Gigtpatienter venter på undersøgelser
 |
Tekst: Merete Rømer Engel. Foto: Jesper Balleby
Tusindvis af gigtpatienter venter alt for længe på at blive undersøgt. Før man kan nyde godt af ventetidsgarantien på behandling, skal man skrives op til behandling, og før man kan blive skrevet op til behandling, skal man have en diagnose. Den meget lange ventetid på undersøgelser er et af de helt store problemer for mange mennesker med smerter i led, ryg eller muskler. Den betyder både unødige smerter, lange sygemeldinger og dårligere helbred på lang sigt.
En af de undersøgelser, som gigtpatienter ofte venter længe på, er MR-skanning, som er en metode til at diagnosticere sygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og Bechterews sygdom:
"En tidlig MR-skanning kan give en hurtigere diagnose. Det har især betydning for nogle gigtformer som fx hvirvelsøjlegigt (Bechterews sygdom). Før i tiden kunne det tage 5-6 år at stille en diagnose på Bechterews sygdom, men på en MR-skanning kan det ofte ses umiddelbart", forklarer professor Mikkel Østergaard fra Hvidovre og Glostrup Hospital.
Professoren peger ligeledes på rygproblemer som et område, hvor en MR-skanning kan have stor betydning for en hurtig diagnose og dermed hurtig behandling.
Fire måneders venten før køen
En gigtpatient venter i dag i gennemsnit ni uger på at komme til sin første undersøgelse hos en privat speciallæge. Det er en stigning på en uge i forhold til 2008, viser en opgørelse af ventetiderne til undersøgelse, som Gigtforeningen har lavet. Derefter venter patienterne i gennemsnit to måneder, hvis de skal udredes og MR-skannes på et hospital. Så er vi oppe på knap fire måneders undersøgelsestid, før diagnosen er på plads, og patienten kan stille sig i kø til behandling.
Mens patienterne venter, risikerer de i værste fald at få forværringer af deres ledskader:
"Ved leddegigt og andre af de inflammatoriske gigtsygdomme ved vi, at den største ødelæggelse af leddene sker inden for de første to-tre år. Derfor er det vigtigt at få stillet diagnosen hurtigt, og med en MR-skanning kan man se begyndende ledskader omkring to år før, man ellers typisk ville opdage dem på røntgenbilleder", siger Mikael Boesen, der er ph.d. og forskningsansvarlig røntgenlæge ved Frederiksberg Hospital.
Gigtforeningens undersøgelse viser samtidig, at patienter i Østdanmark venter væsentligt længere på at komme til en MR-skanning end patienter på Fyn og Jylland.
Penge på bordet
Politikerne er udmærket klar over, at der skal gøres noget ved ventetiderne til undersøgelser, derfor har regeringen nu lagt et lovforslag frem. Det giver alle patienter ret til at blive undersøgt og fx få lavet en MR-skanning på et privathospital, hvis de har ventet i over en måned:
Gigtforeningens direktør Lene Witte er naturligvis meget glad for konstruktive forslag på dette område. Hun påpeger dog det problem, at der allersidst i lovforslaget står, at det skal være omkostningsneutralt.
"Det er dejligt, at der bliver taget fat på dette område, men selvfølgelig koster det penge at nedsætte ventetiden på undersøgelser ved at sende nogle patienter til undersøgelse hos private udbydere. Der må penge med", siger direktør Lene Witte.
Flere reumatologer
Men selv om der efter pres fra Gigtforeningen skulle blive afsat penge i forbindelse med loven, så er det stadig ingen garanti for, at alle kommer til at vente kortere. Tager vi MR-skanning som eksempel, så forudsætter det nemlig, at der er indgået en aftale mellem regionen og en eller flere private udbydere. At man kan blive enige om en pris og nogle spille-regler.
Borgerne har altså med det nye lovforslag ret til fx en MR-skanning på en privatklinik eller privathospital efter en måned, hvis det kan lade sig gøre. Men er der ikke en aftale mellem regionen og en privat udbyder på netop dette område, må man vente, præcis som man gør det i dag.
Professor Mikkel Østergaard påpeger, at der er mangel på reumatologer i Danmark. Han påpeger også, at det er nødvendigt, at man sikrer en høj kvalitet, hvis fx MR-skanning i højere grad udliciteres til private hospitaler, som typisk får skanningsbilleder beskrevet i udlandet.
"Det er vigtigt, at kvaliteten af skanningerne både er ensartet og høj. Ellers kan man risikere at ende i en situation, hvor hospitalerne er nødt til at tage dem om eller få andre læger til at bedømme dem", siger Mikkel Østergaard.
Hvad viser MR-skanning?
En MR-skanner er meget kort fortalt en stor magnet, som man ligger i under undersøgelsen. Teknikken er baseret på et magnetfelt og radiobølger. Patienten udsættes derfor ikke for røntgenstråler.
MR er meget velegnet til gigtpatienter, fordi man på billederne kan se både bløddele, muskler, sener, brusk og knogler i detaljer. Det betyder, at man med MR kan se de strukturer, hvor de fleste gigtsygdomme starter. På røntgenbilleder kan man derimod kun se knogler, og indirekte kan man se brusken.
MR-skanning er dog endnu ikke generelt anbefalet som skanningsmetode på lige fod med fx røntgenundersøgelser. Derfor bliver MR-skanning ikke anvendt så hyppigt. MR-skanning af rygsøjlen og af led forventes sammen med ultralydsskanning at få tiltagende anvendelse fremover.
Læs også artiklen "Ventetid er smerter og spildtid"
Læs mere om ventetider - en af Gigtforeningens mærkesager
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 6-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 6-2009
Andre interessante sider
Sidst opdateret 05-07-2011
Brugerbetingelser