Biobank: Værdifuld viden gemmes ved 80 minusgader
 |
Tekst: Steen Kræmer, journalist
Gigtforskere, der vil afprøve en hypotese eller finde svaret på et spørgsmål, skal normalt indsamle materiale fra en lang række patienter, før de kan finde de svar, de leder efter. Det er meget, meget dyrt, og det tager tid. Lang tid.
Den problematik er Reumatologisk Afdeling U på Århus Universitetshospital sluppet ud over blandt andet med støtte fra Gigtforeningen.
Løsningen er en biobank, hvor temperaturen altid ligger på 80 minusgrader eller koldere. Her har 150 gigtpatienter afleveret serum, plasma og ledvæske, og så kan forskerne hente det materiale, de skal arbejde med, i fryseren. Når det er muligt, får biobanken også små stumper af det syge led fra patienterne.
– På den måde slipper vi for at genere patienterne, hver gang vi har brug for biologisk materiale til vores forskning i betændelsessygdomme. Vi sparer enorme mængder tid og penge, fordi vi har umiddelbar adgang til det, vi skal bruge, siger Bent Deleuran. Han er afdelingslæge på afdeling U og står i spidsen for projektet.
Med biobanken har reumatologerne skabt sig et værdifuldt værktøj i kampen mod betændelsessygdomme i leddene.
- Vi ved en del om de celler, der går ud og ødelægger leddene. Vi ved også hvor og hvornår, men vi ved ikke, hvorfor de gør det, siger Bent Deleuran. Det er den viden, han jagter.
- Hvis jeg bare kunne slukke for den ene celle, ville vi kunne behandle sygdommene med færre bivirkninger og give patienterne et bedre liv.
I december 2008 havde forskerne identificeret netop dén celle, de mener, kunne optræde som den store skurk. Men det får endnu ikke Bent Deleuran til at danse sejrsdans. Der er nemlig lang, lang vej, før den nye viden kan bruges:
- Nu skal vi først bruge et år med at modbevise vores eget fund. Mislykkes det, har vi måske fat i det rigtige, siger han. Og alligevel er det mest sandsynlige, at han ender i en blindgyde. Arbejdet med at forstå, hvorfor cellen går til angreb, er den store udfordring. Kompleksiteten på netop det område er nemlig så stor, at det tager utrolig lang tid at komme hele vejen omkring.
Alligevel kan det måske vise sig, at det hele er indsatsen værd:
- Hvis det går godt, kan vi forhåbentlig mindske eller fjerne bivirkningerne ved behandlingen af patienter med leddegigt, psoriasisgigt og morbus Bechterew.
Og hvis det hele viser sig at være det rigtige, har det lange udsigter, før resultaterne kan bruges til behandling. Måske 10 år, gætter Bent Deleuran. Det er nødvendigt, at et af de store medicinalfirmaer kommer ind over udviklingen, for de har det nødvendige udstyr og midler.
Fokus på patient- og datasikkerhed
Patienterne, der har biologisk materiale i biobanken, kan føle sig 100 procent sikre på, at deres data forbliver anonyme.
Biobanken er godkendt af både Etisk Komité og Datatilsynet.
Der er dobbelt sikkerhed. Skulle det lykkes nogen at bryde ind i det sikre fryserum og stjæle biologisk materiale, er det umuligt at finde ud af, hvem de enkelte deltagere er.
Alt materiale, der kan henføres til personer, makuleres og bortskaffes.
Denne artikel er fra Gigtforeningens magasin GigtForskeren januar 2009 - læs flere artikler fra magasinet
Læs mere om Bent Deleurans forskningsprojekt
Bliv GigtForsker - målret din støtte til forskning i gigt
Andre interessante sider
Sidst opdateret 12-05-2012
Brugerbetingelser