Terpentin-olie og uldtæppe klarer gigten
![]() |
Medlem af Gigtforeningen Dorte Schmidt-Nielsen hjalp i sommers med at rydde op og ud i skuffer og skabe på en gård i Fjellerup by på Norddjursland. Her har noget af hendes familie boet fra 1915-2009. Her fandt hun en æske mærket ’vigtige ting’.
I æsken lå bl.a. dødsannoncer, navnestof fra avisen, madopskrifter, rosensorter, opbyggelige prædikener og taler fra Indre Mission.
Og så lå der en opskrift på et gigtmiddel, der nok vil få de fleste af nutidens gigtpatienter til at rynke på næsen. Som det ses af den originale opskrift her på siden, så bestod opskriften på gigtmidlet af:
- 25 gr. Enebærolie
- 25 gr. Terpentinolie
- 50 gr. Salmiakspiritus
Dorte Schmidt-Nielsen oplyser, at hun tror, at gigtmidlet er skrevet ned af hendes mors faster, Sine Rasmussen (Jensine Rasmussen, f. Kahr). Hun levede fra 1877-1966, så midlet har måske været i anvendelse fra begyndelsen af 1900-tallet. Hvem kuren har været tiltænkt, vides ikke. Og mens behandlingseffekten nok er tvivlsom, så har gigtmidlet givetvis påført patienten en usædvanlig underlig lugt.
Få mere viden om gigt
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 6-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 6-2009
Andre interessante sider
Sidst opdateret 05-07-2011



