• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Gigtforeningens Studenterpriser

Gigtforeningen vil gerne opfordre medicinstuderende til at specialisere sig inden for gigtområdet. Derfor uddeler vi hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner.

Studerende, der ønsker at gøre en forskel for mennesker med gigt

Gigtforeningen uddeler hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner til studerende eller grupper af studerende, der laver bemærkelsesværdige opgaver (OSVAL II/fordybelsesopgave/forskningsårsopgave) inden for gigtområdet (det reumatologiske område).

Med priserne ønsker Gigtforeningen at belønne medicinstuderendes selvstændige og prisværdige opgaver inden for gigtområdet, så flere unge læger motiveres til at specialisere sig som gigtlæger (reumatologer).

Gigtforeningens Studenterpriser blev indstiftet i forbindelse med foreningens 70 års fødselsdag i 2006.

• Prismodtagerne 2022

  Stine Søgaard Andersen og Caroline Hundborg Liboriussen fra Aalborg Universitet har undersøgt effekten af dybe vejrtrækninger på raske forsøgspersoner og patienter med leddegigt og lupus/SLE. Dybe vejrtrækninger stimulerer vagusnerven, hvilket ifølge tidligere studier kan dæmpe betændelsestilstanden ved inflammatorisk gigt. Håbet er, at stimulation af vagusnerven gennem dybe vejrtrækningsøvelser i fremtiden kan være et supplement til behandlingen af de to sygdomme.

  Sally Søgaard Andersen og Mette Kjeldsgaard Jensen fra Aalborg Universitet har sammenlignet effekten af dybe vejrtrækninger og elektrisk stimulation af vagusnerven på henholdsvis raske personer og personer med leddegigt eller SLE/lupus. Tidligere studier har vist, at stimulation af vagusnerven kan dæmpe betændelsen hos patienter med leddegigt og bindevævssygdommen SLE/lupus. Behandlingen er billig, næsten bivirkningsfri, lettilgængelig og kan være et muligt supplement til den eksisterende behandling.

  Julie Heegaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor nogle gigtpatienter er utilfredse med resultatet af deres knæproteseoperation. Gennem interviews og spørgeskemaer har hun afdækket nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på den effekt, patienterne oplever. Håbet er, at resultaterne kan bidrage til at forbedre patienternes behandling og forløb, så de opnår den bedst mulige tilfredshed.

  Jens Pedersen Laigaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvor stor en smertelindring skal være, før patienter, der har fået indsat en kunstig hofte eller en knæprotese, får tilstrækkelig effekt af operationen. Der mangler konsensus inden for området, og en stor del af resultaterne fra tidligere forsøg kan ikke direkte overføres til patientbehandling, fordi metode og afrapportering er ugennemsigtig og utilstrækkelig. Projektet har givet fremtidige forskere et overblik over, hvor stor en forskel deres kolleger finder klinisk relevant, så de bedre kan designe fremtidige forsøg.

  Anne Emilie Secher fra Københavns Universitet har undersøgt sammenhængen mellem kronisk inflammatorisk gigt hos førstegangsfødende og graviditetskomplikationer i form af svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget sukkersyge. Studiet kan bidrage til at øge den kliniske overvågning af kvinder med inflammatorisk gigtsygdom og graviditetsønske og forbedre kvaliteten af patientinformationen.

  Simone Amanda Tromborg Willesen fra Københavns Universitet har undersøgt, om patienter med rygsøjlegigt oplever ændringer i sygdomsaktivitet, funktion, smerte, træthed og generel livskvalitet ved behandling med det biologiske lægemiddel adalimumab. Undersøgelsen viser, at behandling med adalimumab har signifikant bedre effekt på de patientrapporterede effekter sammenlignet med placebo. Disse resultater er klinisk værdifulde, da en tidlig behandlingsindsats hurtigt har indvirkning på mange af de symptomer, som patienter med rygsøjlegigt dagligt oplever.

  Sara Kousgaard Tøstesen fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan man kan forbedre den infektions-forebyggende behandling i og omkring såkaldte ’deadspaces’ i forbindelse med protesekirurgi. Deadspace er et hulrum med dårlig blodforsyning, som typisk opstår ved operationer, hvor der er fjernet knogle eller bløddele. Reduktion af deadspace og tilstrækkelig koncentration af antibiotika i og omkring området er afgørende for at minimere risikoen for infektion, og projektet kan derfor bidrage til at optimere den nuværende infektionsforebyggende behandling ved protesekirurgi.

• Prismodtagerne 2021

  Asta Roos Bonde fra Aarhus Universitet for oversigtsartiklen ’Komplikationer i store kar hos patienter med kæmpecelle-karbetændelse’. I sit litteraturstudie har hun undersøgt udbredelsen af udposninger og rifter i legemspulsåren (aorta) blandt patienter med kæmpecelle-karbetændelse (GCA). Hun diskuterer i artiklen, om man bør indføre et screeningsprogram til at undersøge det.

  Jacob Venborg Eriksen fra Aarhus Universitet for sit behandlingsforslag om vagus-nervens indflydelse på betændelsestilstande hos patienter med muskelgigt. Personer med muskelgigt vil blive tilbudt behandling med elektrisk stimulation på halsen. Behandlingen foretages tre gange dagligt i fem dage. Det vurderes, at behandlingen er en stor potentiel mulighed for en god tillægsbehandling, som både sparer bivirkninger og penge.

  Jonas Hammershøy fra Syddansk Universitethar i sit projekt karakteriseret patienter med leddegigt fra Odense Universitetshospital med moderat/høj sygdomsaktivitet, som ikke er i biologisk eller målrettet DMARD-behandling. Formålet var at finde den gruppe af patienter, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af behandlingen og se, om de kan hjælpes yderligere med eller uden medicin.

  Simone Høstgaard og Julie Friis Pedersen fra Aalborg Universitethar sammen skrevet en opgave om forskellen på SLE/lupus-patienters selvrapporterede data indsamlet i DANBIO via en app versus på en touchskærm i reumatologisk ambulatorium. Det forventes, at app’en vil kunne implementeres nationalt og forbedre monitoreringen. App’en vil kunne bruges som screening til prioritering af ambulante konsultationer, fx hvilke patienter som skal ses akut, og hvilke patienter som kan konsulteres via telefon.

  Hjalte Dyhrberg Geertsen Rasmussen fra Københavns Universitethar i et litteraturstudie undersøgt behandling af rygsøjlegigt med biologisk medicin (IL-17a-hæmmere). Studiet finder en signifikant reduktion af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene ved behandling af patienter med rygsøjlegigt med IL-17a-hæmmere. Studiets fund tyder på, at IL-17a-hæmmere er en effektiv behandling af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene i op til et år hos patienter med rygsøjlegigt.

  Amalie Made Hagelskjær fra Aalborg Universitet har undersøgt hyppighed og udvikling af yderligere autoimmune sygdomme hos patienter med nydiagnosticeret leddegigt. Hun sammenligner en patientgruppe med seropositiv leddegigt med en gruppe med seronegativ leddegigt. Studiet bidrager med viden i debatten om, hvorvidt leddegigt i dag inddeles på en meningsfuld måde og sætter spørgsmålstegn ved, om seropositiv sygdom er ’mere’ autoimmun alene vurderet på baggrund af tilstedeværelsen af de autoantistoffer, vi i dag kan måle på.

  Josefine Slater fra Aarhus Universitet har målt koncentration af antibakterielle lægemidler i halshvirvelsøjlen hos patienter, som får infektioner i forbindelse med kirurgiske indgreb i nakkeregionen. De nationale og internationale retningslinjer for behandling af bakteriel spondylodiskitis er i dag uensartede. Det skyldes, at der mangler forskningsstudier, som evaluerer nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder. Resultaterne fra dette studie kan dermed bidrage til at skabe valide og ensartede retningslinjer til stor gavn for patienterne.

  Signe Risbøl Vils fra Aarhus Universitet har skrevet om funktionen af blodplader hos patienter med SLE/lupus og antifosfolipid syndrom (APS) og derigennem beskrive blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer hos denne patientgruppe. De har i forvejen øget risiko for øget dødelighed grundet blodpropper. En viden om blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer er vigtig for at forstå, hvordan propperne opstår. Det vil kunne bruges til at medicinere patienterne bedre og forebygge blodpropper.

• Prismodtagerne 2020

  Amanda Hempel Zinglersen, Københavns Universitet
  Forekomst og betydning af dysfunktion i det autonome nervesystem hos patienter med systemisk lupus erythematosus – med fokus på hjertefunktion og livskvalitet.

  Christina Inger Junker, Aalborg Universitet
  Spørgeskemaet Modified Fatigue Impact Scale kan bruges til at vurdere træthedens betydning hos patienter med lupus/SLE.

  Clara Guldhammer, Aalborg Universitet
  Doktor, jeg har ondt i mit knæ – hvorfor?

  Clara Mikkelsen, Aarhus Universitet
  Bivirkninger ved ny behandling af ledsygdomme.

  Josefine Bak Højer Christensen, Syddansk Universitet
  Behandling af Antiphospholipid Syndrom med NOAC: Systematisk review og meta-analyse af randomiserede studier.

  Lucas Yang Fisker, Aarhus Universitet
  Gennemgang af den tilgængelige videnskabelige litteratur omhandlende effekten af styrketræning af patienter med slidgigt i knæet under samtidig nedregulering af blodtilførsel til benet.

  Mads Hilligsøe, Aalborg Universitet
  Ultralydsdefinitioner og -fund hos patienter med smerter på ydersiden af hoften: Et systematisk review.

  Maja Munch Beck, Syddansk Universitet
  Selvrapporteret fysisk aktivitet og depression hos danske patienter med systemisk lupus erythematosus.

  Rasmus Westermann, Københavns Universitet
  Risiko for kræft hos patienter med kutan lupus og systemisk lupus sammenlignet med baggrundsbefolkningen – et dansk registerstudie.

• Prismodtagerne 2019

  Medicinstuderende Sine Søndergaard Korsholm fra Syddansk Universitet har undersøgt, om der findes et autoantistof, som er såkaldt hjerte-risikomarkør hos patienter med myositis. Myositis er en alvorlig autoimmun sygdom, hvor ens eget immunsystem angriber kroppen og udløser en betændelsesagtig tilstand i bl.a. musklerne. Det medfører nedsat kraft i arme og ben samt tab af muskelmasse. Myositis påvirker ofte andre organer, heriblandt hjertet, hvilket forringer overlevelsen væsentligt. Finder Sine Søndergaard Korsholm et autoantistof, kan det hjælpe til at hjertesygdom hurtigere kan opspores og behandles. På sigt kan projektets resultater forhåbentlig betyde lavere dødelighed hos patienter med myositis.

  Medicinstuderende Line Strand Andersen fra Syddansk Universitet har undersøgt, om kvinder i Danmark med SLE/lupus har oplevet særligt komplicerede graviditeter sammenlignet med kvinder uden sygdommen. SLE/lupus rammer oftest kvinder i den fødedygtige alder, og tidligere erfaringer har vist, at graviditet kan øge risikoen for opblussen af sygdommen. På sigt kan resultaterne forhåbentlig hjælpe med at give den bedste behandling til gravide med SLE/lupus.

  Medicinstuderende Helene Christensen har undersøgt, hvilken metode der er bedst til at måle iltmætningen i blodet hos patienter med systemisk sclerodermi. Bindevævssygdommen systemisk sclerodermi går både ud over hud og indre organer, og i tilfælde hvor sygdommen rammer lungerne, kan den være livsfarlig. Resultaterne af Helene Christensens projekt kan på sigt forhåbentlig betyde tidligere opsporing af lungesygdommen og nedsat dødelighed hos patienterne.

  Medicinstuderende Julie de Fønss Gandrup har undersøgt sundheds-IT til nemmere og bedre dokumentation af leddegigtpatienters sygdomsaktivitet. I projektet blev der udviklet og testet tre digitale værktøjer, som skulle hjælpe med at dokumentere sygdomsaktiviteten hos patienter med leddegigt i den elektroniske patientjournal. De blev testet på en højt specialiseret reumatologisk afdeling i San Fransisco i perioden 2012-2017. Resultaterne viste blandt andet, hvordan man succesfuldt og tilfredsstillende kan implementere nye digitale arbejdsgange, men også at værktøjerne ikke resulterede i, at patienternes sygdomsaktivitet faldt.

  Medicinstuderende Camilla Holmenlund har undersøgt, hvorvidt patientrapporterede resultatmål er repræsentative, når patienter skal bedømme resultatet af at have fået en kunstig hofte. Patienterne vurderer ofte selv sin livskvalitet og funktion ved en hofteoperation ved at besvare nogle spørgsmål, som blev udviklet for en del år siden og derfor muligvis ikke er repræsentative for nutidens patienter, hvilket projektet også indikerede. Resultaterne kan på sigt være med til at forbedre patienternes behandlingsforløb og i sidste ende deres livskvalitet.

  Medicinstuderende Monika Laugesen har undersøgt, om patienter med leddegigt eller slidgigt var bedre eller dårligere end ikke-gigtpatienter til at holde et rygestop i seks måneder efter et rygestopkursus. Hun undersøgte sagen ved at sammenligne tal fra Rygestopdatabasen og Landspatientregistret og fandt frem til, at patienter med leddegigt var lige så gode til at holde et rygestop som ikke-gigtpatienter, mens patienter med slidgigt var knap så gode til at holde rygestoppet. Dog stoppede mere end en tredjedel af alle deltagere ved rygestopkurserne med at ryge, hvorfor det absolut fortsat anbefales at deltage i kurserne - om man har gigt eller ej.

  Medicinstuderende Mikkel Suurballe Lunen har undersøgt, om en CT-scanning kan finde en fortykkelse af hovedpulsåren og dermed opdage karbetændelse hos patienter med sygdommen storkars kæmpecellebetændelse. Normalt tager det i gennemsnit 17 uger at stille diagnosen storkars kæmpecellebetændelse, men Mikkel Suurballe Lunens forskningsprojekt har åbnet for, at man i fremtiden kan stille diagnosen tidligere med en CT-scanning, som allerede er en del af processen. Resultatet kan lede til færre undersøgelser, kortere behandlingstid og bedre prognose for patienterne.

  Medicinstuderende Søren Emil Rasmussen, har undersøgt effekten af elektrisk stimulation af vagus-nerven hos patienter med psoriasisgigt eller rygsøjlegigt. Tidligere forskning peger på, at elektrisk stimulation af vagus-nerven kan dæmpe betændelsestilstanden hos patienter med leddegigt eller andre betændelsessygdomme. Søren Emil Rasmussens studie kan danne grundlag for mere forskning på området og måske åbne for en ny behandlingsmetode for patienter med gigtsygdomme.

  Medicinstuderende Teodor Lien-Iversen og Daniel Barklin Morgan har undersøgt effekten af operation eller ikke-operation, når en patient har revet sit forreste korsbånd over. Teodor Lien-Iversen og Daniel Barklin Morgan sammenlignede de to behandlingsmuligheder ved et systematisk litteraturstudie, der handler om, hvordan det var gået patienter, som havde fået skaden for mere end 10 år siden. Resultaterne tyder blandt andet på, at der er en øget risiko for slidgigt, hvis man gennemgår en operation for et overrevet forreste korsbånd, og resultaterne kan fremover hjælpe læger og patienter med at vælge den rette behandling.

• Prismodtagerne 2018

  Stud.med. Anne Mohr Drewes fra Aarhus Universitet har undesøgt effekten af stimulering af vagusnerven (som forbinder hjernen med vitale dele af kroppen) hos patienter med leddegigt. Tidligere studier viser, at stimulering af vagusnerven medfører et fald i sygdomsmarkøren TNF-alfa, som menes at være central i sygdomsudviklingen hos leddegigtpatienter. Projektet inkluderede både patienter med aktiv leddegigt og patienter, hvor sygdommen var i ro. Patienterne blev instrueret i at stimulere deres vagusnerve tre gange dagligt i fire dage med en håndholdt stimulator. Patienterne med sygdomsaktivitet opnåede en bedring i deres samlede sygdomsaktivitetsscore. Projektets originale titel: Transkutan Vagus Nerve Stimulation ved Reumatoid Artritis.

  Stud.med. Liselotte Hansen fra Aarhus Universitet har undersøgt langtidsprognosen ved kronisk hulfodssenebetændelse. Hulfodssenebetændelse er en udbredt tilstand, der medfører hælsmerter, og som bl.a. kan opstå efter overbelastning. Risikoen for at få hulfodssenebetændelse på et eller andet tidpunkt i livet er høj – 7-10 %. Alligevel er langtidsprognosen ukendt. Normalt får patienterne at vide, at tilstanden går over efter maks. 1-2 år. Resultaterne fra dette projekt viste, at risikoen for stadig at have symptomer efter 10 år var 45,6 %. De viste også, at såvel patienter med dobbeltsidig hælsmerte som kvinder havde større risiko for lang sygdomsvarighed. Projektets originale titel: Long-term prognosis in chronic plantar fasciitis based on disease duration and ultrasonic changes. 

  Stud.med. Bjørk Khaliqi fra Syddansk Universitet har undersøgt blodprøvemarkøren MFAP4’s evne til at forudsige senere udvikling af lunge- og hjerte-kar-sygdomme hos leddegigtpatienter. Op mod 80 % af alle patienter med leddegigt lever med en eller flere følgesygdomme, herunder lunge- og hjerte-kar-sygdomme. MFAP4 har en kendt tilknytning til disse sygdomme, men er ikke tidligere blevet vurderet som mulig markør for senere udvikling af hjerte- og lungesygdomme hos nydiagnosticerede leddegigtpatienter. Projektet har bl.a. vist, at der er en sammenhæng mellem MFAP4-niveauet og patienternes lungefunktion på diagnosetidspunktet og efter to år.
  Projektets originale titel: MFAP4 as a biomarker of cardiopulmonary comorbidity in Rheumatoid Arthritis. A cohort study of treatment naive Rheumatoid Arthritis patients

  Stud.med. Karina Nørgaard Linde fra Aarhus Universitet har undersøgt knoglekvalitetens betydning for holdbarheden af knæproteser. 10‐15 % af alle knæproteser bliver udskiftet inden for de første 10-15 år efter indsættelsen, og udskiftningen øger risikoen for efterfølgende komplikationer. Projektet kan give ny viden om, hvilke patienter der er i risiko for tidlig proteseløsning og dermed bidrage til udviklingen af en behandlingsalgoritme, som kan sikre disse patienter en bedre behandling. De foreløbige resultater har vist, at knoglekvaliteten ikke har nogen indflydelse knæprotesens levetid. Projektets originale titel: Preoperative bone quality does not affect tibial component migration in knee arthroplasty. A 2 year RSA study of 101 consecutive patients.

  Stud.med. Malthe Rolighed og stud.med. Simon Waagøe fra Syddansk Universitet har skrevet opgave om voksne, som har fået diagnosen børnegigt (JIA) som børn. Mange patienter med børnegigt har vedvarende gigtgener langt op i voksenlivet. Disse patienter adskiller sig på mange områder fra andre voksne med gigtsygdomme. Projektet beskriver en patientgruppe, der ikke er velundersøgt og vil kunne bruges i fremtidige studier af patientgruppen. Projektets originale titel: Karakterisering af voksne patienter med juvenil idiopatisk artrit (JIA).

  Stud.med. Philip Therkildsen fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt betydningen af mængden af et nyt immunstof (acetylcholinesterase) i karvæggen hos patienter med autoimmun karbetændelse. Formålet er at vurdere stoffets potentiale som diagnostisk værktøj. Autoimmun karbetændelse medfører betydelig sygelighed. Sygdommen er vanskelig at diagnosticere, hvilket ofte resulterer i lange udredningsforløb, der øger risikoen for svære komplikationer såsom synstab. Hvis mængden af acetylcholineesterase er øget, kan det potentielt anvendes som et nyt og måske bedre diagnostisk værktøj. Projektets originale titel: Expression of Acetylcholinesterase in the Inflamed Vessel Wall of Patients with Giant-Cell Arteritis - A Histological Case-Control Study.

  Stud.med. Mustafa Kurucan Øztas fra Aarhus Universitet har undersøgt nye selektive COX-2 hæmmeres effekt ved leddegigt sammenlignet med traditionelle NSAID-præparater. Brugen af NSAID (populært kaldet gigtpiller) er forbundet med en øget risiko for en række bivirkninger i mave-tarmsystemet. Derfor har der været et ønske om at udvikle en ny type medicin, som både virker antiinflammatorisk ved overvejende at hæmme COX-2, og som samtidig ikke har føromtalte bivirkninger. Baseret på en litteraturgennemgang undersøges og perspektiveres den nuværende evidens på området, hvilket vil være at høj relevans for såvel sundhedsprofessionelle i den kliniske hverdag som for forskere i det akademiske miljø. Projektets originale titel: Coxibs - is selective COX-2 inhibitors a beneficial treatment against rheumatoid arthritis?

  Stud.med. Helene Rovsing Christensen og stud.med. Cecilie Rovsing fra Aalborg Universitetshospital undersøger, om dybe vejrtrækningsøvelser kan aktivere og dermed stimulere nervesystemet hos patienter med autoimmune gigtsygdomme. Ifølge nyere teorier kan nervesystemet påvirke immunforsvaret. Dybe vejrtrækninger ændrer trykket i brystkassen, og man mener, at det påvirker nervesystemet, så immunforsvaret dæmpes og betændelsestilstanden i kroppen mindskes. De dybe vejrtrækningsøvelser kan i givet fald anvendes som et bivirkningsfrit supplement til den eksisterende medicinske behandling. Projektets originale titel: Modulation of parasympathetic tone and disease activity in Rheumatoid Arthritis, Systemic Lupus Erythematosus and Vasculitis through deep breathing.

  Stud.med. Søren Lomholt fra Aarhus Universitet har undersøgt resveratrols effekt på ledvæske fra patienter med leddegigt og rygsøjlegigt i forhold til den gængse behandling med methotrexat og biologiske lægemidler. Resveratrol er en antioxidant, som findes i vindruer, hindbær og mørk chokolade. Midlet besidder bl.a. immundæmpende og kræfthæmmende egenskaber. Det sælges i Danmark som kosttilskud og har grundet sine egenskaber og ugiftige interaktioner været anset som en potentiel lægemiddelkandidat gennem flere år. I forhold til leddegigt og rygsøjlegigt er det vist, at resveratrol dæmper aktiviteten i immun- og ledceller. Herudover hæmmer resveratrol produktionen af betændelsefaktorer. Projektets originale titel: Effects of resveratrol on inflammatory arthritis in vitro.

  Stud.med. Martine Prütz Petersen fra Odense Universitetshospital undersøger forekomsten af og sammenhængen mellem lupus i huden og bindevævssygdommen systemisk lupus. Systemisk lupus rammer udover leddene også de indre organer. Der findes kun meget få studier, som har forsøgt at estimere risikoen for at udvikle systemisk lupus blandt patienter med lupus i huden. Ny viden om den tidsmæssige sammenhæng mellem de to sygdomme kan få betydning for den fremtidige opfølgning og behandling. Projektets originale titel: The incidence of cutaneous and systemic lupus erythematosus in Denmark and the associated time course.

• Prismodtagerne 2017

  Peter Preben Eggertsen, Aarhus Universitet, for bacheloropgaven ’The clinical potential of tofacitinib and baricitinib in rheumatoid arthritis’, hvor han har vurderet, om de to nye lægemidler, tofacitinib og baricitinib, er effektive til behandlingen af leddegigt.

  Casper Falster, Odense Universitetshospital, for laboratorieanalysen ’In vitro characterization of mesenchymal stem cells in patients with unilateral osteoarthritis of the knee: preliminary results’, hvor han har analyseret stamceller fra patienter med slidgigt i knæet for at undersøge cellernes evne til at dele sig og danne knoglevæv. Projektet er endnu ikke afsluttes, men forventes at være færdigt i december 2017.

  Filip Yang Fisker og Sofie Kildegaard, Aarhus Universitet for deres litteraturstudie ’Pathophysiology and treatment of post-exercise tendinopathy’, hvor de har sammenlignet og vurderet to eksisterende behandlingsmetoder af seneskader, der er opstået på grund af fysisk overbelastning.

  Line Dam Heftdal, Aarhus Universitet for projektet ’Undersøgelse af det Th17-relaterede cytokin IL-26 og dennes receptorer ved spondyloartropatier’, som er udført i samarbejde med Aarhus Universitet og Dansk Gigthospital i Sønderborg. Formålet med projektet er at afklare, om betændelsesproteinet IL-26 påvirker nydannelsen af knoglevæv omkring led og senetilhæftninger hos patienter med kronisk rygsøjlegigt.

  Sanne Christina Rytter Holm, Københavns Universitet, for studiet ‘Joint Surgery in Patients with Rheumatoid Arthritis. Results from the QUEST-RA study’, hvor hun har set på den globale udbredelse af ledoperationer i behandlingen af leddegigt og de faktorer, der følger med at gennengå en stor ledoperation.

  Nicolai Kjærgaard, Christian Lund Petersen og Jonas Bruun Kjærsgaard, Aalborg Universitet, der sammen har udarbejdet studiet ‘Establishing thresholds for outcomes after total joint replacement: patients in need of post-operative evaluation based on Oxford scores and pain levels’. De tre medicinstuderende har som noget nyt fastlagt tærskelværdier for almindeligt anvendte smerte-scoresystemer, så man bliver i stand til at identificere de patienter, som efter en total udskiftning af hofte- eller knæled har brug for opfølgende ambulant kontrol.

  Ida Guldbæk Louw, Odense Universitetshospital for projektet ‘M-ficolin and MAp44 as potential markers of subclinical cardiovascular comorbidity; cardiac evaluation by cardiac computer tomography and deformation of the left ventricle in early rheumatoid arthritis patients’. 
  Her har hun set på, om M-ficolin og MAp44 kan bruges som to potentielle markører til at opsporing hjertekarsygdom i den tidlige fase hos nydiagnosticerede leddegigtpatienter.

  Alexander Lund-Petersen, Syddansk Universitet, for litteraturstudiet ’Positron Emission Tomography/Computed Tomography findings in patients with polymyalgia rheumatica without symptoms of cranial ischemia’, hvor han har undersøgt sammenhængen mellem patientkarakteristika, symptomer og fund på PET/CT-scanninger i en gruppe danske patienter med muskelgigt.

  Fabian Bøgild Mikkelsen, Aarhus Universitet, for projektet ‘Can NT-proBNP and Pulmonary Function Tests be used to Screen for Pulmonary Arterial Hypertension in Systemic Sclerosis?’, hvor han har undersøgt, om man kan bruge hjertemarkører og en lungefunktionsundersøgelse til at screene patienter med sklerodermi for forhøjet blodtryk i lungerne.

  Andreas Wiggers Nielsen, Aarhus Universitetshospital, fik sin pris for studiet ‘Age-Related Histological Changes in Calcified Cartilage and Subchondral Bone in Complete Human Femoral Heads’, hvor han har analyseret alderens betydning for udvikling af slidgigt i hofteleddet.

  Mette Stern, Aarhus Universitet, blev belønnet for sin bacheloropgave ’JAK/STAT inhibitor therapy in patients with rheumatoid arthritis’, hvor hun har undersøgt effekten af de såkaldte JAK/STAT-hæmmere tofacitinib og baricitinib i behandlingen af kronisk leddegigt.