Glem ikke gigtforskningen

Der forskes for lidt inden for gigtsygdommene. Sammenlignet med andre store sygdomsområder som kræft- og hjerte-karsygdomme, slæber gigtforskningen langt bagefter. Forskning er et af de vigtigste redskaber til at opnå bedre forebyggelse og behandling af gigtsygdomme. Og det er uacceptabelt, at de midler, der bruges på gigtforskning, slet ikke er tilstrækkelige.

Det virker absurd, at vi ved så lidt om gigtsygdommes opståen og behandling, når vi ved, at sygdomme i bevægeapparatet hvert år koster samfundet 25 mia. kroner, og at disse sygdomme udgør 25 procent af det langvarige sygefravær. Vi ved også, at kun 45 procent af mennesker med langvarigt sygefravær kommer i arbejde igen. Disse tal er tydelige nok til, at politikerne og de ansvarlige administratorer inden for sundhedsforskningen bør afsætte meget større beløb til forskning i gigt.

Gigtforeningen har gennem de sidste fem år støttet forskningen med 50 mio. kroner. Og vi arbejder for at få klare strategier for gigtforskningen, der skal sætte mål for, hvor forskningen skal tage fat, og hvor den skal bevæge sig hen. Men der er brug for endnu mere forskning, hvis vi for alvor skal undgå sygefravær og udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Ud over de samfundsmæssige omkostninger, er der væsentlige negative følger for den enkelte, der lever med en gigtsygdom.

Lene Witte, direktør

Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 2-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 2-2009

Andre interessante sider

• Hvad har Gigtforeningens forskningsstøtte betydet?
• Gigtforeningen fremmer forskning i følgesygdomme
• Kong Christian X's Gigthospital - forskningsenhed
• I trygge hænder