Ny indsats kan hjælpe patienter med slidgigt i knæ
To forskningsprojekter vil på vidt forskellig måde forbedre behandlingen af knæpatienter, der står over for en knæoperation. De nye metoder er støttet af Gigtforeningen og kan føre til, at op mod hver femte knæoperation kan vente, fordi patienten har fået det bedre.
Tekst: Thomas Bjerg. Foto: Alex Tran
De halter eller vralter, så godt de kan – med store smerter i knæene. Nogle opgiver næsten helt at bevæge sig.
Men løsningen for patienter med svær slidgigt (artrose) i knæene er måske ikke altid operation med et kunstigt led. Det skal to meget forskellige forskningsprojekter afklare.
På Svendborg Sygehus på Fyn lader læger i den kommende tid patienter træne i 8-12 uger før operationen for at se, om de klarer sig bedre efter operationen. Men det er håbet, at træningen vil udskyde operationen i flere år – eller måske helt overflødiggøre den.
Og på Sygehus Vendsyssel i Nordjylland bruger læger og forskere 3D-smertemålinger til at finde knæpatienter, der er blevet overfølsomme mod smerterne. Frem for operation kan disse patienter måske bedre hjælpes med morfinlignende præparater eller epilepsi-medicin, der nulstiller det overfølsomme nervesystem.
Træning kan måske spare en operation
Projektleder og læge på det fynske træningsprojekt Allan Villadsen forklarer, at de færreste patienter med svær slidgigt træner, når de er indstillet til et nyt knæ- eller hofteled. Også selv om de får brochurer, der fortæller, hvordan de skal træne.
"Vi tror, at ældre patienter kan udbygge deres reservekapacitet i musklerne, så de har mere at give af, når de bliver opereret. Dermed kommer de sikkert hurtigere i gang", siger Allan Villadsen.
En positiv bivirkning kan være, at patienter vælger at udskyde operationen, hvis de oplever, at de får det bedre, når de træner, siger han.
"Et kunstigt led holder ofte i 15 år, og hvis en patient får det som 60-årig, skal hun måske have det skiftet igen som 75-årig. Hvis træningen udskyder den første operation, behøver patienten måske ikke at få skiftet det kunstige led", siger Allan Villadsen.
Teknisk træning hjælper længst
Projektet bruger såkaldt neuromuskulær træning, der er mulig at tilpasse efter patientens funktions-, smerte- og styrkeniveau. Træningen lærer patienterne at gå ordentligt og styre deres bevægelser bedre. Mange halter eller vralter på grund af smerter og ledskader.
Netop neuromuskulær træning kan have effekt, mener lektor Hans Lund fra Syddansk Universitet. Han forsker i træning til artrosepatienter og har gennemgået over 50 videnskabelige studier på området.
"Selvfølgelig virker styrketræning ikke et år efter, at man er holdt op med at træne. Men med neuromuskulær træning kan patienterne automatisere de rigtige bevægelser, og når de har lært sig nye bevægelsesfærdigheder, vil træningseffekten holde", siger Hans Lund.
Svenskere følger forsøg
Det fynske forsøg bliver fulgt med interesse i Sverige, hvor læger mange steder henviser alle patienter, der skal have indsat kunstige led, til at træne, før de bliver opereret.
"Vi har ikke videnskabeligt bevis for, at det virker, men i Sverige giver mange patienter udtryk for, at de ikke behøver operationen, når de har trænet. De vælger oftest at få den alligevel, fordi de har stået på venteliste. Forsøget kan afklare, om vi skal sætte ind med træning generelt før operation", siger svenske Ewa Roos, der er professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Hun er også vejleder på projektet, som Gigtforeningen støtter med 180.000 kroner.
Overfølsomt smertesystem
I Nordjylland griber forskerne problematikken an på en anden måde. Her er et af målene at finde frem til de patienter, der har store smerter, selvom skaderne i knæet ikke er store. For denne patientgruppe er problemet nemlig, at de tilsyneladende har en øget smertefølsomhed, og løsningen er derfor ikke nødvendigvis en operation, fortæller Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sanse-motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.
"Derfor virker det ikke at skære i de patienter, før vi har normaliseret deres smertesystem. Det svarer til at have fantomsmerter efter amputationer. Problemet ligger i centralnervesystemet, og vi skal påvirke nogle nerveceller i rygmarven, der fortæller hjernen, at smerten er kraftigere, end den egentlig er", siger dr. med. Lars Arendt-Nielsen.
Projektet går i gang i slutningen af året og afprøver morfinlignende smerte-medicin i lav dosis.
"Det virker bedre på smerteoverfølsomhed end gængse anti-inflammatoriske midler kaldet NSAID som fx ibuprofen, der kan have alvorlige bivirkninger. Nogle patienter er så ekstremt overfølsomme i smertesystemet, at de skal have stoffer, som findes i epilepsi-midler. De rettes jo mod nerveceller, der går amok", siger Lars Arendt-Nielsen.
Store smerter ved små skader
Lægerne på Sygehus Vendsyssel har undersøgt smerteoverfølsomheden i et projekt, som Gigtforeningen støttede med 500.000 kroner.
Her kortlagde forskerne patienternes smerter i knæet ved at lade et lille apparat trykke med forskelligt tryk på specifikke steder af knæet. Samtidig registrerede sygeplejersker, hvornår patienterne oplevede smerte. Ved at sammenholde smertemålingerne med MR-skanninger, der viste knæets overflade og de indre skader, fandt forskerne ud af, at smerterne ofte ikke hang sammen med skadernes omfang.
"Det var ret mærkeligt. Man skulle tro, at jo større skader i knæet, desto mere ondt gjorde det. Men hos nogle ændrer nervesystemet sig og bliver mere følsomt. Det bør behandlingen tage højde for, så man ikke bare skifter knæleddet ved små skader", siger Lars Arendt-Nielsen.
Han skønner, at op mod en femtedel af alle de godt 7.200 patienter, som læger årligt henviser til operation, kan undgå at få skiftet knæleddet.
Danskere på operationsbordet
I Danmark får over 7.200 mennesker indopereret et kunstigt knæled hvert år, og tallet har i flere år været i stigning. Gigtforeningen vurderer, at det koster godt 507 mio. kroner i 2009 at sætte nye knæ i danskerne. Derudover kommer de operationer, hvor patienten skal have udskiftet et kunstigt knæ, fordi det ikke holder længere.
Gigtforeningen mener, at alle, der har behov for en knæ- eller hofteoperation, skal kunne få den, uden unødig ventetid. Samtidig er det dog afgørende for mennesker med slidgigt – uanset om det er i begyndende eller svær grad – at forebygge forværring af slidgigten, bl.a. med individuelt tilpasset træning. På den måde kan det undgås, at slidgigten forværres og ender med en operation.
Læs mere om slidgigt
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 5-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 5-2009
Tekst: Thomas Bjerg. Foto: Alex Tran
De halter eller vralter, så godt de kan – med store smerter i knæene. Nogle opgiver næsten helt at bevæge sig.
Men løsningen for patienter med svær slidgigt (artrose) i knæene er måske ikke altid operation med et kunstigt led. Det skal to meget forskellige forskningsprojekter afklare.
På Svendborg Sygehus på Fyn lader læger i den kommende tid patienter træne i 8-12 uger før operationen for at se, om de klarer sig bedre efter operationen. Men det er håbet, at træningen vil udskyde operationen i flere år – eller måske helt overflødiggøre den.
Og på Sygehus Vendsyssel i Nordjylland bruger læger og forskere 3D-smertemålinger til at finde knæpatienter, der er blevet overfølsomme mod smerterne. Frem for operation kan disse patienter måske bedre hjælpes med morfinlignende præparater eller epilepsi-medicin, der nulstiller det overfølsomme nervesystem.
Træning kan måske spare en operation
Projektleder og læge på det fynske træningsprojekt Allan Villadsen forklarer, at de færreste patienter med svær slidgigt træner, når de er indstillet til et nyt knæ- eller hofteled. Også selv om de får brochurer, der fortæller, hvordan de skal træne.
"Vi tror, at ældre patienter kan udbygge deres reservekapacitet i musklerne, så de har mere at give af, når de bliver opereret. Dermed kommer de sikkert hurtigere i gang", siger Allan Villadsen.
En positiv bivirkning kan være, at patienter vælger at udskyde operationen, hvis de oplever, at de får det bedre, når de træner, siger han.
"Et kunstigt led holder ofte i 15 år, og hvis en patient får det som 60-årig, skal hun måske have det skiftet igen som 75-årig. Hvis træningen udskyder den første operation, behøver patienten måske ikke at få skiftet det kunstige led", siger Allan Villadsen.
Teknisk træning hjælper længst
Projektet bruger såkaldt neuromuskulær træning, der er mulig at tilpasse efter patientens funktions-, smerte- og styrkeniveau. Træningen lærer patienterne at gå ordentligt og styre deres bevægelser bedre. Mange halter eller vralter på grund af smerter og ledskader.
Netop neuromuskulær træning kan have effekt, mener lektor Hans Lund fra Syddansk Universitet. Han forsker i træning til artrosepatienter og har gennemgået over 50 videnskabelige studier på området.
"Selvfølgelig virker styrketræning ikke et år efter, at man er holdt op med at træne. Men med neuromuskulær træning kan patienterne automatisere de rigtige bevægelser, og når de har lært sig nye bevægelsesfærdigheder, vil træningseffekten holde", siger Hans Lund.
Svenskere følger forsøg
Det fynske forsøg bliver fulgt med interesse i Sverige, hvor læger mange steder henviser alle patienter, der skal have indsat kunstige led, til at træne, før de bliver opereret.
"Vi har ikke videnskabeligt bevis for, at det virker, men i Sverige giver mange patienter udtryk for, at de ikke behøver operationen, når de har trænet. De vælger oftest at få den alligevel, fordi de har stået på venteliste. Forsøget kan afklare, om vi skal sætte ind med træning generelt før operation", siger svenske Ewa Roos, der er professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Hun er også vejleder på projektet, som Gigtforeningen støtter med 180.000 kroner.
Overfølsomt smertesystem
I Nordjylland griber forskerne problematikken an på en anden måde. Her er et af målene at finde frem til de patienter, der har store smerter, selvom skaderne i knæet ikke er store. For denne patientgruppe er problemet nemlig, at de tilsyneladende har en øget smertefølsomhed, og løsningen er derfor ikke nødvendigvis en operation, fortæller Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sanse-motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.
"Derfor virker det ikke at skære i de patienter, før vi har normaliseret deres smertesystem. Det svarer til at have fantomsmerter efter amputationer. Problemet ligger i centralnervesystemet, og vi skal påvirke nogle nerveceller i rygmarven, der fortæller hjernen, at smerten er kraftigere, end den egentlig er", siger dr. med. Lars Arendt-Nielsen.
Projektet går i gang i slutningen af året og afprøver morfinlignende smerte-medicin i lav dosis.
"Det virker bedre på smerteoverfølsomhed end gængse anti-inflammatoriske midler kaldet NSAID som fx ibuprofen, der kan have alvorlige bivirkninger. Nogle patienter er så ekstremt overfølsomme i smertesystemet, at de skal have stoffer, som findes i epilepsi-midler. De rettes jo mod nerveceller, der går amok", siger Lars Arendt-Nielsen.
Store smerter ved små skader
Lægerne på Sygehus Vendsyssel har undersøgt smerteoverfølsomheden i et projekt, som Gigtforeningen støttede med 500.000 kroner.
Her kortlagde forskerne patienternes smerter i knæet ved at lade et lille apparat trykke med forskelligt tryk på specifikke steder af knæet. Samtidig registrerede sygeplejersker, hvornår patienterne oplevede smerte. Ved at sammenholde smertemålingerne med MR-skanninger, der viste knæets overflade og de indre skader, fandt forskerne ud af, at smerterne ofte ikke hang sammen med skadernes omfang.
"Det var ret mærkeligt. Man skulle tro, at jo større skader i knæet, desto mere ondt gjorde det. Men hos nogle ændrer nervesystemet sig og bliver mere følsomt. Det bør behandlingen tage højde for, så man ikke bare skifter knæleddet ved små skader", siger Lars Arendt-Nielsen.
Han skønner, at op mod en femtedel af alle de godt 7.200 patienter, som læger årligt henviser til operation, kan undgå at få skiftet knæleddet.
Danskere på operationsbordet
I Danmark får over 7.200 mennesker indopereret et kunstigt knæled hvert år, og tallet har i flere år været i stigning. Gigtforeningen vurderer, at det koster godt 507 mio. kroner i 2009 at sætte nye knæ i danskerne. Derudover kommer de operationer, hvor patienten skal have udskiftet et kunstigt knæ, fordi det ikke holder længere.
Gigtforeningen mener, at alle, der har behov for en knæ- eller hofteoperation, skal kunne få den, uden unødig ventetid. Samtidig er det dog afgørende for mennesker med slidgigt – uanset om det er i begyndende eller svær grad – at forebygge forværring af slidgigten, bl.a. med individuelt tilpasset træning. På den måde kan det undgås, at slidgigten forværres og ender med en operation.
Læs mere om slidgigt
Læs mere om forskning støttet af Gigtforeningen
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 5-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 5-2009
Andre interessante sider
Sidst opdateret 05-07-2011
Brugerbetingelser