Måske kan vi redde akillessenen
 |
Tekst: Steen Kræmer, journalist
Inden for en overskuelig fremtid kan lægerne måske hjælpe en overrevet akillessene tilbage til sin oprindelige styrke. Så lovende lyder et af de mange perspektiver i idrætslægen Simon Døssings forskning i bindevævsskader.
Forskeren har fundet en metode til at speede opbygningen af sener og andet bindevæv op.
– Man har tidligere opfattet bindevævet som mindre interessant, men det holder de aktive og interessante celler sammen, og det ér selvfølgelig vigtigt, slår Simon Døssing fast.
Kroppens sener består af bindevæv, og det er et stort problem, at bindevævsskader heler langsomt og dårligt. Det gør sig typisk gældende i forbindelse med overbelastning og overrevne sener, der næsten kan være umulige at få til at hele tilfredsstillende.
Derfor satte forskerne fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital sig for at styre nydannelsen af bindevæv med medicin.
– Vi har populært sagt forsøgt at skrue op for kollagenblusset, fortæller Simon Døssing. Kollagen er den primære byggesten, når kroppen danner bindevæv. Hypotesen er, at mere kollagen også medfører bedre genopbygning af f.eks. sener.
Først i verden
Den volumenknap, der har været i brug, er væksthormon. Forsøg har vist, at der er en sammenhæng mellem mængden af væksthormon og kollagen hos dyr. Det samme gælder for mennesker, der enten producerer for lidt eller for meget væksthormon, og derfor ønskede idrætsmedicinerne at arbejde med netop denne medicin.
Det har vist sig at være en succes.
- Som de første i verden har vi vist, at den lokale kollagenomsætning i muskler og sener øges betydeligt, når patienterne har fået væksthormon, siger Simon Døssing. Sammen med kollegerne kan han også bryste sig af at være de første, der har målt kollagenniveauet med to forskellige metoder samtidig.
Dermed kan man godt tillade sig at tale om et gennembrud inden for behandlingen af bindevævsdefekter. Simon Døssing mener selv, at resultaterne har betydning på to fronter:
– For det første har vi belyst nogle basale mekanismer i kroppen. For det andet har vores resultater stort potentiale i behandlingen. Der er stor sandsynlighed for, at de kan bruges klinisk, fortæller han. Men først skal der flere forsøg til.
– Vi skal have stablet nogle fornuftige kliniske forsøg på benene, siger Simon Døssing, der håber, at det kan ske inden for det næste par år. Først derefter kan han give svar på de præcise kliniske perspektiver.
Han vil dog gerne gå endnu videre:
– Vi tror, at man kan øge effekten ved at sprøjte væksthormonet direkte ind i området omkring den sene, hvor der er behov for kollagen. På den måde undgår vi formentlig de bivirkninger, der er ved at give væksthormon i hele kroppen, mener forskeren. Den del af projektet håber han at finde finansiering til inden for kort tid.
Det gjorde forskerne
10 raske forsøgsdeltagere fik enten væksthormon eller uvirksomt stof i hele kroppen i 14 dage, hvorefter dannelse af kollagen i muskler og sener blev målt vha. to individuelle metoder.
Efter fire måneder byttede man behandling således, at alle deltagere har været testet med henholdsvis væksthormon og placebo.
Resultaterne har været statistisk overbevisende, og derfor kan forskerne med sikkerhed konkludere, at væksthormon har en positiv effekt på dannelse af kollagen.
Denne artikel er fra Gigtforeningens magasin GigtForskeren januar 2009 - læs flere artikler fra magasinet
Læs mere om Simon Døssings forskningsprojekt
Bliv GigtForsker - målret din støtte til forskning i gigt
Andre interessante sider
Sidst opdateret 12-05-2012
Brugerbetingelser