oplyst om undersøgelsens fokus på vejret. 1 ud af hver 6 patienter havde en smertevariation, der syntes at følge vejrmæssige faktorer. Studierne tyder på, at vejret kan have indflydelse på behandling af leddegigt-patienter, men begge studier konkluderer dog også, at der er brug for yderligere undersøgelser for at kunne lave mere generelle konklusioner og vurderinger.

Kilde 1: Smedslund G et al: Does the weather really matter? A cohort study of influences of weather and solar conditions on daily variations of joint pain in patients with rheumatoid arthritis. Arthritis Care & Research 2009:61:1243-7

Kilde 2: Staalesen Strumse YA et el. The efficacy of rehabilitation for patients with rheumatoid arthritis: comparison between a 4-week rehabilitation programme in a warm and cold climate. Scand J Rheumatol 2009;38(1):28-37.

Gen-forandringer i det autonome nervesystem kan spille en rolle for udvikling af fibromyalgi
I et studium af 78 mexicanske og 78 spanske patienter med fibromyalgi fandtes en øget forekomst af en bestemt undertype af et gen kodende for nervereceptorer af typen adrenerge receptorer (såkaldt beta-2 adrenerge receptorer) sammenlignet med raske kontrolpersoner. Denne type nervereceptorer spiller bl.a. en rolle inden for det sympatiske nervesystem (en del af de autonome nervesystem), og kan være medvirkende til ændring af nervesystemets balance, som hos fibromyalgi patienter kan have betydning for smerteudvikling.

Studiet bidrager til forståelsen af faktorer i nervesystemet, der spiller en rolle ved den komplekse sygdom fibromyalgi og kan muligvis føre til udvikling af nye målrettede behandlingsformer.

Kilde: Artheritis Rheum 2009: 60: 2169-73. Association of adrenergic receptor gene polymorphisms with different fibromyalgia syndrome domains. Gilberto Vargas-Alarcón, José-Manuel Fragoso, David Cruz-Robles, Angélica Vargas, Aline Martinez, José-Ignacio Lao-Villadóniga, Ferrán García-Fructuoso, Maite Vallejo, Manuel Martínez-Lavín.

Læs mere om studiet (engelsk)

Et molekyle produceret i ledbrusk: FGF-2 (fibroblast growth factor 2), kan hindre brusk-destruktion ved slidgigt
Som resultat af et imponerende eksperimentelt forsksningsarbejde, der strækkede sig over de sidste 5 år, har en engelsk gruppe netop publiceret et studium af en faktor produceret i ledbrusk (FGF-2), som kan føre til bruskheling. FGF-2 frigives og kan måles ved dyrkning af ledbrusk i laboratoriet, når man skærer brusken i stykker.

Gruppen fandt, at mus, som mangler FGF-2, udvikler slidgigt. Slidgigtudviklingen kan hindres ved at indsprøjte FGF-2 under huden på disse mus. Disse resultater viser, at der i ledbrusk findes en faktor, FGF-2, som muligvis kan bruges til udvikling af effektive lægemidler til behandling af slidgigt. Yderligere undersøgelser hos mennesker afventes.

Kilde: Arthritis Rheum 2009: 60:1869-72 Fibroblast growth factor 2: A new key player in osteoarthritis. Jelena Gavrilovic (redaktionel artikel). Arthritis Rheum 2009:60:2019-27. Fibroblast growth factor 2 is an intrinsic chondroprotective agent that suppresses ADAMTS-5 and delays cartilage degradation in murine osteoarthritis. Shi-Lu Chia, Yasunobu Sawaji, Annika Burleigh, Celia McLean, Julia Inglis, Jeremy Saklatvala, Tonia Vincent.

Undersøgelse af en ny type biologisk lægemiddel til behandling af leddegigt
Som et nyt mål for behandling af gigtbetændelse (inflammation) ved leddegigt er identificeret en bestemt type celle-enzym, som betegnet JAK-3 (Janus kinase 3, et medlem af den såkaldte tyrosin kinase familie). Dette enzym har betydning for virkningen af en række signalmolekyler (cytokiner) i immunsystemet, der spiller en rolle for udvikling af gigtbetændelse. Specifikt drejer det sig om virkningen af en lang række vigtige cytokiner: interleukin-2 (IL-2), IL-4, IL-7, IL-9, IL-15 og IL-21. Ved at hæmme JAK-3, kan virkningen af disse betændelsesfremkaldende cytokiner nedsættes.

I det første studium af et lægemiddel, der hæmmer JAK-3, rapporteres nu god effekt hos leddegigt patienter (reduktion af de såkaldte ACR20, ACR50 og ACR70 sygdomsaktivitetsmål), samtidig med at bivirkningsrisikoen synes lav. Yderligere undersøgelser må dog afventes, og der vil formentlig gå flere år før det kan vurderes, hvilken plads denne nye type biologiske lægemidler vil få ved behandling af gigtsygdomme.

Kilde: Arthritis Rheum 2009:60:1895-1905. The safety and efficacy of a JAK inhibitor in patients with active rheumatoid arthritis: Results of a double-blind, placebo-controlled phase IIa trial of three dosage levels of CP-690,550 versus placebo Joel M. Kremer, Bradley J. Bloom, Ferdinand C. Breedveld, John H. Coombs, Mark P. Fletcher, David Gruben, Sriram Krishnaswami, Rubén Burgos-Vargas, Bethanie Wilkinson, Cristiano A. F. Zerbini, Samuel H. Zwillich.

Læs mere om studiet (engelsk)