Virker biologisk medicin mod knogleskader ved morbus Bechterew?
 |
Tekst: Charlotte Rafn, journalist
Morbus Bechterew er en gigtsygdom, der ligesom leddegigt skyldes en betændelsesreaktion i kroppen. Den kendes også under navnet Bechterews sygdom eller hvirvelsøjlegigt. Det karakteristiske ved sygdommen er, at den giver knogleforandringer ved hvirvlerne i rygsøjlen og i leddene mellem korsben og bækken. Af ukendte årsager dannes der ny knogle. Det medfører nedsat bevægelighed og stivhed i ryggen.
Ubehandlet vil sygdommen langsomt blive værre og give sammenvoksninger af leddene. De seneste år er det ved hjælp af MR-skanning blevet muligt at finde nogle af de patienter, der med tiden vil udvikle sygdommen, og dermed sætte ind med tidlig behandling. Desuden er det blevet muligt at behandle Bechterew-patienterne med biologisk medicin, såkaldte TNF-alfa-hæmmere, og det har medført, at mange har fået det bedre.
- Biologisk medicin reducerer ofte de symptomer, som patienterne oplever. De har færre smerter, de sover bedre om natten, og ryggen er mindre stiv om morgenen. Vi ved, at det skyldes, at den biologiske medicin nedsætter betændelsestilstandene omkring leddene, siger Susanne Juhl Pedersen, læge, ph.d., postdoc forskningsassistent på Reumatologisk Forskningsenhed, Glostrup Hospital.
Bremser måske knogleskader
På nuværende tidspunkt vides det ikke med sikkerhed, om behandlingen med biologisk medicin ud over at fjerne symptomerne også kan nedsætte dannelse af ny knogle ved leddene og dermed bremse udviklingen af knogleskader. Susanne Juhl Pedersen er netop ved at sætte et projekt i gang, som forhåbentlig kan være med til at give svaret på det spørgsmål.
- Hvis det viser sig, at den biologiske behandling bremser den uhensigtsmæssige dannelse af ny knogle, vil det være gode nyheder for Bechterew-patienterne. For det betyder, at vi ikke længere kun kan behandle sygdommens symptomer som smerte, træthed og morgenstivhed, men også ændre sygdommens forløb. I øjeblikket ved vi desværre ikke, om det forholder sig sådan, siger Susanne Juhl Pedersen.
52 danske patienter med Bechterews sygdom deltager i projektet, hvor de gennem et år bliver fulgt tæt. De bliver MR-skannet og røntgenfotograferet flere gange, der bliver taget blodprøver, og patienterne besvarer en række spørgeskemaer om deres helbredssituation. I alt bliver deltagerne set 10 gange i projektperioden.
Risiko for bivirkninger
Generelt er det ikke alle Bechterew-patienter, der bliver tilbudt den biologiske medicin. Behandlingen er også forbundet med bivirkninger. F.eks. er der risiko for nedsat immunforsvar:
- TNF-alfa-hæmmere nedsætter mængden af biologisk aktivt TNF-alfa-signalstof i kroppen, hvilket er en indgriben i immunforsvaret. Behandlingen er bl.a. forbundet med en øget risiko for alvorlige infektioner og allergiske reaktioner. Desuden kender vi ikke langtidseffekten af behandlingen, da den kun har været anvendt i en kortere årrække. Det er derfor en speciallæge i reumatologi, der vurderer, om en patient skal tilbydes behandlingen, da behovet for behandling skal modsvare risikoen ved behandlingen, siger Susanne Juhl Pedersen.
Denne artikel er fra Gigtforeningens magasin GigtForskeren august 2011 - læs flere artikler fra magasinet
Læs mere om Susanne Juhl Pedersens forskningsprojekt
Læs mere om morbus Bechterew
Andre interessante sider
Sidst opdateret 12-05-2012
Brugerbetingelser