Ventetid er smerter og spildtid
![]() |
Tekst: Merete Rømer Engel. Foto: Jesper Balleby
Joan Kirstejn fra Egå ved Århus har haft rygproblemer, siden hun var 21 år. Efter en operation for spinalspinose fik hun meget ondt i skulder og nakke. Hun kontaktede sin praktiserende læge og efterfølgende en fysioterapeut, der gav hende en masse øvelser, da han mente, at smerterne skyldtes en forkert holdning efter operationen.
"Jeg lavede øvelserne, men det hjalp ikke rigtigt, og derudover tabte jeg mig meget", fortæller Joan Kirstejn.
En dag besvimede hun. Det gjorde ondt i knæet, og det viste sig, at knæet var fyldt med væske. Hun fik derfor taget en blodprøve.
Frustrationerne
"Min læge mente, at det måske kunne være muskelgigt, derfor henviste han mig til en speciallæge og gav mig prednisolon, men så begyndte ventetiden", siger Joan Kirstejn. Hun blev henvist til en speciallæge i reumatologi i oktober 2008 og fik en tid i marts 2009.
"Det var meget frustrerende at gå og vente måned efter måned. Jeg havde mange smerter og kunne ikke rigtig andet end at vente. Det er ligesom at slå en streg over fem måneder af ens liv. Heldigvis havde jeg efter operationen fået en aftale med min arbejdsplads, hvor jeg sad på kontor i en boligforening, om at gå lidt tidligt på efterløn. Ellers havde det da været helt absurd. Men stadigvæk fem måneder er altså længe at gå og have ondt og bare vente", siger Joan Kirstejn.
Endelig hos speciallægen
Da Joan kom til hos speciallægen konstaterede han, at det var muskelgigt, og hun fik methotrexat ud over prednisolon. I dag har Joan det rimeligt godt, når hun sørger for ikke at sidde, stå eller bevæge sig på samme måde for længe.
"Min dag er delt op i en masse små bidder. Jeg lægger ud med morgengymnastik, og så går det slag i slag med lidt pauser indimellem med husligt arbejde, spadsereture eller cykelture, knipling og madlavning til min mand og mig. Det er ok. Bare jeg tager min medicin og ikke overdriver noget", fortæller Joan Kirstejn.
Hvad er muskelgigt?
- Muskelgigt er en variant af gigtsygdommen kæmpecelle-karbetændelse, men muskelgigt udvikler sig mere snigende og skjult
- Muskelgigt rammer typisk mennesker over 60 år
- Typiske symptomer er, at sygdommen udvikles langsomt, der er tiltagende træthed, øget behov for hvile og søvn og langsomt indsættende vægttab over et halvt eller et helt år
- Diagnosen kan være vanskelig at stille for lægen, da symptomerne i begyndelsen ligner kronisk infektion, begyndende leddegigt, stofskiftesygdom, kræftlidelse og flere andre sygdomme
- Muskelgigt har ofte en god prognose, idet behandling med lavdosis prednisolon oftest er særdeles effektiv, således at alt ubehag forbundet med sygdommen forsvinder.
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 6-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 6-2009
Andre interessante sider
Sidst opdateret 05-07-2011



