En høj pris

Smerter er uundgåelige, når man har kronisk leddegigt. For Annette Lise Andreasen blev smerterne i mange år holdt nede med gigtmedicin – men en dag måtte Annette betale prisen.

Tekst: Jesper Mehlsen. Foto: Bjarke Ørsted

Fredag den 17. september 1999 er Annette Lise Andreasen til fødselsdag hos sin søster, der ligesom hende selv bor i Vanløse. Leddegigten – en følgesvend gennem mere end 26 år - generer hende ikke. Den daglige dosis Bonyl er god til at holde smerterne i skak.

Hjemturen i bilen går helt normalt, og Annette parkerer på vejen foran ejendommen, hvor hun bor på tredje sal. Men idet hun åbner bildøren for at stige ud, føler hun sig pludselig svimmel og stakåndet. Hun må hive efter vejret, og efterhånden kan hun dårligt få luft. 

Med stort besvær stiger hun ud af bilen og når hen til opgangen. Meget langsomt - trin for trin - får hun kæmpet sig op til tredje sal og kommer ind i lejligheden. Hun lægger sig på den nærmeste sofa og falder i søvn. 

Næste morgen orker Annette kun lige at gå på toilettet, før hun må lægge sig igen. Hendes datter kommer forbi og sørger for lidt morgenmad. Og efter at have spist, vælger Annette igen at lægge sig i håbet om, at en dag på langs vil få problemet til at gå over.

I løbet af lørdagen får Annette det imidlertid værre og værre. Hun kaster op - der er blod i opkastet. Hun får diarré – den er også blodig. Hun orker kun at blive siddende på toilettet. Efter nogle timer kommer datteren heldigvis forbi igen og får tilkaldt en ambulance, som bringer Annette til Hvidovre Hospital.

Ingen advarsler
- Mens jeg sad på badeværelset og ventede, fik jeg på fornemmelsen, at det kunne være et mavesår. Nogle gange i løbet af sommeren havde jeg haft ondt i maven. Min blodprocent havde desuden været lavere end ellers. Men smerterne i maven forsvandt igen, og jeg tænkte ikke videre over advarslen om, at noget for alvor var helt galt, fortæller Annette.

- På hospitalet konstaterede lægerne, at min mavesæk havde to store blodige sår. De valgte at ætse sårene, så de lukkede sig igen. Min blodprocent var helt nede på 2. Jeg fik en solid blodtransfusion og måtte tilbringe de næste fire dage på hospitalet.

Annette kommer sig forholdsvis hurtigt efter forskrækkelsen og kan genoptage sit arbejde som kontorassistent. Men hun undrer sig over, at ingen har advaret hende om, at stoffet naproxen tilhører gruppen NSAID og dermed har risiko for alvorlige bivirkninger. Naproxen sælges også under handelsnavne som Bonyl, Daprox, Miranax, Naprosyn og Nycopren.

Mavesår er én af bivirkningerne – hjerteflimmer er en anden. Året efter det dobbelte mavesår får Annette hjerteflimmer. Herefter er det slut med alle former for NSAID til behandling af smerter. Men selv uden NSAID har Annette haft tilbagevendende problemer med sin mave. For tiden døjer hun med to mavesår.



Gode år trods alt
Selv om Annette i dag betaler en høj pris for at have været smertefri indtil 1999, fortryder hun ikke, at lægerne ordinerede hende NSAID. Uden medicinen havde det ikke været muligt for hende at cykle de mange ture sammen med datteren. De to har også haft mange vidunderlige stunder sammen på Sjællands Odde i sommerhuset, som datteren nu har overtaget.

- Det er slemt at få mavesår og hjerteflimmer, men jeg glæder mig over, at jeg trods alt har haft 27 år med mange gode oplevelser. Desuden har jeg kunnet arbejde 32 timer om ugen. Kun i de sidste år før jeg gik på pension, måtte arbejdstiden ned på 20 timer, fortæller Annette.

Hun er fyldt 65 år og bor i en ejerlejlighed tæt ved Damhussøen. Nogle dage kan det dog være svært at komme ned og op, når man bor på tredje sal, og gigten har godt fat i både ankler og knæ.

Selvfølgelig ville hun gerne have været de alvorlige bivirkninger foruden. Men når hun ser tilbage på de mange gode år, hun nåede at få, konkluderer hun, at det – trods alt – har været prisen værd.

Værd at vide om NSAID

• Begrebet NSAID dækker over mange forskellige slags medicin - fx diclofenac, ibuprofen, ketoprofen, naproxen og piroxicam, der sælges under en række forskellige produktnavne, fx Ipren, Brufen og Bonyl.
• NSAID er en forkortelse af det engelske 'non-steroidal anti-inflammatory drug'. De fleste nøjes dog med at kalde disse smertestillende midler for 'gigtmedicin'.
• Selvom NSAID-præparater ikke indeholder binyrebarkhormon, har de en vis dæmpende effekt på gigtbetændelse. Mange gigtpatienter synes, at netop denne form for gigtmedicin virker godt mod smerter og morgenstivhed.
• NSAID-præparater har ingen indflydelse på selve gigtsygdommens forløb, og der er således tale om symptombehandling.
• De hyppigste bivirkninger ved NSAID er svimmelhed, lufthunger, hævede ankler, kvalme, opkastning og mavesmerter. Midlerne kan give mavesår og maveblødning og kombineres dårligt med hjertemedicin.
• En nyere undersøgelse rejser mistanke om risiko for hjerte-kar-bivirkninger ved nogle af NSAID-præparaterne.

Læs mere om NSAID

Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 1-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 1-2009