Skræddersyet behandling til patienter med leddegigt
Forskere arbejder på at udvikle en gen-test, der kan forudsige, hvem der vil have gavn af bestemte typer medicin. Det vil give mulighed for at målrette behandlingen til den enkelte patient – og spare dyrebar tid.
Tekst: Charlotte Rafn
Biologisk medicin har revolutioneret behandlingen af leddegigt. Desværre har det vist sig, at medicinen ikke virker på ca. 30 procent af patienterne. Nu arbejder forskerne på at finde ud af, om det er muligt at forudsige, hvem der kan have gavn af den biologiske behandling, og hvem der vil få mest ud af at benytte mere traditionelle behandlinger. Målet er, at man om nogle år vil kunne skræddersy en behandling til den enkelte patient i forbindelse med, at sygdommen bliver konstateret.
- I dag ved vi, at det er helt afgørende for patienter med leddegigt, at der bliver sat ind med behandling så hurtigt som muligt, efter at sygdommen er diagnosticeret. Det giver langt den bedste sygdomskontrol. Derfor er der – populært sagt – ikke tid til at prøve sig frem. Det skal være den rigtige behandling, der bliver grebet til med det samme, siger Sophine Boysen Krintel, læge og ph.d.-studerende på Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital. Hun har fået knap 210.000 kroner af Gigtforeningen til at igangsætte sin forskning om emnet.
Ændringer i generne
I arbejdet med at finde ud af, hvem der kan have gavn af biologisk medicin, leder man efter såkaldte biomarkører, der er små forskelle i generne. For at finde forskellene sammenligner forskerne raske og syge personers dna-profiler. Teknikken bliver i øjeblikket brugt meget inden for blandt andet kræftforskning, hvor det ud fra biomarkørerne er blevet muligt at udpege mennesker, som har særlig risiko for at udvikle fx brystkræft og tyktarmskræft. Biomarkørerne kan også afsløre, om en bestemt behandling vil virke på den enkelte person eller ej.
- Jeg håber, at man med tiden vil kunne lave en screening af patienterne i form af en simpel blodprøve, som giver svar på, hvilken behandling der skal sættes i gang, siger Sophine Boysen Krintel.
Gode alternativer
Det er kun 10 år siden, man første gang gav biologisk behandling til patienter med leddegigt. Biologiske lægemidler består af dna-fremstillede proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Biologisk behandling har givet bemærkelsesværdigt gode resultater hos 30 procent af patienterne. Desuden er der en stor midtergruppe, som har nogen gavn af medicinen, men desværre også en gruppe på 30 procent, hvor der slet ikke ses nogen effekt af behandlingen.
- Hos den sidste gruppe vil traditionel behandling være den bedste løsning. Og det er vigtigt at understrege, at der findes udmærkede alternativer til den biologiske behandling, siger Sophine Boysen Krintel.Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.
Læs mere om biologisk medicin
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 4-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 4-2010
Tekst: Charlotte Rafn
Biologisk medicin har revolutioneret behandlingen af leddegigt. Desværre har det vist sig, at medicinen ikke virker på ca. 30 procent af patienterne. Nu arbejder forskerne på at finde ud af, om det er muligt at forudsige, hvem der kan have gavn af den biologiske behandling, og hvem der vil få mest ud af at benytte mere traditionelle behandlinger. Målet er, at man om nogle år vil kunne skræddersy en behandling til den enkelte patient i forbindelse med, at sygdommen bliver konstateret.
- I dag ved vi, at det er helt afgørende for patienter med leddegigt, at der bliver sat ind med behandling så hurtigt som muligt, efter at sygdommen er diagnosticeret. Det giver langt den bedste sygdomskontrol. Derfor er der – populært sagt – ikke tid til at prøve sig frem. Det skal være den rigtige behandling, der bliver grebet til med det samme, siger Sophine Boysen Krintel, læge og ph.d.-studerende på Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital. Hun har fået knap 210.000 kroner af Gigtforeningen til at igangsætte sin forskning om emnet.
Ændringer i generne
I arbejdet med at finde ud af, hvem der kan have gavn af biologisk medicin, leder man efter såkaldte biomarkører, der er små forskelle i generne. For at finde forskellene sammenligner forskerne raske og syge personers dna-profiler. Teknikken bliver i øjeblikket brugt meget inden for blandt andet kræftforskning, hvor det ud fra biomarkørerne er blevet muligt at udpege mennesker, som har særlig risiko for at udvikle fx brystkræft og tyktarmskræft. Biomarkørerne kan også afsløre, om en bestemt behandling vil virke på den enkelte person eller ej.
- Jeg håber, at man med tiden vil kunne lave en screening af patienterne i form af en simpel blodprøve, som giver svar på, hvilken behandling der skal sættes i gang, siger Sophine Boysen Krintel.
Gode alternativer
Det er kun 10 år siden, man første gang gav biologisk behandling til patienter med leddegigt. Biologiske lægemidler består af dna-fremstillede proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Biologisk behandling har givet bemærkelsesværdigt gode resultater hos 30 procent af patienterne. Desuden er der en stor midtergruppe, som har nogen gavn af medicinen, men desværre også en gruppe på 30 procent, hvor der slet ikke ses nogen effekt af behandlingen.
- Hos den sidste gruppe vil traditionel behandling være den bedste løsning. Og det er vigtigt at understrege, at der findes udmærkede alternativer til den biologiske behandling, siger Sophine Boysen Krintel.Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.
Læs mere om biologisk medicin
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 4-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 4-2010
Andre interessante sider
Sidst opdateret 04-07-2011
Brugerbetingelser