Ny rapport udfordrer Gigtforeningens frivillige arbejde
De frivillige i Gigtforeningen er glade for det frivillige arbejde. Men for at tiltrække flere frivillige til de lokale aktiviteter skal det frivillige arbejde udvikles og styrkes endnu mere, viser en ny stor undersøgelse af det frivillige arbejde, som Gigtforeningen har fået udarbejdet.
Tekst: Morten Linnemann. Foto: Henrik Kastenskov
Hanne Dahl-Nielsen har været frivillig i Gigtforeningen i fire år. Hun har selv slidgigt og et fleksjob som sygeplejerske på Vejle Sygehus. For Hanne var beslutningen om at blive frivillig ganske naturlig:
"Jeg har jo selv slidgigt, og jeg ville bare gerne gøre noget. Det ligger jo også i min uddannelse, at jeg gerne vil hjælpe til", siger hun.
Hanne er med i bestyrelsen i Gigtforeningens kreds i Trekantsområdet og bor selv i Vejle. Hun er glad for at være med i det frivillige arbejde i kredsen:
"I Gigtforeningen kan man snakke sig fra meget, og behøver ikke bruge sin fysik så meget. Man kan bruge snakketøjet, og det slider jo ikke gevaldigt på knoglerne", siger Hanne Dahl-Nielsen med et smil og henviser til, at aktiviteterne ofte består af møder, projekter, undervisning og planlægning.
"Man sætter selv grænserne for, hvor meget man vil lave i modsætning til et rigtigt arbejde, hvor man ikke rigtigt kan skrue op og ned for blusset", siger hun.
Vil gerne mødes med andre
Gigtforeningen har netop fået udarbejdet en stor undersøgelse om det frivillige arbejde i foreningen, hvor 2.263 medlemmer og 375 frivillige i Gigtforeningen blev inviteret til at give deres svar.
Undersøgelsen giver både en beskrivelse af, hvem der er frivillig i foreningen, men også af, at det frivillige arbejde kan styrkes på en række områder.
Undersøgelsen viser, at de frivillige især er mennesker, der ligesom Hanne Dahl-Nielsen selv er berørt af gigt eller har en i sin nærmeste familie med gigt.
"Det er karakteristisk for Gigtforeningens frivillige, at de oplever at have dårligere helbred, end medlemmerne gør i gennemsnit. Man kunne jo tro, at det var omvendt, men sagen er, at det er dem, der har gigt mest inde på livet, der vælger at blive frivillig", siger professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, der har været ansvarlig for undersøgelsen.
"Det sociale spiller også en vigtig rolle. Over 30 procent af de frivillige angiver et ønske om at ’ville møde andre’ som grund til at blive frivillig i foreningen", siger han videre.
Det sociale i den lokale kreds sætter Hanne Dahl-Nielsen også pris på:
"Vi har blandt andet sådan et inspirationsmøde om foråret, hvor vi får noget god mad og god vin, og så er vi meeeget kloge og får en masse gode ideer til, hvilke aktiviteter vi skal lave i kredsen den kommende tid. Og så bliver der jo nogle tjanser, der skal fordeles, og det går altid ret nemt", fortæller hun.
Plads til forbedring
Undersøgelsen viser også, at selv om der er mange aktiviteter rundt om i landet, så er det en forholdsvis lille andel af Gigtforeningens medlemmer, der er frivillige – ca. 500 i alt. Og det er en udfordring, som Gigtforeningen fremover vil tage op, siger direktør Lene Witte:
"Det frivillige arbejde er et vigtigt fundament for Gigtforeningens arbejde, og vi er på sagens vegne taknemmelige for det store engagement og alle de frivillige timer, som hver dag bliver givet. Men vi må udvikle vores buket, når det gælder frivilligt arbejde, så det giver mening for flere at deltage".
10 procent af de ikke-frivillige i undersøgelsen svarer, at de godt kunne tænke sig at være frivillige, men ikke nødvendigvis i en bestyrelse, hvor en stor del af de frivillige er tilknyttet i dag. Derfor skal det frivillige arbejde måske i højere grad bestå af projekter og aktiviteter, hvor man som frivillig kan bidrage til gigtsagen.
"Vi skal lytte til, hvad de potentielle frivillige vil have og – i samarbejde med vores nuværende frivillige – give nogle muligheder og rammer, så det er attraktivt, positivt og meningsfuldt at være frivillig", siger Lene Witte.
Som frivillig får man mulighed for at komme på kurser i bl.a. Dialog og Konfliktløsning samt Kommunikation og Politisk arbejde.
Sådan bliver du frivillig
Der er flere måder, man kan være frivillig i Gigtforeningen. Det kan være i en af de 22 lokale kredse eller i lokalgrupperne under kredsene. Du kan også være med i netværk, fx som kontaktperson til reumasygeplejersker eller diagnosenetværk for mindre sygdomsgrupper som fx Sjögrens, Wegeners Granulomatose eller SLE-LED-Lupus.
Kontakt din lokale kreds eller gruppe
Det viser undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i tre trin. Først blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer og frivillige i Gigtforeningen. Dernæst gennemførtes fokusgruppeinterview med udvalgte frivillige. Til slut blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse i Gigtforeningens lokale kredse og netværk.
- 75 procent af de frivillige svarer, at de oplever at gøre stor gavn ved at arbejde frivilligt i Gigtforeningen
- Jo mere berørt man er af gigt, jo mere tilbøjelig er man til at blive frivillig i Gigtforeningen
- Gigtforeningens frivillige er generelt mellem 40-70 år gamle – de fleste er mellem 60-70 år
- De fleste har forladt arbejdsmarkedet, men en del har arbejde på hel- eller deltid
- Over halvdelen af de frivillige har valgt at blive frivillige, fordi de blev spurgt af en anden i foreningen, om de ville være med
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 5-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 5-2009
Andre interessante sider
Sidst opdateret 05-07-2011
Brugerbetingelser