Forbedret behandling af SLE - lupus

Lægerne bliver bedre og bedre til at behandle den vanskelige gigtsygdom SLE, kaldet lupus. Et nyt forskningsprojekt skal se på SLE-patienter gennem 15 år for at blive klogere på sygdommen og foreslå nye behandlinger.

Tekst: Morten Linnemann. Illustration: DISGUISED

1.200-1.400 danskere lider af Systemisk Lupus Erythematosus – SLE. En sygdom hvor immunsystemet angriber patientens egen krop og viser sig med symptomer både i huden, i leddene og i forskellige af kroppens organer. Blandt andet kan mennesker med SLE få et svært betændt hududslæt, hvis de udsættes for direkte sollys.

- Det er en vanskelig sygdom. Den kan være vanskelig at diagnosticere, behandle og ikke mindst at leve med, siger overlæge Anne Voss, der forsker i SLE på Odense Universitetshospital. Gigtforeningens forskningsråd har givet hende 1.350.000 kroner over to år til studiet.

Forskelle og fællestræk
Behandlingen er dog blevet meget bedre de sidste 15 år, mener Anne Voss.
- I dag kan man behandle sygdommen bedre ved at give immundæmpende medicin i nogle mere præcise doser og kombinationer. Det lykkes i flere tilfælde at få bragt sygdommen i ro, siger hun.

Et af problemerne ved SLE er, at sygdommen kommer til udtryk forskelligt hos forskellige patienter. Ud over symptomer i hud og led, som er det mest almindelige, oplever nogle patienter træthed og koncentrationsbesvær – andre igen får symptomer i nyrer, hjerte eller hjerne.

- Den ene patient med SLE ligner ikke den anden. Det gør det ikke kun svært for os læger, men også for patienterne, der ikke altid oplever at kunne dele deres erfaringer om sygdommen. Men der er fællestræk ved SLE: Alle bliver påvirket af immunstoffer rettet mod cellekernen, kaldet ANA, der opstår som led i en overreaktion i immunsystemet. Det skal behandles med immundæmpende medicin, og patienterne skal gå til kontrol resten af livet, siger Anne Voss.

Fulgt i 15 år
Anne Voss’ studie indeholder en opfølgning på alle patienter med SLE i det tidligere Fyns Amt, som er godt beskrevet de seneste 15 år. Ud fra dette materiale er det målet at bidrage med ny værdifuld viden om sygdomsforløbet ved SLE.

- Vores studier viser, at mennesker med SLE har lavere indhold af bestemte molekyler og proteiner, der har betydning for immunsystemet. I det nye studie vil vi se nærmere på betydningen af disse proteiner. Måske kan man udvikle en behandling, hvor man simpelthen giver patienterne de proteiner, som de mangler, siger Anne Voss.

Desuden vil studiet se nærmere på forekomst og udvikling af hjerte-kar-sygdom:

- Vi har i flere år vidst, at SLE også giver en forøget risiko for hjerte-kar-sygdom, og meget tyder på, at det også her er immunstoffer, der spiller med i udviklingen af hjerte-kar-sygdommen. Det vil vi se nærmere på i studiet, fortæller Anne Voss.

Læs mere om SLE

Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen

Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 3-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 3-2010