Dårlig emballage frustrerer mennesker med gigt

Nogle kommer til skade. Andre bliver vrede og frustrerede. Og andre giver bare op og springer en af dagens piller over. Problemerne med medicinemballage er mange, viser en rapport, som Gigtforeningen har lavet.

Tekst: Morten Linnemann. Foto: Claus Boesen

Emballage på medicin volder mennesker med gigt store problemer. Den dårlige emballage medfører både risiko for, at patienterne tager medicinen forkert, og at de kommer til skade i forsøget på at åbne den. LedSager har set på emballagen og talt med tre mennesker med gigt, der har deltaget i Gigtforeningens undersøgelse. De er ikke i tvivl: Emballagen på deres medicin er en kilde til daglig frustration.
 
"Jeg kan simpelthen ikke trykke de her dråber ud", siger Else Marie Born, efter et ihærdigt forsøg med en lille flaske øjendråber. Else Marie Born har haft leddegigt i en årrække og har ligesom Kim Jensen og Susan Højstrup sagt ja til at fremvise og fortælle om sin medicin.

Knive og tænder
Rapporten viser, at en del mennesker med gigt har prøvet at komme til skade under åbning af emballage. Knive er meget benyttede til åbning af medicin-emballage, bl.a. til åbning af de såkaldte blisterpakninger og skruelåg med diverse forseglinger. Dette genkender Susan Højstrup, der i en årrække har haft leddegigt og psoriasisgigt:

"Heldigvis har jeg en mand, der gerne vil hjælpe. Hvis jeg ikke har ham hjemme, så bruger jeg en saks eller en kniv – eller om nødvendigt så bruger jeg tænderne", siger Susan. "Skidtet skal jo åbnes", tilføjer Else Marie.

I rapporten meldes der også om kombinationer af kniv, gaffel eller østersåbner, ligesom en papegøjetang lyder til at være et populært redskab:

"Man finder ud af mange besynderlige ting for at få det til at fungere", bekræfter Else Marie.

Blisterpakninger er et mareridt
Den emballagetype, som får de hårdeste ord med på vejen, er de såkaldte blisterpakninger:

"Jeg kan altså blive vanvittig af de her forbandede blisterpakker. At sidde og tage sådan nogle piller ud, det er simpelthen et mareridt", siger Susan Højstrup og vifter med den tynde plade med små folieindpakkede piller med methotrexat. "Men der er forskel på blisterpakker", tilføjer hun. "Jeg kender nu kun den irriterende slags", indskyder Else Marie.

Susan viser en anden blisterpakning med færre og større piller i. "Den her er lettere, pillen er større og folien er tyndere", forklarer hun.

Kim, der også får methotrexat, får for tiden sine piller i et lille glas, og det er ikke meget bedre, mener han:

"Det er i en lille plastbeholder med en lille og meget tæt kantsnor rundt om låget. Jeg måtte bruge tænderne for at trække den af. Låget er stramt, men jeg kunne da åbne det over en bordkant", fortæller han.

Hjælpemidler ikke hjælp nok
Else Marie har anskaffet sig en såkaldt blisterpack-pen til at åbne blisterpakkerne med.

"Hver eneste mandag morgen sidder jeg og trykker piller ud. 21 piller. Den her blisterpack-pen kunne jeg ikke undvære", siger hun.

Susan og Kim synes ikke, at hjælpemidlerne til medicinbeholderne er en rigtig god hjælp.

"Når jeg skal have sådan en pakke op, så skal det være nu. Jeg vil ikke bruge energi og tid på det", siger Kim.

I rapporten fra Gigtforeningen konkluderes det netop også, at de fleste dropper at bruge hjælpemidler til medicin-emballage, fordi det er for besværligt – ikke mindst fordi der ofte skal mere end ét hjælpemiddel i brug.

Springer pillen over
Rapporten peger også på to store patientsikkerhedsproblemer, der følger med den dårlige emballage. Nogle af deltagerne i undersøgelsen nævner nemlig, at de sommetider helt opgiver at få låget af pillebeholderen og springer pillen over – typisk en smertestillende pille. Derudover er det meget udbredt at omhælde piller til andre mere anvendelige beholdere:
 
"Jeg hælder dem over i den her, siger Susan, og viser en større hvid plastikbøtte frem, hvor hun selv har klistret en etiket på. - Den er nemmere at åbne, og så sætter jeg selv etiketten over på, så jeg kan kende den", siger hun. "Men det er altid farligt at hælde medicin over", kommenterer Else Marie.

Sygeliggjort og magtesløs
I rapporten bliver det også tydeligt, at de daglige slåskampe med emballagen giver både magtesløshed, irritation og smerte. Og hjælpemidlerne er for nogle med til hele tiden at minde om, at man har en kronisk sygdom:

"Man bliver så sygeliggjort hele tiden og er nødt til at bede andre om hjælp", siger Susan. "Samfundet vil have, at vi skal kunne klare os selv, og så laver man sådan noget skidt", siger hun og peger på emballagepakkerne på bordet."Jeg synes, det er uanstændigt at lave medicin i sådan en dårlig emballage", slutter hun.

Rapport om emballage til medicin
Gigtforeningen har fået lavet en rapport, der beskriver de problemer, mennesker med gigt har, når de skal åbne emballagen på deres medicin. Rapporten fremhæver tre overordnede problemer, som mennesker med gigt oplever ved emballagen:

1. Flere har oplevet at komme fysisk til skade under åbning af emballagen, fx på en kniv.
2. Der er en udbredt følelse af frustration og afmagt over for emballagen.
3. Der er risiko for fejlmedicinering i forbindelse med, at piller omhældes eller helt springes over på grund af emballagen.

Rapporten er baseret på to fokusgruppeinterviews med mennesker, der har leddegigt. 

Læs mere om undersøgelsen og se hele rapporten

Gode råd om medicinemballage

• Hvis du har store problemer med en bestemt type emballage, fx blisterpakning, så få din læge til at skrive på recepten, at du ikke må få medicin i bisterpakning, med mindre medicinen kun findes i blisterpakning. Du kan også spørge på apoteket, om medicinen findes i anden og mere tilgængelig emballage end den, som er apotekets førstevalg.
• Pas på, hvis du omhælder medicin i andre beholdere end den oprindelige. Det medfører dels risiko for fejlmedicinering, fordi man tager fejl af pillerne, og dels kan visse medicintyper miste deres virkning eller holdbarhed ved at blive omhældt.
• Pas på, hvis du bruger knive og andre skarpe genstande til at åbne medicin-emballagen.

Læs mere om emballage - en af Gigtforeningens mærkesager

Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 1-2010.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 1-2010