Indtast søgeord

søg

• Forside
  • Forskning
    • Forskernetværk - slidgigt

Forskernetværk - slidgigt

Tværgående forskningsindsats inden for slidgigt (artrose)

Slidgigt er et mysterium. Det er den mest udbredte af alle ledsygdomme og en af den vestlige verdens største folkesygdomme overhovedet. Alt tyder på, at flere og flere i de kommende årtier vil få slidgigt, men hvorfor sygdommen opstår, og hvordan den forebygges og behandles – det ved man stadig alt for lidt om. Og indtil nu har det været så som så med forskningen. Derfor er Gigtforeningen og en gruppe forskere gået sammen om en storstilet indsats, der skal være med til at løse gåden.

Alene i Danmark lever omkring 220.000 mennesker med en slidgigtdiagnose, og formentlig  mindst lige så mange går rundt med gener fra en udiagnosticeret slidgigt. For de fleste mennesker er sygdommen forbundet med ofte store smerter, og millioner af slidgigtpatienter verden over er afhængige af smertestillende medicin, som stadig er den mest almindelige behandling mod sygdommen. Indtil tilstanden bliver så alvorlig, at operation er den eneste løsning...

Eksperterne er enige om, at sygdommen er i fremmarch. Om ti år vil 10 % flere af os have en slidgigtdiagnose. Samtidig savner de læger, der arbejder videnskabeligt med området, en fælles platform, hvor de kan samle deres erfaringer og lægge en fælles strategi for deres bestræbelser. Ortopædkirurger, reumatologer, røntgenlæger, epidemiologer og arbejdsmedicinere har alle fat i hver deres hjørne af sygdommen, men de har ikke tilstrækkelig indsigt i hinandens resultater. Derfor har Gigtforeningen samlet alle de bedste kræfter i Danmark i et netværk, Danish Osteoarthritis Research Group/DORG, som skal være den drivende kraft i en samlet, tværgående forskningsindsats. Formålet er: bedre forebyggelse og mere effektive behandlingsmetoder.

I spidsen for netværket står prof., overlæge dr.med. Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital, som beskriver det unikke initiativ således:
-Udbredelsen af slidgigt – og de menneskelige omkostninger, der er forbundet med sygdommen – står i skærende kontrast til den kendsgerning, at der hverken herhjemme eller internationalt eksisterer noget sammenhængende og gennemslagskraftigt forskningsmiljø inden for området. De enkelte forskergrupper er til gengæld i stand til at samle masser af værdifulde oplysninger om patienterne. Epidemiologerne kan lave statistiske studier af slidgigtens udbredelse, andre undersøger vægttabs effekt på sygdommen. En tredje gruppe interesserer sig for en mulig betændelsestilstand i leddene, mens en fjerde studerer muligheden for forebyggende træning. Denne viden skal sættes i system, så forskerne kan udnytte hinandens erfaringer. Det er det, vi nu vil sikre på dansk jord. Danmark har nemlig optimale forudsætninger – både fagligt og videnskabeligt - for at stå i spidsen for en indsats, som kan give slidgigtforskningen det gennembrud, der er så stærkt behov for.

Forskerne i DORG har sammen udvalgt en række projekter, som vurderes at være af høj videnskabelig kvalitet, og som vil være det første skridt på vejen til en bedre forståelse af den store folkesygdom. Hvor mange af dem, der kan gennemføres, er et spørgsmål om kroner og øre.
- Inden for muskelforskningen så vi, hvordan et lignende initiativ placerede Danmark i den forskningsmæssige top, da Grundforskningsfonden gik ind med et millionbeløb. Jeg mener, det samme vil ske med dette projekt. Ingen i verden har gjort det her før, men i USA er de ved at tage tilløb til noget der minder om det. Også der har man erkendt, at slidgigt er en sygdom, som skal tages meget mere alvorligt, slutter Michael Kjær.