Forskningskilder
Her kan du se kilderne til forskning, der er omtalt på siden "Nyt fra forskningen" i Gigtforeningens medlemsblad LedSager.
Læs mere om medlemsbladet LedSager
Læs mere om medlemsbladet LedSager
Øget risiko for hjerte-kar-sygdom ved Bechterews sygdom
I lighed med andre kroniske sygdomme med gigtbetændelse, såsom leddegigt og urinsyregigt, viser et canadisk studie, at patienter med Bechterews sygdom (morbus Bechterew) har øget risiko for karsygdom i hjerte og hjerne sammenlignet med raske. Det drejer sig om en række hjerte-kar-sygdomme: Hjerteklap-sygdom, forsnævring af hjertets kranspulsårer, nedsat hjertepumpe-funktion og karsygdom i hjernen. Især yngre patienter med Bechterews sygdom havde i studiet en højere risiko end raske i samme alder. Undersøgelsens resultat taler for, at det er vigtigt med en rutinemæssig vurdering af hjerte-kar-status hos denne patientgruppe.
Kilde: Arthritis & Rheumatism,,Vol 63: 3294–3304. doi: 10.1002/art.30581
16 procent har smerter efter knæoperation
Et forskningsprojekt gennemført af professor Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet viser, at 16 procent af patienter med slidgigt havde smerter et år efter udskiftningen af deres knæ ved en ellers vellykket operation. En del af de patienter, der havde smerter efter operationen, blev tilbudt en ny knæoperation. Det havde dog ikke den store effekt, da 83 procent af patienterne efter anden operation stadig havde smerter. Forskningen tyder på, at smerterne efter vellykket knæoperation ikke har noget med selve knæet at gøre, men sandsynligvis skyldes ændringer i nervesystemet, der gør smertesystemets tilstand overfølsom, så man oplever smerterne stærkere. Forskningen er støttet af Gigtforeningen med 320.000 kroner.
Kilde: Forskningsresultater
Sammenhæng mellem smerter og dårligt vejr?
Mere end 60 procent af alle leddegigtpatienter forbinder deres smerter med vejret. Dette fænomen står også ofte beskrevet i gammel medicinsk litteratur. Nu har norske forskere studeret, om der er en sammenhæng mellem lufttryk, luftfugtighed og temperatur samt leddegigtpatienters smerter. Studiet viste, at der samlet set ikke er en klar sammenhæng mellem vejr og smerter. Resultaterne af studiet viste dog også, at nogle personer er mere følsomme over for forandringer i vejret end andre. Der var dog ikke noget ensartet billede af, hvilken type vejr der påvirker smerterne hos disse personer, og i hvilken retning smerterne bliver påvirket.
Kilde: Eur J Pain 2011;15(1):5-10
Smertestillende NSAID under graviditet fordobler abort-risiko
Det er kendt, at smertestillende NSAID, f.eks. brufen, diklofenac, naproxen – også kaldet gigtmedicin – kan medføre bivirkninger som bl.a. blødninger i mave og tarm samt en forøget risiko for tidlig abort. Abortrisikoen har dog hidtil været anset for lav. Nu viser en undersøgelse refereret i British Medical Journal imidlertid, at risikoen for abort kan være helt op til fordoblet, hvis man tager NSAID tidligt i graviditeten. Studiets resultat understreger, at der bør udvises varsomhed ved overvejelse om NSAID-behandling i forbindelse med planlagt graviditet. Hvis du er eller overvejer at blive gravid, er det derfor en god idé at tale med din læge om brugen af denne medicin.
Kilde: British Medical journal. BMJ 2011; 343:d5769
I lighed med andre kroniske sygdomme med gigtbetændelse, såsom leddegigt og urinsyregigt, viser et canadisk studie, at patienter med Bechterews sygdom (morbus Bechterew) har øget risiko for karsygdom i hjerte og hjerne sammenlignet med raske. Det drejer sig om en række hjerte-kar-sygdomme: Hjerteklap-sygdom, forsnævring af hjertets kranspulsårer, nedsat hjertepumpe-funktion og karsygdom i hjernen. Især yngre patienter med Bechterews sygdom havde i studiet en højere risiko end raske i samme alder. Undersøgelsens resultat taler for, at det er vigtigt med en rutinemæssig vurdering af hjerte-kar-status hos denne patientgruppe.
Kilde: Arthritis & Rheumatism,,Vol 63: 3294–3304. doi: 10.1002/art.30581
16 procent har smerter efter knæoperation
Et forskningsprojekt gennemført af professor Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet viser, at 16 procent af patienter med slidgigt havde smerter et år efter udskiftningen af deres knæ ved en ellers vellykket operation. En del af de patienter, der havde smerter efter operationen, blev tilbudt en ny knæoperation. Det havde dog ikke den store effekt, da 83 procent af patienterne efter anden operation stadig havde smerter. Forskningen tyder på, at smerterne efter vellykket knæoperation ikke har noget med selve knæet at gøre, men sandsynligvis skyldes ændringer i nervesystemet, der gør smertesystemets tilstand overfølsom, så man oplever smerterne stærkere. Forskningen er støttet af Gigtforeningen med 320.000 kroner.
Kilde: Forskningsresultater
Sammenhæng mellem smerter og dårligt vejr?
Mere end 60 procent af alle leddegigtpatienter forbinder deres smerter med vejret. Dette fænomen står også ofte beskrevet i gammel medicinsk litteratur. Nu har norske forskere studeret, om der er en sammenhæng mellem lufttryk, luftfugtighed og temperatur samt leddegigtpatienters smerter. Studiet viste, at der samlet set ikke er en klar sammenhæng mellem vejr og smerter. Resultaterne af studiet viste dog også, at nogle personer er mere følsomme over for forandringer i vejret end andre. Der var dog ikke noget ensartet billede af, hvilken type vejr der påvirker smerterne hos disse personer, og i hvilken retning smerterne bliver påvirket.
Kilde: Eur J Pain 2011;15(1):5-10
Smertestillende NSAID under graviditet fordobler abort-risiko
Det er kendt, at smertestillende NSAID, f.eks. brufen, diklofenac, naproxen – også kaldet gigtmedicin – kan medføre bivirkninger som bl.a. blødninger i mave og tarm samt en forøget risiko for tidlig abort. Abortrisikoen har dog hidtil været anset for lav. Nu viser en undersøgelse refereret i British Medical Journal imidlertid, at risikoen for abort kan være helt op til fordoblet, hvis man tager NSAID tidligt i graviditeten. Studiets resultat understreger, at der bør udvises varsomhed ved overvejelse om NSAID-behandling i forbindelse med planlagt graviditet. Hvis du er eller overvejer at blive gravid, er det derfor en god idé at tale med din læge om brugen af denne medicin.
Kilde: British Medical journal. BMJ 2011; 343:d5769
Ikke kræftrisiko ved biologisk medicin
I en dansk langtids-undersøgelse (9 års opfølgning) af risikoen for kræft hos gigtpatienter i behandling med de biologiske lægemidler, Remicade, Humira, Cimzia, Simponi og Enbrel, fandt forskerne ikke øget risiko for udvikling af kræftsygdom. Dette gjaldt uanset hvilken gigtsygdom, der blev behandlet (leddegigt, psoriasisgigt eller andre gigtsygdomme). I alt indgik i undersøgelsen 13.699 gigtpatienter, hvoraf 5.598 var i behandling med biologisk medicin af typen TNF-alfa hæmmer. Der er således tale om et stort langtidsstudium, der ikke tyder på, at risiko for kræft øges ved behandling med biologisk medicin.
Læs mere om studiet i pressemeddelelse fra EULAR
Leddegigt-patienter med blodprop i hjertet får for lidt behandling
En dansk undersøgelse påviser, at leddegigt-patienter efter førstegangstilfælde af blodprop i hjertet underbehandles i den første periode efter bloproppen. Man kunne i undersøgelsen konstatere, at receptudskrivning på standard-lægemidler, der anvendes efter en blodprop i hjertet (herunder beta-blokker og statiner) var mindre hos leddegigt-patienter, end hos blodproppatienter, der ikke havde leddegigt. Forskerne bag undersøgelsen mener, at behandlende læger kan finde det vanskeligt at starte yderligere medicin hos denne patientgruppe, som i forvejen ofte er i en kompleks behandling. Forskerne anfører, at der muligvis er behov for oplysningsindsats overfor lægerne.
Læs mere om studiet i pressemeddelelse fra EULAR
Leddegigt: Indsprøjtninger direkte i angrebne led har langtidseffekt
I det danske CIMESTRA-studie har forskerne bl.a. undersøgt effekt af indsprøjtninger med binyrebarkhormon i lav dosis direkte i de led, som ved leddegigt er angrebet af gigtbetændelse. 160 patienter fik indsprøjtninger i hævede led ved hvert besøg i kombination med gængs behandling (bl.a. methotrexat) i en periode på 2 år. Denne behandlingsmetode resulterede i en hurtig og vedvarende kontrol af betændelsesaktiviteten, og er derfor anbefalelsesværdigt som gængs behandlingspraksis ved tidlig leddegigt.
Læs mere om studiet
Svært at udtrykke følelser uden tårer
I en hollandsk undersøgelse af 300 patienter med gigtsygdommen Sjögrens sygdom fandt forskerne, at patienterne havde en nedsat evne til at udtrykke og beskrive følelser, sammenlignet med raske. Sjögrens sygdom medfører ofte kroniske tørhed af øjne, mund og andre områder af kroppen, herunder manglende evne til at græde. Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at disse symptomer ved Sjögrens sygdom kan hænge sammen med den manglende evne til at udtrykke følelser, fordi Sjøgren-patienter er afhængige af ord og ansigtsudtryk for at udtrykke følelser i stedet for tårer.
Læs mere om studiet i pressemeddelelse fra EULAR
I en dansk langtids-undersøgelse (9 års opfølgning) af risikoen for kræft hos gigtpatienter i behandling med de biologiske lægemidler, Remicade, Humira, Cimzia, Simponi og Enbrel, fandt forskerne ikke øget risiko for udvikling af kræftsygdom. Dette gjaldt uanset hvilken gigtsygdom, der blev behandlet (leddegigt, psoriasisgigt eller andre gigtsygdomme). I alt indgik i undersøgelsen 13.699 gigtpatienter, hvoraf 5.598 var i behandling med biologisk medicin af typen TNF-alfa hæmmer. Der er således tale om et stort langtidsstudium, der ikke tyder på, at risiko for kræft øges ved behandling med biologisk medicin.
Læs mere om studiet i pressemeddelelse fra EULAR
Leddegigt-patienter med blodprop i hjertet får for lidt behandling
En dansk undersøgelse påviser, at leddegigt-patienter efter førstegangstilfælde af blodprop i hjertet underbehandles i den første periode efter bloproppen. Man kunne i undersøgelsen konstatere, at receptudskrivning på standard-lægemidler, der anvendes efter en blodprop i hjertet (herunder beta-blokker og statiner) var mindre hos leddegigt-patienter, end hos blodproppatienter, der ikke havde leddegigt. Forskerne bag undersøgelsen mener, at behandlende læger kan finde det vanskeligt at starte yderligere medicin hos denne patientgruppe, som i forvejen ofte er i en kompleks behandling. Forskerne anfører, at der muligvis er behov for oplysningsindsats overfor lægerne.
Læs mere om studiet i pressemeddelelse fra EULAR
Leddegigt: Indsprøjtninger direkte i angrebne led har langtidseffekt
I det danske CIMESTRA-studie har forskerne bl.a. undersøgt effekt af indsprøjtninger med binyrebarkhormon i lav dosis direkte i de led, som ved leddegigt er angrebet af gigtbetændelse. 160 patienter fik indsprøjtninger i hævede led ved hvert besøg i kombination med gængs behandling (bl.a. methotrexat) i en periode på 2 år. Denne behandlingsmetode resulterede i en hurtig og vedvarende kontrol af betændelsesaktiviteten, og er derfor anbefalelsesværdigt som gængs behandlingspraksis ved tidlig leddegigt.
Læs mere om studiet
Svært at udtrykke følelser uden tårer
I en hollandsk undersøgelse af 300 patienter med gigtsygdommen Sjögrens sygdom fandt forskerne, at patienterne havde en nedsat evne til at udtrykke og beskrive følelser, sammenlignet med raske. Sjögrens sygdom medfører ofte kroniske tørhed af øjne, mund og andre områder af kroppen, herunder manglende evne til at græde. Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at disse symptomer ved Sjögrens sygdom kan hænge sammen med den manglende evne til at udtrykke følelser, fordi Sjøgren-patienter er afhængige af ord og ansigtsudtryk for at udtrykke følelser i stedet for tårer.
Læs mere om studiet i pressemeddelelse fra EULAR
Nakke-forstuvning (piskesmæld) skyldes måske betændelsesreaktion
Svenske forskere har lavet en undersøgelse af mennesker med kroniske nakkesmerter efter trafikulykke med nakkeforstuvning (piskesmæld / whiplash). Forskerne påviste hos mennesker med nakke-forstuvning en øget forekomst af stoffet deprenyl sammenlignet med raske kontrolpersoner. Dette stof har i tidligere undersøgelser vist sig at være forbundet med betændelsesreaktion (inflammation). Undersøgelsen tyder på, at en betændelsesreaktion kan være involveret i de kroniske smerter ved piskesmæld / whiplash, hvor der normalt ikke kan ses forandrnger på røntgenundersøgelse eller MR-skanning.
Kilde: Plos One 2011: Linnman C et al: Elevated (11C)-D-Deprenyl uptake in chronic whiplash associated disorder suggest persistent musculoskeletal inflammation.
Træning er lige så godt som operation i skulderen
En af de hyppigste årsager til skuldersmerter er afklemning af senen under skulderens loft (rotatorcuff-senen), som kan give lokale smerter med udstråling til armen og bevægeindskrænkning af skulderen. I en ny rapport fra Region Midtjylland konkluderer et ekspertpanel på baggrund af de foreliggende undersøgelser, at der ikke er forskel på effekten af kirurgisk behandling eller ikke-kirurgisk behandling (træning, fysioterapi) - og at kirurgisk behandling er dyrere. Rapportens konklusion forventes at få betydning for Danske Regioners fælles retningslinier for henvisning til skulderoperationer, som forventes oktober 2011.
Kilde: Region Midtjylland 2011: Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser.
Statens tilskud til glukosamin bør genovervejes
I en dansk ekspertvurdering af de foreliggende studier af glukosamins effekt ved slidgigt, konkluderer 2 slidgigtforskere, at der ikke er dokumentation for effekt af dette stof som valg til behandling af slidgigt. Fra 2006-2010 har staten hvert år brugt ca. 60 millioner kroner på tilskud til glukosaminbehandling, primært til mennesker med slidgigt, og de to forskere taler for, at pengene kan anvendes mere konstruktivt til andre sundhedsfremmende aktiviteter.
Kilde: Rationel Farmakoterapi marts 2011: Bliddal H, Christensen R: Glukosamin til osteoartrose: bordet fanger?
Udtalt træthed ved leddegigt
Et Hollandsk studie viser, at udtalt træthed ved leddegigt ikke er koblet til sygdomsaktivitet, som man tidligere har troet. I stedet hænger trætheden sammen med smerteniveau, funktionsniveau og nedtrykthed. I studiet deltog 228 mennesker med leddegigt, der alle led af så udtalt træthed, at de oplevede den som frustrerende eller udmattende.
Kilde: Reumatology 2010
Kilde: van Hoogmoed D Fransen, Reumatology 2010
Tænk positivt om din ryg
Det har stor betydning for helingen af rygsmerter, om patienten har positive eller negative tanker om deres rygsmerter. Det viser et schweizisk studie af 264 mennesker med problemer med lænderyggen, der i et år har ført dagbog, hvor de noterede smerteniveau, og hvordan smerten påvirker deres evne til at arbejde. De som havde negative forestillinger om, hvordan deres arbejde påvirkede rygproblemerne havde højere smerteniveauer end de, som havde mere positive tanker. De der havde negative tanker havde også en dårligere heling af lænderyggen i løbet af det år som studiet varede.
Kilde: Scandinavian Journal of Work, Environment & Health
Beliefs about back pain predict the recovery rate over 52 consecutive weeks. Achim Elfering, Anne F Mannion, Nicola Jacobshagen, Oezguer Tamcan, Urs Müller. Department of Psychology, University of Bern, Bern, Switzerland. Scandinavian journal of work, environment & health. 10/2009.
Svenske forskere har lavet en undersøgelse af mennesker med kroniske nakkesmerter efter trafikulykke med nakkeforstuvning (piskesmæld / whiplash). Forskerne påviste hos mennesker med nakke-forstuvning en øget forekomst af stoffet deprenyl sammenlignet med raske kontrolpersoner. Dette stof har i tidligere undersøgelser vist sig at være forbundet med betændelsesreaktion (inflammation). Undersøgelsen tyder på, at en betændelsesreaktion kan være involveret i de kroniske smerter ved piskesmæld / whiplash, hvor der normalt ikke kan ses forandrnger på røntgenundersøgelse eller MR-skanning.
Kilde: Plos One 2011: Linnman C et al: Elevated (11C)-D-Deprenyl uptake in chronic whiplash associated disorder suggest persistent musculoskeletal inflammation.
Træning er lige så godt som operation i skulderen
En af de hyppigste årsager til skuldersmerter er afklemning af senen under skulderens loft (rotatorcuff-senen), som kan give lokale smerter med udstråling til armen og bevægeindskrænkning af skulderen. I en ny rapport fra Region Midtjylland konkluderer et ekspertpanel på baggrund af de foreliggende undersøgelser, at der ikke er forskel på effekten af kirurgisk behandling eller ikke-kirurgisk behandling (træning, fysioterapi) - og at kirurgisk behandling er dyrere. Rapportens konklusion forventes at få betydning for Danske Regioners fælles retningslinier for henvisning til skulderoperationer, som forventes oktober 2011.
Kilde: Region Midtjylland 2011: Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser.
Statens tilskud til glukosamin bør genovervejes
I en dansk ekspertvurdering af de foreliggende studier af glukosamins effekt ved slidgigt, konkluderer 2 slidgigtforskere, at der ikke er dokumentation for effekt af dette stof som valg til behandling af slidgigt. Fra 2006-2010 har staten hvert år brugt ca. 60 millioner kroner på tilskud til glukosaminbehandling, primært til mennesker med slidgigt, og de to forskere taler for, at pengene kan anvendes mere konstruktivt til andre sundhedsfremmende aktiviteter.
Kilde: Rationel Farmakoterapi marts 2011: Bliddal H, Christensen R: Glukosamin til osteoartrose: bordet fanger?
Udtalt træthed ved leddegigt
Et Hollandsk studie viser, at udtalt træthed ved leddegigt ikke er koblet til sygdomsaktivitet, som man tidligere har troet. I stedet hænger trætheden sammen med smerteniveau, funktionsniveau og nedtrykthed. I studiet deltog 228 mennesker med leddegigt, der alle led af så udtalt træthed, at de oplevede den som frustrerende eller udmattende.
Kilde: Reumatology 2010
Kilde: van Hoogmoed D Fransen, Reumatology 2010
Tænk positivt om din ryg
Det har stor betydning for helingen af rygsmerter, om patienten har positive eller negative tanker om deres rygsmerter. Det viser et schweizisk studie af 264 mennesker med problemer med lænderyggen, der i et år har ført dagbog, hvor de noterede smerteniveau, og hvordan smerten påvirker deres evne til at arbejde. De som havde negative forestillinger om, hvordan deres arbejde påvirkede rygproblemerne havde højere smerteniveauer end de, som havde mere positive tanker. De der havde negative tanker havde også en dårligere heling af lænderyggen i løbet af det år som studiet varede.
Kilde: Scandinavian Journal of Work, Environment & Health
Beliefs about back pain predict the recovery rate over 52 consecutive weeks. Achim Elfering, Anne F Mannion, Nicola Jacobshagen, Oezguer Tamcan, Urs Müller. Department of Psychology, University of Bern, Bern, Switzerland. Scandinavian journal of work, environment & health. 10/2009.
Medicin mod forhøjet kolesterol nedsætter risikoen for leddegigt
Mennesker der i en længere periode har taget medicin mod forhøjet kolesterol, kaldet statiner, har lavere risiko for at udvikle leddegigt. Det viser en israelsk undersøgelse af 211.627 mennesker, der startede statinbehandling i perioden 1998-2007. Forskerne fandt færre tilfælde af leddegigt hos patienter i langvarig statinbehandling sammenlignet med de patienter, der havde fået statiner i kort tid. For patienter i korttidsbehandling fandtes en 51 procent højere hyppighed af leddegigt end blandt patienter i langtidsbehandling. Forklaringen er muligvis en betændelsesdæmpende effekt af statiner, hvilket skal belyses i yderligere undersøgelser.
Kilde: Plos Medicine 2010
Kilde: Chodick G et al: Persistence with statins and onset of rheumatoid arthritis: a population-based cohort study. Plos Medicine 2010:7:9:e1000336
Patienter med slidgigt har øget dødelighed
I en engelsk undersøgelse af 1163 slidgigt patienter over 35 år med slidgigt i hofte eller knæ fandt forskerne en øget dødelighed sammenlignet med den generelle befolkning. Blandt dødsårsagerne var især hjertekarsygdomme og demens. Baggrunden for den øgede dødelighed er i følge artiklens forfatter sandsynligvis øget forekomst af gigtbetændelse (inflammation), langtidsanvendelse af NSAID-lægemidler og nedsat fysisk aktivitet. Studiets resultat taler for, at der, i lighed med andre gigtsygdomme som leddegigt, også ved slidgigt er behov for særligt undersøgelses- og behandlingsmæssigt fokus på hjertekarsygdom og at tilstræbe øget fysisk aktivitet.
Kilde: British Medical Journal
Kilde: Nuesch E et al: All cause and disease specific mortality in patients with knee or hip osteoarthritis: population bases cohort study. BMJ 2011:342:d1165:doi:10.1136/bmj.d1165
Antistof kan have effekt imod lupus
Ved sygdommen lupus (SLE) er B-lymfocytter centralt involveret i sygdomsaktiviteten. En bestemt B-lymfocyt stimulerende faktor - et såkaldt cytokin, benævnt Blys - findes hos lupus-patienter i øget koncentration og er forbundet med øget risiko for sygdomsaktivitet. I et studie af behandling med et antistof, som hæmmer BLys (Belimumab), omfattende 867 lupus patienter, fandt forskerne en nedsat sygdomsaktivitet. Dette tyder på, at denne type behandling vil kunne få en fremtidig plads i behandlingen af lupus.
Kilde: The Lancet 2011
Kilde: Navarra SV et al: Efficacy and safety of Belimumab in patients with active systemic lupus erythematosus: a randomized, placebo-controlled, phase-3 trial. Lancet 2011:377:721-31.
McKenzie-behandling bedst mod kroniske lændesmerter
Et dansk studie har sammenlignet effekten af kiropraktisk behandling og McKenzie-behandling hos 350 patienter med kroniske lændesmerter. McKenzie-metoden handler om at styrke ryggen i form af ændret kropsholdning og øvelser og tilbydes især af fysioterapeuter, men også kiropraktorer. Studiet er støttet af Gigtforeningen med knapt 163.000 kroner.
- Hos både patienterne, der fik McKenzie-behandling, og de, der fik kiropraktik, var der en positiv effekt hos en del af patienterne, målt på deres evne til at udføre daglige aktiviteter. Men effekten var lidt større i McKenzie-gruppen, hvor 12 procent flere end i kiropraktik-gruppen, oplevede at have succes med behandlingen, siger forskningsfysioterapeut, ph.d. Tom Petersen.
Mennesker der i en længere periode har taget medicin mod forhøjet kolesterol, kaldet statiner, har lavere risiko for at udvikle leddegigt. Det viser en israelsk undersøgelse af 211.627 mennesker, der startede statinbehandling i perioden 1998-2007. Forskerne fandt færre tilfælde af leddegigt hos patienter i langvarig statinbehandling sammenlignet med de patienter, der havde fået statiner i kort tid. For patienter i korttidsbehandling fandtes en 51 procent højere hyppighed af leddegigt end blandt patienter i langtidsbehandling. Forklaringen er muligvis en betændelsesdæmpende effekt af statiner, hvilket skal belyses i yderligere undersøgelser.
Kilde: Plos Medicine 2010
Kilde: Chodick G et al: Persistence with statins and onset of rheumatoid arthritis: a population-based cohort study. Plos Medicine 2010:7:9:e1000336
Patienter med slidgigt har øget dødelighed
I en engelsk undersøgelse af 1163 slidgigt patienter over 35 år med slidgigt i hofte eller knæ fandt forskerne en øget dødelighed sammenlignet med den generelle befolkning. Blandt dødsårsagerne var især hjertekarsygdomme og demens. Baggrunden for den øgede dødelighed er i følge artiklens forfatter sandsynligvis øget forekomst af gigtbetændelse (inflammation), langtidsanvendelse af NSAID-lægemidler og nedsat fysisk aktivitet. Studiets resultat taler for, at der, i lighed med andre gigtsygdomme som leddegigt, også ved slidgigt er behov for særligt undersøgelses- og behandlingsmæssigt fokus på hjertekarsygdom og at tilstræbe øget fysisk aktivitet.
Kilde: British Medical Journal
Kilde: Nuesch E et al: All cause and disease specific mortality in patients with knee or hip osteoarthritis: population bases cohort study. BMJ 2011:342:d1165:doi:10.1136/bmj.d1165
Antistof kan have effekt imod lupus
Ved sygdommen lupus (SLE) er B-lymfocytter centralt involveret i sygdomsaktiviteten. En bestemt B-lymfocyt stimulerende faktor - et såkaldt cytokin, benævnt Blys - findes hos lupus-patienter i øget koncentration og er forbundet med øget risiko for sygdomsaktivitet. I et studie af behandling med et antistof, som hæmmer BLys (Belimumab), omfattende 867 lupus patienter, fandt forskerne en nedsat sygdomsaktivitet. Dette tyder på, at denne type behandling vil kunne få en fremtidig plads i behandlingen af lupus.
Kilde: The Lancet 2011
Kilde: Navarra SV et al: Efficacy and safety of Belimumab in patients with active systemic lupus erythematosus: a randomized, placebo-controlled, phase-3 trial. Lancet 2011:377:721-31.
McKenzie-behandling bedst mod kroniske lændesmerter
Et dansk studie har sammenlignet effekten af kiropraktisk behandling og McKenzie-behandling hos 350 patienter med kroniske lændesmerter. McKenzie-metoden handler om at styrke ryggen i form af ændret kropsholdning og øvelser og tilbydes især af fysioterapeuter, men også kiropraktorer. Studiet er støttet af Gigtforeningen med knapt 163.000 kroner.
- Hos både patienterne, der fik McKenzie-behandling, og de, der fik kiropraktik, var der en positiv effekt hos en del af patienterne, målt på deres evne til at udføre daglige aktiviteter. Men effekten var lidt større i McKenzie-gruppen, hvor 12 procent flere end i kiropraktik-gruppen, oplevede at have succes med behandlingen, siger forskningsfysioterapeut, ph.d. Tom Petersen.
Biologisk medicin kan give hududslæt som bivirkning
Udvikling af psoriasis-hudforandringer er en kendt bivirkning til biologisk medicin (TNF-alfa hæmmere) hos et mindretal af de behandlede patienter. Årsagen til denne bivirkning, og hvor hyppigt den forekommer, er ikke præcist kendt. I en amerikansk opgørelse af 207 patienter med nyopstået psoriasis-hududslæt på grund af behandling med biologisk medicin (infliximab, etanercept og adalimumab) fandt man, at 66 procent af patienter med denne bivirkning kunne fortsætte behandlingen med biologisk medicin, idet psoriasis-hududslættet samtidig kunne behandles effektivt. Biologisk medicin bruges til behandling af leddegigt, rygsøjlegigt og paradoksalt nok også til psoriasis og psoriasisgigt med veldokumenteret effekt.
Kilde: Arthritis Rheum 2010
Rygning ved sklerodermi forværrer sygdommen
I en canadisk opgørelse af risikoen forbundet med rygning ved sygdommen sklerodermi fandtes blandt 606 patienter (heraf 87 procent kvinder), at 16 procent var rygere, 42 procent havde tidligere røget og 42 procent havde aldrig røget. Blandt patienter, som røg eller havde røget, fandtes en øget risiko for sygdomstegn, herunder lungefunktionspåvirkning. Rygeophør førte til bedring af tendensen til Raynauds fænomen (kolde/hvide fingre). Undersøgelsen taler for at støtte til rygeophør har afgørende betydning for sygdomsudviklingen hos sklerodermi-patienter, som ryger.
Kilde: Arthritis Rheum 2011
Pårørende forstår ikke leddegigten
Mennesker med leddegigt og deres ægtefæller har ofte forskellig opfattelse af sygdomsfølgerne. I en undersøgelse af 222 par, hvor den ene havde leddegigt, fandt man, at ægtefællen til den sygdomsramte ofte enten overvurderede eller undervurderede træthed, smerter og nedsat funktion. I de tilfælde hvor den raske ægtefælle undervurderede trætheden (11 procent) eller over-/undervurderede funktionsniveau (henholdsvis 39 og 34 procent) vurderede ægtefællen med leddegigt, at de ikke fik tilstrækkelig støtte fra ægtefællen.
Kilde: Arthritis Care & Research
Dansk database skal styrke forskning i polymyositis
Gigtforeningen støtter et projekt, der skal samle data på alle danske patienter med sygdommene polymyositis og dermamyositis. Sygdommene er sjældne kroniske bindevævssygdomme, der giver muskelsvækkelse flere steder i kroppen, så det bliver svært at rejse sig fra en stol uden at bruge armene, gå på trapper, løfte armene over hovedet og i det hele taget at løfte ting.
- Vi er i gang med at samle stamdata på danske patienter med polymyositis og dermamyositis. Databasen er et nødvendigt grundlag for at kunne forske i sygdommen fremover, og vi forventer, at det kan give forskningen i polymyositis et løft, siger 1. reservelæge Louise Diederichsen fra Odense UniversitetsHospital, der står bag den nye database.
Hun har fået 200.000 kroner af Gigtforeningen til at oprette databasen og til et projekt om risiko for hjertesygdom hos patienter med polymyositis og dermamyositis.
Læs mere om projektet om polymyositis
Gigtforeningen samler forskere
I marts 2011 afholdte Gigtforeningen et forskningsseminar for fagfolk med fokus på bindevævssygdomme - bl.a. muskelgigt, polymyositis, slerodermi og SLE / lupus. Her fremlagde førende danske forskere inden for området forskningsresultater og udveksle erfaringer, der skal styrke forskningen og øge viden inden for bindevævssygdomme.
Læs mere om Gigtforeningens forskningsseminar 2011
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
Udvikling af psoriasis-hudforandringer er en kendt bivirkning til biologisk medicin (TNF-alfa hæmmere) hos et mindretal af de behandlede patienter. Årsagen til denne bivirkning, og hvor hyppigt den forekommer, er ikke præcist kendt. I en amerikansk opgørelse af 207 patienter med nyopstået psoriasis-hududslæt på grund af behandling med biologisk medicin (infliximab, etanercept og adalimumab) fandt man, at 66 procent af patienter med denne bivirkning kunne fortsætte behandlingen med biologisk medicin, idet psoriasis-hududslættet samtidig kunne behandles effektivt. Biologisk medicin bruges til behandling af leddegigt, rygsøjlegigt og paradoksalt nok også til psoriasis og psoriasisgigt med veldokumenteret effekt.
Kilde: Arthritis Rheum 2010
Rygning ved sklerodermi forværrer sygdommen
I en canadisk opgørelse af risikoen forbundet med rygning ved sygdommen sklerodermi fandtes blandt 606 patienter (heraf 87 procent kvinder), at 16 procent var rygere, 42 procent havde tidligere røget og 42 procent havde aldrig røget. Blandt patienter, som røg eller havde røget, fandtes en øget risiko for sygdomstegn, herunder lungefunktionspåvirkning. Rygeophør førte til bedring af tendensen til Raynauds fænomen (kolde/hvide fingre). Undersøgelsen taler for at støtte til rygeophør har afgørende betydning for sygdomsudviklingen hos sklerodermi-patienter, som ryger.
Kilde: Arthritis Rheum 2011
Pårørende forstår ikke leddegigten
Mennesker med leddegigt og deres ægtefæller har ofte forskellig opfattelse af sygdomsfølgerne. I en undersøgelse af 222 par, hvor den ene havde leddegigt, fandt man, at ægtefællen til den sygdomsramte ofte enten overvurderede eller undervurderede træthed, smerter og nedsat funktion. I de tilfælde hvor den raske ægtefælle undervurderede trætheden (11 procent) eller over-/undervurderede funktionsniveau (henholdsvis 39 og 34 procent) vurderede ægtefællen med leddegigt, at de ikke fik tilstrækkelig støtte fra ægtefællen.
Kilde: Arthritis Care & Research
Dansk database skal styrke forskning i polymyositis
Gigtforeningen støtter et projekt, der skal samle data på alle danske patienter med sygdommene polymyositis og dermamyositis. Sygdommene er sjældne kroniske bindevævssygdomme, der giver muskelsvækkelse flere steder i kroppen, så det bliver svært at rejse sig fra en stol uden at bruge armene, gå på trapper, løfte armene over hovedet og i det hele taget at løfte ting.
- Vi er i gang med at samle stamdata på danske patienter med polymyositis og dermamyositis. Databasen er et nødvendigt grundlag for at kunne forske i sygdommen fremover, og vi forventer, at det kan give forskningen i polymyositis et løft, siger 1. reservelæge Louise Diederichsen fra Odense UniversitetsHospital, der står bag den nye database.
Hun har fået 200.000 kroner af Gigtforeningen til at oprette databasen og til et projekt om risiko for hjertesygdom hos patienter med polymyositis og dermamyositis.
Læs mere om projektet om polymyositis
Gigtforeningen samler forskere
I marts 2011 afholdte Gigtforeningen et forskningsseminar for fagfolk med fokus på bindevævssygdomme - bl.a. muskelgigt, polymyositis, slerodermi og SLE / lupus. Her fremlagde førende danske forskere inden for området forskningsresultater og udveksle erfaringer, der skal styrke forskningen og øge viden inden for bindevævssygdomme.
Læs mere om Gigtforeningens forskningsseminar 2011
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
Mænd med leddegigt manglede D-vitamin
I en amerikansk undersøgelse af mænd med leddegigt fandtes en hyppig forekomst af D-vitaminmangel. I studiet deltog 850 mænd, som i øvrigt var krigsveteraner, med en gennemsnitsalder på 64 år. Forekomsten af D-vitaminmangel var især hyppig ved tilstedeværelse af et bestemt antistof kaldet anti-CCP. Studiet understreger i lighed med andre undersøgelser, at det som patient med leddegigt er væsentligt at være opmærksom på mulig D-vitaminmangel.
Kilde: The Journal of Rheumatology
Antistof viser lovende resultat ved slidgigt i knæ
I en amerikansk undersøgelse af et antistof kaldet tanezumab viste antistoffet både en smertelindrende effekt og funktions-forbedrende effekt hos patienter med moderat til svær slidgigt i knæ. Antistoffet retter sig mod faktorer, der bl.a. har betydning for føle-nerveceller i vævene. Studieresultatet er lovende, men tanezumab er ikke færdigudviklet som præparat. Yderligere undersøgelser er påkrævede, før der kan tages stilling til denne behandlingsmulighed ved slidgigt.
Kilde: New England Journal of Medicine
Rygning mindsker effekt af leddegigtmedicin
I et svensk studium har man sammenlignet rygere og ikke-rygere med leddegigt i den tidlige fase ud fra hvilken gavn de har af behandling med methotrexat og biologisk medicin (TNF-hæmmere). Fra studiet rapporteres, at rygerne havde mindre gavn af behandlingen, end ikke-rygerne. Studiet understreger i lighed med andre undersøgelser, at rygning bør frarådes ved leddegigt.
Kilde: Arthritis & Rheumatism
Længere liv til leddegigtpatienter
Det har igennem flere år været kendt, at leddegigtpatienter har risiko for nedsat levetid og altså øget dødelighed på grund af sygdommen. Nu tyder et hollandsk studie på, at de senere års indførelse af mere effektive behandlingsformer medfører nedsat dødelighed hos patienterne. Yderligere langtids-studier er dog påkrævet for at belyse livsudsigterne for mennesker med leddegigt. Især er det interessant, om tidligt startet effektiv behandling - som antaget - giver en bedre langtidsprognose.
Kilde: Rheumatology
Øget risiko for blodprop i hjertet hos kvinder med urinsyregigt
Undersøgelser har vist, at mænd med urinsyregigt har øget risiko for blodprop i hjertet, hvorimod risikoen hos kvinder hidtil har været utilstrækkeligt belyst. Et amerikansk/canadisk studie viser, at forekomsten af blodpropper var øget hos både mænd og kvinder med urinsyregigt sammenlignet med kontrolgruppen – og graden af øget risiko for blodprop i hjertet var højere hos kvinder end hos mænd med urinsyregigt. Undersøgelsen blev foretaget på kvinder over 65 år og peger på, at risikofaktorer for hjerte/karsygdom (fx forhøjet blodtryk, overvægt, manglende motion) skal behandles hos kvinder og mænd med urinsyregigt.
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
I en amerikansk undersøgelse af mænd med leddegigt fandtes en hyppig forekomst af D-vitaminmangel. I studiet deltog 850 mænd, som i øvrigt var krigsveteraner, med en gennemsnitsalder på 64 år. Forekomsten af D-vitaminmangel var især hyppig ved tilstedeværelse af et bestemt antistof kaldet anti-CCP. Studiet understreger i lighed med andre undersøgelser, at det som patient med leddegigt er væsentligt at være opmærksom på mulig D-vitaminmangel.
Kilde: The Journal of Rheumatology
Antistof viser lovende resultat ved slidgigt i knæ
I en amerikansk undersøgelse af et antistof kaldet tanezumab viste antistoffet både en smertelindrende effekt og funktions-forbedrende effekt hos patienter med moderat til svær slidgigt i knæ. Antistoffet retter sig mod faktorer, der bl.a. har betydning for føle-nerveceller i vævene. Studieresultatet er lovende, men tanezumab er ikke færdigudviklet som præparat. Yderligere undersøgelser er påkrævede, før der kan tages stilling til denne behandlingsmulighed ved slidgigt.
Kilde: New England Journal of Medicine
Rygning mindsker effekt af leddegigtmedicin
I et svensk studium har man sammenlignet rygere og ikke-rygere med leddegigt i den tidlige fase ud fra hvilken gavn de har af behandling med methotrexat og biologisk medicin (TNF-hæmmere). Fra studiet rapporteres, at rygerne havde mindre gavn af behandlingen, end ikke-rygerne. Studiet understreger i lighed med andre undersøgelser, at rygning bør frarådes ved leddegigt.
Kilde: Arthritis & Rheumatism
Længere liv til leddegigtpatienter
Det har igennem flere år været kendt, at leddegigtpatienter har risiko for nedsat levetid og altså øget dødelighed på grund af sygdommen. Nu tyder et hollandsk studie på, at de senere års indførelse af mere effektive behandlingsformer medfører nedsat dødelighed hos patienterne. Yderligere langtids-studier er dog påkrævet for at belyse livsudsigterne for mennesker med leddegigt. Især er det interessant, om tidligt startet effektiv behandling - som antaget - giver en bedre langtidsprognose.
Kilde: Rheumatology
Øget risiko for blodprop i hjertet hos kvinder med urinsyregigt
Undersøgelser har vist, at mænd med urinsyregigt har øget risiko for blodprop i hjertet, hvorimod risikoen hos kvinder hidtil har været utilstrækkeligt belyst. Et amerikansk/canadisk studie viser, at forekomsten af blodpropper var øget hos både mænd og kvinder med urinsyregigt sammenlignet med kontrolgruppen – og graden af øget risiko for blodprop i hjertet var højere hos kvinder end hos mænd med urinsyregigt. Undersøgelsen blev foretaget på kvinder over 65 år og peger på, at risikofaktorer for hjerte/karsygdom (fx forhøjet blodtryk, overvægt, manglende motion) skal behandles hos kvinder og mænd med urinsyregigt.
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
Nye kriterier for leddegigt
Ændrede internationale kriterier for klassifikation af sygdommen leddegigt er netop publiceret – en opdatering af de hidtidige kriterier fra 1987. Ændringen betyder, at det nu er muligt at klassificere sygdommen meget tidligt i forløbet. Dette er allerede gængs praksis ved lægens diagnose af sygdommen, men kriterierne vil også få stor betydning for forskningsundersøgelser af behandlinger meget tidligt i sygdommens forløb.
Kilde: 2010 Rheumatoid Arthritis Classification Criteria. An American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism Collaborative Initiative. Arthritis Rheum 2010.62:2569-2581
Tai Chi kan lindre fibromyalgi
I en amerikansk undersøgelse af klassisk kinesisk Tai-Chi træningsøvelser, sammenlignet med almindelige stræk-øvelser og velvære-undervisning, fandtes en bedring af fibromyalgi-symtomer og livskvalitet. I at 66 fibromyalgi-ramte deltog med øvelser to gange ugentlig i 12 uger. Effekten var fortsat til stede efter 24 uger og der beskrives ingen bivirkninger ved øvelserne.
Kilde: A randomized trial of Tai Chi for fibromyalgia. N Engl J Med 2010: 363: 743-754.
Mennesker med slidgigt skal holde fast i træningen
Vedligeholdelses-træning bedrer langtidsudsigterne for slidgigtramte. I en undersøgelse over 60 måneder af 150 patienter med slidgigt i knæ og/eller hofte fandtes en bedring af smerter og funktion hos de patienter, der vedvarende udførte træningsøvelser. Undersøgelsen understreger behovet for at stimulere træningsøvelser i lang tid, idet der erfaringsmæssigt er en tendens til, at motivationen for træning aftager med tiden, hvilket altså fører til et ringere resultat.
Kilde: Excercise adherence improving long-term patient outcome in patients with osteoarthritis of the hip and/or knee. Pister MF, Veenhof C, Schellevis FG et al. Arthritis Care & Research 2010, 62, 1087-1094
Hjulben vs. kalveknæ – hvad slider knæene mest?
Hjulben indebærer en større risiko for nyudvikling af slidgigt end kalveknæ. I en amerikansk undersøgelse af knæ uden slidgigt-tegn undersøgtes risikoen for slidgigtudvikling hos mennesker med henholdsvis hjulpen (varus-stilling af knæ) og kalveknæ (valgus-stilling af knæ). Der fandtes en øget risiko for slidgigt-nyudvikling hos mennesker med hjulben i modsætning til kalveknæ, hvor risikoen ikke var øget. Derimod viser dette og tidligere studier, at der i begge grupper ved forudbestående slidgigt er risiko for forværring. Undersøgelsen understreger behovet for behandlinger, der kan mindske belastningen af ledfladerne ved varus/valgus-knæ – for derved at nedsætte slidgigt-risikoen.
Kilde: Varus and valgus alignment and incident and progressive knee osteoarthritis. Sharma L, Song J, Dunlop D et al. Ann Rheum Dis 2010: doi:10.1136 (online).
Infektioner i første leveår kan øge risikoen for senere udvikling af leddegigt
I en svensk undersøgelse af børn født efter 1973 fokuseres på faktorer, der kan være forbundet med øget risiko for udvikling af leddegigt. Der fandtes en øget risiko for senere udvikling af leddegigt (efter 16-års alderen) hos børn, der i første leveår havde været hospitalsindlagt på grund af infektioner. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at belyse et muligt samspil mellem infektioner tidligt i livet og andre faktorer, der kan føre til udvikling af leddegigt.
Kilde: Perinatal characteristics, early life infections and later risk of rheumatoid arthritis and juvenile idiopathic arthritis. C Carlens, L Jacobsson, L Brandt, et al. Ann Rheum Dis 2009 68: 1159-1164.
Kan høj fødselsvægt øge risikoen for udvikling af leddegigt?
I en amerikansk undersøgelse af 87.022 kvinder vurderes sammenhæng mellem forekomst af leddegigt og kvindernes egen fødselsvægt. Høj fødselsvægt (over 4,54 kg) var forbundet med øget risiko for udvikling af leddegigt sammenlignet med moderat fødselsvægt (3,2-3,85 kg). Årsagen til dette afklares ikke i studiet, men forfatterne overvejer en mulig sammenhæng med ernæringen i fosterlivet, hvis rolle bør belyses i yderligere undersøgelser.
Kilde: Is birthweight associated with risk of rheumatoid arthritis? Data from a large cohort study. Mandl LA, Costenbader KH, Simard JF, Karlson EW. Ann Rheum Dis 2009 68:514-518
Langvarig amning kan nedsætte risikoen for udvikling af leddegigt
I en svensk undersøgelse af kvinder fandtes en nedsat risiko for senere udvikling af leddegigt hos kvinder, der har ammet langvarigt (over 13 måneder) end blandt dem med kortere eller ingen amningsperiode. Det er velkendt, at kvinder med leddegigt har øget risiko for sygdoms-opblussen under amning. Men det svenske studium viser, at langvarig amning også kan være sygdomsbeskyttende for raske kvinder, der dermed synes at have en nedsat risiko for at udvikle sygdommen.
Kilde: Breast feeding, but not use of oral contraceptives, is associated with a reduced risk of rheumatoid arthritis. Pikwer M, Bergström U, Nilsson J-Å, Berglund G, Turesson C. Ann Rheum Dis 2009 68:526-530.
Ændrede internationale kriterier for klassifikation af sygdommen leddegigt er netop publiceret – en opdatering af de hidtidige kriterier fra 1987. Ændringen betyder, at det nu er muligt at klassificere sygdommen meget tidligt i forløbet. Dette er allerede gængs praksis ved lægens diagnose af sygdommen, men kriterierne vil også få stor betydning for forskningsundersøgelser af behandlinger meget tidligt i sygdommens forløb.
Kilde: 2010 Rheumatoid Arthritis Classification Criteria. An American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism Collaborative Initiative. Arthritis Rheum 2010.62:2569-2581
Tai Chi kan lindre fibromyalgi
I en amerikansk undersøgelse af klassisk kinesisk Tai-Chi træningsøvelser, sammenlignet med almindelige stræk-øvelser og velvære-undervisning, fandtes en bedring af fibromyalgi-symtomer og livskvalitet. I at 66 fibromyalgi-ramte deltog med øvelser to gange ugentlig i 12 uger. Effekten var fortsat til stede efter 24 uger og der beskrives ingen bivirkninger ved øvelserne.
Kilde: A randomized trial of Tai Chi for fibromyalgia. N Engl J Med 2010: 363: 743-754.
Mennesker med slidgigt skal holde fast i træningen
Vedligeholdelses-træning bedrer langtidsudsigterne for slidgigtramte. I en undersøgelse over 60 måneder af 150 patienter med slidgigt i knæ og/eller hofte fandtes en bedring af smerter og funktion hos de patienter, der vedvarende udførte træningsøvelser. Undersøgelsen understreger behovet for at stimulere træningsøvelser i lang tid, idet der erfaringsmæssigt er en tendens til, at motivationen for træning aftager med tiden, hvilket altså fører til et ringere resultat.
Kilde: Excercise adherence improving long-term patient outcome in patients with osteoarthritis of the hip and/or knee. Pister MF, Veenhof C, Schellevis FG et al. Arthritis Care & Research 2010, 62, 1087-1094
Hjulben vs. kalveknæ – hvad slider knæene mest?
Hjulben indebærer en større risiko for nyudvikling af slidgigt end kalveknæ. I en amerikansk undersøgelse af knæ uden slidgigt-tegn undersøgtes risikoen for slidgigtudvikling hos mennesker med henholdsvis hjulpen (varus-stilling af knæ) og kalveknæ (valgus-stilling af knæ). Der fandtes en øget risiko for slidgigt-nyudvikling hos mennesker med hjulben i modsætning til kalveknæ, hvor risikoen ikke var øget. Derimod viser dette og tidligere studier, at der i begge grupper ved forudbestående slidgigt er risiko for forværring. Undersøgelsen understreger behovet for behandlinger, der kan mindske belastningen af ledfladerne ved varus/valgus-knæ – for derved at nedsætte slidgigt-risikoen.
Kilde: Varus and valgus alignment and incident and progressive knee osteoarthritis. Sharma L, Song J, Dunlop D et al. Ann Rheum Dis 2010: doi:10.1136 (online).
Infektioner i første leveår kan øge risikoen for senere udvikling af leddegigt
I en svensk undersøgelse af børn født efter 1973 fokuseres på faktorer, der kan være forbundet med øget risiko for udvikling af leddegigt. Der fandtes en øget risiko for senere udvikling af leddegigt (efter 16-års alderen) hos børn, der i første leveår havde været hospitalsindlagt på grund af infektioner. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at belyse et muligt samspil mellem infektioner tidligt i livet og andre faktorer, der kan føre til udvikling af leddegigt.
Kilde: Perinatal characteristics, early life infections and later risk of rheumatoid arthritis and juvenile idiopathic arthritis. C Carlens, L Jacobsson, L Brandt, et al. Ann Rheum Dis 2009 68: 1159-1164.
Kan høj fødselsvægt øge risikoen for udvikling af leddegigt?
I en amerikansk undersøgelse af 87.022 kvinder vurderes sammenhæng mellem forekomst af leddegigt og kvindernes egen fødselsvægt. Høj fødselsvægt (over 4,54 kg) var forbundet med øget risiko for udvikling af leddegigt sammenlignet med moderat fødselsvægt (3,2-3,85 kg). Årsagen til dette afklares ikke i studiet, men forfatterne overvejer en mulig sammenhæng med ernæringen i fosterlivet, hvis rolle bør belyses i yderligere undersøgelser.
Kilde: Is birthweight associated with risk of rheumatoid arthritis? Data from a large cohort study. Mandl LA, Costenbader KH, Simard JF, Karlson EW. Ann Rheum Dis 2009 68:514-518
Langvarig amning kan nedsætte risikoen for udvikling af leddegigt
I en svensk undersøgelse af kvinder fandtes en nedsat risiko for senere udvikling af leddegigt hos kvinder, der har ammet langvarigt (over 13 måneder) end blandt dem med kortere eller ingen amningsperiode. Det er velkendt, at kvinder med leddegigt har øget risiko for sygdoms-opblussen under amning. Men det svenske studium viser, at langvarig amning også kan være sygdomsbeskyttende for raske kvinder, der dermed synes at have en nedsat risiko for at udvikle sygdommen.
Kilde: Breast feeding, but not use of oral contraceptives, is associated with a reduced risk of rheumatoid arthritis. Pikwer M, Bergström U, Nilsson J-Å, Berglund G, Turesson C. Ann Rheum Dis 2009 68:526-530.
Daglige smerter dominerer
En international undersøgelse af kvinder med leddegigt rapporterer, at daglige smerter er det altovervejende problem for kvindernes fysiske og psykiske funktion. Tre ud af fire angav daglige smerter, på trods af at hovedparten var i smertestillende behandling. Undersøgelsen understreger behovet for fortsat øget fokus på behandling af smerter, så patienternes sociale liv og arbejdsevne forbedres.
Kilde: Strand V et al. The impact of rheumatoid arthritis on women: focus on pain, productivity and relationships. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):748
Urinsyregigt – øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
Proteinstoffet homocystein øger risikoen for udvikling af hjerte-kar- sygdomme, blandt andet fordi det beskadiger celler på den indvendige side af arterierne. En dansk undersøgelse af patienter med urinsyregigt sammenlignet med andre gigtpatienter fandt en sammenhæng mellem øget homocystein og øget urinsyre i blodet. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at kunne afgøre betydningen heraf – herunder om behandling, der sænker urinsyreniveauet, også kan nedsætte forekomsten af homocystein og dermed mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Kilde: Slot O et al. P-homocysteine is elevated in gout and correlated to s-urate. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):611
Det påvirker at være pårørende
En engelsk undersøgelse af leddegigtpatienters samlevere afslører, at samleveren ofte er følelsesmæssigt stærkt påvirket af diagnosen. Dette understreger behovet for at inddrage familien i behandlerkontakten, således at også de nærmeste kan støttes bedst muligt.
Kilde: Taylor J. ’There must be something that can be done’: exploring the needs of partners of newly diagnosed rheumatoid arthritis patients. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):727
Øget risiko for blodprop i hjertet ved leddegigt
Et dansk studie støttet af Gigtforeningen har vist, at risikoen for blodprop i hjertet hos leddegigtpatienter er lige så stor som hos diabetespatienter. Blandt kvinder under 50 år med leddegigt er risikoen seks gange højere, end i resten af befolkningen. Det svarer til risikoen blandt jævnaldrende kvinder med diabetes. Resultatet understreger behovet for tidlig undersøgelse for og behandling af faktorer, der øger risikoen for hjerte-kar- sygdomme – herunder betændelsestegn.
Kilde: Lindhardsen J et al. The risk of myocardial infarction is similar in rheumatoid arthritis and diabetes – a nationwide cohort study. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):109
Gigt påvirker sexlivet
Leddegigt og SLE/lupus påvirker sexlivet – det viser to undersøgelser fra henholdsvis Frankrig og Brasilien. I den franske undersøgelse oplyser 66 procent af leddegigtpatienterne, at deres seksuelle aktivitet er nedsat, og 40 procent angiver deres sygdom som den eneste årsag. Blandt de seksuelt aktive angiver halvdelen nedsat eller manglende lyst og en fjerdedel fysiske begrænsninger på grund af ledsmerter og stivhed. Patienterne har tilsyneladende ofte svært ved at tale om seksuelle problemer – det understreger behovet for, at lægen er opsøgende og åben for samtale om emnet med henblik på information og støtte.
Kilde: Kobelt G et al. Sexuality and relationship in patients with rheumatoid arthritis in France. Ann Rheum Dis 2010;69(suppl3):358
En international undersøgelse af kvinder med leddegigt rapporterer, at daglige smerter er det altovervejende problem for kvindernes fysiske og psykiske funktion. Tre ud af fire angav daglige smerter, på trods af at hovedparten var i smertestillende behandling. Undersøgelsen understreger behovet for fortsat øget fokus på behandling af smerter, så patienternes sociale liv og arbejdsevne forbedres.
Kilde: Strand V et al. The impact of rheumatoid arthritis on women: focus on pain, productivity and relationships. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):748
Urinsyregigt – øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
Proteinstoffet homocystein øger risikoen for udvikling af hjerte-kar- sygdomme, blandt andet fordi det beskadiger celler på den indvendige side af arterierne. En dansk undersøgelse af patienter med urinsyregigt sammenlignet med andre gigtpatienter fandt en sammenhæng mellem øget homocystein og øget urinsyre i blodet. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at kunne afgøre betydningen heraf – herunder om behandling, der sænker urinsyreniveauet, også kan nedsætte forekomsten af homocystein og dermed mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Kilde: Slot O et al. P-homocysteine is elevated in gout and correlated to s-urate. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):611
Det påvirker at være pårørende
En engelsk undersøgelse af leddegigtpatienters samlevere afslører, at samleveren ofte er følelsesmæssigt stærkt påvirket af diagnosen. Dette understreger behovet for at inddrage familien i behandlerkontakten, således at også de nærmeste kan støttes bedst muligt.
Kilde: Taylor J. ’There must be something that can be done’: exploring the needs of partners of newly diagnosed rheumatoid arthritis patients. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):727
Øget risiko for blodprop i hjertet ved leddegigt
Et dansk studie støttet af Gigtforeningen har vist, at risikoen for blodprop i hjertet hos leddegigtpatienter er lige så stor som hos diabetespatienter. Blandt kvinder under 50 år med leddegigt er risikoen seks gange højere, end i resten af befolkningen. Det svarer til risikoen blandt jævnaldrende kvinder med diabetes. Resultatet understreger behovet for tidlig undersøgelse for og behandling af faktorer, der øger risikoen for hjerte-kar- sygdomme – herunder betændelsestegn.
Kilde: Lindhardsen J et al. The risk of myocardial infarction is similar in rheumatoid arthritis and diabetes – a nationwide cohort study. Ann Rheum Dis 2010;69(Suppl3):109
Gigt påvirker sexlivet
Leddegigt og SLE/lupus påvirker sexlivet – det viser to undersøgelser fra henholdsvis Frankrig og Brasilien. I den franske undersøgelse oplyser 66 procent af leddegigtpatienterne, at deres seksuelle aktivitet er nedsat, og 40 procent angiver deres sygdom som den eneste årsag. Blandt de seksuelt aktive angiver halvdelen nedsat eller manglende lyst og en fjerdedel fysiske begrænsninger på grund af ledsmerter og stivhed. Patienterne har tilsyneladende ofte svært ved at tale om seksuelle problemer – det understreger behovet for, at lægen er opsøgende og åben for samtale om emnet med henblik på information og støtte.
Kilde: Kobelt G et al. Sexuality and relationship in patients with rheumatoid arthritis in France. Ann Rheum Dis 2010;69(suppl3):358
Også bivirkninger ved smertestillende cremer
Det er ikke kun smertestillende NSAID-præparater i pilleform, der kan give bivirkninger. Det gælder også NSAID-cremer til lokalbehandling (fx håndkøbspræparater Ibutop, Ibumetin, Felden, Voltaren gel eller creme). Det viser et amerikansk studie af bivirkningerne hos ældre mennesker med slidgigt. NSAID til lokalbehandling med creme er generelt sikrere end NSAID i pilleform, bl.a. er der langt mindre risiko for maveblødning. Men i studiet angav ældre behandlet med lokal NSAID mod slidgigt op til 39,3 procent lokale bivirkninger (fx udslæt) og overraskende hele 17,5 procent systemiske bivirkninger i kroppen (herunder 1, som udløste maveblødning).
Kilde: Makris UE et al: Adverse effects of topical nonsteroidal antiinflammatoru drugs in older adults with osteoarthritis: a systematic literature review. J Rheumatol 2010, april 1 (epub ahead og print).
Gruppesamtaler viser lovende resultater ved lændesmerter
Gruppesamtaler med såkaldt kognitiv adfærdsterapi ser ud til at have en positiv effekt ved kroniske rygsmerter. Det viser et engelsk studie med 701 deltagere med længerevarende lændesmerter. Blandt de patienter, der deltog i kognitiv adfærdsterapi, fik 60 procent det bedre, hvorimod der i kontrolgruppen, der alene modtog gængs behandlingsrådgivning hos den praktiserende læge, kun blev rapporteret bedring hos 31 procent. Selv om resultatet er spændende og lovende, er yderligere undersøgelser påkrævet for at belyse omkostninger og effekt af denne type behandling hos patienter med længerevarende rygsmerter, som ikke kan behandles ved operation.
Kilde: Lamb SE et al: Group cognitive behavioural treatment for low-back pain in primary care: a randomised controlled trial and cost-effectiveness analysis. Lancet 2010: 375: 916-23.
Mangel på D-vitamin gav dårligere resultat af operation
En engelsk undersøgelse har sammenlignet D-vitaminniveauet i patienter, der skulle gennemgå en hofteoperation med resultatet af operationen. Det viste, at patienter med lavt D-vitaminniveau havde dårligere operationsresultat end patienter med normalt niveau. Denne lille pilotundersøgelse med 62 deltagere peger dermed på, at det kan være væsentligt at behandle patienter med D-vitaminmangel før hofteprotese-operation, men yderligere større undersøgelser er påkrævet for at belyse dette tilstrækkeligt.
Kilde: Nawabi DH et al: Vitamin D deficiency in patients with osteoarthritis undergoing total hip replacement. A cause for concern? J Bone Joint Surg (Br) 2010: 92-B: 362-6.
Træning hjælper mod fibromyalgi-symptomer
Patienter med fibromyalgi fik bedre funktion og færre smerter efter tre måneders motion efter eget valg, viser et amerikansk studie. 84 fibromyalgi-patienter, der før studiet lavede minimal fysisk aktivitet blev delt i to grupper. Den ene gruppe skulle lave 30 minutters almindelig øget fysisk aktivitet efter eget valg 5-7 dage ugentligt (fx gåture, trappegang, havearbejde). Den anden gruppe modtog alene information om sygdommen og støtte som hidtil. Efter 12 uger angav gruppen, der havde øget deres fysiske aktivitet en bedre funktion og færre smerter sammenlignet med gruppen, der ikke lavede fysisk aktivitet. Den aktive gruppe havde ved måling et 54 procent øget antal skridt dagligt. Ved fibromyalgi er træningsøvelser ønskeligt, men mange er forhindret i øvelser på grund af forværring i fibromyalgisymptomer. Undersøgelsen tyder på, at selv en mindre øgning af selvvalgt øget daglig fysisk aktivitet kan forbedre funktion og smerter hos mennesker med fibromyalgi med forudgående minimal fysisk aktivitet.
Kilde: Fontaine KR et al: Effects of lifestyle physical activite on perceived symptoms and physical function in adults with fibromyalgia: results of a randomized trial. Arthritis Research & Therapy 2010: 12: R55 (open access).
Øget risiko for blodprop i hjertet hos kvinder med urinsyregigt
Undersøgelser har vist, at mænd med urinsur gigt har øget risiko for blodprop i hjertet, hvorimod risikoen hos kvinder hidtil har været utilstrækkeligt belyst. Et amerikansk/canadisk studie viser, at forekomsten af blodpropper var øget hos både mænd og kvinder med urinsur gigt sammenlignet med kontrolgruppen – og graden af øget risiko for blodprop i hjertet var højere hos kvinder end hos mænd med urinsur gigt. Undersøgelsen blev foretaget på kvinder over 65 år, og peger på, at risikofaktorer for hjerte/karsygdom (fx forhøjet blodtryk, overvægt, manglende motion) skal behandles hos kvinder og mænd med urinsur gigt.
Kilde: De Vera MA et al: Independent impact of gout on the risk of acute myocardial infarction among elderly women: a population-based study. Annals of the Reumatic Diseases, 2010: online first, published on February 7, 2010 as 10.1136/ard.2009.122770.
Det er ikke kun smertestillende NSAID-præparater i pilleform, der kan give bivirkninger. Det gælder også NSAID-cremer til lokalbehandling (fx håndkøbspræparater Ibutop, Ibumetin, Felden, Voltaren gel eller creme). Det viser et amerikansk studie af bivirkningerne hos ældre mennesker med slidgigt. NSAID til lokalbehandling med creme er generelt sikrere end NSAID i pilleform, bl.a. er der langt mindre risiko for maveblødning. Men i studiet angav ældre behandlet med lokal NSAID mod slidgigt op til 39,3 procent lokale bivirkninger (fx udslæt) og overraskende hele 17,5 procent systemiske bivirkninger i kroppen (herunder 1, som udløste maveblødning).
Kilde: Makris UE et al: Adverse effects of topical nonsteroidal antiinflammatoru drugs in older adults with osteoarthritis: a systematic literature review. J Rheumatol 2010, april 1 (epub ahead og print).
Gruppesamtaler viser lovende resultater ved lændesmerter
Gruppesamtaler med såkaldt kognitiv adfærdsterapi ser ud til at have en positiv effekt ved kroniske rygsmerter. Det viser et engelsk studie med 701 deltagere med længerevarende lændesmerter. Blandt de patienter, der deltog i kognitiv adfærdsterapi, fik 60 procent det bedre, hvorimod der i kontrolgruppen, der alene modtog gængs behandlingsrådgivning hos den praktiserende læge, kun blev rapporteret bedring hos 31 procent. Selv om resultatet er spændende og lovende, er yderligere undersøgelser påkrævet for at belyse omkostninger og effekt af denne type behandling hos patienter med længerevarende rygsmerter, som ikke kan behandles ved operation.
Kilde: Lamb SE et al: Group cognitive behavioural treatment for low-back pain in primary care: a randomised controlled trial and cost-effectiveness analysis. Lancet 2010: 375: 916-23.
Mangel på D-vitamin gav dårligere resultat af operation
En engelsk undersøgelse har sammenlignet D-vitaminniveauet i patienter, der skulle gennemgå en hofteoperation med resultatet af operationen. Det viste, at patienter med lavt D-vitaminniveau havde dårligere operationsresultat end patienter med normalt niveau. Denne lille pilotundersøgelse med 62 deltagere peger dermed på, at det kan være væsentligt at behandle patienter med D-vitaminmangel før hofteprotese-operation, men yderligere større undersøgelser er påkrævet for at belyse dette tilstrækkeligt.
Kilde: Nawabi DH et al: Vitamin D deficiency in patients with osteoarthritis undergoing total hip replacement. A cause for concern? J Bone Joint Surg (Br) 2010: 92-B: 362-6.
Træning hjælper mod fibromyalgi-symptomer
Patienter med fibromyalgi fik bedre funktion og færre smerter efter tre måneders motion efter eget valg, viser et amerikansk studie. 84 fibromyalgi-patienter, der før studiet lavede minimal fysisk aktivitet blev delt i to grupper. Den ene gruppe skulle lave 30 minutters almindelig øget fysisk aktivitet efter eget valg 5-7 dage ugentligt (fx gåture, trappegang, havearbejde). Den anden gruppe modtog alene information om sygdommen og støtte som hidtil. Efter 12 uger angav gruppen, der havde øget deres fysiske aktivitet en bedre funktion og færre smerter sammenlignet med gruppen, der ikke lavede fysisk aktivitet. Den aktive gruppe havde ved måling et 54 procent øget antal skridt dagligt. Ved fibromyalgi er træningsøvelser ønskeligt, men mange er forhindret i øvelser på grund af forværring i fibromyalgisymptomer. Undersøgelsen tyder på, at selv en mindre øgning af selvvalgt øget daglig fysisk aktivitet kan forbedre funktion og smerter hos mennesker med fibromyalgi med forudgående minimal fysisk aktivitet.
Kilde: Fontaine KR et al: Effects of lifestyle physical activite on perceived symptoms and physical function in adults with fibromyalgia: results of a randomized trial. Arthritis Research & Therapy 2010: 12: R55 (open access).
Øget risiko for blodprop i hjertet hos kvinder med urinsyregigt
Undersøgelser har vist, at mænd med urinsur gigt har øget risiko for blodprop i hjertet, hvorimod risikoen hos kvinder hidtil har været utilstrækkeligt belyst. Et amerikansk/canadisk studie viser, at forekomsten af blodpropper var øget hos både mænd og kvinder med urinsur gigt sammenlignet med kontrolgruppen – og graden af øget risiko for blodprop i hjertet var højere hos kvinder end hos mænd med urinsur gigt. Undersøgelsen blev foretaget på kvinder over 65 år, og peger på, at risikofaktorer for hjerte/karsygdom (fx forhøjet blodtryk, overvægt, manglende motion) skal behandles hos kvinder og mænd med urinsur gigt.
Kilde: De Vera MA et al: Independent impact of gout on the risk of acute myocardial infarction among elderly women: a population-based study. Annals of the Reumatic Diseases, 2010: online first, published on February 7, 2010 as 10.1136/ard.2009.122770.
Gigtforeningen gav 11 millioner
I 2009 har Gigtforeningens Forskningsråd og Udviklingsråd uddelt ca. 11 millioner kroner til både små og store projekter. Ved seneste uddeling i december blev der bl.a. givet et to-årigt seniorstipendium på 675.000 kr. pr. år til overlæge Anne Voss, Reumatologisk Afdeling, modtog til at se nærmere på lupus-patienters risiko for at udvikle hjerte-karsygdom.
Reservelæge Søren Glud Skousgaard, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik modtog et forskningsstipendium på 640.000 kr. til en tvillingundersøgelse, der skal påvise, i hvilken grad slidgigt i knæ og hofte er arvelige sygdomme eller livsstilssygdomme. Generelt er pengene givet til et bredt udvalg af gigtprojekter indenfor bl.a. medicinsk behandling, operation, kost, træning, genetik og smerter.
Methotrexat mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt
En engelsk forskergruppe har foretaget en systematisk gennemgang af undersøgelser, der belyser, om methotrexat har en effekt over for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt. Samlet set tyder disse studier på, at methotrexat reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt. Methotrexats hæmmende effekt på gigtbetændelsen (inflammation) ved leddegigt synes således også at kunne reducere risikoen for andre betændelsesudløste forandringer som åreforkalkning hos leddegigtramte. Methotrexat er det mest brugte lægemiddel til behandling af leddegigt.
Kilde: Rheumatology 2010 49(2):295-307; doi:10.1093/rheumatology/kep366. The effect of methotrexate on cardiovascular disease in patients with rheumatoid arthritis: a systematic literature review. Sarah L. Westlake, Alexandra N. Colebatch, Janis Baird, Patrick Kiely, Mark Quinn, Ernest Choy, Andrew J. K. Ostor and Christopher J. Edwards
Forskel på biologiske lægemidler
En dansk forskergruppe har sammenlignet 3 hyppigt anvendte biologiske lægemidler af typen TNF-hæmmere ved behandling af leddegigt.
Studiet viser, at behandlingseffekten generelt var dårligst hos patienter, der i forvejen havde et lavt funktionsniveau, hos ældre patienter og hos patienter, der samtidig var i behandling med binyrebarkhormon. Som noget nyt viste studiet, at Infliximab (Remicade) havde en lidt lavere behandlingseffekt sammenlignet med adalimumab (Humira) og etanercept (Enbrel). Data er fra den landsdækkende database DANBIO, hvortil behandlingseffekt og bivirkninger løbende indrapporterers.
Kilde: ARTHRITIS & RHEUMATISM Vol. 62, No. 1, January 2010, pp 22–32, DOI 10.1002/art.27227. Direct Comparison of Treatment Responses, Remission Rates, and Drug Adherence in Patients With Rheumatoid Arthritis Treated With Adalimumab, Etanercept, or Infliximab. Results From Eight Years of Surveillance of Clinical Practice in the Nationwide Danish DANBIO Registry. Merete Lund Hetland, Ib Jarle Christensen, Ulrik Tarp, Lene Dreyer, Annette Hansen, Ib Tønder Hansen, Gina Kollerup, Louise Linde, Hanne M. Lindegaard, Uta Engling Poulsen, Annette Schlemmer, Dorte Vendelbo Jensen, Signe Jensen, Gisela Hostenkamp, and Mikkel Østergaard on Behalf of All Departments of Rheumatology in Denmark
Mulig behandling af sklerodermi
Sklerodermi er en sjælden bindevævssygdom i gigtfamilien, som er karakteriseret ved vekslende grader af fortykkelse af bindevæv i huden og indre organer, herunder lungerne. Der har hidtil været begrænsede behandlingsmuligheder.
I en lille undersøgelse af 14 sklerodermi-patienter viser en græsk forskergruppe nu, at der synes at kunne opnås en bedring af hud- og lungeforandringerne ved behandling med det Rituximab – et biologisk præparat, der også bruges ved behandling af leddegigt. Undersøgelsesresultaterne er lovende, men yderligere større kontrollerede undersøgelser er nødvendige, før denne behandling vil kunne anbefales.
Kilde: Rheumatology 2010;49:271–280, doi:10.1093/rheumatology/kep093. Experience with rituximab in scleroderma: results from a 1-year, proof-of-principle study. Dimitrios Daoussis, Stamatis-Nick C. Liossis, Athanassios C. Tsamandas, Christina Kalogeropoulou, Alexandra Kazantzi, Chaido Sirinian, Maria Karampetsou, Georgios Yiannopoulos and Andrew P. Andonopoulos
TENS-behandling duer ikke til kroniske lændesmerter
Det amerikanske faglige neurologiske selskab (American Academy of Neurology) har udsendt en vurdering af ’transkutan elektrisk nervestimulation’, kaldet TENS eller TNS, der er i anvendelse som smertebehandling ved fx kroniske lændesmerter. Ved en systematisk gennemgang af de foreliggende undersøgelser er vurderingen entydig: At denne type behandling ikke er effektiv til behandling af kroniske lændesmerter og derfor ikke kan anbefales.
Kilde: Neurology 2010;74:173–176. Assessment: Efficacy of transcutaneous electric nerve stimulation in the treatment of pain in neurologic disorders (an evidence-based review). Report of the Therapeutics and Technology Assessment Subcommittee of the American Academy of Neurology. Richard M. Dubinsky, Janis Miyasaki.
I 2009 har Gigtforeningens Forskningsråd og Udviklingsråd uddelt ca. 11 millioner kroner til både små og store projekter. Ved seneste uddeling i december blev der bl.a. givet et to-årigt seniorstipendium på 675.000 kr. pr. år til overlæge Anne Voss, Reumatologisk Afdeling, modtog til at se nærmere på lupus-patienters risiko for at udvikle hjerte-karsygdom.
Reservelæge Søren Glud Skousgaard, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik modtog et forskningsstipendium på 640.000 kr. til en tvillingundersøgelse, der skal påvise, i hvilken grad slidgigt i knæ og hofte er arvelige sygdomme eller livsstilssygdomme. Generelt er pengene givet til et bredt udvalg af gigtprojekter indenfor bl.a. medicinsk behandling, operation, kost, træning, genetik og smerter.
Methotrexat mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt
En engelsk forskergruppe har foretaget en systematisk gennemgang af undersøgelser, der belyser, om methotrexat har en effekt over for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt. Samlet set tyder disse studier på, at methotrexat reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom ved leddegigt. Methotrexats hæmmende effekt på gigtbetændelsen (inflammation) ved leddegigt synes således også at kunne reducere risikoen for andre betændelsesudløste forandringer som åreforkalkning hos leddegigtramte. Methotrexat er det mest brugte lægemiddel til behandling af leddegigt.
Kilde: Rheumatology 2010 49(2):295-307; doi:10.1093/rheumatology/kep366. The effect of methotrexate on cardiovascular disease in patients with rheumatoid arthritis: a systematic literature review. Sarah L. Westlake, Alexandra N. Colebatch, Janis Baird, Patrick Kiely, Mark Quinn, Ernest Choy, Andrew J. K. Ostor and Christopher J. Edwards
Forskel på biologiske lægemidler
En dansk forskergruppe har sammenlignet 3 hyppigt anvendte biologiske lægemidler af typen TNF-hæmmere ved behandling af leddegigt.
Studiet viser, at behandlingseffekten generelt var dårligst hos patienter, der i forvejen havde et lavt funktionsniveau, hos ældre patienter og hos patienter, der samtidig var i behandling med binyrebarkhormon. Som noget nyt viste studiet, at Infliximab (Remicade) havde en lidt lavere behandlingseffekt sammenlignet med adalimumab (Humira) og etanercept (Enbrel). Data er fra den landsdækkende database DANBIO, hvortil behandlingseffekt og bivirkninger løbende indrapporterers.
Kilde: ARTHRITIS & RHEUMATISM Vol. 62, No. 1, January 2010, pp 22–32, DOI 10.1002/art.27227. Direct Comparison of Treatment Responses, Remission Rates, and Drug Adherence in Patients With Rheumatoid Arthritis Treated With Adalimumab, Etanercept, or Infliximab. Results From Eight Years of Surveillance of Clinical Practice in the Nationwide Danish DANBIO Registry. Merete Lund Hetland, Ib Jarle Christensen, Ulrik Tarp, Lene Dreyer, Annette Hansen, Ib Tønder Hansen, Gina Kollerup, Louise Linde, Hanne M. Lindegaard, Uta Engling Poulsen, Annette Schlemmer, Dorte Vendelbo Jensen, Signe Jensen, Gisela Hostenkamp, and Mikkel Østergaard on Behalf of All Departments of Rheumatology in Denmark
Mulig behandling af sklerodermi
Sklerodermi er en sjælden bindevævssygdom i gigtfamilien, som er karakteriseret ved vekslende grader af fortykkelse af bindevæv i huden og indre organer, herunder lungerne. Der har hidtil været begrænsede behandlingsmuligheder.
I en lille undersøgelse af 14 sklerodermi-patienter viser en græsk forskergruppe nu, at der synes at kunne opnås en bedring af hud- og lungeforandringerne ved behandling med det Rituximab – et biologisk præparat, der også bruges ved behandling af leddegigt. Undersøgelsesresultaterne er lovende, men yderligere større kontrollerede undersøgelser er nødvendige, før denne behandling vil kunne anbefales.
Kilde: Rheumatology 2010;49:271–280, doi:10.1093/rheumatology/kep093. Experience with rituximab in scleroderma: results from a 1-year, proof-of-principle study. Dimitrios Daoussis, Stamatis-Nick C. Liossis, Athanassios C. Tsamandas, Christina Kalogeropoulou, Alexandra Kazantzi, Chaido Sirinian, Maria Karampetsou, Georgios Yiannopoulos and Andrew P. Andonopoulos
TENS-behandling duer ikke til kroniske lændesmerter
Det amerikanske faglige neurologiske selskab (American Academy of Neurology) har udsendt en vurdering af ’transkutan elektrisk nervestimulation’, kaldet TENS eller TNS, der er i anvendelse som smertebehandling ved fx kroniske lændesmerter. Ved en systematisk gennemgang af de foreliggende undersøgelser er vurderingen entydig: At denne type behandling ikke er effektiv til behandling af kroniske lændesmerter og derfor ikke kan anbefales.
Kilde: Neurology 2010;74:173–176. Assessment: Efficacy of transcutaneous electric nerve stimulation in the treatment of pain in neurologic disorders (an evidence-based review). Report of the Therapeutics and Technology Assessment Subcommittee of the American Academy of Neurology. Richard M. Dubinsky, Janis Miyasaki.
Ældre med leddegigt har lige så meget gavn af methotrexat og biologisk medicin som yngre
To store kontrollerede studier har set på behandlingsresultatet af methotrexat og biologisk medicin hos leddegigtpatienter i forskellige aldersgrupper (18-41, 42-50, 51-60, 61-82 år). Patienterne, der var i tidlig fase af leddegigt, havde den samme effekt i alle aldersgrupper – også patienter helt op til 80 år. Dette gjaldt både for patienter, der fik methotrexat alene og patienter, der fik methotrexat i kombination med biologisk medicin (TNF-hæmmer - Humira og Remicade) opgjort efter 1 år målt på bedring af sygdomsaktivitet og mindskning af leddestruktioner. Effekten af methotrexat i kombination med biologisk medicin var mere udtalt end ved methotrexat givet alene.
Kilde: Köller MD et al: Response of elderly patients with rheumatoid arthritis to methotrexate or TNF inhibitors compared with younger patients. Rheumatology 2009, published online 7.10.2009
D-vitamin tilskud kan forebygge faldulykker hos ældre
I en analyse af otte kontrollerede undersøgelser af tilskud med D-vitamin til ældre fra 65 år blev fundet en 19 procent nedsat forekomst af fald og dermed knoglebrud. Denne reduktion i antal af fald blev konstateret, når patienterne fik doser på over 700 IE (17,5 mikrogram) D-vitamin daglig og blev ikke konstateret ved lavere doser. D-vitamin har betydning for muskelstyrke og dermed faldrisiko. Muskelsvækkelse er fremtrædende ved alvorlig mangel på D-vitamin – hvilket kan korrigeres ved D-vitamin tilskud. I alt 2426 personer indgik i de analyserede undersøgelser.
Kilde: Bischoff-Ferrari HA: Fall prevention with supplemental and active forms of vitamin D: a meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2009: 339:b3692 doi:10.1136/bmj.b3692
Seksuallivet bliver væsentligt påvirket ved rygsøjlegigt (Bechterews sygdom)
En ny engelsk spørgeskema-undersøgelse af 1000 Bechterew-patienter har sat fokus på seksuallivet med sygdommen. En stor gruppe (38 procent) angav moderat til ekstrem påvirkning af seksuelle relationer. Faktorer som nedsat fysisk funktion, depression, større grader af sygdomsaktivitet, arbejdsløshed og lavt selvværd havde indflydelse på seksuallivet. Studiet viser, at behandlingen af Bechterews sygdom også bør omfatte bedømmelse af psykiske forhold.
Desværre omfattede undersøgelsen ikke en vurdering af lægemiddelbehandlings mulige gunstige effekt på seksuallivet hos Bechterew patienter (især biologisk medicin), hvilket oplagt bør bedømmes i fremtidige studier. 612 patienter - overvejende mænd i gennemsnitsalderen 50 år med mangeårig sygdomsvarighed - besvarede spørgeskemaet.
Kilde: Healy EL et al: Ankylosing spondylitis and its impact on sexual relationships. Rheumatology 2009;48:1378–1381
Risiko for hjerte-kar-sygdom bør vurderes individuelt hos patienter med leddegigt, psoriasisgigt og Bechterews sygdom
På baggrund af den stigende erkendelse af øget risiko for hjertekarsygdom hos patienter med leddegigt og andre kroniske betændelses-gigtsygdomme, har det europæiske reumatologiske fagselskab (EULAR) nyligt publiceret anbefalinger, der tilsigter risiko-reduktion. Vigtige punkter i anbefalingen er, at den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom bedømmes hos den enkelte patient og imødegås ved effektiv behandling af gigtbetændelsen. Særlig opmærksomhed bør rettes mod højrisiko-patienter med sygdomsvarighed over 10 år, positiv reumafaktor og/eller anti-CCP. Øvrige risikofaktorer for hjertekarsygdom som fx forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk, rygning, overvægt bør vurderes og så vidt muligt elimineres. Anbefalingerne forventes i højere grad end hidtil at rette fokus mod risikovurdering og bedre forebyggelse af hjertekarsygdom hos denne store gruppe patienter.
Kilde: Ann Rheum Dis. Published online 2.9.2009
To store kontrollerede studier har set på behandlingsresultatet af methotrexat og biologisk medicin hos leddegigtpatienter i forskellige aldersgrupper (18-41, 42-50, 51-60, 61-82 år). Patienterne, der var i tidlig fase af leddegigt, havde den samme effekt i alle aldersgrupper – også patienter helt op til 80 år. Dette gjaldt både for patienter, der fik methotrexat alene og patienter, der fik methotrexat i kombination med biologisk medicin (TNF-hæmmer - Humira og Remicade) opgjort efter 1 år målt på bedring af sygdomsaktivitet og mindskning af leddestruktioner. Effekten af methotrexat i kombination med biologisk medicin var mere udtalt end ved methotrexat givet alene.
Kilde: Köller MD et al: Response of elderly patients with rheumatoid arthritis to methotrexate or TNF inhibitors compared with younger patients. Rheumatology 2009, published online 7.10.2009
D-vitamin tilskud kan forebygge faldulykker hos ældre
I en analyse af otte kontrollerede undersøgelser af tilskud med D-vitamin til ældre fra 65 år blev fundet en 19 procent nedsat forekomst af fald og dermed knoglebrud. Denne reduktion i antal af fald blev konstateret, når patienterne fik doser på over 700 IE (17,5 mikrogram) D-vitamin daglig og blev ikke konstateret ved lavere doser. D-vitamin har betydning for muskelstyrke og dermed faldrisiko. Muskelsvækkelse er fremtrædende ved alvorlig mangel på D-vitamin – hvilket kan korrigeres ved D-vitamin tilskud. I alt 2426 personer indgik i de analyserede undersøgelser.
Kilde: Bischoff-Ferrari HA: Fall prevention with supplemental and active forms of vitamin D: a meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2009: 339:b3692 doi:10.1136/bmj.b3692
Seksuallivet bliver væsentligt påvirket ved rygsøjlegigt (Bechterews sygdom)
En ny engelsk spørgeskema-undersøgelse af 1000 Bechterew-patienter har sat fokus på seksuallivet med sygdommen. En stor gruppe (38 procent) angav moderat til ekstrem påvirkning af seksuelle relationer. Faktorer som nedsat fysisk funktion, depression, større grader af sygdomsaktivitet, arbejdsløshed og lavt selvværd havde indflydelse på seksuallivet. Studiet viser, at behandlingen af Bechterews sygdom også bør omfatte bedømmelse af psykiske forhold.
Desværre omfattede undersøgelsen ikke en vurdering af lægemiddelbehandlings mulige gunstige effekt på seksuallivet hos Bechterew patienter (især biologisk medicin), hvilket oplagt bør bedømmes i fremtidige studier. 612 patienter - overvejende mænd i gennemsnitsalderen 50 år med mangeårig sygdomsvarighed - besvarede spørgeskemaet.
Kilde: Healy EL et al: Ankylosing spondylitis and its impact on sexual relationships. Rheumatology 2009;48:1378–1381
Risiko for hjerte-kar-sygdom bør vurderes individuelt hos patienter med leddegigt, psoriasisgigt og Bechterews sygdom
På baggrund af den stigende erkendelse af øget risiko for hjertekarsygdom hos patienter med leddegigt og andre kroniske betændelses-gigtsygdomme, har det europæiske reumatologiske fagselskab (EULAR) nyligt publiceret anbefalinger, der tilsigter risiko-reduktion. Vigtige punkter i anbefalingen er, at den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom bedømmes hos den enkelte patient og imødegås ved effektiv behandling af gigtbetændelsen. Særlig opmærksomhed bør rettes mod højrisiko-patienter med sygdomsvarighed over 10 år, positiv reumafaktor og/eller anti-CCP. Øvrige risikofaktorer for hjertekarsygdom som fx forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk, rygning, overvægt bør vurderes og så vidt muligt elimineres. Anbefalingerne forventes i højere grad end hidtil at rette fokus mod risikovurdering og bedre forebyggelse af hjertekarsygdom hos denne store gruppe patienter.
Kilde: Ann Rheum Dis. Published online 2.9.2009
Folk med leddegigt gør, som lægen siger
En undersøgelse støttet med 70.000 kroner af Gigtforeningen viser, at leddegigtpatienter, der får methotrexat, tager medicinen efter anvisningerne.
Methotrexat er det mest udbredte præparat mod leddegigt, som 80 procent af patienterne får enten alene eller i kombination med et andet præparat. Undersøgelsen udsprang af en bekymring for, om patienter på methotrexat tog mindre doser end anvist eller på eget initiativ stoppede med medicinen i perioder.
Studiet baseret på 1000 patienter viser, at patienterne ikke holder unødige pauser med medicinen, og at de generelt tager methotrexat som anvist af lægen. Samtidig viser en anden del af studiet, at et flertal af patienterne ser methotrexat som en nødvendighed i behandlingen af deres sygdom.
(Upubliceret - studie støttet af Gigtforeningen)
Smerter ved slidgigt i knæ kan ses på røntgenbilledet
I tidligere studier har man ikke fundet en klar sammenhæng mellem smerter hos slidgigtpatienter og de slidgigtforandringer, man kunne konstatere på et røntgenbillede af patienten.
I et stort anlagt amerikansk studium af godt 1000 knæ-slidgigtpatienter har man nu fundet en stærk sammenhæng mellem slidgigtforandringer i knæet set på et røntgenbillede og smerter. Forskerne har vurderet patienter med smerter i kun det ene knæ. Herved er variation i smerteopfattelse på baggrund af andre faktorer (arvelige, psykiske og andre) mellem patienter minimeret som fejlkilde i bedømmelsen.
Studiet peger dermed på, at fokus i fremtidige studier af smertemekanismer bør rettes mod de strukturelle forandringer i knæleddet.
Kilde: Neogi T et al. Association between radiographic features of knee osteoarthritis and pain: results from two cort studies. BMJ 2009:339:b2844 (online først)
Styrketræning af lårmusklerne hjælper overvægtige mennesker med knæsmerter
I en engelsk undersøgelse af 339 mænd og kvinder over 45 med overvægt (BMI>28) er effekten af et simpelt selvtræningsprogram af lårmusklen netop undersøgt.
Undersøgelsen viser, at disse selvtræningsøvelser over en 2-årig periode kan mindske knæsmerter og give en bedre knæfunktion hos denne gruppe mennesker. Knæsmerter er en hyppig årsag til funktionsnedsættelse hos ældre over 50 år – ofte forårsaget af slidgigt. Undersøgelsens resultat understreger, at råd om muskelstyrketræning ved knæsmerter hos overvægtige er velbegrundet.
Kilde: Jenkinson CM et al: Effects of dietary intervention and quadriceps strengthening exercises on pain and function in overweight people with knee pain: randomized controlled trial. BMJ 2009:339:b3170 (online først)
Vejret spiller måske en rolle for ledsmerter hos patienter med leddegigt
Det ser ud til, at klimaet har en effekt på genoptræning af mennesker med leddegigt, viser to forskellige norske studier.
Det ene studie har sammenlignet langtidseffekten af fire ugers genoptræning i et varmt klima med fire ugers genoptræning i et koldt klima. Resultatet blev, at den gruppe, der havde trænet i varmt klima oplevede bedre fysisk funktionsniveau, mindre sygdomsaktivitet og færre symptomer også et halvt år efter genoptræningsforløbet. Den gruppe, der trænede i koldt klima, havde også effekt af genoptræningen, men ikke samme langtidseffekt.
Et andet mindre norsk studie har fulgt leddegigtpatienter i 84 dage, hvor en række vejmæssige faktorer dagligt blev registreret (herunder, temperatur, luftfugtighed og antal sol-timer). De undersøgte patienter registrerede deres smerter, men var ikke oplyst om undersøgelsens fokus på vejret. 1 ud af hver 6 patienter havde en smertevariation, der syntes at følge vejrmæssige faktorer. Studierne tyder på, at vejret kan have indflydelse på behandling af leddegigt-patienter, men begge studier konkluderer dog også, at der er brug for yderligere undersøgelser for at kunne lave mere generelle konklusioner og vurderinger.
Kilde 1: Smedslund G et al: Does the weather really matter? A cohort study of influences of weather and solar conditions on daily variations of joint pain in patients with rheumatoid arthritis. Arthritis Care & Research 2009:61:1243-7
Kilde 2: Staalesen Strumse YA et el. The efficacy of rehabilitation for patients with rheumatoid arthritis: comparison between a 4-week rehabilitation programme in a warm and cold climate. Scand J Rheumatol 2009;38(1):28-37.
En undersøgelse støttet med 70.000 kroner af Gigtforeningen viser, at leddegigtpatienter, der får methotrexat, tager medicinen efter anvisningerne.
Methotrexat er det mest udbredte præparat mod leddegigt, som 80 procent af patienterne får enten alene eller i kombination med et andet præparat. Undersøgelsen udsprang af en bekymring for, om patienter på methotrexat tog mindre doser end anvist eller på eget initiativ stoppede med medicinen i perioder.
Studiet baseret på 1000 patienter viser, at patienterne ikke holder unødige pauser med medicinen, og at de generelt tager methotrexat som anvist af lægen. Samtidig viser en anden del af studiet, at et flertal af patienterne ser methotrexat som en nødvendighed i behandlingen af deres sygdom.
(Upubliceret - studie støttet af Gigtforeningen)
Smerter ved slidgigt i knæ kan ses på røntgenbilledet
I tidligere studier har man ikke fundet en klar sammenhæng mellem smerter hos slidgigtpatienter og de slidgigtforandringer, man kunne konstatere på et røntgenbillede af patienten.
I et stort anlagt amerikansk studium af godt 1000 knæ-slidgigtpatienter har man nu fundet en stærk sammenhæng mellem slidgigtforandringer i knæet set på et røntgenbillede og smerter. Forskerne har vurderet patienter med smerter i kun det ene knæ. Herved er variation i smerteopfattelse på baggrund af andre faktorer (arvelige, psykiske og andre) mellem patienter minimeret som fejlkilde i bedømmelsen.
Studiet peger dermed på, at fokus i fremtidige studier af smertemekanismer bør rettes mod de strukturelle forandringer i knæleddet.
Kilde: Neogi T et al. Association between radiographic features of knee osteoarthritis and pain: results from two cort studies. BMJ 2009:339:b2844 (online først)
Styrketræning af lårmusklerne hjælper overvægtige mennesker med knæsmerter
I en engelsk undersøgelse af 339 mænd og kvinder over 45 med overvægt (BMI>28) er effekten af et simpelt selvtræningsprogram af lårmusklen netop undersøgt.
Undersøgelsen viser, at disse selvtræningsøvelser over en 2-årig periode kan mindske knæsmerter og give en bedre knæfunktion hos denne gruppe mennesker. Knæsmerter er en hyppig årsag til funktionsnedsættelse hos ældre over 50 år – ofte forårsaget af slidgigt. Undersøgelsens resultat understreger, at råd om muskelstyrketræning ved knæsmerter hos overvægtige er velbegrundet.
Kilde: Jenkinson CM et al: Effects of dietary intervention and quadriceps strengthening exercises on pain and function in overweight people with knee pain: randomized controlled trial. BMJ 2009:339:b3170 (online først)
Vejret spiller måske en rolle for ledsmerter hos patienter med leddegigt
Det ser ud til, at klimaet har en effekt på genoptræning af mennesker med leddegigt, viser to forskellige norske studier.
Det ene studie har sammenlignet langtidseffekten af fire ugers genoptræning i et varmt klima med fire ugers genoptræning i et koldt klima. Resultatet blev, at den gruppe, der havde trænet i varmt klima oplevede bedre fysisk funktionsniveau, mindre sygdomsaktivitet og færre symptomer også et halvt år efter genoptræningsforløbet. Den gruppe, der trænede i koldt klima, havde også effekt af genoptræningen, men ikke samme langtidseffekt.
Et andet mindre norsk studie har fulgt leddegigtpatienter i 84 dage, hvor en række vejmæssige faktorer dagligt blev registreret (herunder, temperatur, luftfugtighed og antal sol-timer). De undersøgte patienter registrerede deres smerter, men var ikke oplyst om undersøgelsens fokus på vejret. 1 ud af hver 6 patienter havde en smertevariation, der syntes at følge vejrmæssige faktorer. Studierne tyder på, at vejret kan have indflydelse på behandling af leddegigt-patienter, men begge studier konkluderer dog også, at der er brug for yderligere undersøgelser for at kunne lave mere generelle konklusioner og vurderinger.
Kilde 1: Smedslund G et al: Does the weather really matter? A cohort study of influences of weather and solar conditions on daily variations of joint pain in patients with rheumatoid arthritis. Arthritis Care & Research 2009:61:1243-7
Kilde 2: Staalesen Strumse YA et el. The efficacy of rehabilitation for patients with rheumatoid arthritis: comparison between a 4-week rehabilitation programme in a warm and cold climate. Scand J Rheumatol 2009;38(1):28-37.
Gen-forandringer i det autonome nervesystem kan spille en rolle for udvikling af fibromyalgi
I et studium af 78 mexicanske og 78 spanske patienter med fibromyalgi fandtes en øget forekomst af en bestemt undertype af et gen kodende for nervereceptorer af typen adrenerge receptorer (såkaldt beta-2 adrenerge receptorer) sammenlignet med raske kontrolpersoner. Denne type nervereceptorer spiller bl.a. en rolle inden for det sympatiske nervesystem (en del af de autonome nervesystem), og kan være medvirkende til ændring af nervesystemets balance, som hos fibromyalgi patienter kan have betydning for smerteudvikling.
Studiet bidrager til forståelsen af faktorer i nervesystemet, der spiller en rolle ved den komplekse sygdom fibromyalgi og kan muligvis føre til udvikling af nye målrettede behandlingsformer.
Kilde: Artheritis Rheum 2009: 60: 2169-73. Association of adrenergic receptor gene polymorphisms with different fibromyalgia syndrome domains. Gilberto Vargas-Alarcón, José-Manuel Fragoso, David Cruz-Robles, Angélica Vargas, Aline Martinez, José-Ignacio Lao-Villadóniga, Ferrán García-Fructuoso, Maite Vallejo, Manuel Martínez-Lavín.
Læs mere om studiet (engelsk)
Et molekyle produceret i ledbrusk: FGF-2 (fibroblast growth factor 2), kan hindre brusk-destruktion ved slidgigt
Som resultat af et imponerende eksperimentelt forsksningsarbejde, der strækkede sig over de sidste 5 år, har en engelsk gruppe netop publiceret et studium af en faktor produceret i ledbrusk (FGF-2), som kan føre til bruskheling. FGF-2 frigives og kan måles ved dyrkning af ledbrusk i laboratoriet, når man skærer brusken i stykker.
Gruppen fandt, at mus, som mangler FGF-2, udvikler slidgigt. Slidgigtudviklingen kan hindres ved at indsprøjte FGF-2 under huden på disse mus. Disse resultater viser, at der i ledbrusk findes en faktor, FGF-2, som muligvis kan bruges til udvikling af effektive lægemidler til behandling af slidgigt. Yderligere undersøgelser hos mennesker afventes.
Kilde: Arthritis Rheum 2009: 60:1869-72 Fibroblast growth factor 2: A new key player in osteoarthritis. Jelena Gavrilovic (redaktionel artikel). Arthritis Rheum 2009:60:2019-27. Fibroblast growth factor 2 is an intrinsic chondroprotective agent that suppresses ADAMTS-5 and delays cartilage degradation in murine osteoarthritis. Shi-Lu Chia, Yasunobu Sawaji, Annika Burleigh, Celia McLean, Julia Inglis, Jeremy Saklatvala, Tonia Vincent.
Undersøgelse af en ny type biologisk lægemiddel til behandling af leddegigt
Som et nyt mål for behandling af gigtbetændelse (inflammation) ved leddegigt er identificeret en bestemt type celle-enzym, som betegnet JAK-3 (Janus kinase 3, et medlem af den såkaldte tyrosin kinase familie). Dette enzym har betydning for virkningen af en række signalmolekyler (cytokiner) i immunsystemet, der spiller en rolle for udvikling af gigtbetændelse. Specifikt drejer det sig om virkningen af en lang række vigtige cytokiner: interleukin-2 (IL-2), IL-4, IL-7, IL-9, IL-15 og IL-21. Ved at hæmme JAK-3, kan virkningen af disse betændelsesfremkaldende cytokiner nedsættes.
I det første studium af et lægemiddel, der hæmmer JAK-3, rapporteres nu god effekt hos leddegigt patienter (reduktion af de såkaldte ACR20, ACR50 og ACR70 sygdomsaktivitetsmål), samtidig med at bivirkningsrisikoen synes lav. Yderligere undersøgelser må dog afventes, og der vil formentlig gå flere år før det kan vurderes, hvilken plads denne nye type biologiske lægemidler vil få ved behandling af gigtsygdomme.
Kilde: Arthritis Rheum 2009:60:1895-1905. The safety and efficacy of a JAK inhibitor in patients with active rheumatoid arthritis: Results of a double-blind, placebo-controlled phase IIa trial of three dosage levels of CP-690,550 versus placebo Joel M. Kremer, Bradley J. Bloom, Ferdinand C. Breedveld, John H. Coombs, Mark P. Fletcher, David Gruben, Sriram Krishnaswami, Rubén Burgos-Vargas, Bethanie Wilkinson, Cristiano A. F. Zerbini, Samuel H. Zwillich.
Læs mere om studiet (engelsk)
I et studium af 78 mexicanske og 78 spanske patienter med fibromyalgi fandtes en øget forekomst af en bestemt undertype af et gen kodende for nervereceptorer af typen adrenerge receptorer (såkaldt beta-2 adrenerge receptorer) sammenlignet med raske kontrolpersoner. Denne type nervereceptorer spiller bl.a. en rolle inden for det sympatiske nervesystem (en del af de autonome nervesystem), og kan være medvirkende til ændring af nervesystemets balance, som hos fibromyalgi patienter kan have betydning for smerteudvikling.
Studiet bidrager til forståelsen af faktorer i nervesystemet, der spiller en rolle ved den komplekse sygdom fibromyalgi og kan muligvis føre til udvikling af nye målrettede behandlingsformer.
Kilde: Artheritis Rheum 2009: 60: 2169-73. Association of adrenergic receptor gene polymorphisms with different fibromyalgia syndrome domains. Gilberto Vargas-Alarcón, José-Manuel Fragoso, David Cruz-Robles, Angélica Vargas, Aline Martinez, José-Ignacio Lao-Villadóniga, Ferrán García-Fructuoso, Maite Vallejo, Manuel Martínez-Lavín.
Læs mere om studiet (engelsk)
Et molekyle produceret i ledbrusk: FGF-2 (fibroblast growth factor 2), kan hindre brusk-destruktion ved slidgigt
Som resultat af et imponerende eksperimentelt forsksningsarbejde, der strækkede sig over de sidste 5 år, har en engelsk gruppe netop publiceret et studium af en faktor produceret i ledbrusk (FGF-2), som kan føre til bruskheling. FGF-2 frigives og kan måles ved dyrkning af ledbrusk i laboratoriet, når man skærer brusken i stykker.
Gruppen fandt, at mus, som mangler FGF-2, udvikler slidgigt. Slidgigtudviklingen kan hindres ved at indsprøjte FGF-2 under huden på disse mus. Disse resultater viser, at der i ledbrusk findes en faktor, FGF-2, som muligvis kan bruges til udvikling af effektive lægemidler til behandling af slidgigt. Yderligere undersøgelser hos mennesker afventes.
Kilde: Arthritis Rheum 2009: 60:1869-72 Fibroblast growth factor 2: A new key player in osteoarthritis. Jelena Gavrilovic (redaktionel artikel). Arthritis Rheum 2009:60:2019-27. Fibroblast growth factor 2 is an intrinsic chondroprotective agent that suppresses ADAMTS-5 and delays cartilage degradation in murine osteoarthritis. Shi-Lu Chia, Yasunobu Sawaji, Annika Burleigh, Celia McLean, Julia Inglis, Jeremy Saklatvala, Tonia Vincent.
Undersøgelse af en ny type biologisk lægemiddel til behandling af leddegigt
Som et nyt mål for behandling af gigtbetændelse (inflammation) ved leddegigt er identificeret en bestemt type celle-enzym, som betegnet JAK-3 (Janus kinase 3, et medlem af den såkaldte tyrosin kinase familie). Dette enzym har betydning for virkningen af en række signalmolekyler (cytokiner) i immunsystemet, der spiller en rolle for udvikling af gigtbetændelse. Specifikt drejer det sig om virkningen af en lang række vigtige cytokiner: interleukin-2 (IL-2), IL-4, IL-7, IL-9, IL-15 og IL-21. Ved at hæmme JAK-3, kan virkningen af disse betændelsesfremkaldende cytokiner nedsættes.
I det første studium af et lægemiddel, der hæmmer JAK-3, rapporteres nu god effekt hos leddegigt patienter (reduktion af de såkaldte ACR20, ACR50 og ACR70 sygdomsaktivitetsmål), samtidig med at bivirkningsrisikoen synes lav. Yderligere undersøgelser må dog afventes, og der vil formentlig gå flere år før det kan vurderes, hvilken plads denne nye type biologiske lægemidler vil få ved behandling af gigtsygdomme.
Kilde: Arthritis Rheum 2009:60:1895-1905. The safety and efficacy of a JAK inhibitor in patients with active rheumatoid arthritis: Results of a double-blind, placebo-controlled phase IIa trial of three dosage levels of CP-690,550 versus placebo Joel M. Kremer, Bradley J. Bloom, Ferdinand C. Breedveld, John H. Coombs, Mark P. Fletcher, David Gruben, Sriram Krishnaswami, Rubén Burgos-Vargas, Bethanie Wilkinson, Cristiano A. F. Zerbini, Samuel H. Zwillich.
Læs mere om studiet (engelsk)
Sidst opdateret 25-08-2011
Brugerbetingelser