Hurtig behandling gav et rygstød
 |
Tekst: Birgit Brunsted
Uden en stærk vilje og et positivt sind var jeg ikke kommet igennem det, siger 62-årige malermester Erland Olesen fra Frederikshavn om sin hårde tørn med en diskusprolaps. Men succesen skyldes også det gode samarbejde med læger og sygeplejersker på afdeling 208 A på Rygambulatoriet på Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Dette samarbejde har gjort, at han nu syv uger efter prolapsen er kommet hjem og snart kan begynde at arbejde igen.
Operation eller tværfagligt forløb?
Erland Olesen blev indlagt på Hjørring Sygehus den 24. maj i år, fordi han fik voldsomme smerter i ryggen. - Sådanne smerter har jeg aldrig oplevet før, siger han.
Lægerne var hurtigt overbeviste om, at det var en diskusprolaps, og tog en samtale med Erland Olesen. Spørgsmålet var, om han skulle opereres eller vælge en tværfaglig behandling med sygeplejersker, fysioterapeuter, læger og socialrådgivere involveret i patientbehandlingen:
"Der er jo altid risiko ved at blive opereret, og jeg fik at vide, at der kunne opstå arvæv efter operationen, og så var man jo lige vidt. Lægerne anbefalede mig medicinsk behandling og fysioterapi, og jeg valgte ikke at blive opereret. Den beslutning har jeg absolut ikke fortrudt", siger han.
Fremskridt for hver uge
Allerede dagen efter indlæggelsen blev Erland Olesen kørt ned i fysioterapien, og det gjorde godt nok ondt, når han skulle ud af sengen, selvom han fik smertestillende medicin. Behandlingen, som foregik hver dag, bestod dels af øvelser hos fysioterapeuten og dels en tur i varmtvandsbassinet. Erland Olesen gjorde hele tiden små fremskridt. Han havde heldigvis mobilen med på hospitalet, så han kunne være i kontakt med sine svende, mens hans kone passede forretningen.
I uge fire gik det virkelig fremad, og så var jeg klar til at komme videre – man kan jo ikke ligge og fylde en seng, bare for at ligge der, som han siger. Knap en måned efter indlæggelsen, blev han udskrevet.
Erland Olesen går stadig til fysioterapi en gang om ugen på Rygambulatoriet i Hjørring, og han sætter pris på, at de holder øje med ham, og at forløbet bliver skrevet ned i journalen.
"Jeg er ikke raskmeldt endnu, men jeg kan gå uden krykker eller rollator, og de sidste 14 dage er jeg begyndt at køre bil. Her efter syv uger føler jeg mig rigtig godt på vej. Jeg kan se lyset for enden af tunnellen, og det er skarpt".
Han har kun ros til rygambulatoriet og dets personale:
"Afdelingen er simpelt hen kanongod. Jeg havde den samme læge og sygeplejersker hele tiden. Der er sat god tid af til patienten, og de lytter til én: ’Det er jo dig, der har smerterne’, som de siger".
Egen vilje giver godt resultat
Hvis ikke Erland Olesen var blevet rask, havde hans liv set noget anderledes ud:
"Jeg har fået masser af hjælp – min hustru har kørt hele virksomheden, men det kunne jo ikke blive ved. Var jeg ikke blevet rask, havde jeg ikke kunnet køre min forretning, og så havde jeg måttet sælge".
Han må dog finde sig i at være med på sidelinjen i firmaet:
"Man skal ikke rende og løfte på noget som helst, men det er belastende altid at skulle stå ved siden af, når man er vant til at være 100 procent aktiv. Man står bare der og kigger, og det er hårdt", siger Erland Olesen.
Han gør selv en indsats for at komme på fode igen. Hver morgen fem dage
om ugen går han i Frederikshavn Svømmehal, der har et varmtvandsbassin, og gør de øvelser, fysioterapeuten på Rygambulatoriet har givet ham.
"Jeg var ikke kommet videre, hvis jeg ikke var gået på med krum hals – opholdet på rygambulatoriet er positivt, men hvis man ikke selv har viljen, får man ikke så hurtigt et godt resultat".
Læs også artiklen "Rygpatienter lades i stikken"
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 4-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 4-2009
Andre interessante sider
Sidst opdateret 06-07-2011
Brugerbetingelser