Fremtidens emballage
Hvordan ville emballage se ud, hvis mennesker med gigt måtte bestemme? Studerende fra Arkitektskolen Aarhus har udviklet forslag til, hvordan emballage kan være både brugervenlig og smart. Vi viser fire af deres forslag.
En gruppe studerende på Arkitektskolen Aarhus har arbejdet med tilgængelig emballage. De mødte mennesker med gigt, så nærmere på eksisterende emballagetyper og udviklede forslag til nye og bedre løsninger. Opgaven blev introduceret af lektor Birgitte Geert Jensen. Hun forsker i projektet Brugervenlig Emballage, som også Gigtforeningen er med i.
Problem:
Vi fandt nogle problemer med den kendte pilleæske, som mange patienter bruger. Blandt andet var det svært at få pillerne op af de små doseringsrum, hvis man har gigt i fingrene. Der var også problemer med låget, som testpersonerne syntes gled stramt, og hvis man lagde kræfter i, risikerede man, at det pludselig fløj af.
Løsning:
Vi har lavet en emballage, som kan erstatte den traditionelle pilleæske. Man frigiver pillerne ved at trykke oven på æsken – her er fladen større, så man kan bruge hele hånden i stedet for bare en finger. Når pillerne er ude, vender man æsken, så pillerne falder ud i hånden. I én æske er der plads til piller til morgen, middag og aften. Man kan koble flere æsker oven på hinanden, fx syv æsker, så man har til hele ugen, eller tre æsker, hvis man skal af sted på weekend-tur. Samtidig har vi lavet et design, som er pænere og ikke signalerer sygdom i samme grad.
Udarbejdet af:
Marius Hjelervik, Jakob Purup, Maja Skall og Fernando Valencia, Arkitektskolen Aarhus
Problem:
Vi identificerede flere problemer med den nuværende emballage til brun sæbe. Vores testperson vurderede, at doseringen var besværlig, og man risikerer let at blive fedtet ind i sæben. Emballagen var svær at åbne, og der var ingen indikation af, hvor den skal åbnes. Samtidig står det ikke klart på emballagen, hvad man kan bruge brun sæbe til.
Løsning:
Vi har udviklet en ny emballage, der løste flere problemer ved den eksisterende – et helt nyt design, der er lettere at bruge: Man trækker i håndtaget foroven, så den brune sæbe presses ud af bunden i et hul, der svarer til hullet i en ketchup-flaske. Man kan få fat med hele hånden i håndtaget og bruge nogle større
bevægelser til at trække sæben ud. Embal-lagen burde også være lettere at tømme end den traditionelle.
Samtidig har vi lavet en klar beskrivelse af de mange ting, man kan bruge brun sæbe til.
Udarbejdet af:
Henrik Brønnum Ilfeldt, Louise Nørholm, Majken Kirkegaard Rasmussen og Gitte Vestergård, Arkitektskolen Aarhus
Problem
Alle kender vist problemerne med juice- og mælkekartoner. De er svære at åbne, hvis man har svage hænder, fordi man skal bruge fingerkræfter og ikke kan bruge armene.
Løsning 1: Den enkelte
Vi ville gerne lave en løsning, som var lettere at åbne, og som ikke krævede så meget forklaring. Den enkle løsning har en åbning med flap. Et klistermærke lukker mælken tæt under transport og i butikken. Løsningen er inspireret af åbningen på vådservietter.
Løsning 2: Den tekniske
Kartonen åbnes ved, at man trykker den runde knap foroven ned, så mælken løber ud langs kanten af åbningen. Man kan åbne ved at trykke med albuen eller med to tommelfingre, så man ikke behøver presse med en enkelt finger. Løsningen er inspireret af den åbning, der findes på visse typer termokander. Tanken er, at når kartonen
står i butikkerne, er toppen dækket af en tynd folie, som er let at bryde.
Udarbejdet af:
Marco Barbiani, Anders Bech Christensen, Janne Lykke og Lene Schødt, Arkitektskolen Aarhus
Problem:
Når man har nedsat funktion i hænderne, kan det være vanskeligt – til tider umuligt – at åbne emballage med børnesikrede skruelåg som dem, der sidder på flasker med terpentin, sprit, rensebenzin, afløbsrens m.m. Forsøg på at åbne emballagen medfører ofte overanstrengte og smertende fingre og frustration for brugeren, når han eller hun endnu en gang må opgive eller bede om hjælp.
Løsning:
Vi har arbejdet med at gøre låget markant større, så man kan bruge kræfterne i håndfladen og armen frem for de yderste fingerled. Emballagen benytter et eksisterende princip for børnesikring, da den er testet efter gældende regler. For at gøre brugen af emballagen let forståelig, er det grafiske udtryk bearbejdet, og vi har givet et bud på en ny grafisk identitet, som signalerer renhed, troværdighed og sikkerhed.
Udarbejdet af:
Anne Elsvaag, Thomas Kugle, Marianne Langberg, Toni Rie Lauridsen og Jakob Leth-Møller, Arkitektskolen Aarhus
Flere af Gigtforeningens medlemmer har optrådt som testpersoner, som designerne i projektet har været ude at interviewe og observere. Det har givet dem indblik i, hvordan emballage på dagligvarer påvirker hverdagen for ældre mennesker og mennesker med gigt.
Designerne har besøgt testpersonerne i deres hjem og fulgt dem i indkøbs- og madlavningssituationer. Observationerne er grundlaget for, at designerne kan udvikle nye muligheder for brugervenlig emballage og give industrien større indsigt i brugernes problemstillinger.
Designergruppen vil sammen med ingeniører fra Teknologisk Institut udgive en guideline til industrien, som tager hensyn til brugernes behov og de tekniske krav, der altid vil være til en emballage. Den skal tjene som inspiration og være et værktøj for emballageproducenter, detailhandlen, teknikere og designere med henblik på at udvikle bedre og mere tilgængelig emballage i fremtiden.
Læs mere om Gigtforeningens arbejde for bedre emballage
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 4-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 4-2010
En gruppe studerende på Arkitektskolen Aarhus har arbejdet med tilgængelig emballage. De mødte mennesker med gigt, så nærmere på eksisterende emballagetyper og udviklede forslag til nye og bedre løsninger. Opgaven blev introduceret af lektor Birgitte Geert Jensen. Hun forsker i projektet Brugervenlig Emballage, som også Gigtforeningen er med i.
Pilleæske
 |  |
Problem:
Vi fandt nogle problemer med den kendte pilleæske, som mange patienter bruger. Blandt andet var det svært at få pillerne op af de små doseringsrum, hvis man har gigt i fingrene. Der var også problemer med låget, som testpersonerne syntes gled stramt, og hvis man lagde kræfter i, risikerede man, at det pludselig fløj af.
Løsning:
Vi har lavet en emballage, som kan erstatte den traditionelle pilleæske. Man frigiver pillerne ved at trykke oven på æsken – her er fladen større, så man kan bruge hele hånden i stedet for bare en finger. Når pillerne er ude, vender man æsken, så pillerne falder ud i hånden. I én æske er der plads til piller til morgen, middag og aften. Man kan koble flere æsker oven på hinanden, fx syv æsker, så man har til hele ugen, eller tre æsker, hvis man skal af sted på weekend-tur. Samtidig har vi lavet et design, som er pænere og ikke signalerer sygdom i samme grad.
Udarbejdet af:
Marius Hjelervik, Jakob Purup, Maja Skall og Fernando Valencia, Arkitektskolen Aarhus
Brun sæbe
 |  |
Problem:
Vi identificerede flere problemer med den nuværende emballage til brun sæbe. Vores testperson vurderede, at doseringen var besværlig, og man risikerer let at blive fedtet ind i sæben. Emballagen var svær at åbne, og der var ingen indikation af, hvor den skal åbnes. Samtidig står det ikke klart på emballagen, hvad man kan bruge brun sæbe til.
Løsning:
Vi har udviklet en ny emballage, der løste flere problemer ved den eksisterende – et helt nyt design, der er lettere at bruge: Man trækker i håndtaget foroven, så den brune sæbe presses ud af bunden i et hul, der svarer til hullet i en ketchup-flaske. Man kan få fat med hele hånden i håndtaget og bruge nogle større
bevægelser til at trække sæben ud. Embal-lagen burde også være lettere at tømme end den traditionelle.
Samtidig har vi lavet en klar beskrivelse af de mange ting, man kan bruge brun sæbe til.
Udarbejdet af:
Henrik Brønnum Ilfeldt, Louise Nørholm, Majken Kirkegaard Rasmussen og Gitte Vestergård, Arkitektskolen Aarhus
Kartoner til mælk
 |  |
Problem
Alle kender vist problemerne med juice- og mælkekartoner. De er svære at åbne, hvis man har svage hænder, fordi man skal bruge fingerkræfter og ikke kan bruge armene.
Løsning 1: Den enkelte
Vi ville gerne lave en løsning, som var lettere at åbne, og som ikke krævede så meget forklaring. Den enkle løsning har en åbning med flap. Et klistermærke lukker mælken tæt under transport og i butikken. Løsningen er inspireret af åbningen på vådservietter.
Løsning 2: Den tekniske
Kartonen åbnes ved, at man trykker den runde knap foroven ned, så mælken løber ud langs kanten af åbningen. Man kan åbne ved at trykke med albuen eller med to tommelfingre, så man ikke behøver presse med en enkelt finger. Løsningen er inspireret af den åbning, der findes på visse typer termokander. Tanken er, at når kartonen
står i butikkerne, er toppen dækket af en tynd folie, som er let at bryde.
Udarbejdet af:
Marco Barbiani, Anders Bech Christensen, Janne Lykke og Lene Schødt, Arkitektskolen Aarhus
Rensebenzin
 |
Når man har nedsat funktion i hænderne, kan det være vanskeligt – til tider umuligt – at åbne emballage med børnesikrede skruelåg som dem, der sidder på flasker med terpentin, sprit, rensebenzin, afløbsrens m.m. Forsøg på at åbne emballagen medfører ofte overanstrengte og smertende fingre og frustration for brugeren, når han eller hun endnu en gang må opgive eller bede om hjælp.
Løsning:
Vi har arbejdet med at gøre låget markant større, så man kan bruge kræfterne i håndfladen og armen frem for de yderste fingerled. Emballagen benytter et eksisterende princip for børnesikring, da den er testet efter gældende regler. For at gøre brugen af emballagen let forståelig, er det grafiske udtryk bearbejdet, og vi har givet et bud på en ny grafisk identitet, som signalerer renhed, troværdighed og sikkerhed.
Udarbejdet af:
Anne Elsvaag, Thomas Kugle, Marianne Langberg, Toni Rie Lauridsen og Jakob Leth-Møller, Arkitektskolen Aarhus
Vidste du...
...at Gigtforeningen er med i projektet Brugervenlig Emballage? Det ledes af Teknologisk Institut og omfatter blandt andet Arkitektskolen Aarhus, en række brancheorganisationer og virksomheder. Projektet startede i foråret 2008 og løber over fire år.Flere af Gigtforeningens medlemmer har optrådt som testpersoner, som designerne i projektet har været ude at interviewe og observere. Det har givet dem indblik i, hvordan emballage på dagligvarer påvirker hverdagen for ældre mennesker og mennesker med gigt.
Designerne har besøgt testpersonerne i deres hjem og fulgt dem i indkøbs- og madlavningssituationer. Observationerne er grundlaget for, at designerne kan udvikle nye muligheder for brugervenlig emballage og give industrien større indsigt i brugernes problemstillinger.
Designergruppen vil sammen med ingeniører fra Teknologisk Institut udgive en guideline til industrien, som tager hensyn til brugernes behov og de tekniske krav, der altid vil være til en emballage. Den skal tjene som inspiration og være et værktøj for emballageproducenter, detailhandlen, teknikere og designere med henblik på at udvikle bedre og mere tilgængelig emballage i fremtiden.
Læs mere om Gigtforeningens arbejde for bedre emballage
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 4-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 4-2010
Andre interessante sider
Sidst opdateret 27-01-2012
Brugerbetingelser