Detektivarbejde kan føre til skræddersyet behandling
 |
Tekst: Charlotte Rafn. Foto: Michael Tonsberg
Biologisk behandling har revolutioneret behandlingen af leddegigt. Desværre opnås den gode effekt ikke hos alle. 30 procent har ingen gavn af behandlingen med såkaldte TNFalfa hæmmere, og for den gruppe er det vigtigt at undgå virkningsløs, potentielt skadelig og dyr behandling.
Forskere arbejder nu på at finde biomarkører, som på forhånd kan afsløre, hvem der vil have glæde af behandling med TNFalfa hæmmere, og hvem der i stedet bør tilbydes fx en anden type biologisk behandling.
- I dag ved vi, at det er helt afgørende for patienter med leddegigt, at der bliver sat ind med behandling så hurtigt som muligt, efter at sygdommen er diagnosticeret. Det minimerer ledskaderne og nedbrydningen af knoglen. Derfor er der - populært sagt - ikke tid til at prøve sig frem. Det skal være den rigtige behandling, der bliver grebet til med det samme, siger Sophine Krintel, læge og ph.d.-studerende på reumatologisk afdeling på Hvidovre Hospital og medicinsk afdeling O på Herlev Hospital.
Kigger efter mikroRNA
Under vejledning af Merete Lund Hetland, forskningslektor, overlæge, ph.d., reumatologisk afdeling på Hvidovre Hospital og Julia Sidenius Johansen, professor, overlæge, dr.med. på medicinsk afdeling O på Herlev Hospital arbejder Sophine Krintel med at finde frem til de biomarkører, der kan afsløre hvilken behandling, der er den rigtige for den enkelte patient. Helt præcist er de på jagt efter mikroRNA. Det er nyopdagede små molekyler på generne, der regulerer gener af betydning for bl.a. betændelsestilstande i kroppen. Typen og mængden af mikroRNA i blodet kan være forskellig fra person til person, og derfor kan en bestemt mikroRNA-profil have indflydelse på, om den biologiske behandling virker eller ej.
- Vi ønsker at karakterisere mikroRNA-profiler i blodet fra patienter, der har fået biologisk behandling og sammenholde dem med patientens kliniske karakteristika som fx antal hævede og ømme led og ledødelæggelser. Hvis patienter har haft glæde af behandlingen, ved vi, hvilken behandling der er den rette, næste gang vi står med en patient med en tilsvarende mikroRNA-profil, siger Julia Sidenius Johansen.
Et detektivarbejde
At finde biomarkørerne er et større detektivarbejde, som forskere inden for mange forskellige sygdomsgrupper er optaget af. Blandt andet handler meget kræftforskning om at finde biomarkører, der kan målrette behandlingen af kræftsygdommene.
Inden for gigtsygdommene bruger forskerne flittigt oplysninger fra DANBIO. Det er en dansk database over patienter med gigtsygdomme og behandlingen af dem. Databasen blev oprettet i forbindelse med, at de første behandlinger med TNFalfa hæmmere blev gennemført i år 2000. Nogle hospitaler har indsamlet blodprøver fra en del af de patienter, der gennem årene har modtaget behandling med TNFalfa hæmmere.
- Da blodprøverne blev taget, var der ingen, der præcist vidste, hvad de skulle bruges til. I dag er det en guldgrube af materiale og viden, som vi kan arbejde videre med, siger Sophine Krintel.
Også Julia Sidenius Johansen er begejstret over danske gigtpatienters vilje til at stille op. De patienter, som forskerne tager blodprøver på i dag, får formentlig aldrig glæde af resultaterne, men prøverne vil sandsynligvis få stor betydning for fremtidens leddegigtpatienter.
- Jeg håber, at reumatologer en gang i fremtiden kan tage en simpel blodprøve på deres patienter og ud fra den tilbyde den optimale behandling af leddegigten med det samme. Det kræver, at vi får det fulde overblik over biomarkørerne og deres betydning, og det kommer til at tage nogen tid endnu, siger Julia Sidenius Johansen.
Denne artikel er fra Gigtforeningens magasin GigtForskeren august 2010 - læs flere artikler fra magasinet
Læs mere om Julia Sidenius Johansens forskningsprojekt
Bliv GigtForsker - målret din støtte til forskning i gigt
Andre interessante sider
Sidst opdateret 12-05-2012
Brugerbetingelser