I form på din måde
Gør det ondt, når du bevæger dig? Så er intelligent motion måske noget for dig. Hvis du træner på den rigtige måde, vil din krop nemlig kvittere med færre smerter og mere energi.
Tekst: Birgitte Vinding
- Da jeg begyndte som fysioterapeut i 1983, var gigtpatienter nogle, som man skulle behandle, som om de var skrøbelige. I dag er det helt anderledes: Nu handler det om at alt, hvad du ikke får det dårligere af, gør dig godt. Men der findes 117 måder at træne på, så det gælder om at finde den måde, der er god for den enkelte.
Det fortæller Connie Wissing Larsen. Og det er lige præcis det, hun selv er rigtig god til: At finde den træningsform, der passer til den enkelte. Connie Wissing Larsen er uddannet fysioterapeut og har i 25 år undervist i bevægelse. Hun er daglig leder af Gigtforeningens Oplysningskreds/GOK i Thisted, hvor hun også underviser. Og så er det hende, der står i spidsen for intelligent motion i den vestdanske by.
Blik for den enkelte
- Der er aldrig to mennesker, der reagerer ens på bevægelse – heller ikke selvom de har nøjagtig den samme diagnose, fortæller hun videre.
- Derfor er intelligent motion rigtig godt. Det handler jo netop om at finde en motionsform, der er tilpasset den enkeltes alder, formåen og behov.
Og Connie Wissing Larsen holder godt øje med sine kursister, hvoraf mange har gigt. Holdene er ikke større, end at hun har blik for hver af dem. I første omgang handler det om at lytte sig frem:
- Det er vigtigt at spørge, hvordan man reagerer på en øvelse. Hvis vi øver på træningsbolde, og en deltager ikke kan tåle det, så finder vi en øvelse uden bold, fortæller hun.
Kroppen kvitterer
Connie Wissing fortæller desuden, at hun gør meget ud af at oplyse om, hvorfor en bestemt øvelse er særligt god for den enkelte.
- Det er vigtigt at styrke musklerne, for det er dem, der skal beskytte de svage led. Samtidig får leddene næring, når vi bevæger os. I vores ledvæske ligger næringsstofferne til ledfladerne, og ledvæskerne skal i cirkulation, for at hele ledfladen kan ernæres. Når vi bevæger os, får vi samtidig bedre kondition og dermed større ydeevne og mere energi. Det har stor betydning for ikke mindst gigtpatienter, særligt i forhold til risikoen for følgesygdomme, siger hun og tilføjer med et grin:
- Og man har jo ikke behov for, at noget støder til. Man har nok i at have gigt ...
Connie Wissing Larsens kursister er en blandet flok. Der er tidligere sportsfolk, som er gået i stå på grund af skader. Der er nogle, der aldrig tidligere har dyrket motion. Og så er der andre, der har været aktive på forskellige niveauer.
- Fælles for dem er, at de kommer på grund af skavanker. De håber på forbedring, og de håber på at undgå forværring.
Motivationen er afgørende
Ifølge Connie Wissing Larsen er det optimalt at træne tre gange om ugen, men mange mærker forbedring, hvis de blot træner én gang om ugen, siger hun.
- Hver gang træner vi kondition, muskelstyrke, udholdenhed, musklernes evne til at stabilisere leddene, balance og bevægelighed efter behov. Nogle gange siger de, at de ikke synes, de kan mærke fremskridt. Men når de så holder en lang pause fra træningen, for eksempel i sommerferien, så kan de mærke, at skavankerne vender tilbage, og så er de dybt motiverede for at genoptage træningen.
Netop motivationen har hun arbejdet en del med.
- Folk kommer til os, fordi de er motiverede. Vores job er så at finde en motionsform, de har lyst til at fortsætte med, så de fastholder motivationen. Det handler om, hvad man har tid og lyst til, om man vil træne alene eller sammen med andre, om det skal være på land eller i vand, hvad man har lavet før – og så skal træningsprogrammet tilpasses den enkelte. Det handler om at gribe muligheden og prøve det af.
Bortset fra nogle få rygdiagnoser henvender intelligent motion sig til alle, mener Connie Wissing Larsen.
- Alle har godt af at bevæge sig. Alle. Benytter man kroppen, beskytter man kroppen. Man skal bare finde den rigtige måde.
Læs mere om intelligent motion
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 4-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 4-2010
Tekst: Birgitte Vinding
- Da jeg begyndte som fysioterapeut i 1983, var gigtpatienter nogle, som man skulle behandle, som om de var skrøbelige. I dag er det helt anderledes: Nu handler det om at alt, hvad du ikke får det dårligere af, gør dig godt. Men der findes 117 måder at træne på, så det gælder om at finde den måde, der er god for den enkelte.
Det fortæller Connie Wissing Larsen. Og det er lige præcis det, hun selv er rigtig god til: At finde den træningsform, der passer til den enkelte. Connie Wissing Larsen er uddannet fysioterapeut og har i 25 år undervist i bevægelse. Hun er daglig leder af Gigtforeningens Oplysningskreds/GOK i Thisted, hvor hun også underviser. Og så er det hende, der står i spidsen for intelligent motion i den vestdanske by.
Blik for den enkelte
- Der er aldrig to mennesker, der reagerer ens på bevægelse – heller ikke selvom de har nøjagtig den samme diagnose, fortæller hun videre.
- Derfor er intelligent motion rigtig godt. Det handler jo netop om at finde en motionsform, der er tilpasset den enkeltes alder, formåen og behov.
Og Connie Wissing Larsen holder godt øje med sine kursister, hvoraf mange har gigt. Holdene er ikke større, end at hun har blik for hver af dem. I første omgang handler det om at lytte sig frem:
- Det er vigtigt at spørge, hvordan man reagerer på en øvelse. Hvis vi øver på træningsbolde, og en deltager ikke kan tåle det, så finder vi en øvelse uden bold, fortæller hun.
Kroppen kvitterer
Connie Wissing fortæller desuden, at hun gør meget ud af at oplyse om, hvorfor en bestemt øvelse er særligt god for den enkelte.
- Det er vigtigt at styrke musklerne, for det er dem, der skal beskytte de svage led. Samtidig får leddene næring, når vi bevæger os. I vores ledvæske ligger næringsstofferne til ledfladerne, og ledvæskerne skal i cirkulation, for at hele ledfladen kan ernæres. Når vi bevæger os, får vi samtidig bedre kondition og dermed større ydeevne og mere energi. Det har stor betydning for ikke mindst gigtpatienter, særligt i forhold til risikoen for følgesygdomme, siger hun og tilføjer med et grin:
- Og man har jo ikke behov for, at noget støder til. Man har nok i at have gigt ...
Connie Wissing Larsens kursister er en blandet flok. Der er tidligere sportsfolk, som er gået i stå på grund af skader. Der er nogle, der aldrig tidligere har dyrket motion. Og så er der andre, der har været aktive på forskellige niveauer.
- Fælles for dem er, at de kommer på grund af skavanker. De håber på forbedring, og de håber på at undgå forværring.
Motivationen er afgørende
Ifølge Connie Wissing Larsen er det optimalt at træne tre gange om ugen, men mange mærker forbedring, hvis de blot træner én gang om ugen, siger hun.
- Hver gang træner vi kondition, muskelstyrke, udholdenhed, musklernes evne til at stabilisere leddene, balance og bevægelighed efter behov. Nogle gange siger de, at de ikke synes, de kan mærke fremskridt. Men når de så holder en lang pause fra træningen, for eksempel i sommerferien, så kan de mærke, at skavankerne vender tilbage, og så er de dybt motiverede for at genoptage træningen.
Netop motivationen har hun arbejdet en del med.
- Folk kommer til os, fordi de er motiverede. Vores job er så at finde en motionsform, de har lyst til at fortsætte med, så de fastholder motivationen. Det handler om, hvad man har tid og lyst til, om man vil træne alene eller sammen med andre, om det skal være på land eller i vand, hvad man har lavet før – og så skal træningsprogrammet tilpasses den enkelte. Det handler om at gribe muligheden og prøve det af.
Bortset fra nogle få rygdiagnoser henvender intelligent motion sig til alle, mener Connie Wissing Larsen.
- Alle har godt af at bevæge sig. Alle. Benytter man kroppen, beskytter man kroppen. Man skal bare finde den rigtige måde.
Læs mere om intelligent motion
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 4-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 4-2010
Sidst opdateret 04-07-2011
Brugerbetingelser