Kolesterolsænkende medicin har gavnlig effekt på kunstige hofter
 |
Tekst: Charlotte Rafn, journalist
Umiddelbart lyder det mærkeligt, at der skulle være en sammenhæng mellem behandling med kolesterolsænkende medicin, og hvor længe en kunstig hofte holder. Ikke desto mindre er det præcis, hvad en undersøgelse på Århus Universitetshospital har afsløret.
- Vores forskning viser, at patienter, som har fået ny hofte og som samtidig får kolesterolsænkende medicin, har mindre risiko for, at hoften skal udskiftes, end patienter der ikke får kolesterolsænkende medicin. Det er interessant viden, når man tænker på, hvor mange der på grund af slidgigt har en kunstig hofte, siger læge og ph.d. Theis Thillemann, Århus Universitetshospital, der sammen med professor Kjeld Søballe står bag forskningen.
Med den nye viden ligger det lige for at anbefale kolesterolsænkende medicin til alle, der har fået en kunstig hofte. Men det hverken kan eller vil Theis Thillemann og Kjeld Søballe.
- Før der overhovedet kan blive tale om at give det til alle hofteopererede, skal der forskes meget mere i området, siger Theis Thillemann og henviser til, at der ikke er tilstrækkelig viden om medicinens effekt på i øvrigt raske mennesker.
Gavner knogledannelsen
Kolesterolsænkende medicins primære formål er at hjælpe patienter med forhøjet kolesteroltal. Et højt kolesterolniveau øger risikoen for blodpropper og andre hjerte-karsygdomme. Tidligere forskning har dog vist, at kolesterolsænkende medicin har en positiv effekt på opbygning af knoglevæv. Det stimulerer tilsyneladende de celler, som danner ny knogle, og det er den ”sidegevinst”, som patienter med kunstig hofte får gavn af.
- Det er vigtigt, at den første protese bliver siddende så længe som muligt. Når den skal udskiftes er det et væsentligt mere kompliceret indgreb end første gang, siger Kjeld Søballe.
Mange hofteopererede oplever, at deres protese efter nogle år bliver slidt i de mekaniske dele, og det medfører, at den løsner sig. I andre tilfælde sker der brud i knoglen, eller der opstår infektion omkring det kunstige led. I de situationer er gigtpatientens eneste mulighed at få skiftet den kunstige hofte ud med en ny.
På tværs i flere registre
De to læger har udført deres forskning som et registerbaseret studie, hvor der alene er kigget på sammenhængen mellem hofteprotesers overlevelsestid og kolesterolsænkende medicin.
Alle 60-70.000 hofteopererede i Danmark er registreret i Hoftealloplastik Register. I Lægemiddeldatabasen er det muligt at se, hvilken medicin de pågældende får. Ved at sammenkøre data fra i alt fem forskellige databaser fandt de frem til deres konklusion.
- Det er helt unikt for Danmark, at vi alene ud fra patienternes cpr-numre kan gå på tværs af registrene og finde sammenhænge, som det ellers ville være nærmest umuligt at undersøge, siger Kjeld Søballe.
Kan bruges lokalt
Selv om de positive resultater fra studiet ikke umiddelbart kommer gigtpatienterne til gavn, så er de to forskere overbeviste om, at det vil ske på lidt længere sigt.
- Vi arbejder i øjeblikket meget med at overfladebehandle proteserne på forskellige måder, så de holder så længe som muligt. Med vores resultater i baghovedet er det nærliggende at undersøge nærmere, hvilke muligheder der er for på den måde at udnytte den kolesterolsænkende medicins gode egenskaber, siger Kjeld Søballe.
Denne artikel er fra Gigtforeningens magasin GigtForskeren januar 2010 - læs flere artikler fra magasinet
Læs mere om Theis Thillemann og Kjeld Søballes forskningsprojekt
Bliv GigtForsker - målret din støtte til forskning i gigt
Andre interessante sider
Sidst opdateret 12-05-2012
Brugerbetingelser