Bedre behandling af overrevne sener
 |
Tekst: Charlotte Rafn, journalist. Foto: Jesper Balleby
Leddegigtpatienter oplever af og til, at sener i hånd eller håndled pludselig brister på grund af betændelsen i seneskederne. Når det sker, er en operation nødvendig, men trods forfinede operationsteknikker og grundig genoptræning bliver resultatet desværre ofte nedsat funktion af hånden. Det er især kritisk for gigtpatienter, da de på grund af sygdommen i forvejen har nedsat funktion.
- En sene heler ikke nær så godt som en knogle. Ofte opstår der adhærencer, som bedst kan beskrives som sammenvoksninger og ar-dannelser. Adhærencerne forhindrer senerne i at glide frit, og dermed opstår der stivhed i hånden. Det er en del af den naturlige helingsproces, men den er ikke særligt hensigtsmæssig, forklarer Sys Haslund, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet.
På den baggrund har hun gennemført forsøg med forskellige typer af senetransplantater, hvor formålet var at finde ud af hvilken metode, der giver færrest adhærencer og dermed sikrer patienten størst bevægelsesfrihed.
- I projektet har vi arbejdet med senetransplantater fra en donor, da tidligere forsøg har vist, at de danner færre adhærencer end patientens egne. Senerne har populært sagt været overfladebehandlet med en vækstfaktor, GDF-5, som, vi ved, påvirker senehelingen positivt. Men i stedet for bare at tilføre vækstfaktoren har vi tilført selve vækstfaktor-genet. I generne findes opskriften på vækstfaktoren, og den opskrift har vi ved hjælp af en virus overført til senens egne celler, så de nu selv går i gang med produktionen af vækstfaktoren. På den måde får senen ikke bare en engangsdosis af de gode egenskaber ved vækstfaktoren men bliver påvirket kontinuerligt, siger Sys Haslund.
Præcise målinger
Forsøgene, der er foregået i et amerikansk laboratorium, har vist lovende resultater. Sys Haslund har udarbejdet en matematisk model, som gør det muligt præcist at måle omfanget af adhærencer, noget der hidtil i høj grad har beroet på skøn.
- Vi kan konstatere, at de sener, der er blevet tilført vækstfaktor-gen heler bedre end sener, der ikke er tilført genet. De danner færre adhærencer, og med tanke på patienterne er det meget positivt. En del af forsøget har også handlet om at få bekræftet, at donor-sener stadig er bedre end patientens egne, når de bliver tilført vækstfaktor-gen. Og det er de. Endelig har vi fundet frem til den optimale dosering af overfladebehandlingen, siger Sys Haslund.
Der er endnu et stykke vej, før resultaterne kan komme leddegigtpatienterne til gode. Alle forsøg er udført på mus, og der foreligger et stort arbejde, inden metoderne kan overføres til mennesker.
- Men vi står nu med en model, som gør det muligt at lave mange flere forsøg af den her type. Vi kan forholdsvis billigt og enkelt afprøve forskellige ideer og finde frem til metoder, der virker.
Overset område
Hidtil har forskning i seneheling været overset i forhold til forskning i knogleheling, men det er ifølge Sys Haslund ved at ændre sig.
Næste skridt bliver bl.a. at undersøge, om de tilførte gener bliver i lokalområdet ved senen og ikke spreder sig til resten af kroppen. Her tyder foreløbige resultater på, at effekten af generne topper efter en periode for derefter langsomt at aftage.
- Jeg tør ikke sige konkret, hvornår gigtpatienter kan få glæde af vores resultater. Der er fortsat et stykke vej, men forsøget er et skridt hen i mod, at vi en dag kan kontrollere adhærence-dannelsen og dermed undgå funktionsnedsættelse i den seneskadede hånd. Jeg forventer desuden, at
erfaringerne vil kunne bruges på kroppens andre sener, siger Sys Haslund, der laver sit projekt under vejledning af professor Kjeld Søballe og Michael Ulrich-Vinther.
Denne artikel er fra Gigtforeningens magasin GigtForskeren august 2009 - læs flere artikler fra magasinet
Læs mere om Sys Hasslunds forskningsprojekt
Bliv GigtForsker - målret din støtte til forskning i gigt
Andre interessante sider
Sidst opdateret 12-05-2012
Brugerbetingelser