Tag patienterne alvorligt
Vi kan gøre sundhedsvæsenet bedre ved at bruge patienternes erfaringer. Og det bør ske her og nu. 10 % af patienterne skades utilsigtet i deres møde med sundhedsvæsenet. 40 % af fejlene kunne forebygges.
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 1-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 1-2009
![]() | Lægerne og sundhedspersonale forsøger i dag at lære af deres fejl ved at rapportere såkaldte 'utilsigtede hændelser'. Det er en god ide, for på den måde kan vi alle sammen lære af de fejl, der sker, og blive bedre til at forebygge fejlene. En ny lov udvider ordningen således, at også fejl, der sker på apoteket, hos praktiserende læge m.fl., skal rapporteres af sundhedspersonalet. Men der er en kæmpe mangel i lovforslaget: Patienternes deltagelse bliver stadig udskudt, og de må fortsat ikke rapportere fejl. Det er uholdbart, for patienterne oplever mange fejl, som i dag ikke bliver rapporteret. 'De overså, at jeg fejlede mere end én ting' er et almindeligt udsagn. 'De byttede om på mig og en anden patient' er et andet. 'Jeg blev indlagt på forkert afdeling' er et tredje. En utilsigtet hændelse forlænger i gennemsnit en hospitalsindlæggelse med ekstra 7 dage. Folketinget gør ikke nok for at tage patienterne i sundhedsvæsenet alvorligt, før også patienterne bliver lyttet til. Det sker først fra 2011, og det er helt unødvendigt at vente så længe – i hospitalssektoren kunne det ske her og nu. Lene Witte, direktør |
Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 1-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 1-2009
Sidst opdateret 06-07-2011



