Kunsten af leve med smerter
 |
man kan gøre som smertepatient, er at sætte sig hen i et hjørne og kigge.
Man skal tværtimod leve et aktivt liv for at holde smerterne på afstand.
Tekst: Morten Linnemann. Illustration: Lars Bo Petersen
Smerter er en velkendt og ofte uundgåelig følgesvend til gigtsygdomme. Smerter er kroppens alarm-funktion, der skal beskytte os mod at komme til skade. Men hos kroniske smertepatienter er alarmen gået i baglås. Det vil sige, at hjernen fortsat registrerer smertesignaler, selvom de akutte smerter er overstået.
"Smerter påvirker på en række forskellige måder. De er stressende og trættende. De kan give nedsat appetit og nedsat sexlyst. Og de kan give depression", fortæller Søren Frølich, der er smertepsykolog på Herlev Hospitals Tværfagligt Smertecenter.
Kom overens med smerterne
Der findes en række ting, man kan gøre for at lære at håndtere smerterne bedre. "Det værste, man kan gøre, er at sætte sig hen i et hjørne. Jo mere aktiv, man er i sin dagligdag, jo mindre tænker man på smerterne. Det vigtigste er at have et projekt, som man går op i", siger Søren Frølich.
"Og så handler det om at komme overens med smerterne. Så længe man bruger sin tid og energi på, hvordan man kan fjerne smerterne, selvom dette ikke er muligt, så er man med til at forværre smerteoplevelsen. Man må komme frem til en forståelse af, at smerterne ikke vil blive værre, men altid vil være der i et vist omfang", siger Søren Frølich.
På centret har omkring 50 procent af patienterne slidgigt, diskusprolaps, fibromyalgi eller andre lidelser i led, ryg og muskler.
Tværfagligt Smertecenter
Der findes et Tværfagligt Smertecenter på fem offentlige sygehuse i Danmark, nemlig Aalborg, Odense, Køge, Rigshospitalet og Herlev. Man kan blive henvist til centrene af sin egen læge. Her bliver patientens smertestillende medicin justeret, og ofte bliver patienten rådet til at trappe ned på de stærke smertestillende piller kaldet NSAID. Der er desuden hjælp fra fysioterapeut, psykolog, læge og sygeplejerske. 80 procent af patienterne får det bedre efter behandling på et tværfagligt smertecenter.
Desværre er ventetiden op til 2,5 år, men det er muligt at blive henvist til lignende tilbud i den private sektor via det udvidede frie sygehusvalg.
Forskning i smertefølsomhed ved slidgigt
Hos personer med fibromyalgi er det vist, at patienterne har øget smertefølsomhed, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved en lavere smertetærskel, og at smerterne føles kraftigere.
Et forsøg på Frederiksberg Hospital skal undersøge, om der på samme måde opstår en øget smertefølsomhed i kroppen os personer med slidgigt-smerter i knæet. Studiet er støttet af Gigtforeningen med 50.000 kroner. Forskerne bruger en særlig computerstyret metode til bedre at kunne måle, hvornår det gør ondt og hvor stort et område af kroppen, det gør ondt i. Viser det sig, at slidgigt-smerterne hænger sammen med en øget smertefølsomhed andre steder i kroppen, kan det give anledning til at ændre den medicinske behandling af slidgigt-smerter.
Vidste du...
At man kan opleve stærke smerter, selvom ens ledskader på røntgenbilleder og skanninger ikke ser slemme ud. Og omvendt, at man kan være stort set smertefri, selvom man på skanningen – groft sagt – ser ud som om, man er blevet kørt over af en damptromle. Faktisk er der ingen sikker sammenhæng mellem graden af smerter og graden af de ledskader, som man kan se på skanninger og røntgenbilleder. Dette skyldes bl.a., at smerteoplevelsen i høj grad er styret af, hvordan patienten håndterer
smerterne mentalt.
3 gode råd til at håndtere smerterne
Dybde-afspænding
En tur på sofaen til lyden af en cd med en beroligende stemme har god effekt på smerterne. Afspændings-cd’erne modvirker stress, giver bedre søvn og giver en umiddelbar smertelindring for 50 procent af alle patienter. Forskellige meditationsprogrammer har også samme gode effekt på smerterne. Har du en computer, der kan afspille lyd, så prøv et afspændingsprogram
via smertepsykolog Søren Frølichs hjemmeside: www.telum.dk under punktet ’Afspændingsinstruktion’.
Hav et projekt – vær aktiv
En af de bedste smertelindringer er at holde sig i gang med a ktiviteter så meget som muligt. Aktiviteter afleder tankerne fra smerterne og jo mindre, man tænker på smerterne, jo mindre kan man mærke dem. Hvis du ikke længere er i arbejde så sørg for at have et projekt, en hobby eller en arbejdslignende aktivitet at gå op i. Det kan være alt fra håndarbejde til foreningsaktiviteter, madlavning, husdyr og samvær med andre.
Fysisk aktivitet
For at kunne holde sig aktiv i dagligdagen, er det godt at holde sin krop i fysisk form. Lav fysisk aktivitet, men inden for de grænser, som din krop signalerer. Desuden har sex faktisk en smertelindrende effekt, så selvom smerter kan give nedsat sexlyst, kan der være en idé i at forsøge at holde gang i sexlivet.
Få flere råd om håndtering af smerter
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 3-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 3-2009
Sidst opdateret 06-07-2011
Brugerbetingelser