MR-skanning kan forudsige sygdomsforløbet
 |
Tekst: Charlotte Rafn, journalist. Foto: Michael Tonsberg
Hidtil har der været en tendens til at behandle alle leddegigtpatienter ens. Det er der nu mulighed for at lave om på. Som et led i et større forsøg har det nemlig vist sig, at det med en MR-skanning kan lade sig gøre at forudsige meget præcist, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Det har betydning for, hvor aggressivt sygdommen skal behandles.
- Ved en MR-skanning kan vi se omfanget af betændelse i knoglerne, og det giver os et fingerpeg om, hvor stor en ledødelæggelse der med tiden vil opstå. Jo mere betændelse, jo større risiko for store ødelæggelser. Den viden kan vi bruge i valget af behandlingstilbud, forklarer professor Mikkel Østergaard, Hvidovre Hospital, der sammen med forskere fra hele landet har været involveret i Cimestra-projektet, som MR-resultaterne er en del af.
Skanner en hånd
De nye forskningsresultater har især betydning for leddegigtpatienter i den tidlige fase. Det er patienter, der har haft diagnosen i mindre end et år. For patienter med en meget aggressiv leddegigt er det en fordel, at der hurtigt bliver sat massivt ind med den rigtige behandling.
- Undersøgelsen er meget simpel. Vi skanner et håndled og fire fingre. Det er i princippet en meget lille del af kroppen, men det har vist sig, at resultaterne herfra er repræsentative for hele kroppen, siger Mikkel Østergaard.
En MR-skanning er en teknik, der baserer sig på et magnetfelt og radiostråler i stedet for de traditionelle røntgenstråler. Fordelen ved en MR-skanning er, at den viser både bløddele, muskler, sener, brusk og knogler i detaljer. Det betyder, at billederne afslører de forandringer, som er tegn på en gigtsygdom, og dermed kan der stilles både en mere sikker og hurtigere diagnose end ved traditionel røntgenfotografering og ultralydsskanning.
Bedst men ikke altid relevant
- I projektet er resultaterne fra MR-skanninger sammenlignet med de metoder, der traditionelt er brugt til at forudsige kommende ledødelæggelser. Det vil sige blodprøver og kliniske undersøgelser. Resultaterne fra de forskellige metoder har gennemgået en statistisk analyse, og den viste entydigt, at MR-skanning er den mest præcise metode, siger Mikkel Østergaard.
Foreløbig bliver MR-skanning ikke brugt rutinemæssigt til at undersøge tidlige leddegigtpatienter. Det skyldes manglende kapacitet, og at undersøgelsen ikke vil være relevant for alle.
- Andre undersøgelser kan have givet et sikkert billede af, hvordan sygdommen vil udvikle sig, og så er en MR-skanning overflødig. I det hele taget går tendensen mod, at forskellige patienter får forskellige behandlingstilbud, siger Mikkel Østergaard.
Flere MR-skanninger
Men selv om MR-skanning ikke bliver en rutineundersøgelse, så forventer han, at metoden vil blive mere udbredt i fremtiden i forhold til gigtpatienter. MR-skanninger har nemlig vist sig også at kunne hjælpe med en tidlig diagnosticering af Morbus Bechterew, en gigtsygdom, der giver smerter og gradvis tiltagende stivhed af ryggen. Den tidlige diagnose giver lægerne mulighed for hurtigt at gå i gang med den rigtige behandling. Mikkel Østergaard har for nylig i et dansk-canadisk samarbejde været med til at påvise, at betændelse i hjørnerne af ryghvirvlerne hænger sammen med udviklingen af de knoglebroer, der medfører en stiv ryg.
- Vores forskningsresultater viser, at der er mange gode grunde til at MR-skanne, så jeg er sikker på, at det er en metode, der vil blive mere brugt i fremtiden, siger Mikkel Østergaard.
Dansk gigtforskning på verdenskortet
Gigtforeningen har finansieret Mikkel Østergaards professorat siden 2002.
- Professoratet og Gigtforeningens bidrag betyder, at vi i Danmark har kunnet yde en væsentlig forskningsindsats inden for gigtsygdomme. Det har givet en række konkrete resultater for danske gigtpatienter, og det har medført, at vi er med i et internationalt netværk og bliver inddraget i store internationale forskningsprojekter. Kort sagt: Vi er med, hvor det sker, siger Mikkel Østergaard.
Som eksempler på konkrete resultater nævner han bedre diagnosticering og opfølgning af sygdommene leddegigt og hvirvelsøjlegigt (Morbus Bechterew) ved hjælp af fx MR-skanning, øget viden om brugen af ultralydsundersøgelse og større viden om den bedste behandlingsstrategi ved leddegigt. Hvidovre Hospitals reumatologiske afdeling har også bidraget med forskning i biomarkører og livskvalitet og er desuden blevet hjemsted for en dansk database for gigtsygdomme.
- Jeg har måske nok været foregangsmand, men i dag er vi et helt team, der arbejder med gigt på mange forskellige niveauer. Jeg er sikker på, at der i de kommende år vil dukke ny viden op, som kan komme gigtpatienterne til gavn, siger Mikkel Østergaard.
Denne artikel er fra Gigtforeningens magasin GigtForskeren januar 2010 - læs flere artikler fra magasinet
Læs mere om Mikkel Østergaards forskningsprojekt
Bliv GigtForsker - målret din støtte til forskning i gigt
Andre interessante sider
Sidst opdateret 12-05-2012
Brugerbetingelser