Rygsmerterne med på arbejde
Diana Christensen har indstillet sig på, at hun vil have rygsmerter resten af livet. Men hun vil blive på arbejdsmarkedet så længe, hun overhovedet kan.TEKST: Birgitte Svennevig FOTO: Lars Skaaning
| Diana Christensen fra Odense fik sin første diskusprolaps som 34-årig. Nu er hun 46 og har haft alvorlige rygproblemer siden. Der stødte endnu en diskusprolaps til og siden fulgte to rygoperationer. Alligevel gik smerterne ikke over, og Diana begyndte at spekulere på, om hun var hypokonder, for ifølge lægerne burde hun ikke have flere smerter. - Jeg var sygemeldt fra mit arbejde som hjemmehjælper, og det lå ligesom i luften, at jeg nok blev nødt til at droppe helt ud af arbejdsmarkedet. Men den tanke kunne jeg slet ikke acceptere, fortæller Diana om de fem år, hvor hun havde uforklarlige smerter i lænden. | ![]() |
I dag arbejder hun igen som hjemmehjælper – et job hun elsker. Hun er i fleksjob og arbejder fire timer om dagen fra kl. 7 til kl. 11.
- Mere kan jeg ikke, men jeg er meget glad for de 20 timer om ugen, som jeg kan klare. Det gør en utrolig stor forskel at være i arbejde, understreger Diana. - Det giver noget socialt at møde kolleger og borgere i løbet af dagen. Det giver noget at tage af sted hjemmefra om morgenen, fordi man skal på arbejde.
Lettelse at få diagnose
Efter fem år med uforklarlige smerter og langvarige sygemeldinger blev Diana som 42-årig henvist til Rygcenter Fyn, hvor hun fik diagnosen Modic-forandringer.
- Det var en stor lettelse, at der rent faktisk var en grund til, at jeg havde så ondt. Man kunne se på skanningen, at der var noget fysisk galt med mig. Jeg tror, at nogle mennesker havde mistænkt mig lidt for at spille lidt på, at jeg havde dårlig ryg, fortæller Diana.
Diana fik et navn på sin sygdom, men en behandling kunne hun ikke få, og hun havde stadig så mange smerter, at hun ikke kunne passe jobbet i hjemmeplejen.
- Det gjorde ondt om natten, når jeg skulle vende mig. Det gjorde ondt, når jeg gik og stod, og jeg har ikke vasket gulve og støvsuget derhjemme i årevis.
Forsøgsbehandling
En dag fik Diana tilbudt at deltage i et forsøg på Rygcenter Fyn.
- Jeg sagde selvfølgelig ja, man er jo villig til at forsøge alt. Det var et forsøg med penicillinbehandling, hvor vi fik penicillin i et halvt år. Jeg syntes, det hjalp, men der var også bivirkninger; jeg fik tynd mave af medicinen, husker Diana.
Penicillinforsøgene kører stadig, og først til efteråret venter lægerne at kunne offentliggøre en konklusion.
Diana har også været med i et forsøg med laserbehandlinger, hvor patienterne bliver belyst med laserlys, og håbet er, at det lindrer smerterne.
- Det fik jeg så meget kvalme af, at jeg sagde stop.
|
| Diana trives godt i sit fleksjob som hjemmehjælper. Her er det Preben og Gurli Jensen, der får hjælp af Diana. |
Vil blive i job
Der findes endnu ingen god måde at slippe af med Modic-smerterne, og Diana har indstillet sig på, at hun vil have smerter resten af livet.
- Der ligger nok en førtidspension til mig ude i fremtiden. Men indtil da vil jeg blive på arbejdsmarkedet så længe, jeg overhovedet kan. Jeg har været i mit fleksjob et år nu, og det går fantastisk godt. Jeg er god til at sige fra, hvis en opgave bliver for tung, og mine kolleger er gode til at huske, at jeg har mine begrænsninger, fortæller Diana.
Når hun får fri fra arbejde kl. 11 tager hun hjem og hviler sig en time eller to, indtil datteren Nana på 12 kommer hjem fra skole.
- Jeg vil ikke ligge i sengen, når hun er hjemme. Så er jeg oppe og går og nusser rundt, indtil min kæreste kommer hjem.
Diana har set i øjnene, at der er en del ting, hun ikke kan sammen med sin datter. Hun kan fx ikke være forældre-medhjælper til sodavandsdiskotekerne på skolen, for hun kan ikke holde til at være på benene en hel aften. Til gengæld tager jeg med hende til håndbold og ser hende spille, siger hun.
Læs mere om ondt i ryggen
Sidst opdateret 18-09-2009


