Gigtpatienter forskelsbehandles
 |
Tekst: Nina Vinther Andersen. Foto: Jens Bach
Bor du i det midtjyske, er der mindre mulighed for at blive behandlet med de biologiske lægemidler, der ellers kan lette livet for mange. Tal fra den landsdækkende DANBIO-database viser, at markant færre patienter i Region Midtjylland får behandling med biologiske præparater sammenlignet med resten af landet. DANBIO-databasen omhandler behandling af patienter med biologisk og anden medicin, bl.a. patienter med leddegigt, psoriasisgigt og morbus Bechterew.
Tallene viser, at cirka 32 patienter per 100.000 indbyggere i det midtjyske bliver behandlet med de biologiske præparater, hvorimod cirka 45 patienter per 100.000 indbyggere får tilsvarende behandling i Region Sjælland.
En af forklaringerne kan være, at de midtjyske reumatologer har været mere tilbageholdende med at sætte patienter i biologisk behandling, fortæller Berit Schiøttz-Christensen, som er formand for Dansk Reumatologisk Selskab, og som er privatpraktiserende speciallæge i det midtjyske:
"Jeg vil gerne medgive, at det ser mærkeligt ud, og at det kræver overvejelse. En del af forklaringen kan være, at reumatologerne i Region Midtjylland har været meget aktive med at få patienterne i behandling med det, vi i dag kalder traditionel behandling. Det betyder måske, at patienterne har været relativt godt behandlet, og at det tidligt i forløbet derfor ikke har været relevant at skifte til biologiske lægemidler. En anden del af forklaringen kan være den kendte speciallægemangel i regionen, som medfører længere ventetider, senere diagnosetidspunkt og dermed færre igangsatte behandlinger. I andre regioner har reumatologerne behandlet mere aggressivt – positivt forstået – med biologisk behandling", siger hun.
Skylden for forskelsbehandlingen ligger i hvert fald ikke hos politikerne, fastslår Ernst Greve. Han er socialdemokratisk medlem af regionsrådet i Midtjylland og medlem af flere sundhedspolitiske udvalg.
"Der er ikke tale om en politisk beslutning overhovedet", fastslår han. Det er den region, man bor i, som betaler for behandlingen. Også selvom behandlingen foregår udenfor regionen.
Ikke et vidundermiddel
Når en patient med gigt kommer op til lægen, udskriver hun sædvanligvis traditionel gigtmedicin, fx methotrexat. Virker det ikke, forsøger hun sig med andre såkaldt ’langsomt virkende betændelsesdæmpende lægemidler’ og binyrebarkhormon. Den behandling er tilstrækkelig for langt de fleste gigtpatienter. Men for cirka hver femte er det ikke nok, og her kommer de biologiske lægemidler, fx Remicade, Enbrel og Humira, på tale.
De er blevet kaldt en landvinding inden for behandlingen af gigtpatienter med blandt andet aggressiv leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt. I de fleste tilfælde hæmmer præparaterne betændelsen og forhindrer udvikling af skader i de led, gigten har angrebet, i en sådan grad, at cirka syv ud af ti patienter på disse præparater kan leve et nogenlunde almindeligt liv. I hvert fald imens de tager medicinen, for den kurerer ikke sygdommen.
1/3 af patienterne oplever dog stort set ingen effekt af de biologiske lægemidler, og en lille del oplever desuden meget alvorlige bivirkninger.
"De biologiske præparater er ikke vidundermidler, men de hjælper mange. Man skal dog være opmærksom på, at nogle patienter udvikler alvorlige bivirkninger, fx infektioner, siger overlæge Merete Hetland.
Flere i behandling hvert år
Siden 1999, hvor de første præparater kom på markedet, har antallet af patienter i behandling været støt stigende.
Overlæge dr. med Ulrik Tarp fra Reumatologisk afdeling på Århus Sygehus og formand for det reumatologiske specialeråd i Region Midtjylland peger på, at også nye typer patienter nu får behandlingen.
"Når flere kommer i behandling, så skyldes det, at lægemidlerne er effektive og har begrænsede bivirkninger. Tillige er de patienter, der er påbegyndt behandlingen i de seneste år, mindre hårdt ramt af sygdommen. Desuden er indikationen for behandlingen udvidet til også at omfatte rygsøjlegigt og psoriasisgigt. Det centrale er, at de rigtige patienter kommer i behandling – ikke at få så mange som muligt i behandling. Og det beror jo på et lægeligt skøn – ikke nødvendigvis på faste retningslinjer", siger Ulrik Tarp.
I alt 4.864 gigtpatienter har fået biologiske lægemidler, heraf 3.111 med kronisk leddegigt. En del patienter er stoppet med behandlingen igen, mens nye er kommet til.
Hvis patienterne tåler medicinen og ikke får nævne-værdige bivirkninger, kan det blive en årelang og ualmindelig dyr behandling for samfundet, fordi medicinen koster ekstraordinært mange penge. Per patient koster ét års behandling rundt regnet mellem 80.000 og 120.000 kroner om året. Det betød, at samfundets udgifter til disse biologiske præparater steg fra 33 millioner kroner i 2001 til 750 millioner kroner i 2007. Til gengæld vil hurtig og rigtig behandling af patienter med betændelsesagtig gigt som fx leddegigt kunne spare mange ressourcer på led-operationer og andre sundhedsudgifter.
Hvem har gavn af biologisk behandling?
I dag anvendes biologiske lægemidler ved gigtsygdomme overvejende til patienter med leddegigt, psoriasisgigt og morbus Bechterew. Visse af de biologiske lægemidler anvendes også efter individuel vurdering ved enkelte andre gigtbetændelses-sygdomme, herunder bindevævssygdomme (f.eks. Sjøgrens syndrom). Ved andre gigtsygdomme, herunder slidgigt og fibromyalgi, er ikke påvist effekt af biologiske lægemidler. Omkring 1/3 af patienterne opnår en meget god effekt af behandlingen, 1/3 opnår en vis effekt og 1/3 opnår ingen nævneværdig effekt. Jo yngre man er, og jo større sygdomsaktiviteten er, jo større er chancerne for en effekt af behandlingen.
Gigtforeningen mener:
At der bør være samme adgang til behandling for patienter med samme behandlingsbehov. Derfor er det uacceptabelt, at nogle patienter har dårligere adgang til fx biologisk behandling end andre. Det er utrolig vigtigt at behandle bl.a. leddegigt så tidligt i forløbet som muligt for at forebygge ledskader, og patienter, der ikke har tilstrækkelig gavn af methotrexat eller andre af de traditionelle gigtmidler, bør have biologisk behandling uden forsinkelse.
Læs også artiklen "Bodils biologiske behandling"
Læs mere om biologisk behandling
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 3-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 3-2009
Sidst opdateret 06-07-2011
Brugerbetingelser